Teglværker i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Teglværker i Aarhus''' er en oversigtsartikel over teglværker i [[Aarhus Kommune]] gennem tiderne. | '''Teglværker i Aarhus''' er en oversigtsartikel over teglværker i [[Aarhus Kommune]] gennem tiderne. | ||
Der har inden for de nuværende kommunegrænser været et tocifret antal kendte teglværker, som hver især havde en betydning for det lokalsamfund de lå nærmest. En lokal produktion af tegl som byggemateriale gav en praktisk fordel fremfor import udefra, men forudsætningerne for, at en produktion kunne etableres, var materialetilstrækkelighed - ikke mindst af godt ler. Teglværkerne i Aarhus var med til at spille en betydelig rolle i opbygningen af Aarhus som en større by i særdeleshed under urbaniseringen i 1800-tallet. | Der har inden for de nuværende kommunegrænser været et tocifret antal kendte teglværker, som hver især havde en betydning for det lokalsamfund, de lå nærmest. En lokal produktion af tegl som byggemateriale gav en praktisk fordel fremfor import udefra, men forudsætningerne for, at en produktion kunne etableres, var materialetilstrækkelighed - ikke mindst af godt ler. Teglværkerne i Aarhus var med til at spille en betydelig rolle i opbygningen af Aarhus som en større by - i særdeleshed under urbaniseringen i 1800-tallet. | ||
Fremstillingen af tegl til mursten er en ældgammel byggefaglig tradition, der har oprindelse i Mellemøsten, tusindvis af år før de første sten blev brændt i Danmark. Teglbrændingen blev introduceret i Danmark omkring år 1160 af lombardiske teglbrændere, som var blevet inviteret til Danmark under Valdemar den Stores regeringstid og på samme tid, som Eskil var bisp i Lund omkring 1150. | Fremstillingen af tegl til mursten er en ældgammel byggefaglig tradition, der har oprindelse i Mellemøsten, tusindvis af år før de første sten blev brændt i Danmark. Teglbrændingen blev introduceret i Danmark omkring år 1160 af lombardiske teglbrændere, som var blevet inviteret til Danmark under Valdemar den Stores regeringstid og på samme tid, som Eskil var bisp i Lund omkring 1150. | ||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
De fleste huse var i 1500-tallet bindingsværkshuse, men fra jordskyldsbogen af 1562 nævnes Teglgården i Aarhus. Kirkerne var på dette tidspunkt nogle af de mest prominente bygninger opført med teglsten. Senere blev det de mere offentlige bygninger, såsom råd- og tinghuse, gildehuse og hospitaler. | De fleste huse var i 1500-tallet bindingsværkshuse, men fra jordskyldsbogen af 1562 nævnes Teglgården i Aarhus. Kirkerne var på dette tidspunkt nogle af de mest prominente bygninger opført med teglsten. Senere blev det de mere offentlige bygninger, såsom råd- og tinghuse, gildehuse og hospitaler. | ||
Der var ikke en støt tilgang af sten, da produktionen var skrøbelig og afhang af muligheden for at skaffe brændsel til selve brændingen af stenene. Ved nogle af de større godser og herregårde var der ofte midlertidige brændeovne der drog nytte af de privatejede skove (eller tørv fra moser). | Der var ikke en støt tilgang af sten, da produktionen var skrøbelig og afhang af muligheden for at skaffe brændsel til selve brændingen af stenene. Ved nogle af de større godser og herregårde var der ofte midlertidige brændeovne, der drog nytte af de privatejede skove (eller tørv fra moser). | ||
Fra slutningen af 1600-tallet blev flere bygninger grundmuret. Samtidig med at bygningerne blev smukkere blev de også mere stabile, standhaftige og beboelige. I 1764 var der omkring 850 bygninger i Aarhus hvoraf dog kun højst | Fra slutningen af 1600-tallet blev flere bygninger grundmuret. Samtidig med at bygningerne blev smukkere blev de også mere stabile, standhaftige og beboelige. I 1764 var der omkring 850 bygninger i Aarhus, hvoraf dog kun højst ti var grundmurede huse af mursten med mørtel imellem. | ||
Der importeredes mange mursten udefra, og i slutningen af 1700-tallet var der endnu ingen officielle teglværker i byen. I løbet af 1800-tallet får flere personer teglbrænding som hovederhverv og teglværkerne skyder op i omegnen af Aarhus. Der opstår blandt andet teglværker i [[Højbjerg]], [[Tulstrup]], [[Sejbjerg]], [[Galten]] og [[Stjær]]. | Der importeredes mange mursten udefra, og i slutningen af 1700-tallet var der endnu ingen officielle teglværker i byen. I løbet af 1800-tallet får flere personer teglbrænding som hovederhverv, og teglværkerne skyder op i omegnen af Aarhus. Der opstår blandt andet teglværker i [[Højbjerg]], [[Tulstrup]], [[Sejbjerg]], [[Galten]] og [[Stjær]]. | ||
De små bondeteglværker der benyttede det gamle primitive teglbrænderi blev afløst af den mere mekaniserede stordrift. Tidligere havde teglværkerne ofte været ejet og drevet af enkeltpersoner, men adskillige værker blev i stedet startet som aktie- og andelsselskaber. De små kunne ikke konkurrere med de større og mere tidssvarende værker, der bedre kunne håndtere svingninger i byggemarkedet. | De små bondeteglværker, der benyttede det gamle primitive teglbrænderi, blev afløst af den mere mekaniserede stordrift. Tidligere havde teglværkerne ofte været ejet og drevet af enkeltpersoner, men adskillige værker blev i stedet startet som aktie- og andelsselskaber. De små kunne ikke konkurrere med de større og mere tidssvarende værker, der bedre kunne håndtere svingninger i byggemarkedet. | ||
=== Teglværkets funktion === | === Teglværkets funktion === | ||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
Træk i kortet for at se teglværker uden for den centrale del af Aarhus. | Træk i kortet for at se teglværker uden for den centrale del af Aarhus. | ||
Røde markører viser nedlagte teglværker med bekræftede lokationer. Gule markører viser en omtrentlig | Røde markører viser nedlagte teglværker med bekræftede lokationer. Gule markører viser en omtrentlig og ubekræftet placering for formodede teglværker. | ||
<display_map width=850 height=650 zoom=12 scrollwheelzoom=on fullscreen=on center=56.15634502870768, 10.182712224250647> | <display_map width=850 height=650 zoom=12 scrollwheelzoom=on fullscreen=on center=56.15634502870768, 10.182712224250647> | ||
56.15890830207497, 10.199116614326565~[[ | 56.15890830207497, 10.199116614326565~[[Langballes Teglværk]]~[[Fil:Langballes Teglværk.jpg|200px]]~Red-marker.png | ||
56.258363951358284, 10.23634492384244~[[Kjærgaard Teglværk]]~[[File:NOTAVAILABLE.jpg|200px]]~Red-marker.png | 56.258363951358284, 10.23634492384244~[[Kjærgaard Teglværk]]~[[File:NOTAVAILABLE.jpg|200px]]~Red-marker.png | ||
56.109589469032024, 10.206691831777704~[[Kragelund Teglværk]]~[[File:NOTAVAILABLE.jpg|200px]]~Red-marker.png | 56.109589469032024, 10.206691831777704~[[Kragelund Teglværk]]~[[File:NOTAVAILABLE.jpg|200px]]~Red-marker.png | ||
| Linje 84: | Linje 84: | ||
== Liste == | == Liste == | ||
Liste over teglværker der fandtes inden for de nuværende kommunegrænser. | Liste over teglværker, der fandtes inden for de nuværende kommunegrænser. | ||
OBS. Listen er ufuldstændig. | OBS. Listen er ufuldstændig. | ||
| Linje 95: | Linje 95: | ||
* [[Kragelund Teglværk]] | * [[Kragelund Teglværk]] | ||
* [[Lillering Teglværk]] | * [[Lillering Teglværk]] | ||
* [[Langballes | * [[Langballes Teglværk|Langballes Teglværk]] | ||
* [[Lysenggård Teglværk]] | * [[Lysenggård Teglværk]] | ||
* [[Marselisborg Teglværk (Mindeparken)]] | * [[Marselisborg Teglværk (Mindeparken)]] | ||