Vestergade 6: Forskelle mellem versioner
Dannbj (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
| (24 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks-bygning | {{Infoboks-bygning | ||
|titel= Vestergade | |titel= Vestergade 6 | ||
|billede=Fil:Vestergade6.jpeg | |billede=Fil:Vestergade6.jpeg | ||
|billedtekst=Etageejendommen med adresserne 6A og 6B i 2023. Foto: Dann Bjarke Jensen, | |billedtekst=Etageejendommen med adresserne 6A og 6B i 2023. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv. | ||
|koordinater=56.157764721297596, 10.206147857841449 | |koordinater=56.157764721297596, 10.206147857841449 | ||
|koordinatnavn=Vestergade 6 | |koordinatnavn=Vestergade 6 | ||
|bygningstype=Etageejendom | |bygningstype=Etageejendom | ||
|adresse=Vestergade | |adresse=Vestergade 6A, 6B | ||
|opført=1901/1903 | |opført=1901/1903 | ||
|arkitekt= | |arkitekt= | ||
|bygherre= | |bygherre= | ||
|matrikel=594 B og 594 C, Aarhus Bygrunde | |matrikel=594 B og 594 C, Aarhus Bygrunde | ||
|save=3<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1167513</ref> | |save=3 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1167513</ref> | ||
| | |kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]] | ||
}} | }} | ||
'''Vestergade 6''' er en adresse på [[Vestergade]] i det centrale Aarhus. | '''Vestergade 6''' er en adresse på [[Vestergade]] i det centrale Aarhus. | ||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Den nuværende dobbeltejendom med adresserne 6A og 6B stammer fra 1901. Før lå en gammel købmandsgård ejet af en buntmager ved navn Klugmann. I slutningen af 1800-tallet blev den kaldt [[Den Klugmannske gård]], efter ejeren buntmager [[Carl Friedrik August Klugmann (1831-1894)]]. Klugmann fik i 1883 lov til at rive gården ned, og i 1890 kunne han fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye byggeri med forhus og baghus, men døde inden planerne blev realiseret. | Den nuværende dobbeltejendom med adresserne 6A og 6B stammer fra 1901. Før lå en gammel købmandsgård ejet af en buntmager ved navn Klugmann. I slutningen af 1800-tallet blev den kaldt [[Den Klugmannske gård]], efter ejeren buntmager [[Carl Friedrik August Klugmann (1831-1894)]]. Klugmann fik i 1883 lov til at rive gården ned, og i 1890 kunne han fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye byggeri med forhus og baghus, men døde inden planerne blev realiseret. | ||
Enkefru Klugmann solgte i 1899 ejendommen til sagfører [[Sigfred Victor Winge]] og købmand [[Frederik Ollendorff]], der havde købt med henblik på nedrivning og opførelse af ny bygning. Den nye bygning, der var klar til indflytning i 1901, blev med to opgange, 6A og 6B, opført i røde mursten og | Enkefru Klugmann solgte i 1899 ejendommen til sagfører [[Sigfred Victor Winge]] og købmand [[Frederik Ollendorff]], der havde købt med henblik på nedrivning og opførelse af ny bygning. Den nye bygning, der var klar til indflytning i 1901, blev med to opgange, 6A og 6B, opført i røde mursten og karm-indfatninger i bornholmsk Vang-granit. | ||
=== | ===Stor købmandsgård=== | ||
[[Fil:Vg6port (1).jpg|350px|thumb|right|Over porten ind til købmandsgårdens baggård sad en smukt udskåret porthammer af egetræ, der siden fandt vej til Den Gamle By.]] | [[Fil:Vg6port (1).jpg|350px|thumb|right|Over porten ind til købmandsgårdens baggård sad en smukt udskåret porthammer af egetræ, der siden fandt vej til Den Gamle By.]] | ||
Den nye bygning afløste en ganske stor købmandsgård første halvdel af 1700 opført i egebindingsværk og i to etager | Den nye bygning afløste en ganske stor købmandsgård fra første halvdel af 1700 opført i egebindingsværk og i to etager. Forhuset ud til gaden var 16 fag langt. Over porten ind til baggården sad en smuk udskåret porthammer af egetræ med årstallet 1747. Desuden stod der Sal.Tøger Kiersgaard og Maren Olufsdatter kunstfærdigt udskåret i træet. | ||
[[Thøger Clemmensen Kiersgaard (1666-1744)]] havde fra 1739 været en af byens to borgmestre, dengang man havde to, indtil sin død. Han blev født i Sal ved Hammel. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1710. Valgt til vicerådmand i 1734, men afskediget i 1737. | [[Thøger Clemmensen Kiersgaard (1666-1744)]] havde fra 1739 været en af byens to borgmestre, dengang man havde to, indtil sin død. Han blev født i Sal ved Hammel. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1710. Valgt til vicerådmand i 1734, men afskediget i 1737. | ||
Det var hans søn [[Peder Kryssing Kiersgaard (1734-1773)]], der overtog købmandsgården efter sin far, som har ladet porthammeren | Det var hans søn [[Peder Kryssing Kiersgaard (1734-1773)]], der overtog købmandsgården efter sin far, som har ladet porthammeren udfærdige. Moderen [[Maren Olufsdatter (1695-1778)]] flyttede ind i nabogården nr. 8. Ved nedrivningen af bygningen i 1899 blev porthammeren gemt hos [[Aarhus Museum]] for senere at komme til [[Den Gamle By]]. | ||
===Klugmanns gård=== | ===Klugmanns gård=== | ||
[[Fil:Vg6 1861 08 06.jpg|350px|thumb|right|Købmændene var ofte producenter af egen brændevin, men mange købmandsgårde ophørte med produktion i 1860’erne. [[Lars P. Schmidt]] satte i 1861 ejendommens brændevinsdestilleri til salg (Aarhuus Stiftstidende, 6. august 1861).]] | [[Fil:Vg6 1861 08 06.jpg|350px|thumb|right|Købmændene var ofte producenter af egen brændevin, men mange købmandsgårde ophørte med produktion i 1860’erne. [[Lars P. Schmidt]] satte i 1861 ejendommens brændevinsdestilleri til salg (Aarhuus Stiftstidende, 6. august 1861).]] | ||
I sidste halvdel af 1700-tallet var det købmændene Peder Kryssing Kiersgaard, [[ | I sidste halvdel af 1700-tallet var det købmændene Peder Kryssing Kiersgaard, [[Jess Jessen Fæster (ca. 1737-1789)|Jes Jessen Fæster]] og [[Johannes Christian Høst (1732-1802)]], der fulgte efter hinanden. I det meste af 1800-tallet var det købmandsslægten Schmidt, der havde ejendommen. Først overtog [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823) | Peder Larsen Schmidt]] stedet. Han var født på Søbygård Gods i Nårup Sogn på Fyn. | ||
Han erhvervede borgerskab som købmand og skipper i 1787 og fik tildelt flere opgaver af magistraten. Han blev valgt til eligeret borger i 1808 og var det til 1822. Da han døde, videreførte enken [[Dorthea Sophie Schmidt]] forretningen indtil 1830. Ved et skiftebrev overgik ejendommen til sønnen [[Lars Peder Schmidt |Lars Peder Schmidt (1798-1864)]]. Her gentager historien sig, idet enken [[Kirstine Schmidt (1798-1879) | Kirstine Bech]] også her videreførte forretningen. | Han erhvervede borgerskab som købmand og skipper i 1787 og fik tildelt flere opgaver af magistraten. Han blev valgt til eligeret borger i 1808, og var det til 1822. Da han døde, videreførte enken [[Dorthea Sophie Schmidt]] forretningen indtil 1830. Ved et skiftebrev overgik ejendommen til sønnen [[Lars Peder Schmidt |Lars Peder Schmidt (1798-1864)]]. Her gentager historien sig, idet enken [[Kirstine Schmidt (1798-1879) | Kirstine Bech]] også her videreførte forretningen. | ||
Efter Kirstine Bechs død i 1879 blev ejendommen overtaget af buntmager Klugmann. Allerede i 1868 var Klugmann flyttet fra Immervad til nr. 6 i Vestergade og boede til leje. | Efter Kirstine Bechs død i 1879 blev ejendommen overtaget af buntmager Klugmann. Allerede i 1868 var Klugmann flyttet fra Immervad til nr. 6 i Vestergade og boede til leje. | ||
===Den nye bygning=== | ===Den nye bygning=== | ||
[[Fil:Vg6-gårdparti.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra den oprindelige købmandsgård, hvor F.E. Pedersen, smedemester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt (1892-1987).]] | [[Fil:Vg6-gårdparti.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra den oprindelige købmandsgård, hvor F.E. Pedersen, smedemester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Efter buntmagerens død solgte enkefru Klugmann i 1899 købmandsgården til sagfører | Efter buntmagerens død solgte enkefru Klugmann i 1899 købmandsgården til sagfører Winge og købmand Ollendorff, der stod for opførelsen af den nye bygning. | ||
Siden 1908 lå en cykel- og symaskineforretning i stueetagen i 6A. Dens indehaver var cykelhandler [[Mikael Marius Mikkelsen (1865-1942)]], der var født i Virring. I 1938 overtaget af sønnen [[Holger Emil Mikkelsen (1906-2002)]], der drev forretningen videre indtil 1972. En ældre søn var Mikael Emanuel, der senere blev guldsmed i [[Vestergade 3]]. | Siden 1908 lå en cykel- og symaskineforretning i stueetagen i 6A. Dens indehaver var cykelhandler [[Mikael Marius Mikkelsen (1865-1942)]], der var født i Virring. I 1938 overtaget af sønnen [[Holger Emil Mikkelsen (1906-2002)]], der drev forretningen videre indtil 1972. En ældre søn var Mikael Emanuel, der senere blev guldsmed i [[Vestergade 3]]. | ||
| Linje 49: | Linje 49: | ||
===Nyere tid=== | ===Nyere tid=== | ||
Omkring 1920 havde sagfører [[Edvard André Glæsel]] sit kontor i Vestergade 6. Efter Ludvig Kocks død overtog hans enke [[Marie Kock (1883-1958)]] forretningen, | Omkring 1920 havde sagfører [[Edvard André Glæsel (1880-1969)]] sit kontor i Vestergade 6. Efter Ludvig Kocks død overtog hans enke [[Marie Kock (1883-1958)]] forretningen, mens den daglige ledelse blev siden 1941 forestået af svigersønnen [[K. Aarslev Sørensen]]. Forretningen ophørte i 1967. | ||
Dobbelt-ejendommen var fra 1918 til 1933 ejet af [[Marie Hermansen (1870-1941)]], der var gift med fotograf og filmproducent [[Thomas | Dobbelt-ejendommen var fra 1918 til 1933 ejet af [[Marie Hermansen (1870-1941)]], der var gift med fotograf og filmproducent [[Thomas Sørensen Hermansen | Thomas Sørensen Hermansen (1867-1930)]]. Ægteparret boede selv i [[Thunøgade]], men midler fra salget i USA af licenser vedrørende sprængstoffet aerolit investerede de i ejendomme. | ||
Det var også her i 6B at Karen og Erik Nielsen havde haft bagerforretning siden 1945 og i 1981 overlod butikken til [[Lucas de Jong]], der herfra i et års tid solgte nødder i mange tilvirkninger som Mahlers Specialiteter. | Det var også her i 6B, at Karen og Erik Nielsen havde haft bagerforretning siden 1945 og i 1981 overlod butikken til [[Lucas de Jong]], der herfra i et års tid solgte nødder i mange tilvirkninger som Mahlers Specialiteter. | ||
Siden 1990 er det blandt andet den populære [[Ali Baba Grill]] i 6B, der har trukket aarhusianerne til Vestergade 6. | Siden 1990 er det blandt andet den populære [[Ali Baba Grill]] i 6B, der har trukket aarhusianerne til Vestergade 6. | ||
== Vestergade 6 på AarhusArkivet == | == Vestergade 6 på AarhusArkivet == | ||
| Linje 61: | Linje 61: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki | |||
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 215 | * John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 215 | ||
* Viggo J.v. Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-topografisk beskrivelse med biografier, 1920 | * Viggo J.v. Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-topografisk beskrivelse med biografier, 1920 | ||
Nuværende version fra 22. feb. 2024, 10:54
| Vestergade 6
|
 Etageejendommen med adresserne 6A og 6B i 2023. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.
|
Vestergade 6
|
Detaljeret information
|
Adresse
|
Adresse Vestergade 6A, 6B | Matrikel nr. 594 B og 594 C, Aarhus Bygrunde | Bygning
|
Type Etageejendom | Opført 1901/1903 |
|
Bevaringsværdi
|
Kulturmiljø
|
Vestergade 6 er en adresse på Vestergade i det centrale Aarhus.
Den nuværende dobbeltejendom med adresserne 6A og 6B stammer fra 1901. Før lå en gammel købmandsgård ejet af en buntmager ved navn Klugmann. I slutningen af 1800-tallet blev den kaldt Den Klugmannske gård, efter ejeren buntmager Carl Friedrik August Klugmann (1831-1894). Klugmann fik i 1883 lov til at rive gården ned, og i 1890 kunne han fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye byggeri med forhus og baghus, men døde inden planerne blev realiseret.
Enkefru Klugmann solgte i 1899 ejendommen til sagfører Sigfred Victor Winge og købmand Frederik Ollendorff, der havde købt med henblik på nedrivning og opførelse af ny bygning. Den nye bygning, der var klar til indflytning i 1901, blev med to opgange, 6A og 6B, opført i røde mursten og karm-indfatninger i bornholmsk Vang-granit.
Stor købmandsgård
.jpg)
Den nye bygning afløste en ganske stor købmandsgård fra første halvdel af 1700 opført i egebindingsværk og i to etager. Forhuset ud til gaden var 16 fag langt. Over porten ind til baggården sad en smuk udskåret porthammer af egetræ med årstallet 1747. Desuden stod der Sal.Tøger Kiersgaard og Maren Olufsdatter kunstfærdigt udskåret i træet.
Thøger Clemmensen Kiersgaard (1666-1744) havde fra 1739 været en af byens to borgmestre, dengang man havde to, indtil sin død. Han blev født i Sal ved Hammel. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1710. Valgt til vicerådmand i 1734, men afskediget i 1737.
Det var hans søn Peder Kryssing Kiersgaard (1734-1773), der overtog købmandsgården efter sin far, som har ladet porthammeren udfærdige. Moderen Maren Olufsdatter (1695-1778) flyttede ind i nabogården nr. 8. Ved nedrivningen af bygningen i 1899 blev porthammeren gemt hos Aarhus Museum for senere at komme til Den Gamle By.
Klugmanns gård
I sidste halvdel af 1700-tallet var det købmændene Peder Kryssing Kiersgaard, Jes Jessen Fæster og Johannes Christian Høst (1732-1802), der fulgte efter hinanden. I det meste af 1800-tallet var det købmandsslægten Schmidt, der havde ejendommen. Først overtog Peder Larsen Schmidt stedet. Han var født på Søbygård Gods i Nårup Sogn på Fyn.
Han erhvervede borgerskab som købmand og skipper i 1787 og fik tildelt flere opgaver af magistraten. Han blev valgt til eligeret borger i 1808, og var det til 1822. Da han døde, videreførte enken Dorthea Sophie Schmidt forretningen indtil 1830. Ved et skiftebrev overgik ejendommen til sønnen Lars Peder Schmidt (1798-1864). Her gentager historien sig, idet enken Kirstine Bech også her videreførte forretningen.
Efter Kirstine Bechs død i 1879 blev ejendommen overtaget af buntmager Klugmann. Allerede i 1868 var Klugmann flyttet fra Immervad til nr. 6 i Vestergade og boede til leje.
Den nye bygning
Efter buntmagerens død solgte enkefru Klugmann i 1899 købmandsgården til sagfører Winge og købmand Ollendorff, der stod for opførelsen af den nye bygning.
Siden 1908 lå en cykel- og symaskineforretning i stueetagen i 6A. Dens indehaver var cykelhandler Mikael Marius Mikkelsen (1865-1942), der var født i Virring. I 1938 overtaget af sønnen Holger Emil Mikkelsen (1906-2002), der drev forretningen videre indtil 1972. En ældre søn var Mikael Emanuel, der senere blev guldsmed i Vestergade 3.
I 1902 etablerede isenkræmmer Ludvig Pedersen Kock (1876-1941) forretning i stueetagen i 6B. Han var søn af arbejdskarl Peder Jensen Kock på Møllerup Gods på Djursland, og en af de senere kendte seks brødre fra Møllerup Mark i Feldballe som en efter en udvandrede til Aarhus.
Han var blevet handelsuddannet hos Brødrene Kock, hans ældre brødre Jens og Christian. Ludvig indtrådte i 1925 i dennes engrosforretning for isenkram, der havde til huse i Mejlgade. Privat boede han med sin familie på Skolebakken.
Nyere tid
Omkring 1920 havde sagfører Edvard André Glæsel (1880-1969) sit kontor i Vestergade 6. Efter Ludvig Kocks død overtog hans enke Marie Kock (1883-1958) forretningen, mens den daglige ledelse blev siden 1941 forestået af svigersønnen K. Aarslev Sørensen. Forretningen ophørte i 1967.
Dobbelt-ejendommen var fra 1918 til 1933 ejet af Marie Hermansen (1870-1941), der var gift med fotograf og filmproducent Thomas Sørensen Hermansen (1867-1930). Ægteparret boede selv i Thunøgade, men midler fra salget i USA af licenser vedrørende sprængstoffet aerolit investerede de i ejendomme.
Det var også her i 6B, at Karen og Erik Nielsen havde haft bagerforretning siden 1945 og i 1981 overlod butikken til Lucas de Jong, der herfra i et års tid solgte nødder i mange tilvirkninger som Mahlers Specialiteter.
Siden 1990 er det blandt andet den populære Ali Baba Grill i 6B, der har trukket aarhusianerne til Vestergade 6.
Vestergade 6 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits, Kilder til Vestergades ejendomshistorie, Aarhus Wiki
- John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 215
- Viggo J.v. Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-topografisk beskrivelse med biografier, 1920
