Møllevangskvarteret (Møllevangen): Forskelle mellem versioner

No edit summary
 
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 40: Linje 40:
* [[Møllevangs Allé 71-87]]: 9 stk. kædehuse opført af A. Jespersen & Søn efter tegninger af arkitekt [[Olaf Sahl]].
* [[Møllevangs Allé 71-87]]: 9 stk. kædehuse opført af A. Jespersen & Søn efter tegninger af arkitekt [[Olaf Sahl]].
* [[Møllevangs Allé 91-105]]: 8 kædehuse opført i 1950-52 af murermester [[Emil Blæsbjerg Graversen (1911-1998)|Emil Blæsbjerg Graversen]] efter tegninger af arkitekt [[Thorkil Ry Andersen (1912-1994)|Thorkil Ry Andersen]].
* [[Møllevangs Allé 91-105]]: 8 kædehuse opført i 1950-52 af murermester [[Emil Blæsbjerg Graversen (1911-1998)|Emil Blæsbjerg Graversen]] efter tegninger af arkitekt [[Thorkil Ry Andersen (1912-1994)|Thorkil Ry Andersen]].
* [[Møllevangs Allé 109-131]]: 2 blokke af 6 rækkehuse (ud af i alt 4 blokke) opført i 1949-50 for Aarhusbo A/S efter tegninger af arkitekt [[Thyge Klemann (1907-1979)|Thyge Klemann]].
* [[Møllevangs Allé 109-131]]: 2 blokke af 6 rækkehuse (ud af i alt 4 blokke) opført i 1949-50 for [[Århusbo|Aarhusbo A/S]] efter tegninger af arkitekt [[Thyge Klemann (1907-1979)|Thyge Klemann]].
* [[Møllevangs Allé 145-149]]: 3-etagers boligblok udført som studenterhus for [[Boligforeningen Ringgården]] i 1957 efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Møllevangs Allé 145-149]]: 3-etagers boligblok udført som studenterhus for [[Boligforeningen Ringgården]] i 1957 efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Møllevangs Allé 151-149]]: Butiksbygning opført for [[Boligforeningen Ringgården]] i 1956 efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Møllevangs Allé 151-149]]: Butiksbygning opført for [[Boligforeningen Ringgården]] i 1956 efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
Linje 51: Linje 51:
* [[Paludan-Müllers Vej 57-71]]: Vinklet boligblok opført i 1947-48 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]] for arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Paludan-Müllers Vej 57-71]]: Vinklet boligblok opført i 1947-48 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af [[Willy Åge Sværd Bøgely (1909-1999)|Willy Bøgely]] for arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Paludan-Müllers Vej 73-87]]: Vinklet boligblok opført i 1949 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Paludan-Müllers Vej 73-87]]: Vinklet boligblok opført i 1949 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]].
* [[Paludan-Müllers Vej 89-101]]: Vinklet boligblok opført i 1952 for [[Boligforeningen Fagbo]] efter tegninger af [[Mogens Klinge]], [[Ry Andersen]] og [[Juul Møller]].  
* [[Paludan-Müllers Vej 89-101]]: Vinklet boligblok opført i 1952 for [[Boligforeningen FagBo]] efter tegninger af [[Mogens Klinge]], [[Ry Andersen]] og [[Juul Møller]].  
* [[Paludan-Müllers Vej 103-115]]: Vinklet boligblok opført i 1957 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af Olaf Sahl.
* [[Paludan-Müllers Vej 103-115]]: Vinklet boligblok opført i 1957 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af Olaf Sahl.
* [[Paludan-Müllers Vej 117-121]]: Boligblok opført i 1952 for murermester Arthur Hansen efter tegninger af arkitekt Johs. Sørensen.
* [[Paludan-Müllers Vej 117-121]]: Boligblok opført i 1952 for murermester Arthur Hansen efter tegninger af arkitekt Johs. Sørensen.

Nuværende version fra 15. sep. 2023, 12:29

Indlæser kort...

Møllevangskvarteret ligger på dele af den gamle bymarksjord Møllevangen. Det afgrænses af Paludan-Müllers Vej, Vestre Ringgade, Viborgvej og Fuglesangs Allé.

Møllevangens jorder benyttedes igennem mange århundreder til agerbrug, men i tiden lige efter århundredskiftet 1899-1900 forandredes brugen af området, og landskabets landlige natur blev transformeret til et livligt område præget af frihaver og kolonihaver. I 1904 blev der således i Aarhus Stiftstidende annonceret for Møllevangs-Haverne nær Villa Express, hvor jordlodder kunne fås til en billig pris. Havelodderne havde fald mod syd med udsigt til land, by og sø.[1] Langsomt indfandt der sig villabyggeri i den sydlige del af området nær Fuglebakkekvarteret, mens der i løbet af 1940'erne og 1950'erne opførtes tæt etagebyggeri i områdets nordlige del.

Illustration af Møllevangshaverne fra annonce i Aarhus Stiftstidende. 31. aug. 1904.

I 1940'erne forventedes det at det nye bykvarter ved navn Møllevangskvarteret ville ende med at blive lige så stort som en mellemstor provinsby indeholdende ca. 20.000 borgere. Det havde længe været åbenlyst, at der ville blive gjort indhug i områdets karakter, således at der ville blive gjort plads til nye byggerier. Området var ejet af Aarhus Kommune, men proprietær Bendixen fra gården Frydenlund havde indgået en aftale om at leje store dele af arealet indtil området senere skulle udstykkes. Tanken med Møllevangskvarteret var at opføre skoler og institutioner før der kom huse til og mennesker flyttede ind - en omvendt bykvartersdannelse end set tidligere. Møllevangsskolen blev derfor et af områdets første og mest markante byggerier.

Hovedvejen i kvarteret, Møllevangs Allé, blev også anlagt i 1940'erne som parallelvej til Fuglesangs Allé.

Luftfoto af Møllevangskvarteret kort efter opførelsen af de fleste bygninger. Luftfoto: RAF, 1954.

Bebyggelser i Møllevangskvarteret

Boligbebyggelser:

Større institutioner:

Møllevangskvarteret på AarhusArkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Møllevangskvarteret

Litteratur og kilder

Henvisninger

  1. Aarhus Stiftstidende. Annonce. 31-08-1904.