Eskelund: Forskelle mellem versioner

(2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)

Linje 3:

|width=378

|height=200

|zoom=15

|zoom=14

|center=56.14003916060544, 10.160475098998734

|align=right

}}</div>

[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg|thumb|350px|right|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som Aarhus Å bugter sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen ~~(1925-1999)~~, 1966.]]

[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg|thumb|350px|right|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som Aarhus Å bugter sig rundt om. <br>Foto: Ib Rahbek-Clausen, 1966.]]

'''Eskelund''' (~~el.~~ Eskelunden) er et større grønt areal beliggende umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Eskelund-området blev anlagt som park i 1993, og det omkringliggende terræn er præget af dels [[Brabrandstien]], dels af åløbet der slynger sig igennem et landskab af skovbeplantninger samt græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]] donerede til [[Aarhus Kommune]].

'''Eskelund''' (eller Eskelunden) er et større grønt areal beliggende umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Eskelund-området blev anlagt som park i 1993, og det omkringliggende terræn er præget af dels [[Brabrandstien]], dels af åløbet, der slynger sig igennem et landskab af skovbeplantninger samt græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]] donerede til [[Aarhus Kommune]].

Området Eskelund blev opkøbt af Aarhus Kommune i 1944 fra [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)|direktør Hutzelsider]]. Arealet lå på dette tidspunkt uden for Aarhus by og bestod derfor af en række gårdbygninger med tilhørende landbrugsjord. Den største af disse gårdbygninger forsvandt først fra arealet i slutfirserne. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt et område fra [[~~Mosegård~~]] som en del af udvidelsen af Aarhus by, og Eskelund lå inden for det område. Det kunne derfor nemt tilføjes til planerne for ~~Mosegårdsarealet~~.

Området Eskelund blev opkøbt af Aarhus Kommune i 1944 fra [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)|direktør Hutzelsider]]. Arealet lå på dette tidspunkt uden for Aarhus by og bestod derfor af en række gårdbygninger med tilhørende landbrugsjord. Den største af disse gårdbygninger forsvandt først fra arealet i slutfirserne. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt et område fra [[Moesgård]] som en del af udvidelsen af Aarhus by, og Eskelund lå inden for det område. Det kunne derfor nemt tilføjes til planerne for Moesgårdsarealet.

Fra ~~2021 bliver~~ en del af området afsat som event- og koncertplads, for bl.a. [[Northside Festival]]

Fra 2022 blev en del af området afsat som event- og koncertplads for bl.a. [[Northside Festival]].

== Slamværk og renovation ==

Linje 20:

Da Aarhus Kommune overtog Eskelunden, benyttede man i starten området som losse- og fyldplads. I 1955 blev der udbygget med et komposteringsanlæg. Dette komposteringsanlæg skabte senere problemer, da man ville opføre et slamværk på arealet i 1965, fordi det havde gjort jorden usikker at bygge på. Slamværket ved Eskelund blev dog en realitet, og værket kobledes til Marselisborg Renseanlæg.

I 1977 var der et ønske, om at udbygge forbindelsen mellem Eskelund Slamværk, Marselisborg ~~Renseanlæg~~ og [[Aarhus Kloakpumpestation]]. [[Århus Renholdningsselskab]], der indtil da havde ejet slamværket og området, ønskede derudover at udvide værket med flere bygninger. Århus Renholdningsselskab gik dog forgæves med deres ønsker om at udbygge Eskelund Slamværk og foreslog i stedet at flytte dette til Aarhus Nord.

I 1977 var der et ønske, om at udbygge forbindelsen mellem Eskelund Slamværk, [[Marselisborg Renseværk]] og [[Aarhus Kloakpumpestation]]. [[Århus Renholdningsselskab]], der indtil da havde ejet slamværket og området, ønskede derudover at udvide værket med flere bygninger. Århus Renholdningsselskab gik dog forgæves med deres ønsker om at udbygge Eskelund Slamværk og foreslog i stedet at flytte dette til Aarhus Nord.

== Grønt område ==

Fra 1977 begyndte man at tale om muligheden for at området ved Eskelund kunne blive et grønt og rekreativt område. Aarhus Kommune luftede ~~ideen~~ om at overtage jorden ved Eskelund fra Århus Renholdningsselskab, samtidig med at den slog fast, at udbygningen af slamværket var midlertidig.

Fra 1977 begyndte man at tale om muligheden for, at området ved Eskelund kunne blive et grønt og rekreativt område. Aarhus Kommune luftede idéen om at overtage jorden ved Eskelund fra Århus Renholdningsselskab, samtidig med at den slog fast, at udbygningen af slamværket var midlertidig.

I slutningen af 1970’erne begyndte man forsøgsvis at plante træer og buske langs Aarhus Å ved Eskelund. Forsøgene med beplantning havde i 1986 udviklet sig til reelt grønt område af bærbærende træer og buske. Den grønne omstilling forstærkedes yderligere, ~~ved~~ at byrådet i 1983 indstillede at lukke komposteringsanlægget ved Eskelund inden årets udgang.

I slutningen af 1970’erne begyndte man forsøgsvis at plante træer og buske langs Aarhus Å ved Eskelund. Forsøgene med beplantning havde i 1986 udviklet sig til reelt grønt område af bærbærende træer og buske. Den grønne omstilling forstærkedes yderligere ved, at byrådet i 1983 indstillede at lukke komposteringsanlægget ved Eskelund inden årets udgang.

I 1985 opstod der en debat om brugen af Eskelund som grønt område, da [[Centrum-Demokraterne]] foreslog at benytte hele området til nærflyveplads. Denne nærflyveplads skulle overtage rollen som flyveplads fra [[Kirstinesminde]], der skulle lukkes. Forslaget vandt aldrig genklang, da en sådan flyveplads ville skabe for store gener for de beboede områder omkring Eskelund. Allerede samme år blev forslaget forkastet.

I 1986 begyndte flere årtiers deponering af affald, fra både private såvel som industri, at volde problemer. Det var først i 1974 (Miljøbeskyttelsesloven) og 1976 (særlige regler på kemikalieaffaldsområdet), at der kom regler for, hvad der måtte deponeres på lossepladser. Ifølge [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|~~Rådmand~~ Olaf P. Christensen]] var der højst sandsynligt deponeret affald, som i 1986 ville være ulovligt, og som der stadig var rester af i jorden. Der blev derfor foretaget en undersøgelse af undergrunden. Der fandt man blandt andet tegn på radioaktiv stråling, som blev sendt til nærmere undersøgelse hos Isotopcentralen, Statens Institut for Strålehygiejne og et laboratorium ved Risø. Deres rapport blev fremlagt for byrådet 3. december 1986, og den afkræftede bekymringerne for et større radioaktivt udslip. Der var tale om mængder, der var så små, at de ikke udgjorde nogen fare.

I 1986 begyndte flere årtiers deponering af affald, fra både private såvel som industri, at volde problemer. Det var først i 1974 (Miljøbeskyttelsesloven) og 1976 (særlige regler på kemikalieaffaldsområdet), at der kom regler for, hvad der måtte deponeres på lossepladser. Ifølge [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|rådmand Olaf P. Christensen]] var der højst sandsynligt deponeret affald, som i 1986 ville være ulovligt, og som der stadig var rester af i jorden. Der blev derfor foretaget en undersøgelse af undergrunden. Der fandt man blandt andet tegn på radioaktiv stråling, som blev sendt til nærmere undersøgelse hos Isotopcentralen, Statens Institut for Strålehygiejne og et laboratorium ved Risø. Deres rapport blev fremlagt for byrådet den 3. december 1986, og den afkræftede bekymringerne for et større radioaktivt udslip. Der var tale om mængder, der var så små, at de ikke udgjorde nogen fare.

Selvom der viste sig ikke at være nogen fare for radioaktivitet, var man dog stadig bekymret over anden kemikalieforurening. I nærheden af Eskelund var der et bassin af rent grundvand, og man frygtede, at forureningen ville nå derned. For at forhindre det lavede man boringer af dræn, der skulle lede det væk. I 1989 var disse færdige, og kommunen kunne genoptage den almindelige drift af renovationsværkerne ved Eskelund.

Linje 43:

Byrådet anså Eskelund som ideel til formålet, da det ligger, hvor man kører fra motorvejen ind mod byen. Det ville dog kræve at man også anlagde en ny svingbane, så man kunne komme ind til Eskelund, når man kører mod byen. Det blev et af hovedargumenterne imod, da man mente, at det ville blive for farligt, hvis der skulle dirigeres bilister hen over den anden vejbane og skabe en mulig trafikknude.

Planerne om at opføre et ankomstcenter på Eskelund levede stadig i foråret 2007, hvor man i [[Århus Stiftstidende]] 9. marts kunne læse, at kulturhuset [[Global City Aarhus]] gik med planer om at opføre et kultur- og ankomstcenter på Eskelund. Så sent som i maj måned samme år blev argumentet om et kommende ankomstcenter atter fremført af kommunen for ikke at renovere det eksisterende klubhus ved Eskelund.

Planerne om at opføre et ankomstcenter på Eskelund levede stadig i foråret 2007, hvor man i [[Århus Stiftstidende]] den 9. marts kunne læse, at kulturhuset [[Global City Aarhus]] gik med planer om at opføre et kultur- og ankomstcenter på Eskelund. Så sent som i maj måned samme år blev argumentet om et kommende ankomstcenter atter fremført af kommunen for ikke at renovere det eksisterende klubhus ved Eskelund.

I 2007 blev planerne sat i bero, indtil man kunne finde en ordentlig løsning på de trafikale problemer. I september samme år, bragte Århus Stiftstidende nyheden om, at Aarhus Kommune og fonden Realdania var gået sammen om at opføre en ny stor bygning på [[Aarhus Havn|havnen]], der ville få navnet [[Dokk1]], hvor mange forskellige organisationer og instanser kunne være. Dette rykkede planen om et ankomstcenter til Dokk1 og førte tilsyneladende til, at man droppede ~~ideen~~ om bygninger ved Eskelund. I 2009 overvejede man i stedet at inddrage en del af området til udvidelse af Åhavevej for at forbedre trafikken til og fra Aarhus Havn. To år senere, i 2011, begyndte man at arbejde på at forvandle Eskelund.

I 2007 blev planerne sat i bero, indtil man kunne finde en ordentlig løsning på de trafikale problemer. I september samme år, bragte Århus Stiftstidende nyheden om, at Aarhus Kommune og fonden Realdania var gået sammen om at opføre en ny stor bygning på [[Aarhus Havn|havnen]], der ville få navnet [[Dokk1]], hvor mange forskellige organisationer og instanser kunne være. Dette rykkede planen om et ankomstcenter til Dokk1 og førte tilsyneladende til, at man droppede idéen om bygninger ved Eskelund. I 2009 overvejede man i stedet at inddrage en del af området til udvidelse af Åhavevej for at forbedre trafikken til og fra Aarhus Havn. To år senere - i 2011 - begyndte man at arbejde på at forvandle Eskelund.

I 2002 blev [[Magistratens 2. afdeling]] bedt om, sammen med [[Borgmesterens Afdeling]] at komme med en analyse omkring mulighederne for opførelsen af en ny brandstation på Eskelund. Analysen viste dog, at det ikke ville give økonomisk mening at opføre en ny brandstation på området, og brandstationen blev derfor aldrig en realitet på området.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 |width=378
 |height=200
-|zoom=15
+|zoom=14
 |center=56.14003916060544, 10.160475098998734
 |align=right
 }}</div>
-[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg|thumb|350px|right|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som Aarhus Å bugter sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen (1925-1999), 1966.]]
+[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg|thumb|350px|right|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som Aarhus Å bugter sig rundt om. <br>Foto: Ib Rahbek-Clausen, 1966.]]
-'''Eskelund''' (el. Eskelunden) er et større grønt areal beliggende umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Eskelund-området blev anlagt som park i 1993, og det omkringliggende terræn er præget af dels [[Brabrandstien]], dels af åløbet der slynger sig igennem et landskab af skovbeplantninger samt græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]] donerede til [[Aarhus Kommune]].
+'''Eskelund''' (eller Eskelunden) er et større grønt areal beliggende umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Eskelund-området blev anlagt som park i 1993, og det omkringliggende terræn er præget af dels [[Brabrandstien]], dels af åløbet, der slynger sig igennem et landskab af skovbeplantninger samt græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]] donerede til [[Aarhus Kommune]].
-Området Eskelund blev opkøbt af Aarhus Kommune i 1944 fra [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)|direktør Hutzelsider]]. Arealet lå på dette tidspunkt uden for Aarhus by og bestod derfor af en række gårdbygninger med tilhørende landbrugsjord. Den største af disse gårdbygninger forsvandt først fra arealet i slutfirserne. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt et område fra [[Mosegård]] som en del af udvidelsen af Aarhus by, og Eskelund lå inden for det område. Det kunne derfor nemt tilføjes til planerne for Mosegårdsarealet.
+Området Eskelund blev opkøbt af Aarhus Kommune i 1944 fra [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)|direktør Hutzelsider]]. Arealet lå på dette tidspunkt uden for Aarhus by og bestod derfor af en række gårdbygninger med tilhørende landbrugsjord. Den største af disse gårdbygninger forsvandt først fra arealet i slutfirserne. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt et område fra [[Moesgård]] som en del af udvidelsen af Aarhus by, og Eskelund lå inden for det område. Det kunne derfor nemt tilføjes til planerne for Moesgårdsarealet.
-Fra 2021 bliver en del af området afsat som event- og koncertplads, for bl.a. [[Northside Festival]]
+Fra 2022 blev en del af området afsat som event- og koncertplads for bl.a. [[Northside Festival]].
 == Slamværk og renovation ==
@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 Da Aarhus Kommune overtog Eskelunden, benyttede man i starten området som losse- og fyldplads. I 1955 blev der udbygget med et komposteringsanlæg. Dette komposteringsanlæg skabte senere problemer, da man ville opføre et slamværk på arealet i 1965, fordi det havde gjort jorden usikker at bygge på. Slamværket ved Eskelund blev dog en realitet, og værket kobledes til Marselisborg Renseanlæg.
-I 1977 var der et ønske, om at udbygge forbindelsen mellem Eskelund Slamværk, Marselisborg Renseanlæg og [[Aarhus Kloakpumpestation]]. [[Århus Renholdningsselskab]], der indtil da havde ejet slamværket og området, ønskede derudover at udvide værket med flere bygninger. Århus Renholdningsselskab gik dog forgæves med deres ønsker om at udbygge Eskelund Slamværk og foreslog i stedet at flytte dette til Aarhus Nord.
+I 1977 var der et ønske, om at udbygge forbindelsen mellem Eskelund Slamværk, [[Marselisborg Renseværk]] og [[Aarhus Kloakpumpestation]]. [[Århus Renholdningsselskab]], der indtil da havde ejet slamværket og området, ønskede derudover at udvide værket med flere bygninger. Århus Renholdningsselskab gik dog forgæves med deres ønsker om at udbygge Eskelund Slamværk og foreslog i stedet at flytte dette til Aarhus Nord.
 == Grønt område ==
-Fra 1977 begyndte man at tale om muligheden for at området ved Eskelund kunne blive et grønt og rekreativt område. Aarhus Kommune luftede ideen om at overtage jorden ved Eskelund fra Århus Renholdningsselskab, samtidig med at den slog fast, at udbygningen af slamværket var midlertidig.
+Fra 1977 begyndte man at tale om muligheden for, at området ved Eskelund kunne blive et grønt og rekreativt område. Aarhus Kommune luftede idéen om at overtage jorden ved Eskelund fra Århus Renholdningsselskab, samtidig med at den slog fast, at udbygningen af slamværket var midlertidig.
-I slutningen af 1970’erne begyndte man forsøgsvis at plante træer og buske langs Aarhus Å ved Eskelund. Forsøgene med beplantning havde i 1986 udviklet sig til reelt grønt område af bærbærende træer og buske. Den grønne omstilling forstærkedes yderligere, ved at byrådet i 1983 indstillede at lukke komposteringsanlægget ved Eskelund inden årets udgang.
+I slutningen af 1970’erne begyndte man forsøgsvis at plante træer og buske langs Aarhus Å ved Eskelund. Forsøgene med beplantning havde i 1986 udviklet sig til reelt grønt område af bærbærende træer og buske. Den grønne omstilling forstærkedes yderligere ved, at byrådet i 1983 indstillede at lukke komposteringsanlægget ved Eskelund inden årets udgang.
 I 1985 opstod der en debat om brugen af Eskelund som grønt område, da [[Centrum-Demokraterne]] foreslog at benytte hele området til nærflyveplads. Denne nærflyveplads skulle overtage rollen som flyveplads fra [[Kirstinesminde]], der skulle lukkes. Forslaget vandt aldrig genklang, da en sådan flyveplads ville skabe for store gener for de beboede områder omkring Eskelund. Allerede samme år blev forslaget forkastet.
-I 1986 begyndte flere årtiers deponering af affald, fra både private såvel som industri, at volde problemer. Det var først i 1974 (Miljøbeskyttelsesloven) og 1976 (særlige regler på kemikalieaffaldsområdet), at der kom regler for, hvad der måtte deponeres på lossepladser. Ifølge [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Rådmand Olaf P. Christensen]] var der højst sandsynligt deponeret affald, som i 1986 ville være ulovligt, og som der stadig var rester af i jorden. Der blev derfor foretaget en undersøgelse af undergrunden. Der fandt man blandt andet tegn på radioaktiv stråling, som blev sendt til nærmere undersøgelse hos Isotopcentralen, Statens Institut for Strålehygiejne og et laboratorium ved Risø. Deres rapport blev fremlagt for byrådet 3. december 1986, og den afkræftede bekymringerne for et større radioaktivt udslip. Der var tale om mængder, der var så små, at de ikke udgjorde nogen fare.
+I 1986 begyndte flere årtiers deponering af affald, fra både private såvel som industri, at volde problemer. Det var først i 1974 (Miljøbeskyttelsesloven) og 1976 (særlige regler på kemikalieaffaldsområdet), at der kom regler for, hvad der måtte deponeres på lossepladser. Ifølge [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|rådmand Olaf P. Christensen]] var der højst sandsynligt deponeret affald, som i 1986 ville være ulovligt, og som der stadig var rester af i jorden. Der blev derfor foretaget en undersøgelse af undergrunden. Der fandt man blandt andet tegn på radioaktiv stråling, som blev sendt til nærmere undersøgelse hos Isotopcentralen, Statens Institut for Strålehygiejne og et laboratorium ved Risø. Deres rapport blev fremlagt for byrådet den 3. december 1986, og den afkræftede bekymringerne for et større radioaktivt udslip. Der var tale om mængder, der var så små, at de ikke udgjorde nogen fare.
 Selvom der viste sig ikke at være nogen fare for radioaktivitet, var man dog stadig bekymret over anden kemikalieforurening. I nærheden af Eskelund var der et bassin af rent grundvand, og man frygtede, at forureningen ville nå derned. For at forhindre det lavede man boringer af dræn, der skulle lede det væk. I 1989 var disse færdige, og kommunen kunne genoptage den almindelige drift af renovationsværkerne ved Eskelund.
@@ Linje 43: / Linje 43: @@
 Byrådet anså Eskelund som ideel til formålet, da det ligger, hvor man kører fra motorvejen ind mod byen. Det ville dog kræve at man også anlagde en ny svingbane, så man kunne komme ind til Eskelund, når man kører mod byen. Det blev et af hovedargumenterne imod, da man mente, at det ville blive for farligt, hvis der skulle dirigeres bilister hen over den anden vejbane og skabe en mulig trafikknude.
-Planerne om at opføre et ankomstcenter på Eskelund levede stadig i foråret 2007, hvor man i [[Århus Stiftstidende]] 9. marts kunne læse, at kulturhuset [[Global City Aarhus]] gik med planer om at opføre et kultur- og ankomstcenter på Eskelund. Så sent som i maj måned samme år blev argumentet om et kommende ankomstcenter atter fremført af kommunen for ikke at renovere det eksisterende klubhus ved Eskelund.
+Planerne om at opføre et ankomstcenter på Eskelund levede stadig i foråret 2007, hvor man i [[Århus Stiftstidende]] den 9. marts kunne læse, at kulturhuset [[Global City Aarhus]] gik med planer om at opføre et kultur- og ankomstcenter på Eskelund. Så sent som i maj måned samme år blev argumentet om et kommende ankomstcenter atter fremført af kommunen for ikke at renovere det eksisterende klubhus ved Eskelund.
-I 2007 blev planerne sat i bero, indtil man kunne finde en ordentlig løsning på de trafikale problemer. I september samme år, bragte Århus Stiftstidende nyheden om, at Aarhus Kommune og fonden Realdania var gået sammen om at opføre en ny stor bygning på [[Aarhus Havn|havnen]], der ville få navnet [[Dokk1]], hvor mange forskellige organisationer og instanser kunne være. Dette rykkede planen om et ankomstcenter til Dokk1 og førte tilsyneladende til, at man droppede ideen om bygninger ved Eskelund. I 2009 overvejede man i stedet at inddrage en del af området til udvidelse af Åhavevej for at forbedre trafikken til og fra Aarhus Havn. To år senere, i 2011, begyndte man at arbejde på at forvandle Eskelund.
+I 2007 blev planerne sat i bero, indtil man kunne finde en ordentlig løsning på de trafikale problemer. I september samme år, bragte Århus Stiftstidende nyheden om, at Aarhus Kommune og fonden Realdania var gået sammen om at opføre en ny stor bygning på [[Aarhus Havn|havnen]], der ville få navnet [[Dokk1]], hvor mange forskellige organisationer og instanser kunne være. Dette rykkede planen om et ankomstcenter til Dokk1 og førte tilsyneladende til, at man droppede idéen om bygninger ved Eskelund. I 2009 overvejede man i stedet at inddrage en del af området til udvidelse af Åhavevej for at forbedre trafikken til og fra Aarhus Havn. To år senere - i 2011 - begyndte man at arbejde på at forvandle Eskelund.
 I 2002 blev [[Magistratens 2. afdeling]] bedt om, sammen med [[Borgmesterens Afdeling]] at komme med en analyse omkring mulighederne for opførelsen af en ny brandstation på Eskelund. Analysen viste dog, at det ikke ville give økonomisk mening at opføre en ny brandstation på området, og brandstationen blev derfor aldrig en realitet på området.