Fredensgade 36: Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)

Linje 1:

'''Fredensgade 36''' bliver også kaldt ''Bispegården''. Den ligger på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Sønder Alle]].

'''Fredensgade 36''' bliver også kaldt Bispegården. Den ligger på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Sønder Alle]].

[[Fil:Bispegården, 1930, e. a. ebbesen.jpg|350px|thumb|right|Bispegården i [[Fredensgade]] i 1930]]

[[Fil:Bispegården, 1930, e. a. ebbesen.jpg|350px|thumb|right|Bispegården i [[Fredensgade]], 1930]]

Bispegården stod færdig i 1858. Den er tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens. Martens havde i 1844 opført nogle nye avlslænger på [[Vilhelmsborg]]. Byggeriet var betalt af [[Frederik Christian Willemoes]], som var herredsfoged for Hads og Ning herred som Aarhus går under. Den fungerede både som herredsfogedkontor og privatbolig for ~~herredsfogden~~. Willemoes holdt til i bygningen frem til 1886.

Bispegården stod færdig i 1858. Den er tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens. Martens havde i 1844 opført nogle nye avlslænger på [[Vilhelmsborg]]. Byggeriet var betalt af [[Frederik Christian Willemoes]], som var herredsfoged for Hads og Ning herred som Aarhus går under. Den fungerede både som herredsfogedkontor og privatbolig for herredsfogeden. Willemoes holdt til i bygningen frem til 1886.

Bygningen var blevet solgt til Stiftsøvrigheden i 1883 og efter Willemoes flyttede ud i 1886 blev bygningen brugt til bispeembedet. I den anledning blev bygningen indrettet af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]]. I 1886 blev der også tilføjet en galvkarnap mod ved af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1915 blev huset forhøjet til to etager af [[Sophus Frederik Kühnel]].

Bygningen var blevet solgt til Stiftsøvrigheden i 1883, og efter Willemoes flyttede ud i 1886, blev bygningen brugt til bispeembedet. I den anledning blev bygningen indrettet af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Vilhelm Theodor Walther]]. I 1886 blev der også tilføjet en galvkarnap mod ved af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]]. I 1915 blev huset forhøjet til to etager af [[Sophus Frederik Kühnel]].

I 1964 blev bygningen solgt til Arbejdernes Fællesorganisation. De havde oprindeligt planer om at rive bygningen ned for at kunne udvide [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]]. Dette blev dog ikke til noget, og bygningen blev lejet ud til Poul Jensen, som købte den i 1979. Fra 2010 til 2019 var bygningen ejet af [[FOF]].

I 1964 blev bygningen solgt til Arbejdernes Fællesorganisation. De havde oprindeligt planer om at rive bygningen ned for at kunne udvide [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]]. Dette blev dog ikke til noget og bygningen blev lejet ud til Poul Jensen, som købte den i 1979. Fra 2010 har bygningen været lejet ud til [[FOF]], som stadig holder til i bygningen.

----

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Fredensgade 36''' bliver også kaldt ''Bispegården''. Den ligger på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Sønder Alle]].
+'''Fredensgade 36''' bliver også kaldt Bispegården. Den ligger på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Sønder Alle]].
-[[Fil:Bispegården, 1930, e. a. ebbesen.jpg|350px|thumb|right|Bispegården i [[Fredensgade]] i 1930]]
+[[Fil:Bispegården, 1930, e. a. ebbesen.jpg|350px|thumb|right|Bispegården i [[Fredensgade]], 1930]]
-Bispegården stod færdig i 1858. Den er tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens. Martens havde i 1844 opført nogle nye avlslænger på [[Vilhelmsborg]]. Byggeriet var betalt af [[Frederik Christian Willemoes]], som var herredsfoged for Hads og Ning herred som Aarhus går under. Den fungerede både som herredsfogedkontor og privatbolig for herredsfogden. Willemoes holdt til i bygningen frem til 1886.
+Bispegården stod færdig i 1858. Den er tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens. Martens havde i 1844 opført nogle nye avlslænger på [[Vilhelmsborg]]. Byggeriet var betalt af [[Frederik Christian Willemoes]], som var herredsfoged for Hads og Ning herred som Aarhus går under. Den fungerede både som herredsfogedkontor og privatbolig for herredsfogeden. Willemoes holdt til i bygningen frem til 1886.
-Bygningen var blevet solgt til Stiftsøvrigheden i 1883 og efter Willemoes flyttede ud i 1886 blev bygningen brugt til bispeembedet. I den anledning blev bygningen indrettet af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]]. I 1886 blev der også tilføjet en galvkarnap mod ved af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1915 blev huset forhøjet til to etager af [[Sophus Frederik Kühnel]].
+Bygningen var blevet solgt til Stiftsøvrigheden i 1883, og efter Willemoes flyttede ud i 1886, blev bygningen brugt til bispeembedet. I den anledning blev bygningen indrettet af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Vilhelm Theodor Walther]]. I 1886 blev der også tilføjet en galvkarnap mod ved af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]]. I 1915 blev huset forhøjet til to etager af [[Sophus Frederik Kühnel]].
+I 1964 blev bygningen solgt til Arbejdernes Fællesorganisation. De havde oprindeligt planer om at rive bygningen ned for at kunne udvide [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]]. Dette blev dog ikke til noget, og bygningen blev lejet ud til Poul Jensen, som købte den i 1979. Fra 2010 til 2019 var bygningen ejet af [[FOF]].
-I 1964 blev bygningen solgt til Arbejdernes Fællesorganisation. De havde oprindeligt planer om at rive bygningen ned for at kunne udvide [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]]. Dette blev dog ikke til noget og bygningen blev lejet ud til Poul Jensen, som købte den i 1979. Fra 2010 har bygningen været lejet ud til [[FOF]], som stadig holder til i bygningen.
 <big>Se også</big>
 ----