Frederiksbroen (ved Immervad): Forskelle mellem versioner

Laura B. (diskussion | bidrag)
Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
(4 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 8: Linje 8:
}}</div>
}}</div>


[[Fil:Frederiks Bro 1907.jpg|350px|thumb|right|Frederiks Broen ved [[Immervad]] fotograferet omkring 1907.]]
[[Fil:Frederiks Bro 1907.jpg|350px|thumb|right|Frederiks Broen ved [[Immervad]], ca. 1907.]]


'''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro, der blev bygget over [[Aarhus Å]], og den spillede en stor rolle for byens udvikling. Det var nemlig her trafikken mellem nord og syd blev forbundet, og broen skabte derfor en større og bedre sammenhæng i byen. Det resulterede blandt andet i, at området kunne udvikle sig til at blive et vigtigt område for det aarhusianske butiks-og handelsliv.  
'''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro, der blev bygget over [[Aarhus Å]], og den spillede en stor rolle for byens udvikling. Det var nemlig her trafikken mellem nord og syd blev forbundet, og broen skabte derfor en større og bedre sammenhæng i byen. Det resulterede blandt andet i, at området kunne udvikle sig til at blive et vigtigt område for det aarhusianske butiks- og handelsliv.  


Efter [[Åboulevarden|overdækningen]] af åen i 1930'erne opførte man en anden bro med samme navn, og i dag kendes Frederiksbroen både som broen ved Immervad og [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)|broen på Frederiks Allé]], som strækker sig over banelegemerne.  
Efter [[Åboulevarden|overdækningen]] af åen i 1930'erne opførtes en ny bro med samme navn, og i dag kendes Frederiksbroen både som broen ved Immervad og [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)|broen på Frederiks Allé]], som strækker sig over banelegemerne.  


=== Broens tidligste historie ===
=== Broens tidligste historie ===
[[Fil:Den gamle Frederiks Bro.jpg|350px|thumb|right|Affotografering af maleri af Aarhus Å. I midten af billedet ses Frederiksbro ved Immervad. Maleriet stammer fra perioden omkring 1850-1870. Affotograferingen: Hammerschmidt Foto (1892-1987), ca. 1900]]
[[Fil:Den gamle Frederiks Bro.jpg|350px|thumb|right|Affotografering af maleri af Aarhus Å. I midten af billedet ses Frederiksbro ved Immervad. Maleriet stammer fra perioden omkring 1850-1870. Affotograferingen: Hammerschmidt Foto (1892-1987), ca. 1900]]


Hvornår Frederiks Bro ved Immervad først blev bygget er uklart, men da [[Brobjerg]] blev bebygget på sydsiden af åen i 1400-tallet, eksisterede broen. Den har muligvis også været der længe før det.  
Hvornår Frederiks Bro ved Immervad først blev bygget, er uklart, men da [[Brobjerg]] blev bebygget på sydsiden af åen i 1400-tallet, eksisterede broen. Den har muligvis også været der længe før det.  


Tidligere er broen blevet kaldt '''Brobjerg Bro''' og fra 1600-tallet til 1824 '''Basballebroen''', opkaldt efter den fremtrædende borgerfamilie [[Basballe Slægten|Basballe]], som havde en gård ved Immervad. I 1824 blev gaden op ad Brobjerg døbt [[Frederiksgade]] opkaldt efter Frederiks VI, som besøgte Aarhus. Ved samme lejlighed fik Fredriks Bro sit navn.  
Tidligere er broen blevet kaldt '''Brobjerg Bro''' og fra 1600-tallet til 1824 '''Basballebroen''', opkaldt efter den fremtrædende borgerfamilie [[Basballe Slægten|Basballe]], som havde en gård ved Immervad. I 1824 blev gaden op ad Brobjerg døbt [[Frederiksgade]] opkaldt efter Frederiks VI, som besøgte Aarhus. Ved samme lejlighed fik Fredriks Bro sit navn.  
Linje 33: Linje 33:
[[Fil:Th Thrues Boghandel 1899.jpg|350px|thumb|right|Th. Thrues Bog- og papirhandel. Immervad 4. 1899 - Foto: danskebilleder.dk]]
[[Fil:Th Thrues Boghandel 1899.jpg|350px|thumb|right|Th. Thrues Bog- og papirhandel. Immervad 4. 1899 - Foto: danskebilleder.dk]]


Området omkring Frederiksbroen var og er et pulserende midtpunkt i Aarhus. Broen skabte en sammenhæng i byens centrum, hvilket gav gode forudsætninger for, at et handelsliv kunne blomstre her. Jo større byen blev, des mere liv sås i gaderne ved broen. Særligt på torve-og markedsdage var der mange mennesker, og folk strømmede til områdets butikker og kælderbeværtninger. Frem til slutningen af 1800-tallet fandtes forskellige mindre forretninger i området omkring broen, men i slutningen af 1800-tallet blev disse større og mere specialiseret.  
Området omkring Frederiksbroen var og er et pulserende midtpunkt i Aarhus. Broen skabte en sammenhæng i byens centrum, hvilket gav gode forudsætninger for, at et handelsliv kunne blomstre her. Jo større byen blev, des mere liv sås i gaderne ved broen. Særligt på torve- og markedsdage var der mange mennesker, og folk strømmede til områdets butikker og kælderbeværtninger. Frem til slutningen af 1800-tallet fandtes forskellige mindre forretninger i området omkring broen, men i slutningen af 1800-tallet blev disse større og mere specialiserede.  


En af de butikker, der lå ved Frederiksbroen i første halvdel af 1800-tallet var [[Andreas Thomsens]] forretning med forskellige manufakturvarer. Foruden disse solgte han kaffe, sukker, sirup, te, forskellig slags alkohol, linolie, bleghvidt, skrivepapir, jernplader, tjære og meget mere. Området havde flere klædeforretninger, og [[C. Hviid]]s salg af "Modepynt" var en af dem. Den lå på Frederiksgade lige ved broen. En anden var [[J.P. Brændstrup]], som blandt andet solgte: "diverse Shawler og Tørklæder i Silke-, Uld- og Bomuld", og i 1848 åbnede [[A. Dahl]] en modehandel med salg af blandt andet hatte og kapper.  
En af de butikker, der lå ved Frederiksbroen i første halvdel af 1800-tallet, var [[Andreas Thomsens]] forretning med forskellige manufakturvarer. Foruden disse solgte han kaffe, sukker, sirup, te, forskellig slags alkohol, linolie, bleghvidt, skrivepapir, jernplader, tjære og meget mere. Området havde flere klædeforretninger, og [[C. Hviid]]s salg af "Modepynt" var en af dem. Den lå på Frederiksgade lige ved broen. En anden var [[J.P. Brændstrup]], som blandt andet solgte: "diverse Shawler og Tørklæder i Silke-, Uld- og Bomuld", og i 1848 åbnede [[A. Dahl]] en modehandel med salg af blandt andet hatte og kapper.  


Tæt ved broen lå desuden en farvergård. Den blev købt af farver [[Niels Frederik Jahnsen]] i 1793. I 1824 overtog sønnen [[Anders Rasmus Jahnsen]] forretningen, som med enkelte modifikationer fortsatte driften frem til 1875. Et andet farveri, der lå tæt på broen, var [[A. Jahnsen R. Jahnsen]], som fandtes på [[Store Torv]] i 1820'erne.  
Tæt ved broen lå desuden en farvergård. Den blev købt af farver [[Niels Frederik Jahnsen]] i 1793. I 1824 overtog sønnen [[Anders Rasmus Jahnsen]] forretningen, som med enkelte modifikationer fortsatte driften frem til 1875. Et andet farveri, der lå tæt på broen, var [[A. Jahnsen R. Jahnsen]], som fandtes på [[Store Torv]] i 1820'erne.  


I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opføre store, moderne etageejendomme i stedet for de gamle bindingsværkgårde og huse. De mindre farverier, kolonial-og småforretninger blev samtidig erstattet af specialiserede forretninger med store vinduespartier. En af disse var [[Ludvig Schmidt|Ludvig Schmidts]] isenkramforretning, som lå i Immervad i slutningen af 1800-tallet. En anden var [[Matthias Theodor Thrue|Th. Thrues]] boghandel på Immervad 4, som han overtog i 1858. I 1876 opførte han en ny bygning, hvor han indrettede stilfulde, smukke lokaler og store butiksvinduer.  
I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opføre store, moderne etageejendomme i stedet for de gamle bindingsværkgårde og huse. De mindre farverier, kolonial- og småforretninger blev samtidig erstattet af specialiserede forretninger med store vinduespartier. En af disse var [[Ludvig Schmidt|Ludvig Schmidts]] isenkramforretning, som lå i Immervad i slutningen af 1800-tallet. En anden var [[Matthias Theodor Thrue|Th. Thrues]] boghandel på Immervad 4, som han overtog i 1858. I 1876 opførte han en ny bygning, hvor han indrettede stilfulde, smukke lokaler og store butiksvinduer.  


At Frederiksbroen forbandt Immervad med Frederiksgade betød, at det florerende butiks-og handelsliv kunne sprede sig til begge sider af åen, sådan som det også ses i dag.
At Frederiksbroen forbandt Immervad med Frederiksgade betød, at det florerende butiks- og handelsliv kunne sprede sig til begge sider af åen, sådan som det også ses i dag.


=== Broen blev fjernet og en ny kom til ===
=== Broen blev fjernet, og en ny kom til ===


Frederiksbroen fra 1839 nåede næsten at ligge i byen i 100 år, før den blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af [[Åboulevarden]]. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne der var udformet som granitkvadre gemt og registreret i tilfælde af at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. I stedet blev de sidste tilbageværende rester af broen fjernet i 2005-2006. Det havde vist sig, at det ville blive svært at anvende den gamle bro, og i stedet opførte man en helt ny, moderne konstruktion.
Frederiksbroen fra 1839 nåede næsten at ligge i byen i 100 år, før den blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af [[Åboulevarden]]. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne, der var udformet som granitkvadre, gemt og registreret i tilfælde af, at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. I stedet blev de sidste tilbageværende rester af broen fjernet i 2005-2006. Det havde vist sig, at det ville blive svært at anvende den gamle bro, og i stedet opførte man en helt ny, moderne konstruktion.


== Se også ==  
=== Se også ===  
* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]
* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]


Linje 63: Linje 63:
* Jyllandsposten (1838-1841), 3. december 1839, s.3  
* Jyllandsposten (1838-1841), 3. december 1839, s.3  
* Sejr, Emanuel, Gamle Århusgader Bind 1, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960
* Sejr, Emanuel, Gamle Århusgader Bind 1, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960
* Aarhus Stiftstidende, 23. april 1819
* Århus Stiftstidende, 23.04.1819, 04.09.1896, 15.02.1828, 27.04.1842, 03.06.1840
* Aarhus Stiftstidende, 04. september 1896
* Aarhus Byrådsforhandlinger 04.07.1872
* Aarhus Stiftstidende, 15. februar 1828
* Aarhus Stiftstidende, 27. april 1842
* Aarhus Stiftstidende, 3. juni 1840




[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Trafik & transport]]