Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(12 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Arkitekt '''Wilhelm Theiland Klemann''' har tegnet og opført mange bygninger i Aarhus. Han er søn af tømrermester [[Thøger Clemen Christensen]] og [[Caroline Jochumine Jochumsen]]. Han foretog et navneskift fra Christensen til Klemann i 1907.
[[Fil:Rejsegilde på Aarhus Fragtmandscentral Aage Fredslund Andersen okt. 1935.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Fragtmandscentral]]s rejsegilde med vognmand Simonsen (til venstre) og selskabets formand og arkitekt Wilhelm Th. Klemann (til højre). Fotograf: Aage Fredslund Andersen, oktober 1935, Den Gamle Bys billedsamling.]]


Han blev født 21. november 1884 i Aarhus, døde 28. december 1963.
'''Wilhelm Theiland Klemann''' (født den 21. november 1884 i Aarhus, død den 28. december 1963) var arkitekt og stod bag mange bygningsværker i Aarhus. Han var søn af tømrermester [[Thøger Clemen Christensen]] og [[Caroline Jochumine Jochumsen]]. Han foretog et navneskift fra Christensen til Klemann i 1907.


Han var gift med [[Ida Kristine Knudsen]] siden 1911. Sammen fik de i hvert fald en søn, nemlig [[Thyge Klemann]] (1907-1979), der gik i faderens fodspor.
Han var gift med [[Ida Kristine Knudsen]] siden 1911. Sammen fik de sønnen [[Thyge Klemann (1907-1979)]], der gik i faderens fodspor og blev en betydningsfuld Aarhus-arkitekt.


Efter studietiden i København etablerede Klemann sig med selvstændig arkitektvirksomhed i Aarhus i 1909 og fra 1933 med sønnen Thyge Klemann som kompagnon.  
Efter studietiden i København etablerede Wilhelm Klemann sig med selvstændig arkitektvirksomhed i Aarhus i 1909, og fra 1933 med sønnen Thyge Klemann som kompagnon.


=== Wilhelm Th. Klemanns værker inkluderer bl.a.: ===
=== Wilhelm Th. Klemanns værker inkluderer bl.a.: ===
* [[Aarhus Rutebilstation|Aarhus Rutebilstation]] (påbegyndt i 1929)
 
* [[Falck Redningsstation (Kystvejen)|Falck Redningsstation]] (bygget i 1942, beliggende på [[Kystvejen]], nedrevet i dag)
* [[Aarhus Rutebilstation|Aarhus Rutebilstation]]
* [[Seest's Maskinfabrik|M. Seest Maskinfabrik]]s bygninger i [[Kaløgade]] 3-5 (den lave bygning)
* [[Falck Redningsstation (Kystvejen)|Falck Redningsstation]] (nedrevet i dag)
* [[Dansk Filmfabrik]] (1912)
* [[Seest's Maskinfabrik|M. Seest Maskinfabrik]]s bygninger i [[Kaløgade 3-5]] (den lave bygning)
* Fabriksbygning i [[Mejlgade]] 35 (1914)
* [[Dansk Filmfabrik]]  
* Fabriksbygning i [[Mejlgade 35]] (1914)
* [[Kildegården|Kildegaarden]] (1938). Større bebyggelse ud til [[Strandvejen]].
* Skibsværft, [[Sydhavnen]] (1923)
* Skibsværft, [[Sydhavnen]] (1923)
* Byejendomme på [[Åboulevarden]] 60-66 (1914) og [[Jægergårdsgade]] 38-40 (1914)
* Byejendomme på [[Åboulevarden 60-66]] (1914) og [[Jægergårdsgade 38-40]] (1914)
* [[Christiansgade 20]] (1918) og [[Teglværksgade]] 2-4 (1926)  
* [[Christiansgade 20]] (1918) og [[Teglværksgade 2-4]] (1926)  
* Karreen i [[Sønder Ringgade |Sdr. Ringgade]], ved [[Harald Jensens Plads]], i [[Ålborggade]] og i [[Chr. Wærums Gade|Chr. Wærums Gade]] (1928)
* Karreen i [[Sønder Ringgade|Sdr. Ringgade]], ved [[Harald Jensens Plads]], i [[Aalborggade]] og i [[Chr. Wærums Gade|Chr. Wærums Gade]] (1928)
* En lang række villaer, hvor [[Birketinget]] 10 (1928) er karakteristisk; [[Joh. Baunes Plads|Johan Baunes Plads]] 16-20 (1933); [[Døvstummestiftelsen|Hephata Stiftelse]], [[Langelandsgade]] (1935)
* En lang række villaer, hvor [[Birketinget 10]] (1928) er særlig karakteristisk; [[Joh. Baunes Plads 16-20]] (1933); [[Døvstummestiftelsen|Hephata Stiftelse]], [[Langelandsgade]] (1935)
* Desuden villaer, etageboliger, erhvervsbygninger, skoler og andre institutioner, i alt flere hundrede værker, deriblandt talrige ombygninger i Aarhus, Skanderborg og andre jyske byer.
* Desuden villaer, etageboliger, erhvervsbygninger, skoler og andre institutioner, i alt flere hundrede værker, deriblandt talrige ombygninger i Aarhus, Skanderborg og andre jyske byer.


Linje 29: Linje 31:
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=119688 Wilhelm Theiland Klemann]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=119688 Wilhelm Theiland Klemann]}}


== Litteratur og kilder: ==
== Litteratur og kilder ==
* Weilbachs Kunstnerleksikon.
* Weilbachs Kunstnerleksikon.
* Bygmesteren. Dansk Arkitektforenings Tidsskrift. Årgang 1936, s. 118. Årgang 1946, s. 59-66.  
* Bygmesteren. Dansk Arkitektforenings Tidsskrift. Årgang 1936, s. 118. Årgang 1946, s. 59-66.  
* Aarhuus Stiftstidende 11.4.1930.
* Aarhuus Stiftstidende 11.4.1930.
* Udklip fra arkitekt Thyge Klemanns privatarkiv, Aarhus Stadsarkiv; https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=119612.
* Udklip fra arkitekt Thyge Klemanns privatarkiv, Aarhus Stadsarkiv; https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=119612.
* Aarhus Ejendomsarkiv.


[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Nuværende version fra 21. okt. 2024, 09:29

Aarhus Fragtmandscentrals rejsegilde med vognmand Simonsen (til venstre) og selskabets formand og arkitekt Wilhelm Th. Klemann (til højre). Fotograf: Aage Fredslund Andersen, oktober 1935, Den Gamle Bys billedsamling.

Wilhelm Theiland Klemann (født den 21. november 1884 i Aarhus, død den 28. december 1963) var arkitekt og stod bag mange bygningsværker i Aarhus. Han var søn af tømrermester Thøger Clemen Christensen og Caroline Jochumine Jochumsen. Han foretog et navneskift fra Christensen til Klemann i 1907.

Han var gift med Ida Kristine Knudsen siden 1911. Sammen fik de sønnen Thyge Klemann (1907-1979), der gik i faderens fodspor og blev en betydningsfuld Aarhus-arkitekt.

Efter studietiden i København etablerede Wilhelm Klemann sig med selvstændig arkitektvirksomhed i Aarhus i 1909, og fra 1933 med sønnen Thyge Klemann som kompagnon.

Wilhelm Th. Klemanns værker inkluderer bl.a.:

Artikler skrevet af Klemann:

  • Om Sanitet, 1914
  • Modernisering af ældre ejendomme, 1934
  • Funktionalisme i: Jyllands-Posten 22.11.1933
  • Arbejderboliger i Wien i: Demokraten 1938

Wilhelm Theiland Klemann på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Wilhelm Theiland Klemann

Litteratur og kilder

  • Weilbachs Kunstnerleksikon.
  • Bygmesteren. Dansk Arkitektforenings Tidsskrift. Årgang 1936, s. 118. Årgang 1946, s. 59-66.
  • Aarhuus Stiftstidende 11.4.1930.
  • Udklip fra arkitekt Thyge Klemanns privatarkiv, Aarhus Stadsarkiv; https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=119612.
  • Aarhus Ejendomsarkiv.