Vesterbro: Forskelle mellem versioner

(11 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)

Linje 1:

[[Fil:Vejarbejde på Vesterbro Torv.jpg|350px|thumb|right|Vejarbejde ved Vesterbro Torv, Langelandsgade. A. Skjøt-Pedersen Glas og Porcelains forretning i baggrunden. Foto: Aage Fredslund Andersen (1904-1976), Aarhus Stadsarkiv, 1936]]

[[Fil:Vejarbejde på Vesterbro Torv.jpg|350px|thumb|right|Vejarbejde ved Vesterbro Torv, Langelandsgade. <br>A. Skjøt-Pedersen Glas og Porcelains forretning i baggrunden. Foto: Aage Fredslund Andersen (1904-1976), Aarhus Stadsarkiv, 1936]]

'''Vesterbrokvarteret''' er en bydel, der ~~ligger nordvest og vest~~ for ~~Aarhus C. Bydelen dækker over~~ [[~~Øgadekvarteret~~]], ~~[[CeresByen]] og arealet omkring [[Godsbanegården|Godsbanen]]. Området strækker sig mellem~~ [[Vestre Ringgade]], [[~~Værkmestergade~~]]~~, [[Sonnesgade]], [[Aros Allé]], [[Vester Allé]], [[Nørre Allé]], [[Nørregade]], [[Høegh Guldbergs Gade]], [[Ny Munkegade]],~~ [[~~Langelandsgade~~]].

'''Vesterbrokvarteret''' er en bydel, der dækker det trekantede område inden for [[Aarhus Å]] i syd, [[Vestre Ringgade]] i vest, [[Peter Holms Vej]] i nord og [[Vesterbro Torv]] i øst.

~~Stejle gader præger bydelen og både~~ [[Vesterbro Torv]], [[Den Gamle By]], [[Botanisk Have~~]], [[Vestervang~~]] og [[Amtssygehuset|det gamle ~~amtssygehuse~~]] ~~ligger i Vesterbrokvarteret~~.

I kvarteret ligger blandt andet [[Ceres Byen]], [[Vesterbro Torv]], [[Den Gamle By]], [[Botanisk Have]] og [[Amtssygehuset|det gamle amtssygehus]].

Vesterbrokvarteret ligger i [[Sankt Markus Sogn]] og [[Vor Frue Sogn]].

=== Landevejen, der blev gade ===

[[Vesterbrogade]] var tidligere en del af [[Viborgvej|landevejen til Viborg]]. Oprindeligt begyndte landevejen til Viborg ved [[Vester Port|Vesterport]]. Efter anlæggelsen af [[Bryggeriet Ceres|Ceres]] i 1856 opstod en bebyggelse langs landevejen ud til bryggeriet. Denne vejstrækning blev brolagt i 1860 og siden døbt Vesterbrogade i 1868. Gaden skulle formentlig være forlænget i retningen af [[Nørregade]], for indtil 1928 begyndte husnumrene i den sydlige side med 41 og 60 i den nordlige. Navnet siges at hentyde til en træbro over [[Hesselbækken]], som løber gennem [[Botanisk Have]] og fortsætter i rør under Vesterbrogade ved [[Thorvaldsensgade]] og løber ud i [[Aarhus Å]]. At Nørrebrogade fik sit navn samme lejlighed kan dog også tyde på, at man har haft de københavnske brokvarterer i tankerne.

[[Vesterbrogade]] var tidligere en del af [[Viborgvej|landevejen til Viborg]]. Oprindeligt begyndte landevejen til Viborg ved [[Vester Port|Vesterport]]. Efter anlæggelsen af [[Bryggeriet Ceres|Ceres]] i 1856 opstod en bebyggelse langs landevejen ud til bryggeriet. Denne vejstrækning blev brolagt i 1860 og siden døbt Vesterbrogade i 1868. Gaden skulle formentlig være forlænget i retningen af [[Nørregade]], for indtil 1928 begyndte husnumrene i den sydlige side med 41 og 60 i den nordlige. Navnet siges at hentyde til en træbro over [[Hesselbækken]], som løber gennem [[Botanisk Have]] og fortsætter i rør under Vesterbrogade ved [[Thorvaldsensgade]] og løber ud i [[Aarhus Å]]. At Nørrebrogade fik sit navn ved samme lejlighed kan dog også tyde på, at man har haft de københavnske brokvarterer i tankerne.

På nordsiden af Vesterbrogade blev der bygget arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen var domineret af dampdreven industri. På [[Møllebakken]] nord for Vesterbrogade anlagde mølleren [[Andreas Severin Weis]] i 1860’erne gaderne [[Hjortensgade]] (navngivet 1878), [[Saltholmsgade]] og [[Mønsgade]] (begge navngivet 1899). Vest for det nye kvarter grundlagde [[Det ~~jyske~~ Haveselskab]] i 1873 Botanisk Have, som fra 1914 også kom til at huse [[Den Gamle By]]. I 1875 bekostede byrådet to gadelygter til Vesterbrogade og i 1915 en ny brolægning på grund af den tiltagende trafik.

På nordsiden af Vesterbrogade blev der bygget arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen var domineret af dampdreven industri. På [[Møllebakken]] nord for Vesterbrogade anlagde mølleren [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Severin Weis]] i 1860’erne gaderne [[Hjortensgade]] (navngivet 1878), [[Saltholmsgade]] og [[Mønsgade]] (begge navngivet 1899). Vest for det nye kvarter grundlagde [[Det Jydske Haveselskab]] i 1873 Botanisk Have, som fra 1914 også kom til at huse [[Den Gamle By]]. I 1875 bekostede byrådet to gadelygter til Vesterbrogade og i 1915 en ny brolægning på grund af den tiltagende trafik.

=== En række grimme ejendomme ===

Vesterbrokvarteret opstod blandt andet som et resultat af, at Aarhus under industrialiseringen fra anden halvdel af 1800-tallet oplevede en massiv befolkningstilvækst. Byen voksede derfor ud over [[Aarhus Midtby|den gamle bygrænse]], og etageejendomme til arbejdere blev opført. Som arbejderkvarter regnedes [[Vesterbro]] ikke til den pæne del af byen. I [[Viggo Julius Von Holstein Rathlou|Holstein Rathlous]] topografiske beskrivelse af Aarhus fra 1920 beskrives Vesterbrogade som en række ”mere eller mindre grimme ejendomme”. På nordsiden ses endnu en blanding af ~~2-etages~~ huse fra slutningen af 1800-tallet og 4-5-etagers arbejderboliger fra begyndelsen af 1900-tallet. Af de sidste er ejendommene nr. 4 og nr. 6 tegnet af arkitekterne [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] og [[Christian Frühstück Nielsen]]. For at give plads til et nyt boligbyggeri nedrev man i 2016 en husrække fra 1882, som blandt andet husede byens dengang ældste værtshus, ”[[Guldborg|Café Guldborg]]”. Her har omegnens landmænd kunnet få sig en øl og en portion kålsuppe, når de havde været inde at handle i byen. Der har også været planer om at nedrive huset på hjørnet af Hjortensgade for at gøre plads til et ~~5-etagers~~ boligbyggeri. Bygningen blev opført til kolonialhandel i 1884 og huser i dag [[Hjorten~~|værtshuset ”Hjorten”~~]] (siden ~~1977~~) og ~~[[Vesterbro Slagter|~~en halalslagter]]. Gadens sidste købmand lå i nr. 10 og lukkede i 1988. Der har desuden været en række mindre virksomheder på nordsiden, hvoraf Mineralfabrikken "Thor" (senere Thurøs sodavandsfabrik) skal være grundlagt på nr. 12 så tidligt som 1846.

Vesterbrokvarteret opstod blandt andet som et resultat af, at Aarhus under industrialiseringen fra anden halvdel af 1800-tallet oplevede en massiv befolkningstilvækst. Byen voksede derfor ud over [[Aarhus Midtby|den gamle bygrænse]], og etageejendomme til arbejdere blev opført. Som arbejderkvarter regnedes [[Vesterbro]] ikke til den pæne del af byen. I [[Viggo Julius Von Holstein Rathlou (1885-1965)|Holstein Rathlous]] topografiske beskrivelse af Aarhus fra 1920 beskrives Vesterbrogade som en række ''”mere eller mindre grimme ejendomme”''. På nordsiden ses endnu en blanding af toetages huse fra slutningen af 1800-tallet og fire-fem-etagers arbejderboliger fra begyndelsen af 1900-tallet. Af de sidste er ejendommene nr. 4 og nr. 6 tegnet af arkitekterne [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Johannes Høeg-Hansen]] og [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Christian Frühstück Nielsen]]. For at give plads til et nyt boligbyggeri nedrev man i 2016 en husrække fra 1882, som blandt andet husede byens dengang ældste værtshus, [[Guldborg|Café Guldborg]]. Her har omegnens landmænd kunnet få sig en øl og en portion kålsuppe, når de havde været inde at handle i byen. Der har også været planer om at nedrive huset på hjørnet af Hjortensgade for at gøre plads til et femetagers boligbyggeri. Bygningen blev opført til kolonialhandel i 1884 og huser i dag værtshuset [[Hjorten]] (siden 1973) og ved siden af tidligere en halalslagter. Gadens sidste købmand lå i nr. 10 og lukkede i 1988. Der har desuden været en række mindre virksomheder på nordsiden, hvoraf Mineralfabrikken Thor (senere Thurøs sodavandsfabrik) skal være grundlagt på nr. 12 så tidligt som 1846.

=== Damp, træ og is med vitaminer ===

Sydsiden af gaden blev domineret af dampdreven industri. På hjørnet til [[Vester Allé]] opførtes i 1876-78 [[Aarhus Savværk|Aarhus Damp-, Save- og Høvleværk]] med trælasthandel ved siden af. Efter en voldsom brand i 1896 flyttede savværket til [[Saltholmsgade]], men på grunden til og med Vesterbrogade 11 etableredes [[Aarhus Trælasthandel A/S]], som også havde en tømmerplads og kontorer på den anden side af Vesterbro Torv mellem [[Hjortensgade]] og [[Langelandsgade]]. I 1918 udskiltes af selskabet [[A/S Vesterbro Trælasthandel]], som flyttede ud til en nybygget tømmergård ved [[Silkeborgvej]]/[[Viborgvej]], hvor [[Silvan]] ligger i dag. I 1927-28 blev de gamle tømmerpladser ud til Vesterbro Torv bebygget med boligkarréer i rødsten. Bagved på en grund ned mod åen lå [[Aarhus Dampdrejeri og Møbelfabrik]], som blev stiftet i 1896. Fabrikkens facade ses endnu i Vesterbrogade 13-15. Ligeledes ser man i nr. 17-19 facaden af [[Mejeriet Vesterbro]], der blev grundlagt i 1905 som andelsmejeri af omegnens mælkeproducenter. Mejeriet blev i 1926 det første danske til at producere ”iscream” på et dertil importeret amerikansk anlæg. Efter en udvidelse i 1935 kom mejeriet op på en daglig produktion af 100.000 ispinde, som blev markedsført for deres høje indhold af vitaminer. Mejeriet havde i sin storhedstid 90 mejeriudsalg, men måtte lukke efter liberaliseringen af mælkehandelen i 1971. Allerede i 1962 afgav mejeriet sin grund ud til Vesterbrogade 21-29 til boligkomplekset ”[[Vesterbro]]” og i 1983 blev hovedbygningen ved åen revet ned for at gøre plads til ”[[Ågården]]”.

Sydsiden af gaden blev domineret af dampdreven industri. På hjørnet til [[Vester Allé]] opførtes i 1876-78 [[Aarhus Savværk|Aarhus Damp-, Save- og Høvleværk]] med trælasthandel ved siden af. Efter en voldsom brand i 1896 flyttede savværket til [[Saltholmsgade]], men på grunden til og med Vesterbrogade 11 etableredes [[Aarhus Trælasthandel A/S]], som også havde en tømmerplads og kontorer på den anden side af Vesterbro Torv mellem [[Hjortensgade]] og [[Langelandsgade]]. I 1918 udskiltes af selskabet [[Vesterbro Trælasthandel|A/S Vesterbro Trælasthandel]], som flyttede ud til en nybygget tømmergård ved [[Silkeborgvej]]/[[Viborgvej]], hvor [[Silvan]] ligger i dag. I 1927-28 blev de gamle tømmerpladser ud til Vesterbro Torv bebygget med boligkarréer i rødsten. Bagved på en grund ned mod åen lå [[Aarhus Dampdrejeri og Møbelfabrik]], som blev stiftet i 1896. Fabrikkens facade ses endnu i Vesterbrogade 13-15. Ligeledes ser man i nr. 17-19 facaden af [[Mejeriet Vesterbro]], der blev grundlagt i 1905 som andelsmejeri af omegnens mælkeproducenter. Mejeriet blev i 1926 det første danske til at producere ”iscream” på et dertil importeret amerikansk anlæg. Efter en udvidelse i 1935 kom mejeriet op på en daglig produktion af 100.000 ispinde, som blev markedsført for deres høje indhold af vitaminer. Mejeriet havde i sin storhedstid 90 mejeriudsalg, men måtte lukke efter liberaliseringen af mælkehandelen i 1971. Allerede i 1962 afgav mejeriet sin grund ud til Vesterbrogade 21-29 til boligkomplekset [[Vesterbro]] og i 1983 blev hovedbygningen ved åen revet ned for at gøre plads til [[Ågården]].

=== Fra lokum i gården til liebhaverbolig ===

I 1906 var Vesterbrogade endnu så rustik, at der blev givet dispensation til at indrette hestestald i nr. 32. Da nr. 24 blev opført i 1902, var det med lokum i gården. Først i 1941 blev der installeret wc’er med træk og slip og faldstammer til køkkenvaske i lejlighederne. Opvarmningen skete med kakkelovne helt til 1963, hvor man fik fjernvarme. I [[Vesterbrogade 18]] blev der i 1956 etableret oliefyr og moderniseret badeværelse med telefonbruser. For at imødekomme unges efterspørgsel på boliger i den indre by opførtes i 1984 på nr. 11 en blå-hvid ejendom i postmoderne stil, hvis ejerlejligheder blev markedsført for deres beliggenhed ”i hjertet af det gamle bymiljø og med specielle atmosfære, som findes her”. Samme år kom tendensen til gentrificering af gaden også til udtryk i [[Vesterbro Beboerforening|Vesterbro Beboerforenings]] klager over trafikstøj og luftforurening fra Ceres, der havde skabt gaden, men nu blev opfattet som et fremmedlegeme i bymiljøet.

I 1906 var Vesterbrogade endnu så rustik, at der blev givet dispensation til at indrette hestestald i nr. 32. Da nr. 24 blev opført i 1902, var det med lokum i gården. Først i 1941 blev der installeret wc’er med træk og slip og faldstammer til køkkenvaske i lejlighederne. Opvarmningen skete med kakkelovne helt til 1963, hvor man fik fjernvarme. I [[Vesterbrogade 18]] blev der i 1956 etableret oliefyr og moderniseret badeværelse med telefonbruser. For at imødekomme unges efterspørgsel på boliger i den indre by opførtes i 1984 på nr. 11 en blå-hvid ejendom i postmoderne stil, hvis ejerlejligheder blev markedsført for deres beliggenhed ''”i hjertet af det gamle bymiljø og med specielle atmosfære, som findes her”''. Samme år kom tendensen til gentrificering af gaden også til udtryk i [[Vesterbro Beboerforening|Vesterbro Beboerforenings]] klager over trafikstøj og luftforurening fra Ceres, der havde skabt gaden, men nu blev opfattet som et fremmedlegeme i bymiljøet.

===Definition af Vesterbro som bykvarter===

Vesterbro i Aarhus er et eksempel på, hvordan en stedbetegnelse ikke opstår som en fastlagt administrativ størrelse, men gradvist formes gennem brug, funktion og byudvikling. De tidligste belæg for betegnelsen Vesterbro findes i 1860’erne. I en annonce i [[Århus Stiftstidende]] den 11. maj 1867 omtales en urtekramhandel, der genåbner ''“paa Vesterbro”'' i en ejendom ved det nuværende Vesterport. Allerede året efter, den 5. oktober 1868, behandles i byrådet en klage over slagterier og et garveri ''“paa Vesterbro”''. Sammenholdt med vejviseren fra 1876, hvor flere slagtere og en garver er registreret på Vesterbrogade, tegner der sig et klart mønster: Betegnelsen Vesterbro knytter sig i denne periode til området langs Vesterbrogade umiddelbart vest for den daværende bygrænse.

Denne oprindelse hænger tæt sammen med områdets funktionelle karakter. Efter nedlæggelsen af Vesterport i 1857 udviklede området sig som en klassisk forstadszone, hvor pladskrævende og mindre attraktive erhverv blev placeret. Vesterbrogade, der blev brolagt i 1860 og officielt navngivet i 1868, udgjorde rygraden i denne udvikling. Oprindeligt havde vejen fungeret som indfaldsvej fra Viborg, men med etableringen af industrivirksomheder – ikke mindst [[Bryggeriet Ceres|Ceres-bryggeriet]] i 1856 – opstod en egentlig bebyggelse langs strækningen. Navnet “Vesterbro” kan enten henvise til en konkret bro over [[Hesselbækken]] eller være inspireret af de københavnske brokvarterer, men under alle omstændigheder peger det på en geografisk orientering: området vest for byen langs den centrale færdselsåre.

I de følgende årtier blev denne struktur yderligere konsolideret. På nordsiden af Vesterbrogade blev der opført arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen blev domineret af dampdreven industri. Samtidig udviklede der sig sidegader og mindre kvarterer, blandt andet omkring Møllebakken, hvor gader som [[Hjortensgade]] og [[Saltholmsgade]] blev anlagt fra 1860’erne og frem. Vest for bebyggelsen etableredes [[Botanisk Have]] i 1873, og fra 1914 også [[Den Gamle By]], hvilket markerer en tidlig institutionel forankring i området. På trods af denne vækst var betegnelsen Vesterbro dog stadig relativt snæver i sin anvendelse og knyttet til Vesterbrogade og dens nærmeste omgivelser.

Omkring år 1900 sker der imidlertid en vigtig forskydning. Med etableringen af [[Vesterbro Torv]] opstår et nyt centrum, hvor flere hovedfærdselsårer mødes. Torvet udvikler sig hurtigt til et trafikalt og funktionelt knudepunkt, og i takt med den stigende befolkningstilvækst under industrialiseringen fortættes bebyggelsen. Vesterbro begynder i denne periode i højere grad at fungere som en egentlig kvartérsbetegnelse frem for blot en geografisk angivelse. Samtidig afspejles områdets sociale karakter tydeligt i samtidige beskrivelser; i en topografisk skildring fra 1920 omtales Vesterbrogade eksempelvis som en række “mere eller mindre grimme ejendomme”, hvilket understreger kvarterets status som arbejderområde.

Virksomheder i området tager aktivt navnet til sig, hvilket er et vigtigt indicium for den lokale identitet. [[Vesterbro Trælasthandel]], placeret ved krydset mellem [[Silkeborgvej]] og [[Viborgvej]], og [[Mejeriet Vesterbro]] mellem [[Vestergade]] og Vesterbrogade er tydelige eksempler. Disse virksomheder havde ingen grund til at anvende betegnelsen, hvis den ikke allerede var meningsfuld og genkendelig for byens borgere. Samtidig viser deres placering, at Vesterbro stadig i praksis var centreret omkring Vesterbrogade og området ved torvet.

Det er først i løbet af det 20. århundrede, at betegnelsen begynder at “flyde”. Byens vækst, industrialiseringen og udbygningen af infrastrukturen omkring Vesterbro Torv medførte, at området blev tæt bebygget med arbejderboliger og erhverv. I denne proces synes Vesterbro gradvist at være blevet brugt mere fleksibelt om et større, men stadig relativt sammenhængende område vest og nordvest for den indre by. Denne udvidelse var dog ikke fastlagt gennem klare administrative grænser, men opstod snarere gennem daglig sprogbrug og funktionelle sammenhænge.

En moderne definition af Vesterbrokvarteret, som det store område der i en trekant afgrænses af [[Aarhus Å]] mod syd, [[Vestre Ringgade]] mod vest, [[Peter Holms Vej]] mod nord og [[Vesterbro Torv]] mod øst, og hvor markante lokaliteter som [[Ceres Byen]], Botanisk Have, Den Gamle By og det tidligere [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] inkluderes, repræsenterer et tydeligt brud med den historiske brug af betegnelsen. Hvor Vesterbro i sin oprindelse var tæt knyttet til Vesterbrogade som indfaldsvej og til området umiddelbart uden for Vesterport, omfatter den nutidige definition en række områder med forskellige historiske udviklingsforløb og funktioner. Særligt inddragelsen af områder langt fra den oprindelige landevej samt institutionelle og rekreative anlæg peger på, at afgrænsningen i højere grad er resultatet af senere planlægningsmæssige og administrative hensyn end af en kontinuerlig historisk praksis. Der er intet i det 19. eller tidlige 20. århundredes materiale, der indikerer, at Vesterbro skulle have omfattet så store og geografisk forskelligartede områder, og det bryder med den logik, som oprindeligt lå bag navnet: at det refererede til området vest for byen ved indfaldsvejen fra Viborg. Når områder øst for åen inkluderes, mister betegnelsen sin oprindelige geografiske betydning.

På den baggrund kan man argumentere for, at det er hensigtsmæssigt at operere med en sondring mellem en historisk og en moderne forståelse af Vesterbro. Historisk set må Vesterbro først og fremmest forstås som området langs Vesterbrogade umiddelbart vest for Vesterport, senere med et klart tyngdepunkt omkring Vesterbro Torv. Den moderne anvendelse af betegnelsen dækker derimod et langt større og mere heterogent område, som kun delvist overlapper med den historiske kerne.

Konklusionen er således, at Vesterbro som stednavn har gennemgået en betydelig betydningsudvidelse. Fra at være en præcis, funktionel og geografisk forankret betegnelse for et forstadsområde langs en indfaldsvej er det i dag blevet et bredere kvartérsnavn med mere flydende grænser. En kildebaseret tilgang til områdets historie taler derfor for at fastholde den snævrere, historiske forståelse, når man beskæftiger sig med Vesterbros oprindelse og udvikling, samtidig med at man anerkender den moderne afgrænsning som et produkt af senere tiders byudvikling og administrative praksis.

==Vesterbrokvarteret på AarhusArkivet ==

Linje 35:

Linje 55:

* Det danske trælastkompagni, aktieselskab, 1896, 23. april, 1971.

* A/S Vesterbro Trælasthandel, Århus 2000.

* Aarhus Stiftstidende - 24.01.1897, 25.05.1915, 02.01.1918, 05.05.1926, 15.07.1926, 23.05.1931, 17.03.1933, 29.03.1933, 27.03.1935, 06.10.1935, 05.07.1942, 11.03.1978, 28.08.1978, 31.12.1978, 18.09.1982, 01.05.1983, 29-07.1984, 10.04.1999.

* Aarhus Stiftstidende - 24.01.1897, 25.05.1915, 02.01.1918, 05.05.1926, 15.07.1926, 23.05.1931, 17.03.1933, 29.03.1933, 27.03.1935, 06.10.1935, 05.07.1942, 07-01-1973, 11.03.1978, 28.08.1978, 31.12.1978, 18.09.1982, 01.05.1983, 29-07.1984, 10.04.1999.

* ~~Jyllandsposten~~ 29.11.1984, 11.09.1999.

* Jyllands-Posten 29.11.1984, 11.09.1999.

* Aarhus Byråds Forhandlinger - 01.10.1868, 11.11.1875, 01.03.1906, 21.06.1906, 12.07.1906, 06.12.1906, 17.12.1914, 22.03.1928, 27.09.1928, 30.03.1933.

* Om Café Guldborgs historie [https://bodegakultur.wordpress.com/2011/05/23/guldborg/]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Vejarbejde på Vesterbro Torv.jpg|350px|thumb|right|Vejarbejde ved Vesterbro Torv, Langelandsgade. A. Skjøt-Pedersen Glas og Porcelains forretning i baggrunden. Foto: Aage Fredslund Andersen (1904-1976), Aarhus Stadsarkiv, 1936]]
+[[Fil:Vejarbejde på Vesterbro Torv.jpg|350px|thumb|right|Vejarbejde ved Vesterbro Torv, Langelandsgade. <br>A. Skjøt-Pedersen Glas og Porcelains forretning i baggrunden. Foto: Aage Fredslund Andersen (1904-1976), Aarhus Stadsarkiv, 1936]]
-'''Vesterbrokvarteret''' er en bydel, der ligger nordvest og vest for Aarhus C. Bydelen dækker over [[Øgadekvarteret]], [[CeresByen]] og arealet omkring [[Godsbanegården|Godsbanen]]. Området strækker sig mellem [[Vestre Ringgade]], [[Værkmestergade]], [[Sonnesgade]], [[Aros Allé]], [[Vester Allé]], [[Nørre Allé]], [[Nørregade]], [[Høegh Guldbergs Gade]], [[Ny Munkegade]], [[Langelandsgade]].
+'''Vesterbrokvarteret''' er en bydel, der dækker det trekantede område inden for [[Aarhus Å]] i syd, [[Vestre Ringgade]] i vest, [[Peter Holms Vej]] i nord og [[Vesterbro Torv]] i øst.
-Stejle gader præger bydelen og både  [[Vesterbro Torv]], [[Den Gamle By]], [[Botanisk Have]], [[Vestervang]] og [[Amtssygehuset|det gamle amtssygehuse]] ligger i Vesterbrokvarteret.
+I kvarteret ligger blandt andet [[Ceres Byen]], [[Vesterbro Torv]], [[Den Gamle By]], [[Botanisk Have]] og [[Amtssygehuset|det gamle amtssygehus]].
 Vesterbrokvarteret ligger i [[Sankt Markus Sogn]] og [[Vor Frue Sogn]].
 === Landevejen, der blev gade ===
-[[Vesterbrogade]] var tidligere en del af [[Viborgvej|landevejen til Viborg]]. Oprindeligt begyndte landevejen til Viborg ved [[Vester Port|Vesterport]]. Efter anlæggelsen af [[Bryggeriet Ceres|Ceres]] i 1856 opstod en bebyggelse langs landevejen ud til bryggeriet. Denne vejstrækning blev brolagt i 1860 og siden døbt Vesterbrogade i 1868. Gaden skulle formentlig være forlænget i retningen af [[Nørregade]], for indtil 1928 begyndte husnumrene i den sydlige side med 41 og 60 i den nordlige. Navnet siges at hentyde til en træbro over [[Hesselbækken]], som løber gennem [[Botanisk Have]] og fortsætter i rør under Vesterbrogade ved [[Thorvaldsensgade]] og løber ud i [[Aarhus Å]]. At Nørrebrogade fik sit navn samme lejlighed kan dog også tyde på, at man har haft de københavnske brokvarterer i tankerne.
+[[Vesterbrogade]] var tidligere en del af [[Viborgvej|landevejen til Viborg]]. Oprindeligt begyndte landevejen til Viborg ved [[Vester Port|Vesterport]]. Efter anlæggelsen af [[Bryggeriet Ceres|Ceres]] i 1856 opstod en bebyggelse langs landevejen ud til bryggeriet. Denne vejstrækning blev brolagt i 1860 og siden døbt Vesterbrogade i 1868. Gaden skulle formentlig være forlænget i retningen af [[Nørregade]], for indtil 1928 begyndte husnumrene i den sydlige side med 41 og 60 i den nordlige. Navnet siges at hentyde til en træbro over [[Hesselbækken]], som løber gennem [[Botanisk Have]] og fortsætter i rør under Vesterbrogade ved [[Thorvaldsensgade]] og løber ud i [[Aarhus Å]]. At Nørrebrogade fik sit navn ved samme lejlighed kan dog også tyde på, at man har haft de københavnske brokvarterer i tankerne.
-På nordsiden af Vesterbrogade blev der bygget arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen var domineret af dampdreven industri. På [[Møllebakken]] nord for Vesterbrogade anlagde mølleren [[Andreas Severin Weis]] i 1860’erne gaderne [[Hjortensgade]] (navngivet 1878), [[Saltholmsgade]] og [[Mønsgade]] (begge navngivet 1899). Vest for det nye kvarter grundlagde [[Det jyske Haveselskab]] i 1873 Botanisk Have, som fra 1914 også kom til at huse [[Den Gamle By]]. I 1875 bekostede byrådet to gadelygter til Vesterbrogade og i 1915 en ny brolægning på grund af den tiltagende trafik.
+På nordsiden af Vesterbrogade blev der bygget arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen var domineret af dampdreven industri. På [[Møllebakken]] nord for Vesterbrogade anlagde mølleren [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Severin Weis]] i 1860’erne gaderne [[Hjortensgade]] (navngivet 1878), [[Saltholmsgade]] og [[Mønsgade]] (begge navngivet 1899). Vest for det nye kvarter grundlagde [[Det Jydske Haveselskab]] i 1873 Botanisk Have, som fra 1914 også kom til at huse [[Den Gamle By]]. I 1875 bekostede byrådet to gadelygter til Vesterbrogade og i 1915 en ny brolægning på grund af den tiltagende trafik.
 === En række grimme ejendomme ===
-Vesterbrokvarteret opstod blandt andet som et resultat af, at Aarhus under industrialiseringen fra anden halvdel af 1800-tallet oplevede en massiv befolkningstilvækst. Byen voksede derfor ud over [[Aarhus Midtby|den gamle bygrænse]], og etageejendomme til arbejdere blev opført. Som arbejderkvarter regnedes [[Vesterbro]] ikke til den pæne del af byen. I [[Viggo Julius Von Holstein Rathlou|Holstein Rathlous]] topografiske beskrivelse af Aarhus fra 1920 beskrives Vesterbrogade som en række ”mere eller mindre grimme ejendomme”. På nordsiden ses endnu en blanding af 2-etages huse fra slutningen af 1800-tallet og 4-5-etagers arbejderboliger fra begyndelsen af 1900-tallet. Af de sidste er ejendommene nr. 4 og nr. 6 tegnet af arkitekterne [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] og [[Christian Frühstück Nielsen]]. For at give plads til et nyt boligbyggeri nedrev man i 2016 en husrække fra 1882, som blandt andet husede byens dengang ældste værtshus, ”[[Guldborg|Café Guldborg]]”. Her har omegnens landmænd kunnet få sig en øl og en portion kålsuppe, når de havde været inde at handle i byen. Der har også været planer om at nedrive huset på hjørnet af Hjortensgade for at gøre plads til et 5-etagers boligbyggeri. Bygningen blev opført til kolonialhandel i 1884 og huser i dag [[Hjorten|værtshuset ”Hjorten”]] (siden 1977) og [[Vesterbro Slagter|en halalslagter]]. Gadens sidste købmand lå i nr. 10 og lukkede i 1988. Der har desuden været en række mindre virksomheder på nordsiden, hvoraf Mineralfabrikken "Thor" (senere Thurøs sodavandsfabrik) skal være grundlagt på nr. 12 så tidligt som 1846.
+Vesterbrokvarteret opstod blandt andet som et resultat af, at Aarhus under industrialiseringen fra anden halvdel af 1800-tallet oplevede en massiv befolkningstilvækst. Byen voksede derfor ud over [[Aarhus Midtby|den gamle bygrænse]], og etageejendomme til arbejdere blev opført. Som arbejderkvarter regnedes [[Vesterbro]] ikke til den pæne del af byen. I [[Viggo Julius Von Holstein Rathlou (1885-1965)|Holstein Rathlous]] topografiske beskrivelse af Aarhus fra 1920 beskrives Vesterbrogade som en række ''”mere eller mindre grimme ejendomme”''. På nordsiden ses endnu en blanding af toetages huse fra slutningen af 1800-tallet og fire-fem-etagers arbejderboliger fra begyndelsen af 1900-tallet. Af de sidste er ejendommene nr. 4 og nr. 6 tegnet af arkitekterne [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Johannes Høeg-Hansen]] og [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Christian Frühstück Nielsen]]. For at give plads til et nyt boligbyggeri nedrev man i 2016 en husrække fra 1882, som blandt andet husede byens dengang ældste værtshus, [[Guldborg|Café Guldborg]]. Her har omegnens landmænd kunnet få sig en øl og en portion kålsuppe, når de havde været inde at handle i byen. Der har også været planer om at nedrive huset på hjørnet af Hjortensgade for at gøre plads til et femetagers boligbyggeri. Bygningen blev opført til kolonialhandel i 1884 og huser i dag værtshuset [[Hjorten]] (siden 1973) og ved siden af tidligere en halalslagter. Gadens sidste købmand lå i nr. 10 og lukkede i 1988. Der har desuden været en række mindre virksomheder på nordsiden, hvoraf Mineralfabrikken Thor (senere Thurøs sodavandsfabrik) skal være grundlagt på nr. 12 så tidligt som 1846.
 === Damp, træ og is med vitaminer ===
-Sydsiden af gaden blev domineret af dampdreven industri. På hjørnet til [[Vester Allé]] opførtes i 1876-78 [[Aarhus Savværk|Aarhus Damp-, Save- og Høvleværk]] med trælasthandel ved siden af. Efter en voldsom brand i 1896 flyttede savværket til [[Saltholmsgade]], men på grunden til og med Vesterbrogade 11 etableredes [[Aarhus Trælasthandel A/S]], som også havde en tømmerplads og kontorer på den anden side af Vesterbro Torv mellem [[Hjortensgade]] og [[Langelandsgade]]. I 1918 udskiltes af selskabet [[A/S Vesterbro Trælasthandel]], som flyttede ud til en nybygget tømmergård ved [[Silkeborgvej]]/[[Viborgvej]], hvor [[Silvan]] ligger i dag. I 1927-28 blev de gamle tømmerpladser ud til Vesterbro Torv bebygget med boligkarréer i rødsten. Bagved på en grund ned mod åen lå [[Aarhus Dampdrejeri og Møbelfabrik]], som blev stiftet i 1896. Fabrikkens facade ses endnu i Vesterbrogade 13-15. Ligeledes ser man i nr. 17-19 facaden af [[Mejeriet Vesterbro]], der blev grundlagt i 1905 som andelsmejeri af omegnens mælkeproducenter. Mejeriet blev i 1926 det første danske til at producere ”iscream” på et dertil importeret amerikansk anlæg. Efter en udvidelse i 1935 kom mejeriet op på en daglig produktion af 100.000 ispinde, som blev markedsført for deres høje indhold af vitaminer. Mejeriet havde i sin storhedstid 90 mejeriudsalg, men måtte lukke efter liberaliseringen af mælkehandelen i 1971. Allerede i 1962 afgav mejeriet sin grund ud til Vesterbrogade 21-29 til boligkomplekset ”[[Vesterbro]]” og i 1983 blev hovedbygningen ved åen revet ned for at gøre plads til ”[[Ågården]]”.
+Sydsiden af gaden blev domineret af dampdreven industri. På hjørnet til [[Vester Allé]] opførtes i 1876-78 [[Aarhus Savværk|Aarhus Damp-, Save- og Høvleværk]] med trælasthandel ved siden af. Efter en voldsom brand i 1896 flyttede savværket til [[Saltholmsgade]], men på grunden til og med Vesterbrogade 11 etableredes [[Aarhus Trælasthandel A/S]], som også havde en tømmerplads og kontorer på den anden side af Vesterbro Torv mellem [[Hjortensgade]] og [[Langelandsgade]]. I 1918 udskiltes af selskabet [[Vesterbro Trælasthandel|A/S Vesterbro Trælasthandel]], som flyttede ud til en nybygget tømmergård ved [[Silkeborgvej]]/[[Viborgvej]], hvor [[Silvan]] ligger i dag. I 1927-28 blev de gamle tømmerpladser ud til Vesterbro Torv bebygget med boligkarréer i rødsten. Bagved på en grund ned mod åen lå [[Aarhus Dampdrejeri og Møbelfabrik]], som blev stiftet i 1896. Fabrikkens facade ses endnu i Vesterbrogade 13-15. Ligeledes ser man i nr. 17-19 facaden af [[Mejeriet Vesterbro]], der blev grundlagt i 1905 som andelsmejeri af omegnens mælkeproducenter. Mejeriet blev i 1926 det første danske til at producere ”iscream” på et dertil importeret amerikansk anlæg. Efter en udvidelse i 1935 kom mejeriet op på en daglig produktion af 100.000 ispinde, som blev markedsført for deres høje indhold af vitaminer. Mejeriet havde i sin storhedstid 90 mejeriudsalg, men måtte lukke efter liberaliseringen af mælkehandelen i 1971. Allerede i 1962 afgav mejeriet sin grund ud til Vesterbrogade 21-29 til boligkomplekset [[Vesterbro]] og i 1983 blev hovedbygningen ved åen revet ned for at gøre plads til [[Ågården]].
 === Fra lokum i gården til liebhaverbolig ===
-I 1906 var Vesterbrogade endnu så rustik, at der blev givet dispensation til at indrette hestestald i nr. 32. Da nr. 24 blev opført i 1902, var det med lokum i gården. Først i 1941 blev der installeret wc’er med træk og slip og faldstammer til køkkenvaske i lejlighederne. Opvarmningen skete med kakkelovne helt til 1963, hvor man fik fjernvarme. I [[Vesterbrogade 18]] blev der i 1956 etableret oliefyr og moderniseret badeværelse med telefonbruser. For at imødekomme unges efterspørgsel på boliger i den indre by opførtes i 1984 på nr. 11 en blå-hvid ejendom i postmoderne stil, hvis ejerlejligheder blev markedsført for deres beliggenhed ”i hjertet af det gamle bymiljø og med specielle atmosfære, som findes her”. Samme år kom tendensen til gentrificering af gaden også til udtryk i [[Vesterbro Beboerforening|Vesterbro Beboerforenings]] klager over trafikstøj og luftforurening fra Ceres, der havde skabt gaden, men nu blev opfattet som et fremmedlegeme i bymiljøet.
+I 1906 var Vesterbrogade endnu så rustik, at der blev givet dispensation til at indrette hestestald i nr. 32. Da nr. 24 blev opført i 1902, var det med lokum i gården. Først i 1941 blev der installeret wc’er med træk og slip og faldstammer til køkkenvaske i lejlighederne. Opvarmningen skete med kakkelovne helt til 1963, hvor man fik fjernvarme. I [[Vesterbrogade 18]] blev der i 1956 etableret oliefyr og moderniseret badeværelse med telefonbruser. For at imødekomme unges efterspørgsel på boliger i den indre by opførtes i 1984 på nr. 11 en blå-hvid ejendom i postmoderne stil, hvis ejerlejligheder blev markedsført for deres beliggenhed ''”i hjertet af det gamle bymiljø og med specielle atmosfære, som findes her”''. Samme år kom tendensen til gentrificering af gaden også til udtryk i [[Vesterbro Beboerforening|Vesterbro Beboerforenings]] klager over trafikstøj og luftforurening fra Ceres, der havde skabt gaden, men nu blev opfattet som et fremmedlegeme i bymiljøet.
+===Definition af Vesterbro som bykvarter===
+Vesterbro i Aarhus er et eksempel på, hvordan en stedbetegnelse ikke opstår som en fastlagt administrativ størrelse, men gradvist formes gennem brug, funktion og byudvikling. De tidligste belæg for betegnelsen Vesterbro findes i 1860’erne. I en annonce i [[Århus Stiftstidende]] den 11. maj 1867 omtales en urtekramhandel, der genåbner ''“paa Vesterbro”'' i en ejendom ved det nuværende Vesterport. Allerede året efter, den 5. oktober 1868, behandles i byrådet en klage over slagterier og et garveri ''“paa Vesterbro”''. Sammenholdt med vejviseren fra 1876, hvor flere slagtere og en garver er registreret på Vesterbrogade, tegner der sig et klart mønster: Betegnelsen Vesterbro knytter sig i denne periode til området langs Vesterbrogade umiddelbart vest for den daværende bygrænse.
+Denne oprindelse hænger tæt sammen med områdets funktionelle karakter. Efter nedlæggelsen af Vesterport i 1857 udviklede området sig som en klassisk forstadszone, hvor pladskrævende og mindre attraktive erhverv blev placeret. Vesterbrogade, der blev brolagt i 1860 og officielt navngivet i 1868, udgjorde rygraden i denne udvikling. Oprindeligt havde vejen fungeret som indfaldsvej fra Viborg, men med etableringen af industrivirksomheder – ikke mindst [[Bryggeriet Ceres|Ceres-bryggeriet]] i 1856 – opstod en egentlig bebyggelse langs strækningen. Navnet “Vesterbro” kan enten henvise til en konkret bro over [[Hesselbækken]] eller være inspireret af de københavnske brokvarterer, men under alle omstændigheder peger det på en geografisk orientering: området vest for byen langs den centrale færdselsåre.
+I de følgende årtier blev denne struktur yderligere konsolideret. På nordsiden af Vesterbrogade blev der opført arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen blev domineret af dampdreven industri. Samtidig udviklede der sig sidegader og mindre kvarterer, blandt andet omkring Møllebakken, hvor gader som [[Hjortensgade]] og [[Saltholmsgade]] blev anlagt fra 1860’erne og frem. Vest for bebyggelsen etableredes [[Botanisk Have]] i 1873, og fra 1914 også [[Den Gamle By]], hvilket markerer en tidlig institutionel forankring i området. På trods af denne vækst var betegnelsen Vesterbro dog stadig relativt snæver i sin anvendelse og knyttet til Vesterbrogade og dens nærmeste omgivelser.
+Omkring år 1900 sker der imidlertid en vigtig forskydning. Med etableringen af [[Vesterbro Torv]] opstår et nyt centrum, hvor flere hovedfærdselsårer mødes. Torvet udvikler sig hurtigt til et trafikalt og funktionelt knudepunkt, og i takt med den stigende befolkningstilvækst under industrialiseringen fortættes bebyggelsen. Vesterbro begynder i denne periode i højere grad at fungere som en egentlig kvartérsbetegnelse frem for blot en geografisk angivelse. Samtidig afspejles områdets sociale karakter tydeligt i samtidige beskrivelser; i en topografisk skildring fra 1920 omtales Vesterbrogade eksempelvis som en række “mere eller mindre grimme ejendomme”, hvilket understreger kvarterets status som arbejderområde.
+Virksomheder i området tager aktivt navnet til sig, hvilket er et vigtigt indicium for den lokale identitet. [[Vesterbro Trælasthandel]], placeret ved krydset mellem [[Silkeborgvej]] og [[Viborgvej]], og [[Mejeriet Vesterbro]] mellem [[Vestergade]] og Vesterbrogade er tydelige eksempler. Disse virksomheder havde ingen grund til at anvende betegnelsen, hvis den ikke allerede var meningsfuld og genkendelig for byens borgere. Samtidig viser deres placering, at Vesterbro stadig i praksis var centreret omkring Vesterbrogade og området ved torvet.
+Det er først i løbet af det 20. århundrede, at betegnelsen begynder at “flyde”. Byens vækst, industrialiseringen og udbygningen af infrastrukturen omkring Vesterbro Torv medførte, at området blev tæt bebygget med arbejderboliger og erhverv. I denne proces synes Vesterbro gradvist at være blevet brugt mere fleksibelt om et større, men stadig relativt sammenhængende område vest og nordvest for den indre by. Denne udvidelse var dog ikke fastlagt gennem klare administrative grænser, men opstod snarere gennem daglig sprogbrug og funktionelle sammenhænge.
+En moderne definition af Vesterbrokvarteret, som det store område der i en trekant afgrænses af [[Aarhus Å]] mod syd, [[Vestre Ringgade]] mod vest, [[Peter Holms Vej]] mod nord og [[Vesterbro Torv]] mod øst, og hvor markante lokaliteter som [[Ceres Byen]], Botanisk Have, Den Gamle By og det tidligere [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] inkluderes, repræsenterer et tydeligt brud med den historiske brug af betegnelsen. Hvor Vesterbro i sin oprindelse var tæt knyttet til Vesterbrogade som indfaldsvej og til området umiddelbart uden for Vesterport, omfatter den nutidige definition en række områder med forskellige historiske udviklingsforløb og funktioner. Særligt inddragelsen af områder langt fra den oprindelige landevej samt institutionelle og rekreative anlæg peger på, at afgrænsningen i højere grad er resultatet af senere planlægningsmæssige og administrative hensyn end af en kontinuerlig historisk praksis. Der er intet i det 19. eller tidlige 20. århundredes materiale, der indikerer, at Vesterbro skulle have omfattet så store og geografisk forskelligartede områder, og det bryder med den logik, som oprindeligt lå bag navnet: at det refererede til området vest for byen ved indfaldsvejen fra Viborg. Når områder øst for åen inkluderes, mister betegnelsen sin oprindelige geografiske betydning.
+På den baggrund kan man argumentere for, at det er hensigtsmæssigt at operere med en sondring mellem en historisk og en moderne forståelse af Vesterbro. Historisk set må Vesterbro først og fremmest forstås som området langs Vesterbrogade umiddelbart vest for Vesterport, senere med et klart tyngdepunkt omkring Vesterbro Torv. Den moderne anvendelse af betegnelsen dækker derimod et langt større og mere heterogent område, som kun delvist overlapper med den historiske kerne.
+Konklusionen er således, at Vesterbro som stednavn har gennemgået en betydelig betydningsudvidelse. Fra at være en præcis, funktionel og geografisk forankret betegnelse for et forstadsområde langs en indfaldsvej er det i dag blevet et bredere kvartérsnavn med mere flydende grænser. En kildebaseret tilgang til områdets historie taler derfor for at fastholde den snævrere, historiske forståelse, når man beskæftiger sig med Vesterbros oprindelse og udvikling, samtidig med at man anerkender den moderne afgrænsning som et produkt af senere tiders byudvikling og administrative praksis.
 ==Vesterbrokvarteret på AarhusArkivet ==
@@ Linje 35: / Linje 55: @@
 * Det danske trælastkompagni, aktieselskab, 1896, 23. april, 1971.
 * A/S Vesterbro Trælasthandel, Århus 2000.
-* Aarhus Stiftstidende - 24.01.1897, 25.05.1915, 02.01.1918, 05.05.1926, 15.07.1926, 23.05.1931, 17.03.1933, 29.03.1933, 27.03.1935, 06.10.1935, 05.07.1942, 11.03.1978, 28.08.1978, 31.12.1978, 18.09.1982, 01.05.1983, 29-07.1984, 10.04.1999.
+* Aarhus Stiftstidende - 24.01.1897, 25.05.1915, 02.01.1918, 05.05.1926, 15.07.1926, 23.05.1931, 17.03.1933, 29.03.1933, 27.03.1935, 06.10.1935, 05.07.1942, 07-01-1973, 11.03.1978, 28.08.1978, 31.12.1978, 18.09.1982, 01.05.1983, 29-07.1984, 10.04.1999.
-* Jyllandsposten 29.11.1984, 11.09.1999.
+* Jyllands-Posten 29.11.1984, 11.09.1999.
 * Aarhus Byråds Forhandlinger - 01.10.1868, 11.11.1875, 01.03.1906, 21.06.1906, 12.07.1906, 06.12.1906, 17.12.1914, 22.03.1928, 27.09.1928, 30.03.1933.
 * Om Café Guldborgs historie [https://bodegakultur.wordpress.com/2011/05/23/guldborg/]