Skovvejen 101: Forskelle mellem versioner

Laura B. (diskussion | bidrag)
Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.16733298, 10.21811146~Skovvejen 101; |width=378 |height=200 |zoom=16 |center=56.16733298, 10.21811146 |align=right }}</div> Fil..."
 
Ingen redigeringsopsummering
 
(2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 14: Linje 14:
'''Skovvejen 101''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af maler Chr. Bech i 1897. Arkitekten bag var G. Nielsen.
'''Skovvejen 101''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af maler Chr. Bech i 1897. Arkitekten bag var G. Nielsen.


Ejendommen har 3,5 etager og er fire fag. Den er grundmuret, rosa-og gråmalet og har et tegltag med to kviste og en skorsten. Bygningen har en høj, pudset hovedgesims, pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage og fordakninger over vinduer på 2. etage. Der findes en gennemgående, profileret sålbænk på 3. etage og pudsede, profilerede sålbænke på 2. etage.  
Ejendommen har etager og er fire fag. Den er grundmuret, rosa-og gråmalet og har et tegltag med to kviste og en skorsten. Bygningen har en høj, pudset hovedgesims, pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage og fordakninger over vinduer på 2. etage. Der findes en gennemgående, profileret sålbænk på 3. etage og pudsede, profilerede sålbænke på 2. etage.  


Skovvejen 101 har en pudset og refendfuget underetage, en pudset og udkrager indfatning ved døren, samt en konsolbåret fordakning, der er afdækket med malede tagsten. Bygningen har nye, hvidmalede, 2-fags vinduer med overrammer og 2-fags vinduer med tværsprosser i kvistene. Indgangspartiet har en nyere, hvidmalet dør med to vinduer og sideparti.
Skovvejen 101 har en pudset og refendfuget underetage, en pudset og udkrager indfatning ved døren, samt en konsolbåret fordakning, der er afdækket med malede tagsten. Bygningen har nye, hvidmalede, tofags vinduer med overrammer og tofags vinduer med tværsprosser i kvistene. Indgangspartiet har en nyere, hvidmalet dør med to vinduer og sideparti.


Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 99 ligger på matrikel nr. 1440 og havde derfor adressen Skovvejen 131D frem til 1934.
Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 101 ligger på matrikel nr. 1440 og havde derfor adressen Skovvejen 131D frem til 1934.


{{WaVE|text=Skovvejen 101 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
{{WaVE|text=Skovvejen 101 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}


=== SAVE-registrering ===
=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 101 blev i 1996 bedømt efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.
Skovvejen 101 blev i 1996 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.


=== Miljøbeskrivelse ===
=== Miljøbeskrivelse ===
Linje 38: Linje 38:
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''


== Se også ==
=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].


Linje 50: Linje 50:
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 101
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 101
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 101
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 101
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018  
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018  
* AarhusWiki, Skovvejen   
* AarhusWiki, Skovvejen   
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 101
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 101