Thorskov: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Kurt L (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
| (9 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Thorskov-kort.jpg|300px|thumbnail|right|Kort over Thorskov. Kort fra 1974]] | [[Fil:Thorskov-kort.jpg|300px|thumbnail|right|Kort over Thorskov. Kort fra 1974]] | ||
'''Thorskov''' (også kaldet ''Thors | '''Thorskov''' (også kaldet ''Thors Skov'' eller ''Torskov'') er en del af [[Marselisborgskovene]], den dækker et areal på 90 hektar. Skoven ligger nord for [[Skåde Skov]] og syd for [[Hestehaven (skov)| Hestehaven skov]]. Den strækker sig fra [[Thorsmøllevej]] til [[Hørhaven]]. | ||
Den gamle løvskov har et rigt plante- og dyreliv, og landskabet er meget varieret med stejle bakker og dybe dale. | Den gamle løvskov har et rigt plante- og dyreliv, og landskabet er meget varieret med stejle bakker og dybe dale. | ||
I skoven ligger den tidligere skovfogedbolig Morvadshus, [[Thors Mølle]], [[Dyrehaven | Marselisborg Dyrehave]], [[Ballehage | søbadeanstalten Ballehage]] og [[Silistria]]. | I skoven ligger den tidligere skovfogedbolig [[Morvadshuset|Morvadshus]], [[Thors Mølle]], [[Dyrehaven | Marselisborg Dyrehave]], [[Ballehage | søbadeanstalten Ballehage]] og [[Silistria]]. | ||
====Skovens møller==== | ==== Skovens møller ==== | ||
Langs [[Skambækken]], der er den nordlige grænse for Thorskov, har der ligget flere møller: Varna Mølle, Skonings Papirmølle, Pouls Mølle, Thors Mølle | Langs [[Skambækken]], der er den nordlige grænse for Thorskov, har der ligget flere møller: [[Varna Mølle]], Skonings Papirmølle, [[Pouls Mølle]], [[Thors Mølle]],Nymølle kobbermølle der lå mellem Varna Mølle og Thors Mølle og [[Silistria Mølle]]. Møllerne er nærmere omtalt under Skambækken. | ||
Længere mod syd har der ligget en mølle ved [[Silistria mølle | Silistria]]. | Længere mod syd har der ligget en mølle ved [[Silistria mølle | Silistria]]. | ||
==== | ==== Stednavne i skoven ==== | ||
* '''Rumohrs Bakke''' med Rumohrs bænk tilskrives Catharine Rumohr, født Heering (1788-1859). Hun var gift med den adelige Hans Conrad Rumohr og boede på [[Marselisborg Gods]] i årene 1825-1833. | * '''Rumohrs Bakke''' med Rumohrs bænk tilskrives Catharine Rumohr, født Heering (1788-1859). Hun var gift med den adelige Hans Conrad Rumohr og boede på [[Marselisborg Gods]] i årene 1825-1833. | ||
* '''Ma'Gesens Hul''' er en forsænkning i skrænten ned til bækken. Tilskrives et høbjergningssted, hvor madam Gjesing skulle have arbejdet. | * '''Ma'Gesens Hul''' er en forsænkning i skrænten ned til bækken. Tilskrives et høbjergningssted, hvor madam Gjesing skulle have arbejdet. | ||
* '''Excellencehøjen''' har haft en stenbænk med god udsigt, som menes at have været benyttet af en af Marselisborggodsets høje herrer. | * '''Excellencehøjen''' har haft en stenbænk med god udsigt, som menes at have været benyttet af en af Marselisborggodsets høje herrer. | ||
* '''Ulvegraven''', som ligger på grænsen til Skåde skov, er et sted hvor man ifølge traditionen har fundet en ulvegrav, der var 1 meter bred og 3-4 meter bred. Graven blev opfyldt omkring 1962. | * '''Ulvegraven''', som ligger på grænsen til Skåde skov, er et sted hvor man ifølge traditionen har fundet en ulvegrav, der var 1 meter bred og 3-4 meter bred. Graven blev opfyldt omkring 1962. ♦ Til Ulvegraven knytter sig denne historie: I 1705 fandt nogle mænd i Skåde Skov fem ulveunger, hvoraf fire var levende. Herfor fik de udbetalt en dusør, som hver af beboerne i området skulle betale til. Ulvefundet skulle efter traditionen være sket til venstre for hovedindgangen til Hørhavemarken, lige før Hørhavegården <ref>Bernhardt Jensen, Marselisborgskovene</ref>. | ||
* '''[[Ballehage]] søbadeantalt''' | |||
* '''[[Dyrehaven| Dyreparken]]''' fik sine første dyr i slutningen af 1932, og kunne åbne for publikum 21. januar 1933. | |||
* '''[[Morvadshuset]]'''. Skovfoged- og skovarbejderbolig. | |||
== | == Litteratur og kilder == | ||
*Bernhardt Jensen, Peder Jensen: ''Marselisborgskovene. Historie og begivenheder gennem århundreder''. Århus byhistoriske Udvalg, 1974 | * Bernhardt Jensen, Peder Jensen: ''Marselisborgskovene. Historie og begivenheder gennem århundreder''. Århus byhistoriske Udvalg, 1974 | ||
==Noter== | == Noter == | ||
<references/> | <references/> | ||
[[Kategori: Skove]] | [[Kategori: Skove]] | ||
[[Kategori: Åer & | [[Kategori: Åer, bække & kilder]] | ||
Nuværende version fra 27. feb. 2024, 13:34
Thorskov (også kaldet Thors Skov eller Torskov) er en del af Marselisborgskovene, den dækker et areal på 90 hektar. Skoven ligger nord for Skåde Skov og syd for Hestehaven skov. Den strækker sig fra Thorsmøllevej til Hørhaven.
Den gamle løvskov har et rigt plante- og dyreliv, og landskabet er meget varieret med stejle bakker og dybe dale.
I skoven ligger den tidligere skovfogedbolig Morvadshus, Thors Mølle, Marselisborg Dyrehave, søbadeanstalten Ballehage og Silistria.
Skovens møller
Langs Skambækken, der er den nordlige grænse for Thorskov, har der ligget flere møller: Varna Mølle, Skonings Papirmølle, Pouls Mølle, Thors Mølle,Nymølle kobbermølle der lå mellem Varna Mølle og Thors Mølle og Silistria Mølle. Møllerne er nærmere omtalt under Skambækken.
Længere mod syd har der ligget en mølle ved Silistria.
- Rumohrs Bakke med Rumohrs bænk tilskrives Catharine Rumohr, født Heering (1788-1859). Hun var gift med den adelige Hans Conrad Rumohr og boede på Marselisborg Gods i årene 1825-1833.
- Ma'Gesens Hul er en forsænkning i skrænten ned til bækken. Tilskrives et høbjergningssted, hvor madam Gjesing skulle have arbejdet.
- Excellencehøjen har haft en stenbænk med god udsigt, som menes at have været benyttet af en af Marselisborggodsets høje herrer.
- Ulvegraven, som ligger på grænsen til Skåde skov, er et sted hvor man ifølge traditionen har fundet en ulvegrav, der var 1 meter bred og 3-4 meter bred. Graven blev opfyldt omkring 1962. ♦ Til Ulvegraven knytter sig denne historie: I 1705 fandt nogle mænd i Skåde Skov fem ulveunger, hvoraf fire var levende. Herfor fik de udbetalt en dusør, som hver af beboerne i området skulle betale til. Ulvefundet skulle efter traditionen være sket til venstre for hovedindgangen til Hørhavemarken, lige før Hørhavegården [1].
- Ballehage søbadeantalt
- Dyreparken fik sine første dyr i slutningen af 1932, og kunne åbne for publikum 21. januar 1933.
- Morvadshuset. Skovfoged- og skovarbejderbolig.
Litteratur og kilder
- Bernhardt Jensen, Peder Jensen: Marselisborgskovene. Historie og begivenheder gennem århundreder. Århus byhistoriske Udvalg, 1974
Noter
- ↑ Bernhardt Jensen, Marselisborgskovene
