Fredensgade 36: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| (7 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Fredensgade 36''' bliver også kaldt ''Bispegården''. Den ligger på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Sønder Alle]]. | '''Fredensgade 36''' bliver også kaldt ''Bispegården''. Den ligger på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Sønder Alle]]. | ||
[[Fil:Bispegården, 1930, e. a. ebbesen.jpg| | [[Fil:Bispegården, 1930, e. a. ebbesen.jpg|350px|thumb|right|Bispegården i [[Fredensgade]] i 1930]] | ||
Bispegården stod færdig i 1858. Den er tegnet af den tyske arkitekt | Bispegården stod færdig i 1858. Den er tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens. Martens havde i 1844 opført nogle nye avlslænger på [[Vilhelmsborg]]. Byggeriet var betalt af [[Frederik Christian Willemoes]], som var herredsfoged for Hads og Ning herred som Aarhus går under. Den fungerede både som herredsfogedkontor og privatbolig for herredsfogden. Willemoes holdt til i bygningen frem til 1886. | ||
Bygningen var blevet solgt til Stiftsøvrigheden i 1883 og efter Willemoes flyttede ud i 1886 blev bygningen brugt til bispeembedet. I den anledning blev bygningen indrettet af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]]. I 1886 blev der også tilføjet en galvkarnap mod ved af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen]]. I 1915 blev huset forhøjet til to etager af [[Sophus Frederik | Bygningen var blevet solgt til Stiftsøvrigheden i 1883 og efter Willemoes flyttede ud i 1886 blev bygningen brugt til bispeembedet. I den anledning blev bygningen indrettet af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Vilhelm Theodor Walther]]. I 1886 blev der også tilføjet en galvkarnap mod ved af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1915 blev huset forhøjet til to etager af [[Sophus Frederik Kühnel]]. | ||
I 1964 blev bygningen solgt til Arbejdernes Fællesorganisation. De havde oprindeligt planer om at rive bygningen ned for at kunne udvide [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]]. Dette blev dog ikke til noget og bygningen blev lejet ud til Poul Jensen, som købte den i 1979. Fra 2010 har bygningen været lejet ud til [[FOF]], som stadig holder til i bygningen. | I 1964 blev bygningen solgt til Arbejdernes Fællesorganisation. De havde oprindeligt planer om at rive bygningen ned for at kunne udvide [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]]. Dette blev dog ikke til noget og bygningen blev lejet ud til Poul Jensen, som købte den i 1979. Fra 2010 har bygningen været lejet ud til [[FOF]], som stadig holder til i bygningen. | ||
<big>Se også</big> | |||
---- | |||
*[[Aarhus Bispegård]] | |||
== | ==Fredensgade 36 på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fredensgade+36 Fredensgade 36]}} | |||
== Litteratur og kilder == | |||
*”Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by Århus” udgivet af Magistratens 2. Afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring fra 1984 | *”Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by Århus” udgivet af Magistratens 2. Afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring fra 1984 | ||
* http:// | |||
==Eksterne henvisninger== | |||
*Wikipedia [http://da.wikipedia.org/wiki/Gustav_Ludolf_Martens Gustav Ludolf Martens] | |||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
Nuværende version fra 21. apr. 2023, 07:45
Fredensgade 36 bliver også kaldt Bispegården. Den ligger på hjørnet af Fredensgade og Sønder Alle.
Bispegården stod færdig i 1858. Den er tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens. Martens havde i 1844 opført nogle nye avlslænger på Vilhelmsborg. Byggeriet var betalt af Frederik Christian Willemoes, som var herredsfoged for Hads og Ning herred som Aarhus går under. Den fungerede både som herredsfogedkontor og privatbolig for herredsfogden. Willemoes holdt til i bygningen frem til 1886.
Bygningen var blevet solgt til Stiftsøvrigheden i 1883 og efter Willemoes flyttede ud i 1886 blev bygningen brugt til bispeembedet. I den anledning blev bygningen indrettet af kongelig bygningsinspektør Vilhelm Theodor Walther. I 1886 blev der også tilføjet en galvkarnap mod ved af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950). I 1915 blev huset forhøjet til to etager af Sophus Frederik Kühnel.
I 1964 blev bygningen solgt til Arbejdernes Fællesorganisation. De havde oprindeligt planer om at rive bygningen ned for at kunne udvide Folkets Hus i Amaliegade. Dette blev dog ikke til noget og bygningen blev lejet ud til Poul Jensen, som købte den i 1979. Fra 2010 har bygningen været lejet ud til FOF, som stadig holder til i bygningen. Se også
Fredensgade 36 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- ”Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by Århus” udgivet af Magistratens 2. Afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring fra 1984
Eksterne henvisninger
- Wikipedia Gustav Ludolf Martens
