Aarhusgård: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
 
(22 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Aarhusgård''' var en stor lensmandsbolig, som lå nord for Domkirken, hvor den gamle politistation og Nationalbankens Aarhus-filial lå.
<div class="tright">{{#display_map:
56.15757551691871, 10.210349959123972~[[Aarhusgårds tidligere placering]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15757551691871, 10.210349959123972
|align=right
}}</div>


Artiklen er under udarbejdelse [[Bruger:Kurt L|Kurt L]] ([[Brugerdiskussion:Kurt L|diskussion]]) 29. jul 2018, 21:22 (CEST)
[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|350px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bisgaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering er syd øverst, nord nederst.]]


Aarhusgård var bispernes bolig indtil reformationen i 1536, hvorefter den blev bolig for kongens lensmænd. De skulle skulle nu bestyre de mange besiddelser som skove, kirker, gårde og hus som bisperne havde samlet.
'''Aarhusgård''' (også kaldet '''Bisgaard''') var en stor bispegård, der blev lensmandsbolig. Den lå på [[Domkirkepladsen]] nord for [[Aarhus Domkirke]], hvor [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus' tredje rådhus]] og [[Nationalbankens Aarhus-filial]] senere kom til at ligge.


[[Havreballegård]], som var en del af det tidligere bispegods, skulle nu forsyne Aarhusgård landbrugsprodukter. Gården blev hovedgård for for de bøndergods, gårde, huse og omliggende skove.
Den er formentlig opført i det 14. århundrede. Det var en treetagers bygning der menes at have været 73 alen lang og 16 alen bred (45x10 meter).


Lensmændene, der var af adelsstand, boede på Aarhusgård, som efterhånden begyndte at forfalde. Så i 1580'erne bød kongen lensmanden Erik Lykke om at brugbare materialer, som også omfattede mursten og tømmer, fra Aarhusgården, og bruge det til at istandsætte Havreballegårds bygninger.
Aarhusgård var bispernes bolig indtil reformationen i 1536, hvorefter den blev bolig for kongens lensmænd. De skulle nu bestyre de mange besiddelser som skove, kirker, gårde og hus som bisperne havde samlet. Den første lensmand på Aarhusgaard var en af rigets mægtigste adelsmænd, Peder Ebbesen Galt, rigsråd, herre til Tyrrestrup og Birkelse, lensmand på Lundenæs. Gården blev bolig for de kommende lensmænd, som var af adelsslægter. Og flere konger boede jævnligt på gården, når de var i staden.


Aarhusgård endte med at blive kornmagasin for Havreballegård. Fra en synsforretning i 1638 kunne man læse om kornhuset Bispegård (Aarhusgård), at alle fire lofter var styrtet ned, at rug, byg og havre lå i kælderen blandet mellem hinanden sammen med grus og sten<ref>Ølsgaard: Aarhus, s.95</ref>.  
===Fra hovedgård til kornhus===
Aarhusgård blev hovedgård for de omliggende bøndergods, gårde, huse og skove, og [[Havreballegård]], der var en del af det tidligere bispegods, skulle som ladegård forsyne Aarhusgård med landbrugsprodukter.


Da kong Frederik 3. overdrog Aarhusgårds len til [[Marselis slægten|Marselis-slægten]], fulgte Aarhusgård med og kom derved til at høre under baroniet [[Constantinsborg]].
I 1580'erne, da staden havde brug for mere lagerplads til kornet, bød kongen så lensmanden at anvende brugbare materialer som paneler, vinduer, mursten og tømmer fra Aarhusgården til at istandsætte Havreballegårds bygninger. Med tiden begyndte den efterhånden at forfalde.


De sidste resten af gården blev nedbrudt i 1781.
Aarhusgård endte med at blive kornhus for Havreballegård. Fra en synsforretning i 1638 kunne man læse om kornhuset Bisgaard (Aarhusgård), at alle fire lofter var styrtet ned, at rug, byg og havre lå i kælderen blandet mellem hinanden sammen med grus og sten<ref>Ølsgaard: Aarhus, s.95</ref>.
 
===Aarhusgårdens endeligt===
Da kong Frederik 3. overdrog gods af Aarhusgårds len til [[Marselis slægten|Marselis-slægten]] fulgte Aarhusgård med til Havreballegård. I 1673 arvede sønnen Constantin Marselis Havreballegård, og i 1680 blev denne gård ophøjet til et baroni ved navn Marselisborg.
 
Det gamle hus blev senere solgt til postmester Vegner, som brugte kælderen til vinoplag og lejede de øverste etager til kornoplag.
 
De sidste rester af gården blev i 1781 nedbrudt så grundigt, at der ingen spor var efter den, hverken fra kældrene eller de tykke grundmure.
 
===Se også===
*[[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune]]
*[[Aarhusgaard Len]]
 
== Aarhusgård i AarhusArkivet==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhusgaard Se arkivalier omhandlende Aarhusgård i AarhusArkivet]}}


==Kilder og litteratur==
==Kilder og litteratur==
* Bernhardt Jensen, Peder Jensen, ''Marselisborgskovene''. 1974
* Bernhardt Jensen, Peder Jensen, ''Marselisborgskovene''. 1974
*J.Ølsgaard: ''Aarhus. Byens Historie og Udvikling''. 1905
*J.Ølsgaard: ''Aarhus. Byens Historie og Udvikling''. 1905
* J.P. Trap: Kongeriget Danmark. bind VII. 1926
*J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie''. 1904
* J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark, bind VII''. 1926


==Noter==
==Noter==

Nuværende version fra 28. jun. 2023, 12:25

Indlæser kort...
Udsnit af Resens Atlas 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bisgaard, i dag Rosensgade. Kortets orientering er syd øverst, nord nederst.

Aarhusgård (også kaldet Bisgaard) var en stor bispegård, der blev lensmandsbolig. Den lå på Domkirkepladsen nord for Aarhus Domkirke, hvor Aarhus' tredje rådhus og Nationalbankens Aarhus-filial senere kom til at ligge.

Den er formentlig opført i det 14. århundrede. Det var en treetagers bygning der menes at have været 73 alen lang og 16 alen bred (45x10 meter).

Aarhusgård var bispernes bolig indtil reformationen i 1536, hvorefter den blev bolig for kongens lensmænd. De skulle nu bestyre de mange besiddelser som skove, kirker, gårde og hus som bisperne havde samlet. Den første lensmand på Aarhusgaard var en af rigets mægtigste adelsmænd, Peder Ebbesen Galt, rigsråd, herre til Tyrrestrup og Birkelse, lensmand på Lundenæs. Gården blev bolig for de kommende lensmænd, som var af adelsslægter. Og flere konger boede jævnligt på gården, når de var i staden.

Fra hovedgård til kornhus

Aarhusgård blev hovedgård for de omliggende bøndergods, gårde, huse og skove, og Havreballegård, der var en del af det tidligere bispegods, skulle som ladegård forsyne Aarhusgård med landbrugsprodukter.

I 1580'erne, da staden havde brug for mere lagerplads til kornet, bød kongen så lensmanden at anvende brugbare materialer som paneler, vinduer, mursten og tømmer fra Aarhusgården til at istandsætte Havreballegårds bygninger. Med tiden begyndte den efterhånden at forfalde.

Aarhusgård endte med at blive kornhus for Havreballegård. Fra en synsforretning i 1638 kunne man læse om kornhuset Bisgaard (Aarhusgård), at alle fire lofter var styrtet ned, at rug, byg og havre lå i kælderen blandet mellem hinanden sammen med grus og sten[1].

Aarhusgårdens endeligt

Da kong Frederik 3. overdrog gods af Aarhusgårds len til Marselis-slægten fulgte Aarhusgård med til Havreballegård. I 1673 arvede sønnen Constantin Marselis Havreballegård, og i 1680 blev denne gård ophøjet til et baroni ved navn Marselisborg.

Det gamle hus blev senere solgt til postmester Vegner, som brugte kælderen til vinoplag og lejede de øverste etager til kornoplag.

De sidste rester af gården blev i 1781 nedbrudt så grundigt, at der ingen spor var efter den, hverken fra kældrene eller de tykke grundmure.

Se også

Aarhusgård i AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Aarhusgård i AarhusArkivet

Kilder og litteratur

  • Bernhardt Jensen, Peder Jensen, Marselisborgskovene. 1974
  • J.Ølsgaard: Aarhus. Byens Historie og Udvikling. 1905
  • J. Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Historie. 1904
  • J.P. Trap: Kongeriget Danmark, bind VII. 1926

Noter

  1. ↑ Ølsgaard: Aarhus, s.95
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhusgård&oldid=82724"