M.H. Jægers Pengeskabsfabrik: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
(5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Jægers (Ukendt) 1899.jpg|350px|thumb|left|Gruppebillede af medarbejderne ved M. H. Jægers Kunst- og Kleinsmederi 1899, da værkstedet havde til huse i [[Mejlgade]] 5.]] | [[Fil:Jægers (Ukendt) 1899.jpg|350px|thumb|left|Gruppebillede af medarbejderne ved M. H. Jægers Kunst- og Kleinsmederi 1899, da værkstedet havde til huse i [[Mejlgade]] 5.]] | ||
[[Marius Henrik Jæger]] blev født i Viborg i 1863 som søn af en murer. Han blev oplært som smedesvend i Skive, hvorefter han drog til København for at arbejde ved firmaet Weitemeier, som fremstillede pengeskabe og boksanlæg. I 1885 drog han på valsen og arbejdede på mange forskellige virksomheder i flere lande, inden han ni år senere igen tog bopæl i Danmark. Med sin familie slog han sig i 1894 ned i Århus og etablerede sig som smedemester med værksted og forretning i [[Mejlgade]] 25. I 1890'erne var håndværket endnu ikke stærkt specialiseret, og smedene lavede mange typer arbejde, men især kleinsmedefaget var omfattende: gitterporte, gravgelændere, pengeskabe, brandsikre døre, markiser, bygningsbeslag, låse, m.m. Det var endnu sådan, at de store fabrikker gerne lod deres reparationer og monteringer af nyanskaffelser ske gennem smedemestre. Det egentlige kunstsmedearbejde havde derimod ikke tilstrækkelig efterspørgsel til at oppebære en stor forretning som smed. | [[Marius Henrik Christiansen Jæger]] blev født i Viborg i 1863 som søn af en murer. Han blev oplært som smedesvend i Skive, hvorefter han drog til København for at arbejde ved firmaet Weitemeier, som fremstillede pengeskabe og boksanlæg. I 1885 drog han på valsen og arbejdede på mange forskellige virksomheder i flere lande, inden han ni år senere igen tog bopæl i Danmark. Med sin familie slog han sig i 1894 ned i Århus og etablerede sig som smedemester med værksted og forretning i [[Mejlgade]] [[Mejlgade 25|25]]. I 1890'erne var håndværket endnu ikke stærkt specialiseret, og smedene lavede mange typer arbejde, men især kleinsmedefaget var omfattende: gitterporte, gravgelændere, pengeskabe, brandsikre døre, markiser, bygningsbeslag, låse, m.m. Det var endnu sådan, at de store fabrikker gerne lod deres reparationer og monteringer af nyanskaffelser ske gennem smedemestre. Det egentlige kunstsmedearbejde havde derimod ikke tilstrækkelig efterspørgsel til at oppebære en stor forretning som smed. | ||
Efterhånden specialiserede Jæger sig i produktionen af pengeskabe, panserdøre og boksanlæg, som han havde stor erfaring med fra sine egne tidligere ansættelser. Fra at fremstille enkeltvise pengeskabe på foranledning af konkrete efterspørgsler fra kunderne, gik Jæger over til seriel produktion af standardiserede pengeskabe til udbud på markedet. Fabrikken udviklede sig til at blive den førende pengeskabsproducent i Danmark. Da produktionen hele tiden voksede ud over rammerne, måtte Jæger flytte værkstedet flere gange, først til Mejlgade | Efterhånden specialiserede Jæger sig i produktionen af pengeskabe, panserdøre og boksanlæg, som han havde stor erfaring med fra sine egne tidligere ansættelser. Fra at fremstille enkeltvise pengeskabe på foranledning af konkrete efterspørgsler fra kunderne, gik Jæger over til seriel produktion af standardiserede pengeskabe til udbud på markedet. Fabrikken udviklede sig til at blive den førende pengeskabsproducent i Danmark. Da produktionen hele tiden voksede ud over rammerne, måtte Jæger flytte værkstedet flere gange, først til [[Mejlgade 5|5]] og derefter i 1902 til [[Mejlgade 48|48]], hvor han for første gang etablerede et egentligt fabriksanlæg. Foruden dette anlæg blev der i 1934 lejet værksted og lagerplads i [[Knudrisgade]], og i 1942 blev det desuden suppleret med malerværkstedet i [[Mejlgade 47|47]]. Et helt nyt fabrikskompleks blev projekteret på [[Silkeborgvej]], men den Anden Verdenskrig kom i vejen, og projektet blev aldrig realiseret. H.M. Jæger overlod i 1924 ledelsen af fabrikken til sin søn, ingeniør | ||
På trods af den økonomiske verdenskrise havde fabrikken en kraftig vækst i omsætning og beskæftigelse i 1930'erne. Fabrikkens eksportmuligheder blev hæmmet af en generel tendens til dannelse af lukkede hjemmemarkeder for pengeskabe, men her kom de danske myndigheder fabrikken til hjælp, når der blev indgået aftaler med andre lande om regulering af handel og valuta i 1930’erne. Antallet af arbejdere og funktionærer på fabrikken steg fra 25 i 1929 til 65 i 1939 og videre til 85 i 1944. Da [[Aarhus Rådhus|det nye rådhus i Århus]] blev opført i 1938-1941, leverede fabrikken samtlige jern- og metalgelændere, til en samlet længde af ca. 2,5 km, foruden panserdøre, brandfrie døre og skabe. | På trods af den økonomiske verdenskrise havde fabrikken en kraftig vækst i omsætning og beskæftigelse i 1930'erne. Fabrikkens eksportmuligheder blev hæmmet af en generel tendens til dannelse af lukkede hjemmemarkeder for pengeskabe, men her kom de danske myndigheder fabrikken til hjælp, når der blev indgået aftaler med andre lande om regulering af handel og valuta i 1930’erne. Antallet af arbejdere og funktionærer på fabrikken steg fra 25 i 1929 til 65 i 1939 og videre til 85 i 1944. Da [[Aarhus Rådhus|det nye rådhus i Århus]] blev opført i 1938-1941, leverede fabrikken samtlige jern- og metalgelændere, til en samlet længde af ca. 2,5 km, foruden panserdøre, brandfrie døre og skabe. [[Aarhus Kommune]] i god tid havde indsamlet de nødvendige materialer til bygningen af rådhuset, og heri ligger en del af forklaringen på, at fabrikken var i stand til at udvide sin aktivitet på trods af den almindelige materialemangel i krigstiden. | ||
Fabrikkens vækst fortsatte i de første årtier af efterkrigstiden. I 1951 flyttede den til et dobbelt så stort areal i [[Vestergade]], og i 1961 flyttede den til et nyopført anlæg på Gjellerupvej ved Brabrand. Det nye anlæg havde 5.000 m2 værkstedsareal og 500 m2 kontorer, m.v. Det betød, at fabrikken fik plads til 180 medarbejdere, mod tidligere 120. Det faktiske antal medarbejdere på fabrikken voksede til ca. 160 i 1969. Derefter begyndte det imidlertid at gå dårligere for fabrikkens økonomi, og i februar 1976 gik den i betalingsstandsning. Antallet af medarbejdere faldt til ca. 100 i 1970 og til ca. 50 i 1976. Fabrikken blev opkøbt af Dalsø Maskinfabrik, som ikke videreførte pengeskabsproduktionen. | Fabrikkens vækst fortsatte i de første årtier af efterkrigstiden. I 1951 flyttede den til et dobbelt så stort areal i [[Vestergade]], og i 1961 flyttede den til et nyopført anlæg på Gjellerupvej ved Brabrand. Det nye anlæg havde 5.000 m2 værkstedsareal og 500 m2 kontorer, m.v. Det betød, at fabrikken fik plads til 180 medarbejdere, mod tidligere 120. Det faktiske antal medarbejdere på fabrikken voksede til ca. 160 i 1969. Derefter begyndte det imidlertid at gå dårligere for fabrikkens økonomi, og i februar 1976 gik den i betalingsstandsning. Antallet af medarbejdere faldt til ca. 100 i 1970 og til ca. 50 i 1976. Fabrikken blev opkøbt af Dalsø Maskinfabrik, som ikke videreførte pengeskabsproduktionen. | ||
Linje 11: | Linje 11: | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon | *Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon | ||
*Ove Boesdal (red.), Fra Kunstsmedje til Boxanlæg. Jubilæumsskrift M.H. Jægers, Århus Penge-skabsfabrik 50 år, 1894-1944, Århus 1944. [ | *Ove Boesdal (red.), Fra Kunstsmedje til Boxanlæg. Jubilæumsskrift M.H. Jægers, Århus Penge-skabsfabrik 50 år, 1894-1944, Århus 1944. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91105594 Bestil materiale] | ||
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 195. [ | *Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 195. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale] | ||
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 127. [ | *Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 127. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale] | ||
*"Århus-fabrik til Brabrand", Århus Stiftstidende 31.12.1961. | *"Århus-fabrik til Brabrand", Århus Stiftstidende 31.12.1961. | ||
*"Et dobbeltjubilæum på Århus Pengeskabsfabrik", Demokraten 1.12.1964. | *"Et dobbeltjubilæum på Århus Pengeskabsfabrik", Demokraten 1.12.1964. | ||
Linje 23: | Linje 23: | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
{{#coordinates:56.157709 | {{#coordinates:56.157709,10.211762}} | ||
<!-- Koordinaterne er på Mejlgade 5 --> | <!-- Koordinaterne er på Mejlgade 5 --> |
Nuværende version fra 16. maj 2022, 10:02
Marius Henrik Christiansen Jæger blev født i Viborg i 1863 som søn af en murer. Han blev oplært som smedesvend i Skive, hvorefter han drog til København for at arbejde ved firmaet Weitemeier, som fremstillede pengeskabe og boksanlæg. I 1885 drog han på valsen og arbejdede på mange forskellige virksomheder i flere lande, inden han ni år senere igen tog bopæl i Danmark. Med sin familie slog han sig i 1894 ned i Århus og etablerede sig som smedemester med værksted og forretning i Mejlgade 25. I 1890'erne var håndværket endnu ikke stærkt specialiseret, og smedene lavede mange typer arbejde, men især kleinsmedefaget var omfattende: gitterporte, gravgelændere, pengeskabe, brandsikre døre, markiser, bygningsbeslag, låse, m.m. Det var endnu sådan, at de store fabrikker gerne lod deres reparationer og monteringer af nyanskaffelser ske gennem smedemestre. Det egentlige kunstsmedearbejde havde derimod ikke tilstrækkelig efterspørgsel til at oppebære en stor forretning som smed.
Efterhånden specialiserede Jæger sig i produktionen af pengeskabe, panserdøre og boksanlæg, som han havde stor erfaring med fra sine egne tidligere ansættelser. Fra at fremstille enkeltvise pengeskabe på foranledning af konkrete efterspørgsler fra kunderne, gik Jæger over til seriel produktion af standardiserede pengeskabe til udbud på markedet. Fabrikken udviklede sig til at blive den førende pengeskabsproducent i Danmark. Da produktionen hele tiden voksede ud over rammerne, måtte Jæger flytte værkstedet flere gange, først til 5 og derefter i 1902 til 48, hvor han for første gang etablerede et egentligt fabriksanlæg. Foruden dette anlæg blev der i 1934 lejet værksted og lagerplads i Knudrisgade, og i 1942 blev det desuden suppleret med malerværkstedet i 47. Et helt nyt fabrikskompleks blev projekteret på Silkeborgvej, men den Anden Verdenskrig kom i vejen, og projektet blev aldrig realiseret. H.M. Jæger overlod i 1924 ledelsen af fabrikken til sin søn, ingeniør
På trods af den økonomiske verdenskrise havde fabrikken en kraftig vækst i omsætning og beskæftigelse i 1930'erne. Fabrikkens eksportmuligheder blev hæmmet af en generel tendens til dannelse af lukkede hjemmemarkeder for pengeskabe, men her kom de danske myndigheder fabrikken til hjælp, når der blev indgået aftaler med andre lande om regulering af handel og valuta i 1930’erne. Antallet af arbejdere og funktionærer på fabrikken steg fra 25 i 1929 til 65 i 1939 og videre til 85 i 1944. Da det nye rådhus i Århus blev opført i 1938-1941, leverede fabrikken samtlige jern- og metalgelændere, til en samlet længde af ca. 2,5 km, foruden panserdøre, brandfrie døre og skabe. Aarhus Kommune i god tid havde indsamlet de nødvendige materialer til bygningen af rådhuset, og heri ligger en del af forklaringen på, at fabrikken var i stand til at udvide sin aktivitet på trods af den almindelige materialemangel i krigstiden.
Fabrikkens vækst fortsatte i de første årtier af efterkrigstiden. I 1951 flyttede den til et dobbelt så stort areal i Vestergade, og i 1961 flyttede den til et nyopført anlæg på Gjellerupvej ved Brabrand. Det nye anlæg havde 5.000 m2 værkstedsareal og 500 m2 kontorer, m.v. Det betød, at fabrikken fik plads til 180 medarbejdere, mod tidligere 120. Det faktiske antal medarbejdere på fabrikken voksede til ca. 160 i 1969. Derefter begyndte det imidlertid at gå dårligere for fabrikkens økonomi, og i februar 1976 gik den i betalingsstandsning. Antallet af medarbejdere faldt til ca. 100 i 1970 og til ca. 50 i 1976. Fabrikken blev opkøbt af Dalsø Maskinfabrik, som ikke videreførte pengeskabsproduktionen.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
- Ove Boesdal (red.), Fra Kunstsmedje til Boxanlæg. Jubilæumsskrift M.H. Jægers, Århus Penge-skabsfabrik 50 år, 1894-1944, Århus 1944. Bestil materiale
- Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 195. Bestil materiale
- Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 127. Bestil materiale
- "Århus-fabrik til Brabrand", Århus Stiftstidende 31.12.1961.
- "Et dobbeltjubilæum på Århus Pengeskabsfabrik", Demokraten 1.12.1964.
- "Kendt fabrik i Århus til salg", Århus Stiftstidende 27.5.1976.
- "M.H. Jæger købt af Dalsø Maskinfabrik", Århus Stiftstidende 7.7.1976.
56° 9' 27.75" N, 10° 12' 42.34" E