Aarhus Katedralskole: Forskelle mellem versioner
| (4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
{{WaVE|text=Skolegyde 1-3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | {{WaVE|text=Skolegyde 1-3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | ||
=== | === Vognsens bogsamling === | ||
Hvornår skolen præcist blev oprettet, fortaber sig lidt i fortidens tåger, men oprettelsen hænger med al sandsynlighed sammen med opførelsen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus’ nuværende domkirke]], som blev påbegyndt et tidspunkt mellem 1180 og 1200. Indtil dennes indvielse fungerede Vor Frue Kirke som byens domkirke. I 1191 blev [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsen]] bisp i Aarhus, og han fik stor indflydelse på både domkirkens og katedralskolens opførelse. Fra hans hånd har vi et gavebrev dateret 1195, nærmere bestemt Thorp ''"femtedagen før februars Idus"'', dvs. den 9. februar, hvori han overdrog alle sine bøger ''"til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke"''. Om Peder Vognsen donerede til en allerede eksisterende katolsk skole, eller om den blev oprettet med hans gavebrev, er uvist, men det antages i dag, at skolen blev etableret omkring 1195. | |||
I 1994-1995 udgravede et hold arkæologer fra [[Moesgaard Museum|Moesgård Museum]] områder ved skolen. Her blev der blandt andet fundet rester af den skolebygning, som bisp Vognsen fik opført på grunden i starten af 1200-tallet. Der blev ved udgravningen desuden også fundet levn fra en større bygning, som var placeret langs Skolegyde og kunne dateres til 1300-tallet. | |||
=== Hvid, gul og rød bygning=== | |||
Skolens ældste eksisterende bygning er den såkaldte Hvid Bygning, der er tegnet i senbarokstil af arkitekt [[Christian Mørup]] og opført med facade ud mod Mejlgade fra 1763-1766, da [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)|Jens Worm]] var rektor. Den er siden blevet ombygget og renoveret – blandt andet i 1840’erne, hvor den fik en ekstra etage af [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]]. Ved denne lejlighed udførte overbygningsdirektør [[Jørgen Hansen Koch]] også nogle ikke specificerede korrektioner på bygningen. I starten af 1900-tallet blev bygningen ombygget af den navnkundige arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. Ved ombygningen blev bygningen forlænget mod nord, men til gengæld forkortet mod syd, for at gøre plads til en udvidelse af [[Skolegyde]]. Bygningen indeholder i dag blandt andet skolens to gymnastiksale. | |||
På skolens grund ligger også Gul Bygning, der en overgang fungerede som rektorbolig og blev fredet allerede i 1919. Gul Bygning var oprindelig ikke en del af skolen, men var en købmandsgård, der ad flere omgange er blevet ombygget. I 1808 blev gården forsynet med et nyt, fornemt forhus mod [[Mejlgade]]. | |||
Hack Kampmann har også sat sit helt eget aftryk på skolen, da han i starten af 1900-tallet stod bag Rød Bygning. Den store nye bygning med front mod [[Skolebakken]] blev taget i brug i 1905, men blev under stor festivitas officielt indviet den 1. september 1906af Frederik 8. | |||
Endelig er der blandt de gamle bygninger også repræsenteret moderne funkisarkitektur. Det kom med to tilbygninger fra 1956-1957, der blev opført på hver side af skolegården og blev tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]], der dengang var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Tilbygningen ud mod Skolebakken rummede blandt andet en ny stor festsal, hvor et stort vægmaleri udført af [[Svend Engelund]] blev indviet i 1959. 27 år senere var vægmaleriet blevet godt medtaget af fugt, som viste sig at trænge igennem betonvæggen. Oprindeligt var maleriet blevet doneret til skolen af Statens Kunstfond, men fonden ønskede ikke at betale for en renovering, da skolen nu var overgået til amtet. Århus Amts Kultur- og Undervisningsudvalg ville gerne hjælpe, men kunne ikke rejse nok midler. Løsningen kom, da Svend Engelund tilbød sin arbejdskraft for et beskedent honorar. Væggen blev dermed isoleret, og Engelund og to hjælpere fik sat det store maleri i stand, som kunne genindvies i 1986. | |||
=== Fredning og flytteovervejelser === | |||
I sagens natur er skolens bygninger gennem de mange århundreder blevet udskiftet og ombygget mange gange. Men modsat katedralskolerne i Ribe, Roskilde og Viborg, der godt nok alle er ældre end Aarhus Katedralskole, ligger skolen i Aarhus stadig på sin oprindelige placering, og det meste af det nuværende skolekompleks blev fredet i 1996. | |||
Gennem årene er det ellers flere gange blevet diskuteret seriøst, hvorvidt skolen skulle flyttes fra sin plads i midtbyen til en ny lokation med bedre udvidelsesmuligheder. I 1902-1903 var det endnu ubebyggede grunde ved [[Ny Munkegade]] eller [[Marselisborg|Marselisborgarealet]], som var i spil, men i stedet for en flytning blev Kampmanns Røde Bygning opført. I 1930’erne var pladsen på skolens snævre grund endnu engang ved at blive for stram, og en flytning var atter oppe at vende. Endnu engang faldt valget på et nybyggeri ved de eksisterende bygninger, og Knud Friis’ bygninger blev opført. Til gengæld måtte en smuk [[Skolebakken 3|restaurationsejendom]] med facade mod Skolebakken fra 1921 tegnet af arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Frühstück]], samt [[Mejlgade 2]]-[[Mejlgade 4|4]], der tidligere blandt andet havde rummet diverse kommunal administration, lade livet. | |||
=== 700 års drengevælde === | |||
Skolen har gennem årene haft flere prominente elever. Heriblandt har været astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)|Ole Rømer]], der dimitterede i 1662 og senere blev kendt for at opdage lysets hastighed, samt N.F.S. Grundtvig, der var katedralskoleelev fra 1798-1800. Hans skolegang på katedralskolen var godt nok med til at forme hans tanker om ”den sorte skole” med udenadslære og døde kundskaber, men ikke desto mindre fik han i 1959 sin egen mindeplade på facaden ud mod Mejlgade. I nyere tid har personer som forfatter [[Ole Lund Kirkegaard]], journalist [[Ulla Terkelsen]] og filminstruktør [[Niels Malmros]] også været elever på Katten. | |||
Det tog over 700 år, før skolen gav adgang til piger. I 1903 blev loven om almenskoler vedtaget, og dette banede vejen for, at Ingeborg Brix og Else Bentzon, døtre af hhv. provst Jørgen Gad Olsen Brix, Skødstrup og driftsbestyrer Aage Bentzon, Odder, kunne starte på skolen samme år. | |||
[[ | [[Georg Frederik Wilhelm Lund (1820-1891)|Rektor Lund]] på skolen havde dog allerede ved skoleåret 1881-1882 modtaget en henvendelse fra en nytilflyttet officer, der ønskede, at hans datter skulle fortsætte sin skolegang på skolenKilde.<ref>[https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre], Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk.</ref>. Rektor Lund ønskede ikke selv at tage stilling til dette og sendte henvendelsen videre til Kirke- og Undervisningsministeriet. Kvinder på uddannelsesinstitutioner var ikke et helt fremmed koncept, da Københavns Universitet i 1875 havde åbnet dørene for kvinder, men alligevel var ministeriet usikre på, om dette også skulle gælde landets gymnasiale uddannelser. De lavede en undersøgelse på landets 13 lærde skoler, og svaret fra alle disse var klart. De ønskede ikke piger på deres skoler. Der blev fremført argumenter som, at det ville svække pigernes vigtigste livsfunktioner og skabe udygtighed til at opfylde hendes fremtids bestemmelse, ligesom man mente, at det ville få konsekvenser for undervisningen, da manden besad en større tænkekraft og abstraktionsevne. Konsekvensen blev, at officeren og hans datter, der havde sat gang i hele debatten, fik afslag, og pigerne måtte vente yderligere godt 20 år, før de fik adgang på Aarhus Katedralskole. Sidenhen har pigerne overhalet drengene, så tre ud af fem elever på stx og hf i dag er piger. | ||
Administrativt hørte skolen indtil reformationen under kirken, hvorefter den faldt under staten. Flere hundrede år senere – pr. 1. januar 1986 – overførtes skolen sammen med landets øvrige statsgymnasier til amtet. I dag er skolen selvejende, men er finansieret gennem statstilskud. I skoleåret 2025-2026 var knap 750 elever indskrevet på skolen. | Administrativt hørte skolen indtil reformationen under kirken, hvorefter den faldt under staten. Flere hundrede år senere – pr. 1. januar 1986 – overførtes skolen sammen med landets øvrige statsgymnasier til amtet. I dag er skolen selvejende, men er finansieret gennem statstilskud. I skoleåret 2025-2026 var knap 750 elever indskrevet på skolen. | ||
=== Frednings detaljer === | |||
Af fredningssagen fra 28. oktober 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole i det ydre var knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket blev antydet af bygningernes komposition og facader, der havde statslig karakter på hver deres måde. Der var tillige flere af facadernes detaljerige udsmykninger med symboler, som repræsenterede forskellige skolefag og symboler, hvilket ledte tankerne hen på videnskabens verden. Der blev desuden lagt vægt på, at de forskellige skrifter på facaderne fastslog, at bygningerne blev opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidnede om kongerne, der havde regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter var placeret på facaderne af Hack Kampmann, og havde i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det var et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejlede den indre funktion i det ydre. | |||
De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskole knyttede sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gjaldt det overdækningen i gården. | |||
De bærende fredningsværdier knyttede sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kom alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger. | |||
De bærende fredningsværdier knyttede sig i det indre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen samt i detaljeringen. Dette gjaldt især de ældre gulve, vægge og lofter samt bevarede bygningsdetaljer så som trapper, døre med alle detaljer, gerichter, paneler og lister samt vaske på gangene. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger. | |||
[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]] | |||
===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg=== | ===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg=== | ||
| Linje 117: | Linje 132: | ||
== Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet == | == Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search? | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108045 Aarhus Katedralskole]}} | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
| Linje 125: | Linje 140: | ||
* [https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk] | * [https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk] | ||
* Indbydelsesskrift til Afgang- og Aarsprøve i Aarhus Katedralskole 1906, Lauritz Bechs Bogtrykkeri. | * Indbydelsesskrift til Afgang- og Aarsprøve i Aarhus Katedralskole 1906, Lauritz Bechs Bogtrykkeri. | ||
==Henvisninger== | |||
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]] | [[Kategori: Undervisning & uddannelse]] | ||
Nuværende version fra 21. sep. 2026, 11:54
Skoler
Aarhus Katedralskole ligger på Skolegyde 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195.
Katedralskolen blev fredet i 1996.
|
WaVE Kulturarvsområde
Skolegyde 1-3 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Vognsens bogsamling
Hvornår skolen præcist blev oprettet, fortaber sig lidt i fortidens tåger, men oprettelsen hænger med al sandsynlighed sammen med opførelsen af Aarhus’ nuværende domkirke, som blev påbegyndt et tidspunkt mellem 1180 og 1200. Indtil dennes indvielse fungerede Vor Frue Kirke som byens domkirke. I 1191 blev Peder Vognsen bisp i Aarhus, og han fik stor indflydelse på både domkirkens og katedralskolens opførelse. Fra hans hånd har vi et gavebrev dateret 1195, nærmere bestemt Thorp "femtedagen før februars Idus", dvs. den 9. februar, hvori han overdrog alle sine bøger "til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke". Om Peder Vognsen donerede til en allerede eksisterende katolsk skole, eller om den blev oprettet med hans gavebrev, er uvist, men det antages i dag, at skolen blev etableret omkring 1195.
I 1994-1995 udgravede et hold arkæologer fra Moesgård Museum områder ved skolen. Her blev der blandt andet fundet rester af den skolebygning, som bisp Vognsen fik opført på grunden i starten af 1200-tallet. Der blev ved udgravningen desuden også fundet levn fra en større bygning, som var placeret langs Skolegyde og kunne dateres til 1300-tallet.
Hvid, gul og rød bygning
Skolens ældste eksisterende bygning er den såkaldte Hvid Bygning, der er tegnet i senbarokstil af arkitekt Christian Mørup og opført med facade ud mod Mejlgade fra 1763-1766, da Jens Worm var rektor. Den er siden blevet ombygget og renoveret – blandt andet i 1840’erne, hvor den fik en ekstra etage af Hans Wilhelm Schrøder. Ved denne lejlighed udførte overbygningsdirektør Jørgen Hansen Koch også nogle ikke specificerede korrektioner på bygningen. I starten af 1900-tallet blev bygningen ombygget af den navnkundige arkitekt Hack Kampmann. Ved ombygningen blev bygningen forlænget mod nord, men til gengæld forkortet mod syd, for at gøre plads til en udvidelse af Skolegyde. Bygningen indeholder i dag blandt andet skolens to gymnastiksale.
På skolens grund ligger også Gul Bygning, der en overgang fungerede som rektorbolig og blev fredet allerede i 1919. Gul Bygning var oprindelig ikke en del af skolen, men var en købmandsgård, der ad flere omgange er blevet ombygget. I 1808 blev gården forsynet med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade.
Hack Kampmann har også sat sit helt eget aftryk på skolen, da han i starten af 1900-tallet stod bag Rød Bygning. Den store nye bygning med front mod Skolebakken blev taget i brug i 1905, men blev under stor festivitas officielt indviet den 1. september 1906af Frederik 8.
Endelig er der blandt de gamle bygninger også repræsenteret moderne funkisarkitektur. Det kom med to tilbygninger fra 1956-1957, der blev opført på hver side af skolegården og blev tegnet af Knud Friis, der dengang var ansat på C.F. Møllers Tegnestue. Tilbygningen ud mod Skolebakken rummede blandt andet en ny stor festsal, hvor et stort vægmaleri udført af Svend Engelund blev indviet i 1959. 27 år senere var vægmaleriet blevet godt medtaget af fugt, som viste sig at trænge igennem betonvæggen. Oprindeligt var maleriet blevet doneret til skolen af Statens Kunstfond, men fonden ønskede ikke at betale for en renovering, da skolen nu var overgået til amtet. Århus Amts Kultur- og Undervisningsudvalg ville gerne hjælpe, men kunne ikke rejse nok midler. Løsningen kom, da Svend Engelund tilbød sin arbejdskraft for et beskedent honorar. Væggen blev dermed isoleret, og Engelund og to hjælpere fik sat det store maleri i stand, som kunne genindvies i 1986.
Fredning og flytteovervejelser
I sagens natur er skolens bygninger gennem de mange århundreder blevet udskiftet og ombygget mange gange. Men modsat katedralskolerne i Ribe, Roskilde og Viborg, der godt nok alle er ældre end Aarhus Katedralskole, ligger skolen i Aarhus stadig på sin oprindelige placering, og det meste af det nuværende skolekompleks blev fredet i 1996.
Gennem årene er det ellers flere gange blevet diskuteret seriøst, hvorvidt skolen skulle flyttes fra sin plads i midtbyen til en ny lokation med bedre udvidelsesmuligheder. I 1902-1903 var det endnu ubebyggede grunde ved Ny Munkegade eller Marselisborgarealet, som var i spil, men i stedet for en flytning blev Kampmanns Røde Bygning opført. I 1930’erne var pladsen på skolens snævre grund endnu engang ved at blive for stram, og en flytning var atter oppe at vende. Endnu engang faldt valget på et nybyggeri ved de eksisterende bygninger, og Knud Friis’ bygninger blev opført. Til gengæld måtte en smuk restaurationsejendom med facade mod Skolebakken fra 1921 tegnet af arkitekt Frühstück, samt Mejlgade 2-4, der tidligere blandt andet havde rummet diverse kommunal administration, lade livet.
700 års drengevælde
Skolen har gennem årene haft flere prominente elever. Heriblandt har været astronom Ole Rømer, der dimitterede i 1662 og senere blev kendt for at opdage lysets hastighed, samt N.F.S. Grundtvig, der var katedralskoleelev fra 1798-1800. Hans skolegang på katedralskolen var godt nok med til at forme hans tanker om ”den sorte skole” med udenadslære og døde kundskaber, men ikke desto mindre fik han i 1959 sin egen mindeplade på facaden ud mod Mejlgade. I nyere tid har personer som forfatter Ole Lund Kirkegaard, journalist Ulla Terkelsen og filminstruktør Niels Malmros også været elever på Katten.
Det tog over 700 år, før skolen gav adgang til piger. I 1903 blev loven om almenskoler vedtaget, og dette banede vejen for, at Ingeborg Brix og Else Bentzon, døtre af hhv. provst Jørgen Gad Olsen Brix, Skødstrup og driftsbestyrer Aage Bentzon, Odder, kunne starte på skolen samme år.
Rektor Lund på skolen havde dog allerede ved skoleåret 1881-1882 modtaget en henvendelse fra en nytilflyttet officer, der ønskede, at hans datter skulle fortsætte sin skolegang på skolenKilde.[1]. Rektor Lund ønskede ikke selv at tage stilling til dette og sendte henvendelsen videre til Kirke- og Undervisningsministeriet. Kvinder på uddannelsesinstitutioner var ikke et helt fremmed koncept, da Københavns Universitet i 1875 havde åbnet dørene for kvinder, men alligevel var ministeriet usikre på, om dette også skulle gælde landets gymnasiale uddannelser. De lavede en undersøgelse på landets 13 lærde skoler, og svaret fra alle disse var klart. De ønskede ikke piger på deres skoler. Der blev fremført argumenter som, at det ville svække pigernes vigtigste livsfunktioner og skabe udygtighed til at opfylde hendes fremtids bestemmelse, ligesom man mente, at det ville få konsekvenser for undervisningen, da manden besad en større tænkekraft og abstraktionsevne. Konsekvensen blev, at officeren og hans datter, der havde sat gang i hele debatten, fik afslag, og pigerne måtte vente yderligere godt 20 år, før de fik adgang på Aarhus Katedralskole. Sidenhen har pigerne overhalet drengene, så tre ud af fem elever på stx og hf i dag er piger.
Administrativt hørte skolen indtil reformationen under kirken, hvorefter den faldt under staten. Flere hundrede år senere – pr. 1. januar 1986 – overførtes skolen sammen med landets øvrige statsgymnasier til amtet. I dag er skolen selvejende, men er finansieret gennem statstilskud. I skoleåret 2025-2026 var knap 750 elever indskrevet på skolen.
Frednings detaljer
Af fredningssagen fra 28. oktober 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole i det ydre var knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket blev antydet af bygningernes komposition og facader, der havde statslig karakter på hver deres måde. Der var tillige flere af facadernes detaljerige udsmykninger med symboler, som repræsenterede forskellige skolefag og symboler, hvilket ledte tankerne hen på videnskabens verden. Der blev desuden lagt vægt på, at de forskellige skrifter på facaderne fastslog, at bygningerne blev opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidnede om kongerne, der havde regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter var placeret på facaderne af Hack Kampmann, og havde i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det var et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejlede den indre funktion i det ydre.
De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskole knyttede sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gjaldt det overdækningen i gården.
De bærende fredningsværdier knyttede sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kom alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.
De bærende fredningsværdier knyttede sig i det indre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen samt i detaljeringen. Dette gjaldt især de ældre gulve, vægge og lofter samt bevarede bygningsdetaljer så som trapper, døre med alle detaljer, gerichter, paneler og lister samt vaske på gangene. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.
Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg
Rektorer
Kilde: https://akat.dk/historien/ansatte-siden-middelalderen/skolens-rektorer
- 1490-1521 Morten Børup (1446-1526)
- 1521-1530 Peder Vittesøn Vind (1492-1562)
- 1530-1533 Torkel Abildgaard (1498-1564)
- 1533-1547 Simon Christensen Wrold (1487-1565)
- 1547-1550 Lauritz Bertelsen (1514-1588)
- 1550-1551 Laurids Nielsen
- 1551-1553 Oluf Olufsen Horsens (????-1566)
- 1553-1557 Esbern Pedersen (????-1565)
- 1557-1563 Esbern Knudsen (1529-1576)
- 1563-1563 Johannes Pratensis (1543-1576)
- 1564-1566 Jacob Madsen Aarhus (1538-1586)
- 1566-1569 Hans Lauridsen (????-1575)
- 1569-1575 Laurids Nielsen (????-1605)
- 1575-1578 Laurids Pedersen Bording (1542-1602)
- 1578-1584 Peder Sørensen Kinderup (????-1584)
- 1584-1590 Hans Lauridsen Oldorph (1533-1602)
- 1590-1602 Hans Pedersen Horsens (1545-1617)
- 1602-1602 Peder Olufsen Aarhus
- 1602-1603 Jens Lauridsen Zeuthen (1573-1628)
- 1603-1603 Hans Sørensen
- 1604-1605 Christen Lauridsen Bording (1578-1640)
- 1605-1618 Jens Jacobsen Krog (1580-????)
- 1618-1633 Christen Hansen (1592-1633)
- 1633-1647 Jacob Knudsen (1603-1660)
- 1647-1685 Niels Nielsen Krog (1615-1685)
- 1686-1700 ????
- 1701-1728 Jørgen Hansen Rode (1662-1731)
- 1728-1732 Peder Jensen Saaby (1675-1732)
- 1733-1752 Johan Kyndesen Schmidt (1674-1652)
- 1752-1775 Jens Olufsen Worm (1716-1790)
- 1775-1805 Thure Krarup (1739-1808)
- 1805-1838 Jens Stougaard (1761-1838)
- 1838-1861 Hans Henrik Blache (1787-1871)
- 1861-1868 Christian Frederik Ingerslev (1803-1868)
- 1868-1885 Georg Frederik Wilhelm Lund (1820-1891)
- 1885-1901 Jens Chr. Ludvig Dahlenborg (1831-1922)
- 1901-1906 Erik Jacobæus (1848-1911)
- 1906-1906 Carl Frederik Christian Engell (1844-1918)
- 1906-1924 Jon Vaupell (1854-1934)
- 1924-1947 Christian Lauritz Christiansen (1877-1963)
- 1947-1969 Aage Bertelsen (1901-1980)
- 1969-1987 Helge Qvortrup (1924-1994)
- 1988-1996 Henning Spure Nielsen (1937-2006)
- 1996-2014 Lars Scheibel (1947-)
- 2014- Lone Eibye Mikkelsen (1960-)
Andre tilknyttede
- Forfatter og overlærer Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)
- Skoledirektør Christian Buur (1864-1941)
- Adjunkt og overlærer Edvard Christie Fleischer (1806-1846)
- Forfatter og lektor Olaf Jonas Hansen (1870-1932)
- Overlærer, redaktør, bibliotekar Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)
- Overlærer Lesor Kleisdorff (1832-1913)
- Overlærer Frederik Christian Lorentzen (1850-????)
- Lektor Jens Mathias Møller (1869-????)
- Overlærer Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)
- Gymnasielærer og byrådsmedlem Peter Thyssen (f. 1951)
- Rektor og professor Jon Vaupell (1854-????)
- Organist og kantor Johannes Kabell (1783-1855), sangundervisning
- Tegnelærer Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)
- Lektor Sveinbjørn Gestur Sveinbjørnsson (1861-1924)
Tidligere elever
- Astronom Ole Christensen Rømer (1644-1710) - dimitteredes fra skolen i 1662
- Digter, teolog mm. Nikolai Frederik Severin Grundtvig - katedralskoleelev fra 1798-1800
Se også
Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Byråds Forhandlinger: 29.12.1902, 29.01.1903, 09.07.1903
- ".. imellem kirken og vandet". Aarhus Katedralskole 1195-1995. 1995.
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
- Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk
- Indbydelsesskrift til Afgang- og Aarsprøve i Aarhus Katedralskole 1906, Lauritz Bechs Bogtrykkeri.
