Forside: Forskelle mellem versioner

(10 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)

Linje 6:

{| width="100%"

|-

| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[~~Stadsarkitektens byplaner og byggerier~~|Ugens wikiartikel: ~~Stadsarkitekternes Aarhus~~]]</h2>

| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Åby Bibliotek|Ugens wikiartikel: Borgerne sikrede Åby Biblioteks overlevelse]]</h2>

[[Fil:~~Bebyggelsesplan for langenæs 1952-1953~~.jpg|centre|500px|thumb]]

[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg|centre|500px|thumb]]

~~Aarhus~~ har ~~over de sidste 150 år udviklet sig~~ fra ~~en provinsiel købstad med ca. 10.000 indbyggere~~ til ~~en storby med over 300~~.~~000 indbyggere. De første år foregik udviklingen forholdsvis dynamisk~~ og ~~sporadisk~~, men i 1919 besluttede byrådet at oprette embedet Stadsarkitekt. Byen havde brug for en fagperson, som kunne hjælpe med alt det byggetekniske. Facader skulle vurderes. Nye gader planlægges. Parker anlægges. Byen voksede – og væksten skulle styres.

I mere end 170 år har bøgerne haft en plads i [[Åby]] – fra den lille bogsamling på skolen til det moderne bibliotek på [[Ludvig Feilbergs Vej]]. Undervejs har [[Åby Bibliotek]] både vokset sig større og været tæt på at forsvinde, men hver gang har bøgerne fundet vej tilbage til borgerne.

[[~~Stadsarkitektens byplaner og byggerier~~|Læs mere om ~~Stadsarkitektens Kontor~~]]

[[Åby Bibliotek|Læs mere om Åby Bibliotek]]

| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 {| width="100%"
 |-
-| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Ugens wikiartikel: Stadsarkitekternes Aarhus]]</h2>
+| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Åby Bibliotek|Ugens wikiartikel: Borgerne sikrede Åby Biblioteks overlevelse]]</h2>
-[[Fil:Bebyggelsesplan for langenæs 1952-1953.jpg|centre|500px|thumb]]
+[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg|centre|500px|thumb]]
-Aarhus har over de sidste 150 år udviklet sig fra en provinsiel købstad med ca. 10.000 indbyggere til en storby med over 300.000 indbyggere. De første år foregik udviklingen forholdsvis dynamisk og sporadisk, men i 1919 besluttede byrådet at oprette embedet Stadsarkitekt. Byen havde brug for en fagperson, som kunne hjælpe med alt det byggetekniske. Facader skulle vurderes. Nye gader planlægges. Parker anlægges. Byen voksede – og væksten skulle styres.
+I mere end 170 år har bøgerne haft en plads i [[Åby]] – fra den lille bogsamling på skolen til det moderne bibliotek på [[Ludvig Feilbergs Vej]]. Undervejs har [[Åby Bibliotek]] både vokset sig større og været tæt på at forsvinde, men hver gang har bøgerne fundet vej tilbage til borgerne.
-[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Læs mere om Stadsarkitektens Kontor]]
+[[Åby Bibliotek|Læs mere om Åby Bibliotek]]
 | class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>