Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947): Forskelle mellem versioner
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
|billedtekst=Arkitekt Axel Høeg-Hansen. Fotograf Michele Alessio Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv. | |billedtekst=Arkitekt Axel Høeg-Hansen. Fotograf Michele Alessio Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv. | ||
|navn=Axel Johannes Høeg-Hansen | |navn=Axel Johannes Høeg-Hansen | ||
|født=1877 | |født=27. juni 1877 | ||
|død=1947 | |død=30. august 1947 | ||
|nationalitet=Dansk | |nationalitet=Dansk | ||
|foraeldre=Overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen | |foraeldre=Overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen | ||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
|underskrift= | |underskrift= | ||
}} | }} | ||
Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' blev født den 27. juni 1877 på Frederiksberg og døde den 30. august 1947 i Bjørnehovede ved Frederiksværk. Hans forældre var overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen. | Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' blev født den 27. juni 1877 på Frederiksberg og døde den 30. august 1947 i Bjørnehovede ved Frederiksværk. Hans forældre var overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen. Han er især kendt for at have tegnet [[Aarhus Idrætspark]] og beboelsesejendommene langs [[Park Allé]] og [[Banegårdspladsen]]. | ||
=== Biografi === | === Biografi === | ||
| Linje 115: | Linje 115: | ||
Høeg-Hansen bevarede han interessen for sit levebrød, arkitekturen, frem til det sidste. Han var et socialt væsen, der, sammen med sin kone, agerede værtspar for både familie og venner, inklusive parrets syv børnebørn (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 175-177). | Høeg-Hansen bevarede han interessen for sit levebrød, arkitekturen, frem til det sidste. Han var et socialt væsen, der, sammen med sin kone, agerede værtspar for både familie og venner, inklusive parrets syv børnebørn (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 175-177). | ||
====Nekrologer==== | |||
I forbindelse med Høeg-Hansens død blev der udgivet en nekrolog i [[Aarhus Amtstidende]], der beskrev ham som en interessant og inciterende med mange venner i Aarhus. Han beskrives også som en med ''“et følsomt og nervøst Temperament.”'' I årene op til hans død havde han givet udtryk for, at hans helbred ikke var så godt. Derudover skrev avisen, at han havde hjerteproblemer (Aarhus Amtstidende, 1. september 1947, s. 6). I andre kilder er han blevet beskrevet som ''“et farverigt, rundhåndet og stræbsomt menneske, som har ført sig frem med naturlig værdighed. Dertil et noget nervøst gemyt, indimellem ilter og streng.”'' Derudover beskrives han som arbejdsom og entusiastisk (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 181). | I forbindelse med Høeg-Hansens død blev der udgivet en nekrolog i [[Aarhus Amtstidende]], der beskrev ham som en interessant og inciterende med mange venner i Aarhus. Han beskrives også som en med ''“et følsomt og nervøst Temperament.”'' I årene op til hans død havde han givet udtryk for, at hans helbred ikke var så godt. Derudover skrev avisen, at han havde hjerteproblemer (Aarhus Amtstidende, 1. september 1947, s. 6). I andre kilder er han blevet beskrevet som ''“et farverigt, rundhåndet og stræbsomt menneske, som har ført sig frem med naturlig værdighed. Dertil et noget nervøst gemyt, indimellem ilter og streng.”'' Derudover beskrives han som arbejdsom og entusiastisk (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 181). | ||
Århus Stiftstidendes nekrolog bragt 1. september 1947 var en hyldest til den nu afdøde arkitekt. Avisen skrev blandt andet: ''”Siden Hack Kampmanns Tid har ingen enkelt Arkitekt betydet saa meget for Aarhus”'' og ''”I Kraft af sit rige Talent, sit oprindelige og ægte artistiske Gemyt var han i Ordets bedste Forstand en Inspirationens Mand, hvis Trang til Skønhed og hvis Higen efter Idéernes Virkeliggørelse udløstes i Linjer, flader og Rum...”'' og endeligt ''"Som Menneske var Høeg-Hansen lige saa fængslende og original som i sin Kunst. Han var en usædvanlig Personlighed, selvstændig og original i Meninger og Betragtninger. Han var en nobel Karakter. fornem og ærekær i Ordenes fineste Betydning."'' | |||
== Liste over bygninger i Aarhus == | == Liste over bygninger i Aarhus == | ||
| Linje 988: | Linje 991: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Aarhus Byråds Forhandlinger | * Aarhus Byråds Forhandlinger | ||
* Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977. | * Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977. | ||
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus. | * [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus. | ||
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]]. | * [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]]. | ||
* [[Århus Stiftstidende]], 01.09.1947, ''"Arkitekt Høeg-Hansen død"'' | |||
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]] | [[Kategori: Arkitekter & bygmestre]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||