Skovvejen 87: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skovvejen 85, 87, 89.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 87 - den grå bygning i midten. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | [[Fil:Skovvejen 85, 87, 89.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 87 - den grå bygning i midten. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 87''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']] | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 87''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']] | ||
'''Skovvejen 87''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af murerne A. og C. Pedersen i 1884. På samme tid opførte de to ejendommen på [[Skovvejen 85]]. I 1937 installerede man vandklosetter og i 1973 opførte man en tagaltan. I 1980 rev man ejendommens bagbygning ned og opførte en garage i stedet. | '''Skovvejen 87''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af murerne A. og C. Pedersen i 1884. På samme tid opførte de to ejendommen på [[Skovvejen 85]]. I 1937 installerede man vandklosetter, og i 1973 opførte man en tagaltan. I 1980 rev man ejendommens bagbygning ned og opførte en garage i stedet. | ||
En generelt arkitektonisk beskrivelse af bygningen kan findes under [[Skovvejen 85]], idet de to bygninger har gennemgået samme facadeændring. | En generelt arkitektonisk beskrivelse af bygningen kan findes under [[Skovvejen 85]], idet de to bygninger har gennemgået samme facadeændring. | ||
Skovvejen 87 har | Skovvejen 87 har 3½ etager og er fire fag. Bygningen har en overdækket altan, en pudset hovedgesims, et afblændet vindue i yderfaget på 3. etage og et delvist afblændet butiksvindue, der nu er hvidmalet og fremstår i tre fag på ejendommens nederste etage. Indgangspartiet har en nyere, hvidmalet dør. | ||
Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 87 ligger på matrikel nr. 1433 og havde derfor adressen Skovvejen 125 frem til 1934. | Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 87 ligger på matrikel nr. 1433 og havde derfor adressen Skovvejen 125 frem til 1934. | ||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
=== SAVE-registrering === | === SAVE-registrering === | ||
Skovvejen 87 er blevet bedømt efter Aarhus Kommunes | Skovvejen 87 er blevet bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 7. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig. | ||
=== Miljøbeskrivelse === | === Miljøbeskrivelse === | ||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | ||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af en samlet moderne by. | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||