AarhusWiki

Hans Ove Christensen (1886-1971): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring
Ingen redigeringsopsummering
 
(7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 2: Linje 2:


=== Biografi ===  
=== Biografi ===  
[[Fil:000330563 l.jpg|350px|thumb|right|[[Carl Bertelsens Gade]] ulige numre 7,9 tegnet af [[Ove Christensen]] samt nr. 11. Fotograf Poul Pedersen, 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]
Ove Christensen havde en uddannelsesmæssig baggrund som murer og senere som bygningskonstruktør. Begge uddannelser tog han i Odense. Efterfølgende fra 1912-18 var han en vellidt underviser på bygningsskolen i Elbæk tæt ved Horsens. Derudover var han ansat på P.V. Jensen Klints tegnestue omkring 1920.  
Ove Christensen havde en uddannelsesmæssig baggrund som murer og senere som bygningskonstruktør. Begge uddannelser tog han i Odense. Efterfølgende fra 1912-18 var han en vellidt underviser på bygningsskolen i Elbæk tæt ved Horsens. Derudover var han ansat på P.V. Jensen Klints tegnestue omkring 1920.  


Linje 19: Linje 20:


==== Aagården ====
==== Aagården ====
[[Fil:Aagården090.jpg|350px|thumb|right|[[Aagården]] i 1934. Fotograf [[Poul Pedersen (1928-2019)|Poul Pedersen]], Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Aagården]] var et af Ove Christensens mest kendte bygninger. Bygningen var i datidens Danmark den største beboelsesejendom (seks etager), der var bygget af jernbeton, hvilket da også var Ove Christensens vartegn. Hans vision var at vise, at beboelsesejendomme i jernbeton kombineret med datidens nye isolationsmidler var vejen frem, når der skulle bygges nye bygninger. Det var især jernbetons muligheder inden for de varme- og lydtekniske aspekter, som han var begejstret for. Han var dog sikker på, at han ikke havde overbevist hverken arkitekter eller håndværkere i byggebrancen, hvilket han gav udtryk for i [[Århus Stiftstidende]] i forbindelse med byggeriet. Han mente, at der nu var bedre forudsætninger for at bygge med jernbeton til boligbyggeri, da materialet var blevet billigere. Ifølge ham havde byggeloven fra 1858 dog i mange år været for rigid og forhindret udvikling på området. (Århus Stiftstidende, 1. juli 1933, s. 14).  
[[Aagården]] var et af Ove Christensens mest kendte bygninger. Bygningen var i datidens Danmark den største beboelsesejendom (seks etager), der var bygget af jernbeton, hvilket da også var Ove Christensens vartegn. Hans vision var at vise, at beboelsesejendomme i jernbeton kombineret med datidens nye isolationsmidler var vejen frem, når der skulle bygges nye bygninger. Det var især jernbetons muligheder inden for de varme- og lydtekniske aspekter, som han var begejstret for. Han var dog sikker på, at han ikke havde overbevist hverken arkitekter eller håndværkere i byggebrancen, hvilket han gav udtryk for i [[Århus Stiftstidende]] i forbindelse med byggeriet. Han mente, at der nu var bedre forudsætninger for at bygge med jernbeton til boligbyggeri, da materialet var blevet billigere. Ifølge ham havde byggeloven fra 1858 dog i mange år været for rigid og forhindret udvikling på området. (Århus Stiftstidende, 1. juli 1933, s. 14).  


Linje 28: Linje 30:


==== Klintegaarden ====
==== Klintegaarden ====
[[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|350px|thumb|right|Gårdmiljøet ved [[Klintegaarden]]. Fotograf [[Poul Pedersen (1928-2019)|Poul Pedersen]], 1986, Den Gamle Bys billedsamling]]
[[Klintegaarden]] (opført 1936-38) er Ove Christensens mest kendte arbejde i Aarhus. Ove Christensen opførte den fuldstændig efter den modernistiske tanke, og bygningen er da også et af de bedste eksempler på den hvide internationale modernisme. Det, der blandt andet får Klintegaarden til at skille sig ud er, at den er opført med beton i stedet for mursten. (Århus Stiftstidende, 17. oktober 2010, s. 90 i PDFen).   
[[Klintegaarden]] (opført 1936-38) er Ove Christensens mest kendte arbejde i Aarhus. Ove Christensen opførte den fuldstændig efter den modernistiske tanke, og bygningen er da også et af de bedste eksempler på den hvide internationale modernisme. Det, der blandt andet får Klintegaarden til at skille sig ud er, at den er opført med beton i stedet for mursten. (Århus Stiftstidende, 17. oktober 2010, s. 90 i PDFen).   


Linje 46: Linje 49:
Det var ikke kun den fællesskabsorienterede tanke, der havde svært ved klare sig gennem årene. I 1980 regnede det så kraftigt, at en betonstøttemur på Klintegaarden skred ud mod vandet. Da skrænten var kommuneejet, men lejlighederne stort set allesammen var ejerlejligheder trak opførelsen af den nye betonstøttemur ud, da det førte til en besværlig forhandling mellem de involverede parter. Derfor kom den først op i oktober 1981 (Århus Stiftstidende, 23. juli 2023, s. 6).
Det var ikke kun den fællesskabsorienterede tanke, der havde svært ved klare sig gennem årene. I 1980 regnede det så kraftigt, at en betonstøttemur på Klintegaarden skred ud mod vandet. Da skrænten var kommuneejet, men lejlighederne stort set allesammen var ejerlejligheder trak opførelsen af den nye betonstøttemur ud, da det førte til en besværlig forhandling mellem de involverede parter. Derfor kom den først op i oktober 1981 (Århus Stiftstidende, 23. juli 2023, s. 6).


Klintegaardens store betydning blev cementeret i 2012, hvor den blev fredet. Når en bygning bliver fredet, så betyder det ifølge Kulturstyrelsen, at den har stor betydning for kulturhistorien i Danmark og er et udtryk for den bedste danske arkitektur. (Århus Stiftstidende, 19. april 2021, s.6). Det var ikke alle beboere, der var glade for beslutningen. Århus Stiftstidende skrev blandt andet, at bestyrelsen i Ejerforeningen Klintegården frygtede, at de ville blive kustoder i deres hjem. Derudover fortalte de, at det kun er i de tre ud af de 150 lejligheder i Klintegaarden, der rent faktisk har bevaret ting fra det originale byggeri. (Århus Stiftstidende, 10. marts 2012, s. 6).  
Klintegaardens store betydning blev cementeret i 2012, hvor den blev fredet. Når en bygning bliver fredet, så betyder det ifølge Kulturstyrelsen, at den har stor betydning for kulturhistorien i Danmark og er et udtryk for den bedste danske arkitektur. (Århus Stiftstidende, 19. april 2021, s.6). Det var ikke alle beboere, der var glade for beslutningen. Århus Stiftstidende skrev blandt andet, at bestyrelsen i Ejerforeningen Klintegården frygtede, at de ville blive kustoder i deres hjem. Derudover fortalte de, at det kun er i de tre ud af de 150 lejligheder i Klintegaarden, der rent faktisk har bevaret ting fra det originale byggeri. (Århus Stiftstidende, 10. marts 2012, s. 6).
 
 
=== Tilknytningen til Fredericia ===
=== Tilknytningen til Fredericia ===
Ove Christensen havde igennem årene en stor tilknytning til Fredericia. Hans ingeniør- og entreprenørfirma blev som tidligere nævnt grundlagt i Fredericia i 1915. Derudover opførte han i 1920 den trelænget lystgård Nørager i Fredericia, hvor tanken var, at han ville åbne sin egen bygningsskole i bygningen. Det blev sidenhen droppet, og bygningen blev i stedet brugt til at huse hans ingeniør- og entreprenørfirma. Hovedkontoret flyttede til Aarhus i starten af 1930’erne.  
Ove Christensen havde igennem årene en stor tilknytning til Fredericia. Hans ingeniør- og entreprenørfirma blev som tidligere nævnt grundlagt i Fredericia i 1915. Derudover opførte han i 1920 den trelænget lystgård Nørager i Fredericia, hvor tanken var, at han ville åbne sin egen bygningsskole i bygningen. Det blev sidenhen droppet, og bygningen blev i stedet brugt til at huse hans ingeniør- og entreprenørfirma. Hovedkontoret flyttede til Aarhus i starten af 1930’erne.  
Linje 72: Linje 75:


En af Ove Christensens personlige venner var arkitekten Hans Zachariassen. De var begge interesseret i modernismen og arbejdede sammen på flere projekter i Fredericia. Hans Zachariassens søn Ib har siden beskrevet Ove Christensen som en “rastløs og utålmodig og bestemt ikke noget selskabsmenneske.” (Architectura 27 (tidsskrift), Mogens Brandt Poulsen, s.11).  
En af Ove Christensens personlige venner var arkitekten Hans Zachariassen. De var begge interesseret i modernismen og arbejdede sammen på flere projekter i Fredericia. Hans Zachariassens søn Ib har siden beskrevet Ove Christensen som en “rastløs og utålmodig og bestemt ikke noget selskabsmenneske.” (Architectura 27 (tidsskrift), Mogens Brandt Poulsen, s.11).  
===Ufuldstændig liste over bygninger i Aarhus===
{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter
|-
| 1933
| [[Grønnegade]] 61
|
| Ombygning. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus nr. 38
|-
| 1933
| [[Skovbrynet]] 34
|
| Betonvilla. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus nr. 38
|-
| 1933
| [[Schleppegrellsgade]] 18-20
| Nygaarden
| Betonhuse. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus nr. 38
|-
| 1933
| [[Åboulevarden]] 82-84
| [[Aagården|Aagaarden]]
| Betonhus. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus nr. 38
|-
| 1934
| [[Carl Bertelsens Gade]] 12
|
| Garager. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus nr. 38
|-
| 1934
| [[Carl Bertelsens Gade]] 3-5-7-9-8 og 10
|
| Betonhuse i [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|R. Frimodt Clausens]] og Thyge Klemanns karréer. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus nr. 38
|-
| 1936-1938
| [[Skovvejen]] 44-46
| [[Klintegaarden]]
| Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus nr. 38
|}
===Ufuldstændig liste over bygninger uden for Aarhus===
{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter
|-
| 1920
| Lillebælts Allé 18B, Fredericia
| Nørager
| Opført af Ove Christensen som en trelænget lystgård i røde mursten og med valmede tage. Var hjemsted for Christensens ingeniør- og entreprenørfirma. Kilde: Nørager kan erstattes af moderne arkitektur | frdb.dk; Architectura 27 (tidsskrift), Mogens Brandt Poulsen, s.8-9.
|-
| 1926
| Kongensstræde 28A, Fredericia
|
| Beboelseshus i tre etager. Opført af Ove Christensen. Formodentlig det første danske eksempel på et etagehus opført i jernbeton, der blev brugt til bolig. Kilde: Architectura 27 (tidsskrift), Mogens Brandt Poulsen, s.8-9.
|-
| Indviet 1932
| Fredericia
| Sct. Josephs Hospital
| Arkitekt: Hans Zachariassen. Opført af Ove Christensen. Kilde: arkiv.dk | Hans Ove Christensen
|-
| 1935
| Fredericia
| Hotel Vasegården
| Arkitekt og ingeniør. Kilde: Århus Stiftstidende, 1. juli 1971, s. 6; ''Fredericia 1650-1950''
|}


== Kilde ==
== Kilde ==
*Artikel i Aarhus Stiftstidende den 31. august 2013
*Artikel i Aarhus Stiftstidende den 31. august 2013
*[http://www.klintegaarden-aarhus.dk/11240/Id%C3%A9-manden%201935 Artikel om Ove Christensen på Klintegaardens hjemmeside]
*[http://www.klintegaarden-aarhus.dk/11240/Id%C3%A9-manden%201935 Artikel om Ove Christensen på Klintegaardens hjemmeside]
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Hans Ove Christensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]


[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Hans_Ove_Christensen_(1886-1971)"