Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966): Forskelle mellem versioner

'''Frederik Marius Rasmussen Draiby''' (født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død den 16. april 1966 i Aarhus) var stadsarkitekt.

Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling - ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. [[Badeanstalten Spanien|Badeanstalten]] i [[Spanien]] og [[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]] hører til hans fornemmeste værker.

=== Biografi ===

Han var Aarhus’ første [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]] og besad stillingen fra 1919-1943 (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47).  

Draiby havde inden sin tid i Aarhus som stadsarkitekt en uddannelsesbaggrund som murer ved Teknisk Skole i København. Derudover havde han gået på Kunstakademiets Arkitektskole i København med opstart i 1898, men afsluttede aldrig studierne. Uddannelsen blev i stedet afsluttet hos førende arkitekter som Leuning-Borch og fra 1898 til 1900 hos Vilh. Dallerup i København.  

En af de bygninger, som Draiby projekterede som stadsarkitekt i Aarhus var [[Pakhus 13]], også kaldet Stykgodspakhuset, der tidligere fungerede som pakhus og industribygning på havnen i Aarhus. Bygningen ligger mellem [[Aarhus Toldkammer|Toldkammeret]] og [[Bassin 1]] og blev tegnet og konstrueret af ingeniør [[Holger Gebauer (1882-1956)|H.J Gebauer]]. Bygningen blev fredet i 2001 (Århus Stiftstidende, 24. januar 2001, s. 3); (Pakhus 13 - AarhusWiki).       

Draibys mest kendte arbejde i Aarhus er [[Badeanstalten Spanien]] (1933), der med sin funktionalistiske stil viser et skift i Draibys arkitektoniske stil fra neoklassicismen til funkisstilen. (Århus. Byens borgere. 1165-2000, s.75). Det er især i bygningens interiør, at funkisstilen kommer til udtryk med lige linjer, rette vinkler, stål og glas. Det ydre er mindre præget af funkisstilen i arkitekturen, fordi grundarealets skæve form bryder med symmetrien. Bygningens tårn er et eksempel på funkisstilen med smalle linser, der fremhæver de lodrette linjer. (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.78-79).  

          

===== Den Permanente Badeanstalt =====

Frederik Draiby står derudover bag [[Den Permanente Søbadeanstalt]] i [[Risskov]], der også er kendt som Den Permanente.  

1872 var året, hvor de fleste borgere i Aarhus fik rindende vand fra hanen, da et kommunalt vandværk åbnede i byen. Vandet var dog renset åvand, og det var først i 1902, at et boringsanlæg i [[Stavtrup]] banede vejen for, at aarhusianerne ikke behøvede at bruge det rensede åvand. Det var dog vand, som de primært brugte til madlavning og ikke til bad.  

===== Poul Martin Møllers Vej 1-95 =====

I midten af 1920’erne førte boligmanglen i Aarhus til, at Frederik Draiby skulle opføre nye byggeprojekter som blandt andet udmøntede sig i de nyklassicistiske rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej]] og flere dobbelthuse ved [[Marienlund]] (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.72-75). De 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej stod endeligt klar i februar 1926 og er et vidnesbyrd om, da 400 Aarhusfamilier stod uden bolig i tiden efter Første Verdenskrig.  

===== Kvindernes Hus =====

Kvindernes Hus, også kaldet [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] på [[Frue Kirkeplads]] (1928) fik Draiby i et uvejr grundet en problematik om privat arbejde ved siden af sin stilling som stadsarkitekt.  

* Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.

* Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416

[[Kategori: Det 20. århundrede]]