Aarhus Politi: Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)

Linje 12:

Det danske politi opstod i 1682, da Christian 5. udnævnte en politimester for København til at håndhæve forordninger vedrørende samfundsordenen, i samtiden kaldet "politien". Fra 1683 fik han også myndighed over købstæderne, hvor byfogderne skulle fungere som hans fuldmægtige. I forordning om politiens administration af 1701 blev dette ændret til, at byfogderne fik tillagt embedet som politimestre under opsyn af stiftamtmændene.

I Aarhus klagede byfogden [[Oluf Andersen Løche]] i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte politiforordningen mod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i sit embede som politimester. I 1730 blev byfogeden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre [[Vægtere i Aarhus|vægtere]], som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 fik to bytjenere til opgave at assistere den ny byfoged Oluf Løche som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over. I 1739 havde byfogden fået ansat to mere kompetente politibetjente fra København, som blandt andet fik til opgave at bekæmpe de forbudte julestuer. Da den ene døde, nægtede skrædderlavet at bære ham til graven, da man anså politibetjente for at være lige så "uærlige" som de forbrydere, de kom i berøring med.

I Aarhus klagede byfogden [[Oluf Andersen Løche]] i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte politiforordningen mod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i sit embede som politimester. I 1730 blev byfogeden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre [[Vægtere i Aarhus|vægtere]], som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 fik to bytjenere til opgave at assistere den ny byfoged [[Oluf Løche]] som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over. I 1739 havde byfogden fået ansat to mere kompetente politibetjente fra København, som blandt andet fik til opgave at bekæmpe de forbudte julestuer. Da den ene døde, nægtede skrædderlavet at bære ham til graven, da man anså politibetjente for at være lige så "uærlige" som de forbrydere, de kom i berøring med.

I 1800-tallets midte var det ikke blevet meget bedre. De var kun tre politibetjente, hvoraf den ene også drev landbrug og var postkusk, mens de to andre var et par gamle, affældige skomagere. Deres arbejde bestod i at gå en runde fra [[Studsgades Port]] til [[Møllestien]], men det gik i et adstadigt tempo, og af og til holdt de pause på et værtshus. Det var et ordenspoliti, mens opklaringsarbejdet blev forestået af byfogden og hans fuldmægtig.

Linje 80:

I 1925 fik statsbetjent Laursen og politifuldmægtig [[Einar Hoeck (1891-)|Einar Hoeck]] etableret et Kriminalmuseum på loftet af politistationen i det gamle rådhus. Samlingen var påbegyndt af politiassistent Hauerbach og bestod blandt andet af mordvåben, tyveværktøj, falske penge og forbryderfotos. Under besættelsen forsvandt en stor del af samlingen, da Gestapo holdt til på politistationen. I 1955 begyndte den da pensionerede politiassistent [[Poul Ruggaard Porse]] at genopbygge samlingen, som i dag befinder sig i Politigårdens kælder og kun undtagelsesvis kan ses efter aftale.

=== ~~Byfogder~~ og politimestre i Aarhus 1701-1919 ===

=== Byfogeder og politimestre i Aarhus 1701-1919 ===

* '''[[Oluf Andersen Løche]]''' 1701-1732

* '''[[Oluf Løche]]''' 1732-1750

Linje 94:

* '''[[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)|Hans Astrup Fleischer]]''' 1818-1847

* '''[[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]]''' 1848-1853

* '''[[Hans Rudolph von Scholten]]''' – 1853-1866

* '''[[Hans Rudolph von Scholten]]''' 1853-1866

* '''[[Louis Hammerich]]''' 1867-1877

* '''[[Louis Hammerich (1830-1916)|Louis Hammerich]]''' 1867-1877

* '''[[Christian Julius Thorup]]''' 1878-1895

* '''[[Christian Magdalus Jespersen (1852-1914)|Christian Magdalus Jespersen]]''' 1895-1908

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 Det danske politi opstod i 1682, da Christian 5. udnævnte en politimester for København til at håndhæve forordninger vedrørende samfundsordenen, i samtiden kaldet "politien". Fra 1683 fik han også myndighed over købstæderne, hvor byfogderne skulle fungere som hans fuldmægtige. I forordning om politiens administration af 1701 blev dette ændret til, at byfogderne fik tillagt embedet som politimestre under opsyn af stiftamtmændene.
-I Aarhus klagede byfogden [[Oluf Andersen Løche]] i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte politiforordningen mod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i sit embede som politimester. I 1730 blev byfogeden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre [[Vægtere i Aarhus|vægtere]], som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 fik to bytjenere til opgave at assistere den ny byfoged Oluf Løche som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over. I 1739 havde byfogden fået ansat to mere kompetente politibetjente fra København, som blandt andet fik til opgave at bekæmpe de forbudte julestuer. Da den ene døde, nægtede skrædderlavet at bære ham til graven, da man anså politibetjente for at være lige så "uærlige" som de forbrydere, de kom i berøring med.
+I Aarhus klagede byfogden [[Oluf Andersen Løche]] i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte politiforordningen mod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i sit embede som politimester. I 1730 blev byfogeden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre [[Vægtere i Aarhus|vægtere]], som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 fik to bytjenere til opgave at assistere den ny byfoged [[Oluf Løche]] som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over. I 1739 havde byfogden fået ansat to mere kompetente politibetjente fra København, som blandt andet fik til opgave at bekæmpe de forbudte julestuer. Da den ene døde, nægtede skrædderlavet at bære ham til graven, da man anså politibetjente for at være lige så "uærlige" som de forbrydere, de kom i berøring med.
 I 1800-tallets midte var det ikke blevet meget bedre. De var kun tre politibetjente, hvoraf den ene også drev landbrug og var postkusk, mens de to andre var et par gamle, affældige skomagere. Deres arbejde bestod i at gå en runde fra [[Studsgades Port]] til [[Møllestien]], men det gik i et adstadigt tempo, og af og til holdt de pause på et værtshus. Det var et ordenspoliti, mens opklaringsarbejdet blev forestået af byfogden og hans fuldmægtig.
@@ Linje 80: / Linje 80: @@
 I 1925 fik statsbetjent Laursen og politifuldmægtig [[Einar Hoeck (1891-)|Einar Hoeck]] etableret et Kriminalmuseum på loftet af politistationen i det gamle rådhus. Samlingen var påbegyndt af politiassistent Hauerbach og bestod blandt andet af mordvåben, tyveværktøj, falske penge og forbryderfotos. Under besættelsen forsvandt en stor del af samlingen, da Gestapo holdt til på politistationen. I 1955 begyndte den da pensionerede politiassistent [[Poul Ruggaard Porse]] at genopbygge samlingen, som i dag befinder sig i Politigårdens kælder og kun undtagelsesvis kan ses efter aftale.
-=== Byfogder og politimestre i Aarhus 1701-1919 ===
+=== Byfogeder og politimestre i Aarhus 1701-1919 ===
 * '''[[Oluf Andersen Løche]]''' 1701-1732
 * '''[[Oluf Løche]]''' 1732-1750
@@ Linje 94: / Linje 94: @@
 * '''[[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)|Hans Astrup Fleischer]]''' 1818-1847
 * '''[[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]]''' 1848-1853
-* '''[[Hans Rudolph von Scholten]]''' – 1853-1866
+* '''[[Hans Rudolph von Scholten]]''' 1853-1866
-* '''[[Louis Hammerich]]''' 1867-1877
+* '''[[Louis Hammerich (1830-1916)|Louis Hammerich]]''' 1867-1877
 * '''[[Christian Julius Thorup]]''' 1878-1895
 * '''[[Christian Magdalus Jespersen (1852-1914)|Christian Magdalus Jespersen]]''' 1895-1908