Nytår i Aarhus: Forskelle mellem versioner
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
===Store Torv, optøjer og politistave=== | ===Store Torv, optøjer og politistave=== | ||
[[Fil:Nytårsløjer 1951.jpg| | [[Fil:Nytårsløjer 1951.jpg|350px|thumb|righ|Nytårsløjer på [[Strandvejen]] den 1. januar 1951.]] | ||
I midten af 1800-tallet samlede folk sig nytårsaften på [[Store Torv]] og [[Lille Torv]], og her kunne festlighederne gå ganske voldsomt for sig. | I midten af 1800-tallet samlede folk sig nytårsaften på [[Store Torv]] og [[Lille Torv]], og her kunne festlighederne gå ganske voldsomt for sig. | ||
| Linje 47: | Linje 47: | ||
== Nytårsfesterne flytter indendørs 1914-1945 == | == Nytårsfesterne flytter indendørs 1914-1945 == | ||
[[Fil:000139459 l.jpg|300px|thumb|right|Bordbombe fyres af ved privat nytårsfest i 1949. Fotograf: Ib Hansen, 1949, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Nytåret, som vi kender det i dag, blev til mellem de to verdenskrige. Hvor nytåret tidligere havde været præget af gadeoptøjer, rykkede festen indendørs i byens natklubber og de private hjem. | Nytåret, som vi kender det i dag, blev til mellem de to verdenskrige. Hvor nytåret tidligere havde været præget af gadeoptøjer, rykkede festen indendørs i byens natklubber og de private hjem. | ||
=== Revolutionært nytår === | === Revolutionært nytår === | ||
Nytårsaften 1914 kom det i Aarhus til nogle usædvanligt voldsomme optøjer, hvor to politibetjente blev hårdt sårede af kanonslag, så den ene mistede sit øje. Som reaktion på optøjerne blev salg af fyrværkeri totalt forbudt indtil 1918. Det kommunale fyrværkeri på havnen blev også aflyst, da det stik imod hensigten havde forøget uroen. Debatten fik politiske undertoner, da den socialdemokratiske avis Demokraten anklagede [[André Grove Hauerbach|politiassistent Hauerbach]] for at have fremprovokeret uroen med sin iltre opførsel. Omvendt beskyldte Stiftstidende det socialdemokratiske byrådsmedlem [[Niels Jensen]], som stod for havnefyrværkeriet, for at have opildnet til optøjerne og endda deltaget i dem. | Nytårsaften 1914 kom det i Aarhus til nogle usædvanligt voldsomme optøjer, hvor to politibetjente blev hårdt sårede af kanonslag, så den ene mistede sit øje. Som reaktion på optøjerne blev salg af fyrværkeri totalt forbudt indtil 1918. Det kommunale fyrværkeri på havnen blev også aflyst, da det stik imod hensigten havde forøget uroen. Debatten fik politiske undertoner, da den socialdemokratiske avis Demokraten anklagede [[André Grove Hauerbach|politiassistent Hauerbach]] for at have fremprovokeret uroen med sin iltre opførsel. Omvendt beskyldte Stiftstidende det socialdemokratiske byrådsmedlem [[Niels Jensen]], som stod for havnefyrværkeriet, for at have opildnet til optøjerne og endda deltaget i dem. | ||
| Linje 86: | Linje 84: | ||
==Nytår 1925-1926== | ==Nytår 1925-1926== | ||
[[Fil:Clipboard 12-17-2025 01.jpg|350px|thumb|right|Forsiden til den hedengangne Aarhus-avis [[Demokraten]] 31. december 1925.]] | |||
=== Kronen på himmelflugt === | === Kronen på himmelflugt === | ||
Første Verdenskrig var ved årsskiftet 1925 ikke blot frisk i erindringen, men havde stadig direkte konsekvens for hele Europa. Europa var i en økonomisk krise, og som følge heraf blev en ny valutalov vedtaget i Danmark i slutningen af 1924. Valutaloven fastslog blandt andet, at kronekursen indtil 1. januar 1927 skulle føres op mod 70 i et forsøg på at hæve og stabilisere værdien for den danske krone. | Første Verdenskrig var ved årsskiftet 1925 ikke blot frisk i erindringen, men havde stadig direkte konsekvens for hele Europa. Europa var i en økonomisk krise, og som følge heraf blev en ny valutalov vedtaget i Danmark i slutningen af 1924. Valutaloven fastslog blandt andet, at kronekursen indtil 1. januar 1927 skulle føres op mod 70 i et forsøg på at hæve og stabilisere værdien for den danske krone. | ||
| Linje 112: | Linje 111: | ||
Også byens foreninger afholdt forskellige nytårsarrangementer. [[Aarhus Amatør Cykelklub]] afholdt for eksempel stor nytårsfest i [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]] i [[Riis Skov]], som til lejligheden var pyntet med dekorationer og illuminationer. Til festen var desuden en bod med serpentiner, konfetti og tyrkerhuer, der – sammen med det store orkester – gjorde aftenen lidt festligere. | Også byens foreninger afholdt forskellige nytårsarrangementer. [[Aarhus Amatør Cykelklub]] afholdt for eksempel stor nytårsfest i [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]] i [[Riis Skov]], som til lejligheden var pyntet med dekorationer og illuminationer. Til festen var desuden en bod med serpentiner, konfetti og tyrkerhuer, der – sammen med det store orkester – gjorde aftenen lidt festligere. | ||
Efter nytårsaften kunne byens aviser samlet rapportere om en stille og rolig nytårsaften. Roen skyldtes især, at det var forbudt at skyde fyrværkeri af, så fejringerne foregik indendørs på restaurationer og i private hjem. I løbet af aftenen og natten måtte ordensmagten kun gribe ind ganske få gange. Dagen efter kunne [[Aarhus Politi|politiet]] melde om en knust rude på [[Café Ny Rosenborg]] i [[Skolegade]] efter lidt værtshusuorden, seks-syv overstadige nytårsgæster i [[Mejlgade]], der havde været en tur i detentionen, samt en enkelt anden herre som måtte sendes til udpumpning på kommunehospitalet. | Efter nytårsaften kunne byens aviser samlet rapportere om en stille og rolig nytårsaften. Roen skyldtes især, at det var forbudt at skyde fyrværkeri af, så fejringerne foregik indendørs på restaurationer og i private hjem. I løbet af aftenen og natten måtte ordensmagten kun gribe ind ganske få gange. Dagen efter kunne [[Aarhus Politi|politiet]] melde om en knust rude på [[Café Ny Rosenborg]] i [[Skolegade]] efter lidt værtshusuorden, seks-syv overstadige nytårsgæster i [[Mejlgade]], der havde været en tur i detentionen, samt en enkelt anden herre som måtte sendes til udpumpning på kommunehospitalet. | ||
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | ||