Krathusvej 3: Forskelle mellem versioner

No edit summary
Tag: Manuel tilbagerulning
No edit summary
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 45: Linje 45:
Elmgreen solgte i 1923 Krathuset til [[Sygekassen i Aarhus|Sygekassen Aarhus]], der omdannede herskabsvillaen til et rekonvalescenthjem for kvinder. Rekonvalescenthjemmet var det første af sin art i Danmark og var et sted, hvor kvinder kunne bo og opholde sig for at genvinde kræfter efter sygdom og behandling.  
Elmgreen solgte i 1923 Krathuset til [[Sygekassen i Aarhus|Sygekassen Aarhus]], der omdannede herskabsvillaen til et rekonvalescenthjem for kvinder. Rekonvalescenthjemmet var det første af sin art i Danmark og var et sted, hvor kvinder kunne bo og opholde sig for at genvinde kræfter efter sygdom og behandling.  


Sygekassen Aarhus var den mest velstillede sygekasse i Aarhus Amt, og det var til oprindeligt kun dennes medlemmer der kunne gøre brug af rekonvalescenthjemmet. Med tiden kunne medlemmer fra alle 54 sygekasser under Centralforeningen af Sygekasser i Aarhus Amt benytte hjemmet.
Sygekassen Aarhus var den mest velstillede sygekasse i Aarhus Amt, og det var til oprindeligt kun dennes medlemmer, der kunne gøre brug af rekonvalescenthjemmet. Med tiden kunne medlemmer fra alle 54 sygekasser under Centralforeningen af Sygekasser i Aarhus Amt benytte hjemmet.


Krathuset havde siden dets åbning som rekonvalescenthjem været fuldt belagt. I 1928 købte Centralforeningen derfor grosserer [[Aage Kier]]s sommerbolig og omdannede den til et nyt rekonvalescenthjem der som noget nyt også tog imod mandlige medlemmer. Det nye rekonvalescenthjem kom til at hedde Ny Krathus.
Krathuset havde siden dets åbning som rekonvalescenthjem været fuldt belagt. I 1928 købte Centralforeningen derfor grosserer [[Aage Kier (1888-1941)|Aage Kiers]] sommerbolig, der lå ved siden af og omdannede den til et nyt rekonvalescenthjem, der, som noget nyt, også tog imod mandlige medlemmer. Det nye rekonvalescenthjem kom til at hedde Ny Krathus.


=== En del af sindssygehospitalet ===
=== En del af sindssygehospitalet ===

Nuværende version fra 20. nov. 2025, 09:21

Krathusvej 3
000492216 l.jpg
Villaen Krathuset på Krathusvej. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.

Indlæser kort...

Detaljeret information
Adresse
Adresse Krathusvej 3 Sogn Risskov Sogn Matrikel nr. 6c, Vejlby By, Risskov
Bygning
Navn Krathuset Type Fritliggende enfamiliehus Arkitektonisk stil Historicisme Opført Ca. 1873

Krathusvej 3 er en villa ved navn Krathuset i Risskov tæt ved skovbrynet til Riis Skov.

Villaen er opført for brændevinsfabrikanten og politikeren Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg omkring 1873.

Liisberg var en af de allerførste til at flytte sommerteltpælene fra midtbyen til Risskov. Liisberg var en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, og det var da heller ikke nogen lille rønne, men en stor pragtvilla Liisberg fik opført i Risskov. Villaen, der dengang blev kaldt Liisbergs landsted, blev opført omkring 1873.

Kort forinden havde en anden Aarhus rigsmand, Jens Christian Filtenborg (1829-1891), opført villaen Bella Vista på nuværende Tjørnevej 6A/6B.

På dette tidspunkt hed Risskov slet ikke Risskov endnu, men området blev stadig kaldt Vejlby Krat. Krattet grænsede op mod Riis Skov og var således den mest bynære del af det kommende Risskov.

Liisbergs villa blev opført efter italiensk inspiration i den såkaldte historicistiske stil med røde mursten, hvide søjleudsmykninger og gesimser. Huset blev kaldt Krathuset, og vejen, huset lå ved, kom til at hedde Krathusvej.

I 1909 blev Krathuset solgt til bankdirektør Jacob Brandt, der 10 år senere satte det til salg og i 1920 solgte herskabsvillaen til direktør og konsul Arnold Elmgreen for 75.000 kr.

Rekonvalescenthjem

Elmgreen solgte i 1923 Krathuset til Sygekassen Aarhus, der omdannede herskabsvillaen til et rekonvalescenthjem for kvinder. Rekonvalescenthjemmet var det første af sin art i Danmark og var et sted, hvor kvinder kunne bo og opholde sig for at genvinde kræfter efter sygdom og behandling.

Sygekassen Aarhus var den mest velstillede sygekasse i Aarhus Amt, og det var til oprindeligt kun dennes medlemmer, der kunne gøre brug af rekonvalescenthjemmet. Med tiden kunne medlemmer fra alle 54 sygekasser under Centralforeningen af Sygekasser i Aarhus Amt benytte hjemmet.

Krathuset havde siden dets åbning som rekonvalescenthjem været fuldt belagt. I 1928 købte Centralforeningen derfor grosserer Aage Kiers sommerbolig, der lå ved siden af og omdannede den til et nyt rekonvalescenthjem, der, som noget nyt, også tog imod mandlige medlemmer. Det nye rekonvalescenthjem kom til at hedde Ny Krathus.

En del af sindssygehospitalet

Sindssygehospitalet Risskov overtog i 1953 Ny Krathus, der blev indrettet til Hjernepatologisk Institut. I 1954 solgte Centralforeningen også Krathuset til Indenrigsministeriet, Direktoratet for Statens Sindssygehospitaler.

Krathuset fungerede formentlig herefter i en periode som lægebolig for det tætvedliggende psykiatriske hospital.

Skiftende funktioner

I 1989 blev Krathuset omdannet til en specialskole for kontakthæmmede og autistiske børn under Århus Amt. Den blev kaldt Skolen på Krathusvej.

Senere rykkede Behandlingshjemmet Dalgaarden ind i Krathuset, hvor der i 1993 boede 10 børn i alderen 7-16 år. Døgnafdelingen Krathuset, en del af behandlingshjemmet, blev sidenhen flyttet ud tæt ved Moesgård Skov.

Langagerskolen har måske også kortvarigt været huset her.

I år 2000 overtog Taleinstitutet Krathuset, hvor der blev rykket læseklasser ind.

Godt 100 år efter det sidst havde være en privat bolig, blev Krathuset i 2019 omdannet til privatvilla.


Krathusvej 3 på AarhusArkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Krathusvej_3

Litteratur og kilder