Adolf Speyer (1838-1901): Forskelle mellem versioner

Forsikringsmand '''Adolf Speyer''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 6. januar 1879 - 31. december 1890 for de [[Højestbeskattede]].  

 

Forældre: Stiftsfysikus Carl Ludvig Speyer og hustru Sara Simonsen.

Gift 16. november 1869 i København med Clara Margrethe Mathilde Geltzer, født 29. oktober 1840 i Rendsborg, død 11. februar 1912 på Frederiksberg, datter af oberst Johannes Lauritz Hyllerup Geltzer og hustru Eisabe Clara Durviger.

Adolf Speyer tog juridisk embedseksamen i 1862. Herefter virkede han som sagførerfuldmægtig i København fra 1865 til 1867, da han blev reserveintendant i hæren. I 1868 kom han som intendant til 2. dragonregiment og i 1872 til generalkommandointendanturen. Pr. 1. august 1873 trådte han uden for nummer for at overtage stillingen som forretningsfører for Brandforsikringsselskabet "Jylland" i Aarhus. Da selskabet i 1900 blev sluttet sammen med "Danmark", fulgte Speyer med til hovedstaden som kommitteret.  

Speyer sad i Aarhus Byråd fra 6. januar 1879 til 31. december 1890. Han hørte til dem, der tidligt havde en fornemmelse af byens fremtidsmuligheder, og som ordfører ved fremlæggelsen af budgettet holdt han årligt en stor tale i rådet, hvor han aldrig forsømte at påpege de enkelte foranstaltningers betydning for den kommende udvikling. Han var initiativtageren til bygningen af [[Skt. Clemens Bro|Clemensbro]], han udarbejdede planer for byens udvidelse og bebyggelse, og det var ham, der første gang i byrådet stillede forslag om åens overdækning fra [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbro]] til [[Mindebro]]. Sin interesse for byens trivsel bevarede han efter sin udtræden, og endnu efter at være flyttet til København var han sammen med venner optaget af at bane vejen for et kommende [[Aarhus Universitet|Universitet i Aarhus]]. ''"Han var en Jyde, en Aarhusianer, vi kan være stolte af"'', skrev [[Aarhus Stiftstidende]] i sin nekrolog. Nogen folkelig type synes Speyer ikke at have været. Bankdirektør [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)|Harald Skovby]] kalder ham i et brev af 17. november 1889 til digteren Carl Ploug en dannet og forstandig mand, ''"men han er ikke populær og ikke kendt i det brede lag"''.