Jørgen Skeel (1578-1631): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "'''Jørgen Skeel''' var en østjysk adelsmand, der var arving til adskillige gårde og landområder. Født 13. maj 1578 på Fussingø Slot nær Viborg, død 19. juli 1631 på Hvidkilde Gods ved Svendborg. Søn af Christen Skeel (1543-1595) og hustru Margrethe Ottesdatter Brahe (1551-1614). Det gør hans den kendte astronom Tycho Brahe (1546-1601) til Jørgens Skeels morbror. Gift første gang 29. september 1607 med Kirsten Lunge (1581-1609), datter af adelsmande...")
 
No edit summary
 
(10 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Jørgen Skeel''' var en østjysk adelsmand, der var arving til adskillige gårde og landområder.
<div class="tright">{{#display_map:
56.43793562114516,10.344414989413826~[[Gammel Estrup]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.43793562114516,10.344414989413826
|align=right
}}</div>


Født 13. maj 1578 på Fussingø Slot nær Viborg, død 19. juli 1631 på Hvidkilde Gods ved Svendborg.
[[Fil:Jørgen Skeel.png|350px|thumb|Kobberstik med portræt af Jørgen Skeel (1578-1631). Kunstner Jacob Folkema (1692-1767), 1746, Det Kgl. Biblioteks billedsamling.]]


Søn af [[Christen Skeel (1543-1595)]] og hustru Margrethe Ottesdatter Brahe (1551-1614). Det gør hans den kendte astronom Tycho Brahe (1546-1601) til Jørgens Skeels morbror.
'''Jørgen Skeel''' (født den 13. maj 1578 på [[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune|Fussingø Slot]], død den 19. juli 1631 på Hvidkilde Gods) var en adelsmand, der var arving til adskillige gårde og landområder i Jylland.


Gift første gang 29. september 1607 med Kirsten Lunge (1581-1609), datter af adelsmanden Ove Christoffersen Lunge til Odden.<br>Gift anden gang 1. maj 1614 med Jytte Brock (1595-1640), datter af adelmanden Esge (Eske) Brok til Estrup.<br> Med sine hustruer fik Jørgen Skeel i alt seks børn, hvoraf kun den yngste, [[Christen Skeel (1623-1688)|Christen 'den rige' Skeel (1623-1688)]] levede et langt liv.
Han var søn af [[Christen Skeel (1543-1595)|Christen Skeel]] og hustru Margrethe Ottesdatter Brahe (1551-1614), datter af Otte Brahe (1518-1571) og Beate Clausdatter Bille (1526-1605). Det gør den kendte astronom Tycho Brahe (1546-1601) til Jørgens Skeels morbror. Jørgen Skeel var desuden bror til de betydningsfulde adelsmænd [[Albret Skeel (1572-1639)|Albret Skeel]] og [[Otte Skeel (1576-1634)|Otte Skeel]].


Jørgen Skeel gik på Aarhus Skole fra 1587 sammen med sin bror [[Otte Skeel (1605-1644)]]. I 1590 rejse han udenlands og var bl.a. i Strasbourg, Frankrig, Italien og Tyskland. Inden århundredeskiftet kom han hjem og var år 1600-1607 hofjunker. Gennem denne post ledsagede han jævnligt gesandtskaber udenlands.
Gift første gang den 29. september 1607 i Viborg med Kirsten Lunge (1581-1609), datter af adelsmanden [[Ove Christoffersen Lunge (1548-1601)|Ove Christoffersen Lunge]] til Odden.


Fra 27. juni 1607 til 16. oktober 1627 var han lensmand på Kalø, i 1609 blev han løjtnant ved morbroderens Knud Brahes kompagni. Her udmærkede han sig i 1611 under Kalmarkrigen, hvorefter han i 1612-29 bestred posten som ritmester over den hvide fane og i 1616 blev ridder af den væbnede arm.
Gift anden gang den 1. maj 1614 med Jytte Brock (1595-1640), datter af adelmanden [[Esge Brok (1578-1631)|Esge Brok]] til Estrup. Gennem dette ægteskab tilegnede Jørgen Skeel sig godset Gammel Estrup, som hans efterkommere sidenhen beboede i århundreder, hvormed slægten fik tilhørsforhold til Østjylland og det nært liggende Aarhus.


I 1626 ledsagede han kongen til Tyskland, hvorefter han i 1627 blev rigsmarsk. I 1629 blev han lensmand på Vestervig.
Med sine hustruer fik Jørgen Skeel i alt seks børn, hvoraf kun den yngste, [[Christen Skeel (1623-1688)|Christen 'den rige' Skeel]] levede et langt liv.


Jørgen Skeel har både en [[Gravminder i Aarhus Domkirke|gravsten og et epitaf]] til sin ære i [[Aarhus Domkirke]].
Jørgen Skeel gik på [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Skole]] fra 1587 sammen med sin bror Otte Skeel. I 1590 rejse han udenlands og var bl.a. i Strasbourg, Frankrig, Italien og Tyskland. Han kom hjem i 1598 og blev i perioden 1600-1607 hofjunker. Gennem denne post ledsagede han jævnligt gesandtskaber udenlands og fulgte i 1606 kong Christian 4. på en rejse til England.
 
Fra den 27. juni 1607 til den 16. oktober 1627 var han lensmand på Kalø, i 1609 blev han løjtnant ved morbroderen [[Knud Brahe (1554-1601)|Knud Brahes]] kompagni. Her udmærkede han sig i 1611 under Kalmarkrigen, hvorefter han i fra 1612 til 1629 bestred posten som ritmester over den hvide fane. I 1616 blev han ridder af den væbnede arm, hvilket var et symbol for den ridderorden, som Christian 4. havde oprettet og uddelte i 1616 for hæderfulde bedrifter under Kalmarkrigen 1611-1613.
 
I 1626 ledsagede han kongen til Tyskland og blev i 1627 udnævnt til rigsmarsk. I 1629 blev han lensmand på Vestervig.
 
Jørgen Skeel har både en [[Gravminder i Aarhus Domkirke|gravsten og et epitaf]], der mindes ham og hans hustruer, i [[Aarhus Domkirke]].


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Dansk biografisk Lexikon, XVI. bind: "Skarpenberg - Sveistrup" på runeberg.org, http://runeberg.org/dbl/16/0030.html
*finnholbek.dk om Jørgen Skeel, https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I15325&tree=2
*finnholbek.dk om Jørgen Skeel, https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I15325&tree=2
*Gammel Estrups hjemmeside om godsets ejere, https://gammelestrup.dk/om-museet/historien/gammel-estrups-ejere/
[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]

Nuværende version fra 1. sep. 2025, 11:27

Indlæser kort...
Kobberstik med portræt af Jørgen Skeel (1578-1631). Kunstner Jacob Folkema (1692-1767), 1746, Det Kgl. Biblioteks billedsamling.

Jørgen Skeel (født den 13. maj 1578 på Fussingø Slot, død den 19. juli 1631 på Hvidkilde Gods) var en adelsmand, der var arving til adskillige gårde og landområder i Jylland.

Han var søn af Christen Skeel og hustru Margrethe Ottesdatter Brahe (1551-1614), datter af Otte Brahe (1518-1571) og Beate Clausdatter Bille (1526-1605). Det gør den kendte astronom Tycho Brahe (1546-1601) til Jørgens Skeels morbror. Jørgen Skeel var desuden bror til de betydningsfulde adelsmænd Albret Skeel og Otte Skeel.

Gift første gang den 29. september 1607 i Viborg med Kirsten Lunge (1581-1609), datter af adelsmanden Ove Christoffersen Lunge til Odden.

Gift anden gang den 1. maj 1614 med Jytte Brock (1595-1640), datter af adelmanden Esge Brok til Estrup. Gennem dette ægteskab tilegnede Jørgen Skeel sig godset Gammel Estrup, som hans efterkommere sidenhen beboede i århundreder, hvormed slægten fik tilhørsforhold til Østjylland og det nært liggende Aarhus.

Med sine hustruer fik Jørgen Skeel i alt seks børn, hvoraf kun den yngste, Christen 'den rige' Skeel levede et langt liv.

Jørgen Skeel gik på Aarhus Skole fra 1587 sammen med sin bror Otte Skeel. I 1590 rejse han udenlands og var bl.a. i Strasbourg, Frankrig, Italien og Tyskland. Han kom hjem i 1598 og blev i perioden 1600-1607 hofjunker. Gennem denne post ledsagede han jævnligt gesandtskaber udenlands og fulgte i 1606 kong Christian 4. på en rejse til England.

Fra den 27. juni 1607 til den 16. oktober 1627 var han lensmand på Kalø, i 1609 blev han løjtnant ved morbroderen Knud Brahes kompagni. Her udmærkede han sig i 1611 under Kalmarkrigen, hvorefter han i fra 1612 til 1629 bestred posten som ritmester over den hvide fane. I 1616 blev han ridder af den væbnede arm, hvilket var et symbol for den ridderorden, som Christian 4. havde oprettet og uddelte i 1616 for hæderfulde bedrifter under Kalmarkrigen 1611-1613.

I 1626 ledsagede han kongen til Tyskland og blev i 1627 udnævnt til rigsmarsk. I 1629 blev han lensmand på Vestervig.

Jørgen Skeel har både en gravsten og et epitaf, der mindes ham og hans hustruer, i Aarhus Domkirke.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Jørgen_Skeel_(1578-1631)&oldid=99083"