Århuskolonien: Forskelle mellem versioner

I foråret 1931 indkaldte skoledirektør Hans Peter Sejerholt [[Århus Lærerforening]] og [[Århus Lærerindeforening]] til en drøftelse af mulighederne for at etablere en svagbørnskoloni for de aarhusianske elever fra kommuneskolerne. De to lærerforeninger påtog sig sammen opgaven.  

Allerede i 1932 blev det første svagbørnshold udsendt til lånt lejr på Bogensholm ved Ebeltoft Vig.  

Der blev blandt de aarhusianske lærere hurtigt arbejdet for at skabe økonomi for et byggeri af egen koloni. I den forbindelse fik de to lærerforeninger biografbevilling til at drive [[Kosmorama]] på [[Store Torv]] 11. Idéen var, at biografen skulle fungere som indtægtskilde for kolonivirksomheden. I 1933 kunne stadsarkitekt Fr. Dreiby påbegyndte tegning af den nye kolonibygning. Til placeringen af kolonien valgtes en fem tønder land stor grund på Ahl Strand ved Ebeltoft.  

I vinteren 1934-35 blev kolonien bygget, og den kunne indvies den 18. maj 1935.  

Herefter blev der hver sommer udsendt to drengehold og et pigehold. Det var børn med mangelsygdomme, kirtelsyge, underernæring og lignende sygdomme, der deltog på koloniholdene.  

Den tyske besættelsesmagt beslaglagde i 1944 kolonien til brug for tyske soldater. I 1945 rykkede tyske flygtninge ind på kolonien. Først i foråret 1946 blev Århuskolonien igen givet tilbage til lærerforeningerne.  

Frem til 1962 fungerede Århuskolonien som svagbørnskoloni. Samme år blev de to lærerforeninger slået sammen til én forening, Århus Lærerforening, og i den anledning ændredes navnet svagbørnskolonien til Sommerferiekolonien Århuskolonien.  

Fra januar 1979 blev Århuskolonien gjort til Den Selvejende Institution Ahl Strand og blev hermed løsrevet fra Århus Lærerforening. I 1984 solgtes Kosmorama, og midlerne blev anbragt således, at afkastet fremover skulle drive Århuskolonien. Til at varetage disse midler blev Ahlfonden etableret.  

Der udsendes årligt fem hold af 48 elever fra 3.-6. klasse i de aarhusianske folkeskoler.