Anonym

Den tyske besættelse: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
 
(11 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Danmark var i forbindelse med 2. verdenskrig besat af tyskerne fra 9. april 1940 til 5. maj 1945. Aarhus var som både havne- og jernbaneby strategisk vigtig for tyskerne, og i løbet af besættelsen fem år passerede tusindvis af tyske soldater ind og ud af Aarhus.
===9. april 1940===
”Den 9. April om Morgenen blev Byens Indbyggere vækket ved Støjen fra store Sværme af rovgridske tyske Flyvemaskiner, der truende strøg hen over Byen.” Sådan blev besættelsen af Danmark i 1940 beskrevet, fra aarhusiansk perspektiv, lige efter krigens ophør.
”Den 9. April om Morgenen blev Byens Indbyggere vækket ved Støjen fra store Sværme af rovgridske tyske Flyvemaskiner, der truende strøg hen over Byen.” Sådan blev besættelsen af Danmark i 1940 beskrevet, fra aarhusiansk perspektiv, lige efter krigens ophør.


Linje 7: Linje 10:
Først dagen efter, den 10. april, ankom omkring 250 tyske soldater til Aarhus. Officererne blev indkvarteret på [[Hotel Royal]], de menige på [[Infanterikasernen|Høegh-Guldberg Gades kaserne]] og [[Læssøesgades Skole]], og der blev gjort klar til yderligere 200 på [[Langelandsgades Kaserne|Langelandsgade]]s og [[Vester Allé Kaserne|Vester Allé]]s kaserner. De 180 danske soldater, der var indkvarteret i Aarhus, flyttede til [[Aarhus Vandrerhjem|vandrerhjemmet i Risskov]] og senere til Forsørgelsesvæsenets bygning på Vester Allé, [[Fattiggården|den tidligere fattiggård]]. Tyskernes hovedkvarter blev indrettet i [[Regina-bygningen]] midt i byen, hvor det lå krigen ud.
Først dagen efter, den 10. april, ankom omkring 250 tyske soldater til Aarhus. Officererne blev indkvarteret på [[Hotel Royal]], de menige på [[Infanterikasernen|Høegh-Guldberg Gades kaserne]] og [[Læssøesgades Skole]], og der blev gjort klar til yderligere 200 på [[Langelandsgades Kaserne|Langelandsgade]]s og [[Vester Allé Kaserne|Vester Allé]]s kaserner. De 180 danske soldater, der var indkvarteret i Aarhus, flyttede til [[Aarhus Vandrerhjem|vandrerhjemmet i Risskov]] og senere til Forsørgelsesvæsenets bygning på Vester Allé, [[Fattiggården|den tidligere fattiggård]]. Tyskernes hovedkvarter blev indrettet i [[Regina-bygningen]] midt i byen, hvor det lå krigen ud.


=== Danmark under besættelsen: Samarbejdspolitk og modstand ===
=== Samarbejdspolitik og modstand ===
Den tyske besættelse af Danmark fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945 bragte verdenshistorien ind i lokalhistorien, og forholdene på landsplan svarede stort set til situationen i Aarhus.
Den tyske besættelse af Danmark fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945 bragte verdenshistorien ind i lokalhistorien, og forholdene på landsplan svarede stort set til situationen i Aarhus.


Linje 16: Linje 19:
De første dødsdomme for sabotage førte til omfattende strejker og uroligheder i august 1943, også kaldet folkestrejken. Da tyskerne satte hårdt mod hårdt, blev resultatet en politisk krise, der endte med, at regeringen gik af uden efterfølger, hvorefter Danmark blev styret af embedsmænd. Modstandsfolkene undgik helst at ramme tyske soldater, da hovedmålene var sabotage og illegal presseaktivitet, men tyskvenlige angivere og infiltrationsagenter, under ét kaldet "stikkere", levede livet farligt.
De første dødsdomme for sabotage førte til omfattende strejker og uroligheder i august 1943, også kaldet folkestrejken. Da tyskerne satte hårdt mod hårdt, blev resultatet en politisk krise, der endte med, at regeringen gik af uden efterfølger, hvorefter Danmark blev styret af embedsmænd. Modstandsfolkene undgik helst at ramme tyske soldater, da hovedmålene var sabotage og illegal presseaktivitet, men tyskvenlige angivere og infiltrationsagenter, under ét kaldet "stikkere", levede livet farligt.


Sabotage og stikkerlikvideringer blev gengældt ved, at grupper af tyskvenlige danskere begik terror mod civilsamfundet med bombeattentater - de såkaldte [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]] og clearingmord på sagesløse personer. Stort set alle angrebene blev udført af den tysksympatiserende [[Petergruppe]], med den aarhusianske [[Bothildsen]] i spidsen. Voldsspiralen og lovløsheden fik en tand til, da tyskerne den 19. september 1944 arresterede det danske [[Aarhus Politi|politi]]. Tyskerne tillod oprettelsen af uniformerede, ubevæbnede borgerværn, men overtog selv den væbnede ordensmagt og tilsidesatte det danske retsvæsen.
Sabotage og stikkerlikvideringer blev gengældt ved, at grupper af tyskvenlige danskere begik terror mod civilsamfundet med bombeattentater - de såkaldte [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]] og clearingmord på sagesløse personer. Stort set alle angrebene blev udført af den tysksympatiserende [[Petergruppen]], med den aarhusianske [[Bothildsen]] i spidsen. Voldsspiralen og lovløsheden fik en tand til, da tyskerne den 19. september 1944 arresterede det danske [[Aarhus Politi|politi]]. Tyskerne tillod oprettelsen af uniformerede, ubevæbnede borgerværn, men overtog selv den væbnede ordensmagt og tilsidesatte det danske retsvæsen.


=== Forordninger og forholdsregler ===
=== Forordninger og forholdsregler ===
Linje 31: Linje 34:


=== Tyske indkvarteringer ===
=== Tyske indkvarteringer ===
[[Fil:000276635 l.jpg|350px|thumb|right|[[Samsøgades Skole]] var en af de skole, som den tyske besættelsesmagt beslaglagde. Her et Hitlercitat på væggen i Samsøgades Skole. Efter befrielsen blev der ryddet op på de kommunale skoler, som var blevet hærget under tyskernes ophold. Her er et citat af Hitler skrevet på væggen for at styrke soldaternes moral: "Wir werden uns so stähleiz daß jeder Sturm uns stark findet" Vi vil blive så stålsatte, at hver storm vil finde os stærke). Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 17. maj 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
De første par år af besættelsen forløb relativt fredeligt i Aarhus. Der foregik et vist samarbejde mellem bystyret og besættelsesmagten. Endnu var det begrænset, hvor mange tyske soldater byen husede, og det lykkedes som regel at finde indkvartering til tyskerne, uden de store problemer.
De første par år af besættelsen forløb relativt fredeligt i Aarhus. Der foregik et vist samarbejde mellem bystyret og besættelsesmagten. Endnu var det begrænset, hvor mange tyske soldater byen husede, og det lykkedes som regel at finde indkvartering til tyskerne, uden de store problemer.


Linje 66: Linje 70:
Heri ligger sandsynligvis forklaringen på, at tyskerne ikke besatte Aarhus Rådhus og heller ikke ransagede det, selv om [[Aarhus Byråd|byrådet]] så igennem fingrene med, at modstandsbevægelsen benyttede bygningen. Det ville i så fald også være forklaringen på, at tyskerne undlod at besætte kraftværkerne i Aarhus, men tværtimod lod et væbnet borgervagtværn holde kraftværkerne som en veritabel fæstning for at forhindre sabotage og bombeangreb.  
Heri ligger sandsynligvis forklaringen på, at tyskerne ikke besatte Aarhus Rådhus og heller ikke ransagede det, selv om [[Aarhus Byråd|byrådet]] så igennem fingrene med, at modstandsbevægelsen benyttede bygningen. Det ville i så fald også være forklaringen på, at tyskerne undlod at besætte kraftværkerne i Aarhus, men tværtimod lod et væbnet borgervagtværn holde kraftværkerne som en veritabel fæstning for at forhindre sabotage og bombeangreb.  


==Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945==
==Befrielsen==
===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945===
4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit.
4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit.


Linje 73: Linje 78:
Februar og marts 1945 blev Aarhus som nævnt ramt af adskillige alvorlige schalburgtageangreb. Alene over tre nætter i februar blev der sprængt bomber ved rådhuset, teateret og flere andre steder i midtbyen. Det var medlemmer af den såkaldte [[Petergruppe]], der stod bag. Værst gik det ud over [[Guldsmedgade]] 1-9, der næsten blev helt ødelagt. Her havde gruppen placeret en blanding af almindelige bomber og brandbomber. Syv blev dræbt i eksplosionerne og et forbipasserende vidne skudt. Petergruppen forsøgte også at sprænge [[Skt. Clemens Bro]] - det mislykkedes, men mange bygninger i nærheden blev beskadiget.  
Februar og marts 1945 blev Aarhus som nævnt ramt af adskillige alvorlige schalburgtageangreb. Alene over tre nætter i februar blev der sprængt bomber ved rådhuset, teateret og flere andre steder i midtbyen. Det var medlemmer af den såkaldte [[Petergruppe]], der stod bag. Værst gik det ud over [[Guldsmedgade]] 1-9, der næsten blev helt ødelagt. Her havde gruppen placeret en blanding af almindelige bomber og brandbomber. Syv blev dræbt i eksplosionerne og et forbipasserende vidne skudt. Petergruppen forsøgte også at sprænge [[Skt. Clemens Bro]] - det mislykkedes, men mange bygninger i nærheden blev beskadiget.  


===Befrielsen===
===Befrielsesdagene===
Som i resten af landet gik aarhusianerne på gaden, da befrielsesbudskabet lød om aftenen den 4. maj. Foran [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]] og på [[Bispetorvet]] blev der sunget ”Tipperary”, ”Kong Christian” og ”Der er et yndigt land”, og over hele byen blev der hejst flag. I vinduerne – efter fem års mørklægning – tændte man levende lys.
Som i resten af landet gik aarhusianerne på gaden, da befrielsesbudskabet lød om aftenen den 4. maj. Foran [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]] og på [[Bispetorvet]] blev der sunget ”Tipperary”, ”Kong Christian” og ”Der er et yndigt land”, og over hele byen blev der hejst flag. I vinduerne – efter fem års mørklægning – tændte man levende lys.


Linje 87: Linje 92:
Senere blev de interneret på [[Marselisborg Gymnasium]]. Flere af dem fik i de første dage en hård medfart, og i hvert fald en enkelt døde under afhøringerne.
Senere blev de interneret på [[Marselisborg Gymnasium]]. Flere af dem fik i de første dage en hård medfart, og i hvert fald en enkelt døde under afhøringerne.


[[Fil:Befrielsen, Poul Erik Sørensen, 05.1945.jpg|300px|thumb|right|Engelske soldater kører gennem [[Ryesgade]] i maj 1945.]]
===Hjemkomst, afrejse og gennemrejse===
I befrielsesdagene blev Aarhus grundet sin centrale position på infrastrukturnettet passeret af mange forskellige nationaliteter. Ud over de tyske soldater, var der eksempelvis briter, norske kz-fanger, russiske og polske krigsfanger, tyske civile flygtninge, Sverigesflygtninge, medlemmer af de Danske Brigader osv.
 
====Tyske soldater====
[[Fil:000161527 l.jpg|350px|thumb|right|Tyske soldater marcherer hjem mod Tyskland via Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) i [[Viby]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
Ved befrielsen var der omkring 280.000 tyske soldater i Danmark. Hjemsendelsen foregik til fods og blev koordineret fra det tyske hovedkvarter i Silkeborg i samarbejde med englænderne. Under vanlig stram tysk disciplin marcherede langt de fleste tyske soldater hjem inden for den første måned efter befrielsen. I Aarhus påbegyndte de tyske soldater hjemrejsen 8. maj – samme dag som briterne ankom til Aarhus.  
 
Tyskerne efterlod sig et større oprydningsarbejde; både af den mere materielle slags, som hærgede skoler og kaserner, og af den farligere slags som efterladte miner og våben. Byens borgere blev derfor i avisen advaret mod at gå ind på områder, som tyskerne havde forladt. Den 15. maj blev eksempelvis to tyske soldater dræbt under oprydningsarbejde i [[Marselisborgskovene]].
 
====Tyske flygtninge====
[[Fil:000372491 l.jpg|350px|thumb|right|Gravsted for søskendeparret Peter og Renate Hartwich, der blev hhv. et og to år gamle på [[Vestre Kirkegård]]. De to var blandt de hundredevis af tyske flygtninge, der mistede livet i Aarhus.]]
Da krigen sluttede, var der omtrent lige så mange tyske flygtninge, som der var tyske soldater i Danmark. Mens langt de fleste soldater marcherede hjem i løbet af maj måned, blev de tyske flygtninge i længere tid.
 
Flygtningene kom primært fra krigshærgede områder ved østfronten og var allerede ved ankomsten til Danmark udsultede, svækkede og modtagelige for sygdomme. På landsplan døde 17.000 tyske flygtninge på dansk jord – ud af dem var ca. 7.000 børn.
 
Alene i Aarhus døde 619 civile tyske flygtninge - heraf en stor procentdel børn - i løbet af ganske få måneder i 1945. De blev begravet på Vestre Kirkegård.


===Hjemkomst, afrejse og gennemrejse===
====De engelske befriere====
De 6-7000 tyske soldater, der befandt sig i Aarhus ved befrielsen, begyndte at forlade byen den 8. maj. De var kun én af mange grupper af mennesker, der i de dage enten rejste fra, kom tilbage til eller rejste igennem Aarhus. Det var norske kz-fanger, russiske og polske krigsfanger, tyske civile flygtninge, Sverigesflygtninge, medlemmer af de Danske Brigader osv.
[[Fil:000241789 l.jpg|350px|thumb|right|The Royal Dragoons passerer [[Frederiks Bro]] på [[Frederiks Allé]] 8. maj 1945. Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
Og så var der de længe ventede englændere. 8. maj 1945 trillede den britiske eskadron, The Royal Dragoons, ind i Aarhus ad Skanderborgvej og videre ned ad Frederiks Allé i forbindelse med. I alt ankom 140 mand i 40 krigskøretøjer efter at have kørt op gennem det krigshærgede Europa.


Og var der de længe ventede englændere. De ankom den 8. maj i form af et par hundrede mand af ”the Royal Dragoons”. Via [[de Mezas Vej]] og [[Frederiks Allé]] kørte de til Rådhuset, og hele vejen blev de hilst velkommen af tusindvis af aarhusianere med danske og engelske flag. Da englænderne om aftenen skulle spise på [[Hotel Royal]], var der forsamlet så mange mennesker, at en del af soldaterne måtte løftes ind ad vinduerne.
Briterne havde været ventet siden befrielsesbudskabet blev oplæst, men sent som om morgenen den 8. maj kunne byens aviser berette, at det stadig var uklart, om briterne overhovedet ville komme forbi Aarhus. Det var derfor under stor jubel, at højtalere byen over sidst på eftermiddagen kunne melde briternes ankomst. Tusindvis af aarhusianere var på gaden for at tage imod de britiske befriere. Da englænderne om aftenen skulle spise på [[Hotel Royal]], var der forsamlet så mange mennesker, at en del af soldaterne måtte løftes ind ad vinduerne.


Det var nogle kaotiske dage, dér i begyndelsen af maj 1945 – men det var en glædens tid. Selv [[AGF Fodbold|AGF]] tilsmiledes af lykken: Den 6. maj vandt de 4-1 over Randers Freja.
Det var nogle kaotiske dage, dér i begyndelsen af maj 1945 – men det var en glædens tid. Selv [[AGF Fodbold|AGF]] tilsmiledes af lykken: Den 6. maj vandt de 4-1 over Randers Freja.


====Polske krigsfanger====
[[Fil:000161544 l.jpg|350px|thumb|right|Polske krigsfanger ved [[Aarhus Ridehal]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Aarhus Ridehal]], der lå ved krydset ved [[Marselis Boulevard]] og [[Kongsvangs Allé]], var fra maj til slut september hjemsted for ca. 600 polske krigsfanger.
Polakkerne havde i 1939 været en del af den polske hær, der forgæves havde kæmpet imod Tysklands invasion af landet. Siden 1939 havde polakkerne været i forskellige arbejdslejre rundt i Europa, hvor de havde udført anlægsarbejde for tyskerne. I starten af maj 1945 var polakkerne på vej fra Norge til Sønderjylland, hvor de skulle arbejde på fæstninger. Grundet jernbanesprængninger strandede de i Aarhus, hvor de under bevogtning blev placeret i ridehallen. Her var de, da tyskerne kapitulerede, og lige efter befrielsen skabte det stor undring, hvad de hundredevis af polakker lavede i ridehallen.
Røde Kors var ansvarlig for polakkernes velbefindende i Aarhus, men både byens foreninger og helt almindelige aarhusianere sørgede over de næste måneder for underholdning og lækkerier til polakkerne, der kvitterede med blandt andet musikalsk underholdning. Da efteråret ramte Aarhus, blev det for koldt i ridehallen, og polakkerne blev placeret i tre missionshuse i byen - her i blandt [[Missionshuset Carmel]]. Først i december 1945 kunne polakkerne vende hjem til Polen. Omkring 200 valgte dog at emigrere til USA, Canada eller Australien.


====Norske krigsfanger====
[[Fil:000136582 l.jpg|350px|thumb|right|Norske krigsfanger ankommer til [[Aarhus Hovedbanegård]]. Ukendt fotograf, bragt i Aarhus Stiftstidende 3. juni 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
Den 2. juni trillede et særtog ind på [[Aarhus Hovedbanegård]] med 825 norske officerer. De blev modtaget af hundredvis af aarhusianere, der flagede med norske flag. De norske officerer havde siddet i koncentrationslejre i Tyskland, og hjemrejsen var egentlig blevet påbegyndt den 10. maj. Grundet rod i planlægningen gik der over 3 uger, før de atter havde nordisk jord under fødderne. I Aarhus blev de nu frie norske krigsfanger bespist med blandt andet skipperlabskovs og beslaglagt tysk rødvin i [[Aarhus-Hallen]], inden de med skib næste morgen sejlede resten af turen mod hjemlandet.


===Befrielsen på film===
==Befrielsen på film==
'''[http://aarhusfilm.dk/video/49234056#/video/49233320 Se film fra befrielsen i 1945]'''
'''[http://aarhusfilm.dk/video/49234056#/video/49233320 Se film fra befrielsen i 1945]'''


Linje 126: Linje 157:
*Jens Kaiser, "En by i frygt", Jyllands-Posten 21.3.2010.  
*Jens Kaiser, "En by i frygt", Jyllands-Posten 21.3.2010.  
*Jens Kaiser, "Da Århus fejrede friheden", Jyllands-Posten Århus 2.5.2010.
*Jens Kaiser, "Da Århus fejrede friheden", Jyllands-Posten Århus 2.5.2010.
*Jyllands-Posten, 6. maj 1945, ”Begivenhederne i Aarhus”


[[Kategori:Besættelsen]]
[[Kategori:Besættelsen]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]