Forside: Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
(25 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 6: Linje 6:
{| width="100%"
{| width="100%"
|-
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Skolevæsenet i Aarhus|Ugens wikiartikel: Det aarhusianske skolevæsen]]</h2>
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Evald Boesen Pedersen (1911-2000)|Ugens wikiartikel: DKB’s Lotter var klar til katastroferne]]</h2>


[[Fil:Ingerslevs Boulevards Skole, fotograf Hans Andersen Ebbesen, ca. 1904.jpg|centre|500px|thumb]]
[[Fil:000308661 l.jpg|centre|500px|thumb]]


I 1814 underskrev kong Frederik 6. fem skolelove, der tilsammen fastslog alle danske børns pligt til at deltage i undervisning. Som noget nyt kom der i 1814 en bestemmelse om, hvornår undervisningspligten trådte i kraft, nemlig når barnet fyldte 7 år, og den varede ved indtil konfirmationen.
I krisetider rykker vi sammen, for sammen er vi stærkere. Den største krise, som Danmark har været igennem de sidste 100 år, var [[Den tyske besættelse|den tyske besættelse]] af Danmark under 2. Verdenskrig. Et af de mange sammenhold, der udsprang af besættelsen, var [[Danske Kvinders Beredskab]], der med deres såkaldte ”Lotter” stod klar, så Danmark var forberedt på de store udfordringer.


De nye skolelove stillede også krav om regelmæssig skolegang, enten en halv dag fra mandag til lørdag eller en hel dag hver anden dag ugen igennem. Kravene til indholdet af undervisningen blev også øget. Alle børn skulle lære læsning og kristendom som hidtil, men nu skulle de også bl.a. have skrivning, regning og sang, hvis læreren ellers kunne synge.


[[Skolevæsenet i Aarhus|Læs mere om Skolevæsenet i Aarhus]]  
[[Danske Kvinders Beredskab|Læs mere om Danske Kvinders Beredskab]]  


| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>