Vor Frue Kloster: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
(27 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Vor Frue Kloster''' ligger midt i Århus og består af tre klosterfløje, der sammen med Vor Frue Kirke danner et firefløjet anlæg omkring en indre gårdhave. Langs med Kirkens nordlige mur ind mod gården er en del af den tidligere fratergang (klostergang) bevaret.
<div class="tright">{{#display_map:
56.15840982305769, 10.205079080119098~[[Vor Frue Kloster]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15840982305769, 10.205079080119098
|align=right
}}</div>
[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg|350px|thumb|right|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015]]
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Vor Frue Kloster''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kirker og synagoger'']]
'''Vor Frue Kloster''' ligger centralt i Aarhus med adresse på [[Klostergade]] 59 og består af tre klosterfløje, der sammen med [[Vor Frue Kirke]] danner et firefløjet anlæg omkring en indre gårdhave. Langs med kirkens nordlige mur, ind mod gården, er en del af den tidligere fratergang (klostergang) bevaret.


Omkring år 1230 overdrog biskoppen den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke]] til dominikanerordenen, som ønskede at oprette et kloster i byen. De rev kirken ned og byggede en ny, i dag [[Vor Frue Kirke]], og i løbet af de følgende tohundrede år udbyggede de klosteret med tre fløje. I dag ved vi praktisk talt intet om hvordan klosteret har set ud indvendigt i middelalderen, da man efter reformationen valgte at fjerne alle indvendige mure. Der er dog bevaret nogle flotte kalkmalerier i den vestlige fløj, som menes at være fra reformationsperioden eller lige før.
Klosterbygningerne blev fredet i 1918.  


[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg|350px|thumb|right|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. Foto: Ib Nicolajsen, 2015]]
=== Fredning ===
Klosterbygningernes fredning blev i fredningssagen fra den 2. juli 1918 blandt andet begrundet med, at de tre klosterfløje og klostergangen i det ydre relaterede sig til de enkle bygningskroppe, de røde, blanke mure med alle detaljer, herunder gesimser, blændinger og vinduesindfatninger af formsten. Det gjaldt tillige det ældre murværk i vestfløjen og de store næsten ubrudte tagflader. Til klostergangens kalkede hvælv, spidsbuede åbninger og gravsten. Endelig knyttede de bærende fredningsværdier sig til de ældre vinduer med alle detaljer i både træ og støbejern samt den gennemgående traditionelle materiale- og farveholdning.


Dominikanerne var en tiggermunkeorden, som hjalp de fattige og syge og de var derfor populære, også i Aarhus. Klosteret modtog en del gaver og ydede stor hjælp til de personer, som henvendte sig til munkene. Disse måtte dog forlade klosteret i 1530 i optakten til reformationen, hvor mange katolske munke- og nonneordener blev tvunget til at forlade landet.
De bærende fredningsværdier for de tre klosterfløje relaterede sig i det indre til de delvist bevarede grundplaner med lange gange. Hertil kom de delvist uudnyttede tagetager og de ældre kældre. Der blev desuden lagt særlig vægt på de hvælvede rum med alle detaljer, herunder søjler, ripper, kalkmalerier og stengulve. Hertil kom den traditionelle materialeholdning.


<small>===== Fredning =====
=== Den tidlige historie ===
Omring år 1230 overdrog biskoppen den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke]] til dominikanerordenen, som ønskede at oprette et kloster i byen. De rev kirken ned og byggede en ny, i dag [[Vor Frue Kirke]], og i løbet af de følgende tohundrede år udbyggede de klosteret med tre fløje. I dag ved vi praktisk talt intet om hvordan klosteret har set ud indvendigt i middelalderen, da man efter reformationen valgte at fjerne alle indvendige mure. Der er dog bevaret nogle flotte kalkmalerier i den vestlige fløj, som menes at være fra reformationsperioden eller lige før.


Bygningen blev fredet i 1918.
Dominikanerne var en tiggermunkeorden, som hjalp de fattige og syge og de var derfor populære, også i Aarhus. Klosteret modtog en del gaver og ydede stor hjælp til de personer, som henvendte sig til munkene. Disse måtte dog forlade klosteret i 1530 i optakten til reformationen, hvor mange katolske munke- og nonneordener blev tvunget til at forlade landet.
 
De bærende fredningsværdier for de tre klosterfløje og klostergangen relaterer sig i det ydre til de enkle bygningskroppe, de røde, blanke mure med alle detaljer, herunder gesimser, blændinger og vinduesindfatninger af formsten. Det gælder tillige det ældre murværk i vestfløjen og de store næsten ubrudte tagflader. Til klostergangens kalkede hvælv, spidsbuede åbninger og gravsten. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre vinduer med alle detaljer i både træ og støbejern samt den gennemgående traditionelle materiale- og farveholdning.
 
De bærende fredningsværdier for de tre klosterfløje relaterer sig i det indre til de delvist bevarede grundplaner med lange gange. Hertil kommer de delvist uudnyttede tagetager og de ældre kældre. De bærende fredningsværdier knytter sig særligt til de hvælvede rum med alle detaljer, herunder søjler, ripper, kalkmalerier og stengulve. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.</small>


=== Hospital og spinderi ===
=== Hospital og spinderi ===
Linje 28: Linje 36:


I årene 1877-79 blev klosterbygningerne bygget om og sat i stand. Hele østfløjen og det meste af nordfløjen blev revet ned og der blev bygget nye bygninger på samme sted. I samme forbindelse blev hospitalets kapel i østfløjen flyttet til vestfløjen. Salen bliver i dag brugt som kirke og kaldes Vor Frue klosters kirke.
I årene 1877-79 blev klosterbygningerne bygget om og sat i stand. Hele østfløjen og det meste af nordfløjen blev revet ned og der blev bygget nye bygninger på samme sted. I samme forbindelse blev hospitalets kapel i østfløjen flyttet til vestfløjen. Salen bliver i dag brugt som kirke og kaldes Vor Frue klosters kirke.
=== Klosteret i nyere tid ===
Det store bygningskompleks, der gennem århundreder har givet husly til hundredvis af borgere, er nu indrettet med flere lejligheder. Den vestlige fløj indeholder 5 lejligheder. Nordfløjen ved hovedindgangen rummer 3 boliger. Østfløjen med front mod [[Klostertorvet]] blev gennemgribende renoveret i 2011, og her er nu 8 lejligheder foruden en etværelses lejlighed, der anvendes som samlingslokale for beboerne. Desuden findes en portnerbolig placeret i den store klosterhave. Vor Frue Kloster har tilbudt disse lejligheder til personer hjemmehørende i Aarhus Stift, der er fyldt 60 år. Det har endvidere været en betingelse, at man var selvhjulpen ved indflytning.
=== Se også ===
* [[Kirker i Aarhus Kommune]]
* [[Fredede bygninger i Aarhus]]


== Vor Frue Kloster på AarhusArkivet ==
== Vor Frue Kloster på AarhusArkivet ==
Linje 36: Linje 51:
* Århus gennem tiderne, bd. 1 og 2. Red. Jens Clausen et al. Nyt Nordisk Forlag, 1939-1940.
* Århus gennem tiderne, bd. 1 og 2. Red. Jens Clausen et al. Nyt Nordisk Forlag, 1939-1940.
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vor-frue-kirke-og-kloster/ danmarkshistorien.dk's artikel om Vor Frue Kirke og Kloster]
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vor-frue-kirke-og-kloster/ danmarkshistorien.dk's artikel om Vor Frue Kirke og Kloster]
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
* http://vorfruekloster-aarhus.dk/


[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
Linje 43: Linje 60:
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.157563 longitude=10.204179>
{
  "type": "Feature",
  "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204179, 56.157563] },
  "properties": {
    "marker-symbol": "marker",
    "marker-size": "medium",
    "marker-color": "0050d0"
  }
}
</mapframe>
4.084

redigeringer