4.084
redigeringer
Vor Frue Kloster: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (34 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.15840982305769, 10.205079080119098~[[Vor Frue Kloster]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=17 | |||
|center=56.15840982305769, 10.205079080119098 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg|350px|thumb|right|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015]] | |||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Vor Frue Kloster''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kirker og synagoger'']] | |||
'''Vor Frue Kloster''' ligger centralt i Aarhus med adresse på [[Klostergade]] 59 og består af tre klosterfløje, der sammen med [[Vor Frue Kirke]] danner et firefløjet anlæg omkring en indre gårdhave. Langs med kirkens nordlige mur, ind mod gården, er en del af den tidligere fratergang (klostergang) bevaret. | |||
Klosterbygningerne blev fredet i 1918. | |||
=== Fredning === | |||
Klosterbygningernes fredning blev i fredningssagen fra den 2. juli 1918 blandt andet begrundet med, at de tre klosterfløje og klostergangen i det ydre relaterede sig til de enkle bygningskroppe, de røde, blanke mure med alle detaljer, herunder gesimser, blændinger og vinduesindfatninger af formsten. Det gjaldt tillige det ældre murværk i vestfløjen og de store næsten ubrudte tagflader. Til klostergangens kalkede hvælv, spidsbuede åbninger og gravsten. Endelig knyttede de bærende fredningsværdier sig til de ældre vinduer med alle detaljer i både træ og støbejern samt den gennemgående traditionelle materiale- og farveholdning. | |||
De bærende fredningsværdier for de tre klosterfløje relaterede sig i det indre til de delvist bevarede grundplaner med lange gange. Hertil kom de delvist uudnyttede tagetager og de ældre kældre. Der blev desuden lagt særlig vægt på de hvælvede rum med alle detaljer, herunder søjler, ripper, kalkmalerier og stengulve. Hertil kom den traditionelle materialeholdning. | |||
=== Den tidlige historie === | |||
Omring år 1230 overdrog biskoppen den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke]] til dominikanerordenen, som ønskede at oprette et kloster i byen. De rev kirken ned og byggede en ny, i dag [[Vor Frue Kirke]], og i løbet af de følgende tohundrede år udbyggede de klosteret med tre fløje. I dag ved vi praktisk talt intet om hvordan klosteret har set ud indvendigt i middelalderen, da man efter reformationen valgte at fjerne alle indvendige mure. Der er dog bevaret nogle flotte kalkmalerier i den vestlige fløj, som menes at være fra reformationsperioden eller lige før. | |||
Dominikanerne var en tiggermunkeorden, som hjalp de fattige og syge og de var derfor populære, også i Aarhus. Klosteret modtog en del gaver og ydede stor hjælp til de personer, som henvendte sig til munkene. Disse måtte dog forlade klosteret i 1530 i optakten til reformationen, hvor mange katolske munke- og nonneordener blev tvunget til at forlade landet. | Dominikanerne var en tiggermunkeorden, som hjalp de fattige og syge og de var derfor populære, også i Aarhus. Klosteret modtog en del gaver og ydede stor hjælp til de personer, som henvendte sig til munkene. Disse måtte dog forlade klosteret i 1530 i optakten til reformationen, hvor mange katolske munke- og nonneordener blev tvunget til at forlade landet. | ||
=== Hospital og spinderi === | === Hospital og spinderi === | ||
Efter reformationen blev klosteret overdraget til byen af Christian d. 3. i 1541, dog med den forordning, at bygningerne skulle bruges som hospital i byen. I den forbindelse valgte man som nævnt at rive de fleste af de indvendige mure ned, så der var plads til bygningernes nye formål: At give ophold til fattige, ældre og syge. I 1620 var der plads til cirka 60 fattiglemmer i det gamle kloster. Efterhånden skulle hospitalet også huse sindssyge i dårekister, som var tremmebure lavet af træ. Omkring år 1800 var hospitalet det sted, hvor man husede de allerfattigste og så mange af byens sindssyge, som der var plads til. | Efter reformationen blev klosteret overdraget til byen af [[Christian d. 3.]] i 1541, dog med den forordning, at bygningerne skulle bruges som hospital i byen. I den forbindelse valgte man som nævnt at rive de fleste af de indvendige mure ned, så der var plads til bygningernes nye formål: At give ophold til fattige, ældre og syge. I 1620 var der plads til cirka 60 fattiglemmer i det gamle kloster. Efterhånden skulle hospitalet også huse sindssyge i dårekister, som var tremmebure lavet af træ. Omkring år 1800 var hospitalet det sted, hvor man husede de allerfattigste og så mange af byens sindssyge, som der var plads til. | ||
Selv om hospitalet fik tilført en del indtægter i form af andele af tiende i 1500-tallet, så havde de svært ved at klare sig økonomisk. Det skal siges, at hospitaler på dette tidspunkt ikke havde til formål at forsøge at helbrede de syge – de skulle bare give dem ophold og føde. Et sted, hvor syge kunne opholde sig og fokus lå på at de skulle blive raske kom først med de egentlige sygehuse i slutningen af 1700-tallet. | Selv om hospitalet fik tilført en del indtægter i form af andele af tiende i 1500-tallet, så havde de svært ved at klare sig økonomisk. Det skal siges, at hospitaler på dette tidspunkt ikke havde til formål at forsøge at helbrede de syge – de skulle bare give dem ophold og føde. Et sted, hvor syge kunne opholde sig og fokus lå på at de skulle blive raske kom først med de egentlige sygehuse i slutningen af 1700-tallet. | ||
| Linje 16: | Linje 36: | ||
I årene 1877-79 blev klosterbygningerne bygget om og sat i stand. Hele østfløjen og det meste af nordfløjen blev revet ned og der blev bygget nye bygninger på samme sted. I samme forbindelse blev hospitalets kapel i østfløjen flyttet til vestfløjen. Salen bliver i dag brugt som kirke og kaldes Vor Frue klosters kirke. | I årene 1877-79 blev klosterbygningerne bygget om og sat i stand. Hele østfløjen og det meste af nordfløjen blev revet ned og der blev bygget nye bygninger på samme sted. I samme forbindelse blev hospitalets kapel i østfløjen flyttet til vestfløjen. Salen bliver i dag brugt som kirke og kaldes Vor Frue klosters kirke. | ||
=== Klosteret i nyere tid === | |||
Det store bygningskompleks, der gennem århundreder har givet husly til hundredvis af borgere, er nu indrettet med flere lejligheder. Den vestlige fløj indeholder 5 lejligheder. Nordfløjen ved hovedindgangen rummer 3 boliger. Østfløjen med front mod [[Klostertorvet]] blev gennemgribende renoveret i 2011, og her er nu 8 lejligheder foruden en etværelses lejlighed, der anvendes som samlingslokale for beboerne. Desuden findes en portnerbolig placeret i den store klosterhave. Vor Frue Kloster har tilbudt disse lejligheder til personer hjemmehørende i Aarhus Stift, der er fyldt 60 år. Det har endvidere været en betingelse, at man var selvhjulpen ved indflytning. | |||
=== Se også === | |||
* [[Kirker i Aarhus Kommune]] | |||
* [[Fredede bygninger i Aarhus]] | |||
== Vor Frue Kloster på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=vor+frue+kloster Vor Frue Kloster]}} | |||
== Litteratur og Kilder == | == Litteratur og Kilder == | ||
| Linje 21: | Linje 51: | ||
* Århus gennem tiderne, bd. 1 og 2. Red. Jens Clausen et al. Nyt Nordisk Forlag, 1939-1940. | * Århus gennem tiderne, bd. 1 og 2. Red. Jens Clausen et al. Nyt Nordisk Forlag, 1939-1940. | ||
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vor-frue-kirke-og-kloster/ danmarkshistorien.dk's artikel om Vor Frue Kirke og Kloster] | * [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vor-frue-kirke-og-kloster/ danmarkshistorien.dk's artikel om Vor Frue Kirke og Kloster] | ||
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/ | |||
* http://vorfruekloster-aarhus.dk/ | |||
[[Kategori: Indtil 1536]] | [[Kategori: Indtil 1536]] | ||