Aarhus Lufthavn: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Aarhus Lufthavn (vis kildekode)

Versionen fra 6. jun. 2025, 10:12

1 byte fjernet , 6 juni

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

4.024

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Tirstrup lufthavn 1946.jpg|350px|thumb|right|Fly over Tirstrup kort efter genåbningen af lufthavnen i 1946.]]
-'''Aarhus Lufthavn''' (el. Aarhus Airport) er en lufthavn beliggende i Tirstrup ca. 40 km fra Aarhus centrum. Lufthavnen blev opført i 1943 på foranledning af den tyske besættelsesmagt, der anså beliggenheden for at være militærstrategisk fordelagtig. Lufthavnen er i dag Østjyllands største med flere daglige afgange inden- og udenrigs.
+'''Aarhus Lufthavn''' (eller Aarhus Airport) er en lufthavn beliggende i Tirstrup ca. 40 km fra Aarhus centrum. Lufthavnen blev opført i 1943 på foranledning af den tyske besættelsesmagt, der anså beliggenheden for at være militærstrategisk fordelagtig. Lufthavnen er i dag Østjyllands største med flere daglige afgange inden- og udenrigs.
 == Luftfartens historie i Aarhus og omegn ==
-===Flyvning på slagtemesterens mark===
+===Flyvning på slagtermesterens mark===
 Danmark fik de første flyvepladser i mellemkrigstiden. Blandt andre fik Aalborg og Esbjerg en flyveplads i henholdsvis 1936 og 1937. I Aarhus gik det langsommere.
@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 Flyvemaskinerne lettede og landede oftest fra [[Skejby Mark]] - lige nord for det nuværende vandtårn på [[Randersvej]].
-Området egnede sig egentlig ganske godt til flyvningerne. Der var dog et problem. På arealet gik slagtermester [[Frederik Vilhelm Hasle]]s kreaturer, og han skulle derfor spørges om tilladelse, hver gang området skulle bruges.
+Området egnede sig egentlig ganske godt til flyvningerne. Der var dog et problem: På arealet gik slagtermester [[Frederik Vilhelm Hasle]]s kreaturer, og han skulle derfor spørges om tilladelse, hver gang området skulle bruges.
 [[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg|400px|thumb|right|Monoplanet 'Hugin' i en af de tidlige flyvninger på [[Skejby Mark]] i 1917.]]
@@ Linje 51: / Linje 51: @@
 ===[[Egå-planen]]===
-Efter 2. Verdenskrig havde man pludselig to flyvepladser, men ingen af dem var umiddelbart inde i billedet som Aarhus Lufthavn.
+Efter 2. verdenskrig havde man pludselig to flyvepladser, men ingen af dem var umiddelbart inde i billedet som Aarhus Lufthavn.
 Landingsbanerne ved Kirstinesminde Flyveplads var af en sådan elendig beskaffenhed, at de ikke kunne bruges til civile flyvninger, uden der blev bevilget yderligere midler. Og det ville byrådet ikke. Tirstrup Flyveplads havde egentlig gode forhold, men den lå for langt fra Aarhus.
@@ Linje 60: / Linje 60: @@
 ===Midlertidige Tirstrup===
-Udsigten til at havne i et flyvemæssigt tomrum fik Aarhus Byråd til at vende blikket mod Tirstrup. Flyvepladsen kunne med borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsens]] ord bruges som et midlertidigt alternativ. Hurtigt blev der indgået aftale med Statens Luftfartsvæsen om brugen af Tirstrup til civile flyvninger og med Det Danske Luftfartselskab (det senere SAS) om at beflyve ruten Tirstrup-København. 16. september 1946 var Aarhus’ første faste flyverute en realitet.  Aarhus Kommune betalte i første omgang, men senere kom også Randers, Grenå og Ebeltoft med i fordelingsnøglen.
+Udsigten til at havne i et flyvemæssigt tomrum fik Aarhus Byråd til at vende blikket mod Tirstrup. Flyvepladsen kunne med borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsens]] ord bruges som et midlertidigt alternativ. Hurtigt blev der indgået aftale med Statens Luftfartsvæsen om brugen af Tirstrup til civile flyvninger og med Det Danske Luftfartselskab (det senere SAS) om at beflyve ruten Tirstrup-København. Den 16. september 1946 var Aarhus' første faste flyverute en realitet. Aarhus Kommune betalte i første omgang, men senere kom også Randers, Grenå og Ebeltoft med i fordelingsnøglen.
 Ruten og lufthavnen var en succes, som på kort sigt løste Aarhus' problemer, men succesen kom paradoksalt nok til at blokere for aarhusianske ønsker om en alternativ placering til lufthavnen.
@@ Linje 68: / Linje 68: @@
 I 1970’erne fortsatte udvidelserne. Danskerne var for alvor begyndt at rejse på charterferie, og lufthavnen skulle håndtere en væsentligt større mængde international trafik. Et af tegnene herpå var, at man gik fra kun at have ét flyselskab (SAS) som rejseudbyder i lufthavnen til at have flere – heriblandt et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg.
-[[Fil:Børn foran flyver.jpg|350px|thumb|right|Ikke alle var utilfredse med forholdene i Tirstrup Flyveplads. En flok glade børn er samlet i anledning af børnedagen i Tirstrup Lufthavn. Forsamlingen står ved ’Rollo Viking’ af typen Convair 440-75, som befløj SAS’ kortere ruter – herunder også Tirstrup-København.]]
+[[Fil:Børn foran flyver.jpg|350px|thumb|right|Ikke alle var utilfredse med forholdene på Tirstrup Flyveplads. En flok glade børn er samlet i anledning af børnedagen i Tirstrup Lufthavn. Forsamlingen står ved ’Rollo Viking’ af typen Convair 440-75, som befløj SAS' kortere ruter – herunder også Tirstrup-København.]]
 ===Hammelplanen===
@@ Linje 90: / Linje 90: @@
 Flere lokale politikere med borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] i spidsen bakkede op om etableringen af en ny lufthavn. Også stærke kræfter i det østjyske erhvervsliv arbejdede ihærdigt for samme plan.
-En af de mest eksponerede erhvervsledere i Østjylland på daværende tidspunkt [[Mogens Koch Boyter (1936-1998)]], direktør for [[Pressalit]] og formand for [[Aarhus Handels- & Industriforening]], blev efter nogen tids modstand tilhænger af en ny lufthavn. Også [[Aarhus Transport Group]] gik aktivt ind i sagen med et erklæret ønske om at få en international lufthavn tættere på Aarhus.
+En af de mest eksponerede erhvervsledere i Østjylland på daværende tidspunkt, [[Mogens Koch Boyter (1936-1998)]], direktør for [[Pressalit]] og formand for [[Aarhus Handels- & Industriforening]], blev efter nogen tids modstand tilhænger af en ny lufthavn. Også [[Aarhus Transport Group]] gik aktivt ind i sagen med et erklæret ønske om at få en international lufthavn tættere på Aarhus.
-Men et flertal i amtsrådet - støttet af amtsrådsborgmester [[Ib Frederiksen]] og sidenhen [[Johannes Flensted-Jensen]] - var modstandere af planerne, og uden opbakning fra amtsrådet var projektet dødsdømt.
+Men et flertal i amtsrådet - støttet af amtsborgmester [[Ib Frederiksen]] og sidenhen [[Johannes Flensted-Jensen]] - var modstandere af planerne, og uden opbakning fra amtsrådet var projektet dødsdømt.
 ===Porten til Hjerl Hede===
-[[Det Midtjyske Lufthavnsråd]] kom nu på banen. I spidsen for rådet, som blev oprettet i 1998, stod koncernchef [[Niels Due Jensen]] fra pumpevirksomheden Grundfos. Due Jensens mente, at Tirstrup-lufthavnen hæmmede væksten og kostede arbejdspladser i Østjylland. Han er citeret for at sige, at Aarhus ville blive porten til Hjerl Hede, hvis ikke Østjylland fik en international lufthavn tættere på Aarhus.
+[[Det Midtjyske Lufthavnsråd]] kom nu på banen. I spidsen for rådet, som blev oprettet i 1998, stod koncernchef [[Niels Due Jensen]] fra pumpevirksomheden Grundfos. Due Jensen mente, at Tirstrup-lufthavnen hæmmede væksten og kostede arbejdspladser i Østjylland. Han er citeret for at sige, at Aarhus ville blive porten til Hjerl Hede, hvis ikke Østjylland fik en international lufthavn tættere på Aarhus.
 I 2001 præsenterede rådet en plan for Thomasminde-løsningen, og med et borgerligt flertal, som traditionelt var ''for'' en ny lufthavn, var der nu pludselig mulighed for en formel opbakning fra Aarhus Byråd. Sådan blev det dog ikke. Den 2,2 mia. kr. dyre plan kom til principafstemning i oktober 2003, hvor den faldt med 16 stemmer imod og 15 stemmer for.