12.027
redigeringer
Åby Sogn: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
No edit summary |
||
| (17 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 394: | Linje 394: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg|350px|thumbnail|Tegning af Aaby kirke, som det menes at den så ud før 1872.]] | [[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg|350px|thumbnail|Tegning af Aaby kirke, som det menes at den så ud før 1872.]] | ||
'''Åby Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], der hører til [[Aarhus Vestre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Åby var sin egen sognekommune indtil 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for 12.918 indbyggere, hvoraf 9.073 var registrerede medlemmer af folkekirken. | '''Åby Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], der hører til [[Aarhus Vestre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Åby var sin egen sognekommune indtil 1970 ([[Åby Kommune]]), hvor den blev en del af Aarhus Kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for 12.918 indbyggere, hvoraf 9.073 var registrerede medlemmer af folkekirken. | ||
Sognet afgrænser sig mod nord ved [[Hasle]] og [[Hasle Sogn]], mens det mod vest grænser op til [[Åby Ringvej]] ved [[Gellerup]] og [[Gellerup Sogn]]. I syd følger sognets grænser i store træk Aarhus Å, mens det mod øst grænser op til mere bymæssige bebyggelse ved [[Langenæs Sogn]], [[Vor Frue Sogn]] og [[Møllevang Sogn]]. | |||
Sogneområdet omfatter blandt andet: | Sogneområdet omfatter blandt andet: | ||
* Bydelene [[Åby]] med [[Gl. Åby Kirke]] og [[Åbyhøj]] med [[ | * Bydelene [[Åby]] med [[Gl. Åby Kirke]] og [[Åbyhøj]] med [[Åbyhøj Kirke]]. | ||
* [[Søvang Haveforening]], [[Haveforeningen Enghaven]] og [[Haveforeningen Bakkevang]]. | * [[Haveforeningen Søvang af 1955|Søvang Haveforening]], [[Haveforeningen Enghaven]], [[Lunden Haveforening]] og [[Haveforeningen Bakkevang]]. | ||
* [[Aarhus Å]], og den østlige del af [[Brabrand Sø]]. | * [[Aarhus Å]], og den østlige del af [[Brabrand Sø]]. | ||
* [[Åby Renseanlæg]]. | * [[Åby Renseanlæg]]. | ||
| Linje 407: | Linje 409: | ||
==== Sognets historie ca. 1200-1600 ==== | ==== Sognets historie ca. 1200-1600 ==== | ||
Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er biskop | Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er [[Skjalm Vognsen (-1215)|biskop Skjalms]] gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten". | ||
==== Sognets historie fra 1800 ==== | ==== Sognets historie fra 1800 ==== | ||
| Linje 415: | Linje 417: | ||
==== Skolevæsenet ==== | ==== Skolevæsenet ==== | ||
Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til biskop Hygom. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet. | Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til [[Peder Jacobsen Hygom (1628-1708)|biskop Hygom]]. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet. | ||
Åby fik sin egen skole, som blev bygget nordøstligt i byen. Bygningen af bindingsværk, havde stråtag og i stuerne var der forholdsvis højt til loftet. I 1837 var der 49 elever i skolen, og de sidste fem års gennemsnitlige elevtal var på 48. Den første lærer, der blev ansat, hed N.j. Galthen. Han begyndte i 1815. Da han døde i 1825, blev han efterfulgt af Lærer P. Nielsen, der sad i embedet frem til 1847. Den sidste lærer ved den gamle skole var Jens Jørgen Jensen, der kom fra Vitved i 1882. | Åby fik sin egen skole, som blev bygget nordøstligt i byen. Bygningen af bindingsværk, havde stråtag og i stuerne var der forholdsvis højt til loftet. I 1837 var der 49 elever i skolen, og de sidste fem års gennemsnitlige elevtal var på 48. Den første lærer, der blev ansat, hed N.j. Galthen. Han begyndte i 1815. Da han døde i 1825, blev han efterfulgt af Lærer P. Nielsen, der sad i embedet frem til 1847. Den sidste lærer ved den gamle skole var Jens Jørgen Jensen, der kom fra Vitved i 1882. | ||
| Linje 429: | Linje 431: | ||
=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn === | === Sognets byområder, kendetegn og vartegn === | ||
Åby sogn dækker hovedsageligt bydelen Åbyhøj, der er gennemskåret af Silkeborgvej. Den nordlige del af sognet er hovedsageligt et stort villaområde med nogle enkelt delområder udlagt til skole, haveforening, kirke og kirkegård samt etageboliger. I den sydlige del af sognet findes også store villa områder, men her ses og rækkehuse og boligblokke samt større erhvervs- og industriområder. | |||
Søren Frichs Vej danner rammer for flere markante delområder i Åbyhøj. Syd for Søren Frichs Vej i den sydøstlige del af sognet findes den nyopførte bydel [[Åbyen]], der er placeret på området for den gamle fragtmandscentral. På nordsiden af Søren Frichs Vej findes [[Frichsparken]] og ved sydsiden af [[Mjølnersvej]] et større erhvervsområde. | |||
==== Gl. Åby Kirke ==== | ==== Gl. Åby Kirke ==== | ||
| Linje 440: | Linje 445: | ||
Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken. | Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken. | ||
Læs mere her: ''[[ | ==== Frichsparken ==== | ||
Frichsparken er et større blandet erhvervsområde nord for Søren Frichs Vej. Områdets navn relaterer sig til [[Frichs fabrikken|Frichs fabrikker]], og havde baggrund i det jernstøberi og maskinværksted, som [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] i 1854 grundlagde på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé i Aarhus. | |||
I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikker et større areal i ådalen i Åbyhøj, og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til det store nyopførte kompleks. | |||
Byggeselskabet [[Olav de Linde]] overtog i 1986 fabriksområdet på 40.000 m2 og ombyggede det til erhvervspark. Frichsparken består af flere store erhvervsbygninger fordelt på flere små veje, hvoraf en lille del er brostensbelagt. De fleste bygninger i området er velbevarede og har med deres gule facader et særligt arkitektonisk særpræg der karakteriserer hele erhvervsområdet. | |||
Læs mere her: ''[[Frichsparken]]'' | |||
==== Byudvikling ==== | |||
I 1946 tog sognekommunen fat på at arbejde med byplanloven fra 1938. Kommunen var tilsyneladende ret stålfast på at inddæmme industriarealerne. Der skulle være plads til boliger, og ambitionen blev udlagt i byplanvedtægt nr. 1 i kommunen. Den dækkede et stort område mellem [[Tousvej]], [[Åbyvej]], [[Gellerupvej]] og [[Chr. Winthers Vej]], der blev udlagt til parcelhuse og rækkehuse i en eller to etager samt ”fritliggende ensartet blokbebyggelse”. Naboskabet søgte man at sikre med en regel om, at intet hegn måtte være mere end to meter højt. | |||
Ved byplanvedtægt nr. 2 skød Åbyhøj lidt mere i højden. Den gjorde indhug i gartneriarealerne mellem [[J.L. Heibergs Vej]], [[Vibyvej]], [[Tousvej]] og [[J.P. Jacobsens Vej]] og banede blandt andet vejen for [[Tousparken]], bygget 1949-1952, planlagt til to etager, men senere bygget med tre. | |||
=== Befolkningsudvikling i Åby Sogn === | === Befolkningsudvikling i Åby Sogn === | ||
| Linje 447: | Linje 464: | ||
|- | |- | ||
! År !! Befolkning | ! År !! Befolkning | ||
|- | |||
| 1769 || 185 | |||
|- | |||
| 1787 || 193 | |||
|- | |||
| 1801 || 163 | |||
|- | |- | ||
| 1850 || 237 | | 1850 || 237 | ||
| Linje 477: | Linje 500: | ||
|} | |} | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Sogne i Aarhus Kommune]] | * [[Sogne i Aarhus Kommune]] | ||
| Linje 488: | Linje 511: | ||
* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8122 Åby Sogn (Aarhus Kommune). | * Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8122 Åby Sogn (Aarhus Kommune). | ||
* Sogn.dk. Åby Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/aaby/fakta-om-sognet. | * Sogn.dk. Åby Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/aaby/fakta-om-sognet. | ||
* "Åby-Åbyhøj - fra landsby til forstad", Aaby-Aabyhøj Lokalhistoriske Forening, Jydsk Centraltrykkeri, 2002 | |||
* Historisk Atlas. https://historiskatlas.dk/Frichsparken,_Århus_(14339) | |||
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_1, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1946, https://dokument.plandata.dk/20_1126631_APPROVED_1248248870900.pdf | |||
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_2, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1950 https://dokument.plandata.dk/20_1126632_APPROVED_1248185559621.pdf | |||
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_3, Område til etageboliger ved Tousvej i Åby, 1957, https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/663 | |||
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]] | [[Kategori:Sogne, herreder & provstier]] | ||