Sankt Markus Sogn: Forskelle mellem versioner

'''Sankt Markus Sogn''' er er sogn beliggende i [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]).

I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 14. oktober 1935 læse om udpegningen af menighedsrådet i det nye Sankt Markus Sogn. Avisen beskrev, at valgbestyrelsen havde indkaldt til møde, men at man ville forsøge at løse sagen "ad fredelig Vej uden at sætte et større Afstemningsapparat i Gang".

Sankt Markus Sogn var ved dets oprettelse i 1935 et af de sogne i Aarhus, der havde flest indbyggere. Sognet strakte sig dog på dette tidspunkt også nord og vest for Vestre Ringgade og inkluderede hele det område, der i dag er [[Møllevang Sogn]]. I 1945 havde Sankt Markus Sogn 16.802 indbyggere, hvilket kun var overgået [[Aarhus Domsogn]] og [[Sankt Lukas Sogn]], som havde henholdsvis 17.829 og 20.883 indbyggere.  

I 1955 var sognet det største i Aarhus. Her boede der 23.918 personer i sognet, og selvom Sankt Lukas Sogn var det næststørste, havde det kun 20.863 indbyggere. I Aarhus Domsogn var der til gengæld kun 15.771 indbyggere i 1955. En forklaring på det Sankt Markus høje indbyggertal kan være, at sognet var præget af arbejderboliger og tæt etagebyggeri. Området skød frem i forbindelse med en forstørret efterspørgsel på boliger, efter at industrialiseringen havde resulteret i en massiv befolkningstilvækst i Aarhus. Rent geografisk var sognet ikke det største i forhold til de omkringliggende, men befolkningstætheden var større.  

I 1959 oprettede man [[Møllevang Sogn]], som blev udskilt var den nordlige og vestlige del af Sankt Markus Sogn. Det store sogn blev nu halveret, og i 1970 havde sognet kun 9.296 indbyggere. Dette tal er faldet en smule frem til i dag, hvor flere sogne, blandt andet [[Christians Sogn]], [[Sankt Johannes Sogn]] og [[Gellerup Sogn]], er større.  

Den 2. juni 1959 kunne man i Aarhus Stiftstidende læse, at indvielsen af [[Møllevangskirken]] ville finde sted den 21. juni samme år. Et bykvarter på godt 11.000 indbyggere ville i følge avisen indvie deres kirke, hvorved de samtidig ville danne et nyt sogn i Aarhus, nemlig Møllevang Sogn.  

I oktober 1959 kunne Aarhus Stiftstidende berette: "I anledning af, at Sct. Markus Sogn nu med den nye Møllevangskirke er blevet delt i to kirkesogne, Markus Sogn og Møllevang Sogn, afholdes et ekstraordinært menighedsrådsvalg tirsdag den 6. oktober". Avisen tilføjede: "Vælgerne i Sct. Markus Sogn skal stemme i Markuskirkens menighedshus og vælgerne i Møllevangs Sogn skal stemme i krypten i Møllevangskirken".

Sankt Markus Sogn centrerer sig om det store grønne område ved Botanisk Have, Den Gamle By og Vestervang. Sydvest for dette grønne og rekreative område findes et mindre trekantet område mellem [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] med byejendomme i flere etager hvor især Prismet skiller sig ud med sin store glasprofil og markante højde. Øst for Den Gamle by følger en del af Øgadekvarteret inklusive den nyopførte del Æbeløgadekvarteret, der ligger nord for [[Vesterbro Torv]]. Ved bunden af [[Langelandsgade]] ligger den store boligkarré [[Teglgården]] fra 1927. Lige nord for Teglgården ligger sognets kirke, Skt. Markus Kirke, og nord for denne ligger [[Klostervangen]] der ligesom Vestervang består af større grålige boligblokke der bidrager til et overvældende massivt indtryk af den samlede bebyggelse, som står i skærende kontrast til den resterende del af Øgadekvarteret.

Nord for Vestervang ligger den idylliske gade [[Poul Martin Møllers Vej]] hvorpå der opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer præger området på hver side af Paludan-Müllers Vej lige syd for den gamle artillerikaserne. ved [[Chr. Molbechs Vej]] ligger et hævet grønt område der blev benyttet som [[Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej|højdebeholder]] for [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus Vandforsyning]].

I 1873 anlagde et nystiftet haveselskab, der senere fik navnet [[Det Jydske Haveselskab]], en planteskole, hvortil der var knyttet en prøvedyrkning af frugtsorter, på et areal udlejet af [[Aarhus Kommune]]. Arealet var på 8 tdr. land og var en del af Møllehavens Toft, hvor også [[Vesterbro Mølle]] lå. Driften gik dårligt, og kommunen måtte i 1911 overtage arealet. Kommunen besluttede, at der på arealet skulle anlægges en park, og i 1913 vedtog man, at der skulle anlægges en botanisk have.

Den Gamle By er Danmarks eneste købstadmuseum, der med genskabte gader og huse med både værksteder, butikker og boliger viser museet, hvordan livsbetingelserne og livsformerne udviklede sig i de danske købsteder fra begyndelsen af 1600-tallet og frem til industrialiseringens gennembrud i slutningen af 1800-tallet. I nyere tid har museet udvidet til også at omfatte et 1974-kvarter. Den Gamle By ligger lige syd for Botanisk Have ud til [[Viborgvej]], og i dette hjørne blev også den første bygning, den gamle borgmestergård, genopført i 1914.

Vestervang er navnet på en aarhusiansk vej, boligområde og en boligforening. Vestervang er særligt kendt for de store grå modernistiske boligblokke der dominerer området nord for Botanisk Have. De første boligblokke blev opført i slutningen af 1960´erne, mens der fulgte nogle mellemliggende blokke til i 1980'erne, hvori der også lå et lokalcenter.

== Se også ==

* Aarhus Stiftstidende, d. 14. oktober 1935  

* Aarhus Stiftstidende, d. 2. juni 1959

* Aarhus Stiftstidende d. 1. oktober 1959