Psykiatrisk Hospital i Risskov: Forskelle mellem versioner

1852 indviedes det daværende '''Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland''' - i folkemunde blot '''Jydske Asyl''' - nuværende '''Psykiatrisk Hospital'''. Hidtil havde der mest været tale om opbevaring af de sindslidende, ofte organiseret efter det gamle [[Dårekiste|dårekistesystem]], der bød de sindssyge ganske kummerlige forhold; ikke ulig de forhold, der blev husdyr til dels.  

Med den kongelig Placat af 13. okt. 1847 blev det imidlertid besluttet, at der i Nørre-Jylland, nærmere bestemt ved [[Risskov]] i Aarhus, skulle oprettes en helbredsanstalt til behandling af de sindslidende. Bygningsarbejdet blev først forestået af arkitekt Frederik Ferdinand Friis, siden overgik arbejdet til arkitekt Gotlieb Bindesbøll.  

Bindesbøll udarbejdede en klar arkitektonisk kompleksløsning i form af et lukket firefløjet rektangulært anlæg med fire parallelle længder. Bygningerne blev opført i gule sten med horisontale røde bånd, facadeudsmykningen blev søgt gjort stemningsvækkende, ligesom trappegavlene fik et gotisk præg. Bygningerne blev gjort rig på detaljer; halvrunde murstensstik over hvidmalede glasdøre med støbte overliggere samt olivengrønne vinduer og skodder udgjorde elementer heri. Senere arkitekter søgte i al væsentlighed at forblive tro over for Bindesbølls arkitektoniske grundlag, når der skulle udvides og moderniseres, skønt de senere sygeplejerskeboliger tegnet af arkitekt Kristoffer Nyrop kunne siges at forholde sig frit til Bindesbølls ide.  

[[Fil:Psykiatrisk Hospital (Ukendt) 1915.jpg|350px|thumb|right|Brevkort der viser Psykiatrisk Hospital, det tidligere Jyske Asyl 1915.]]

Hospitalets første overlæge blev [[Harald Selmer]]. Der blev som udgangspunkt gjort plads til 130 patienter, men allerede i 1856 og 1861 blev der udvidet, hvormed der blev plads til 400 patienter. I samme ombæring blev stedet gjort til en blandet anstalt, der også kunne optage uhelbredeligt syge. I 1886-88 fandt en ny udvidelse sted, hvorefter den samlede kapacitet blev 468 sengepladser.  

I årenes løb har hospitalet dog ofte måttet lægge krop til en markant overbelægning. Og der har fundet en løbende udvidelse sted. I 1857 blev ved hospitalet således anlagt en kirke, og i 1892 byggedes de første funktionærboliger i tilknytning til hospitalet. I denne forbindelse fungerede arkitekten [[Hack Kampmann]] som bygningsinspektør.  

I begyndelsen af det 20. årh. byggedes tillige sygeplejerskeboliger vest for hospitalet, og i 1968 etableredes der dels yderligere boliger til læger og sygeplejersker, og dels nye patientafdelinger og forskningsafdelinger i en ny bygning kaldet Psykiatrisk Institut.  

I 1976 fik hospitalet dets nuværende betegnelse Psykiatrisk Hospital i Aarhus. I 1990'erne gennemgik hospitalet en gennemgående renovering og forandring af bygningerne, der øgede antallet af sengepladser yderligere. I februar 2008 blev der politisk åbnet op for, at Psykiatrisk Hospital på et tidspunkt kunne flyttes fra Risskov til et areal ved siden af [[Aarhus Universitetshospital|det nye Universitetshospital i Skejby]].

[http://ovartaci.dk/om%20museet.htm Link til Museum Ovartaci]

*Fra Jydske Asyl 1852 til Psykiatrisk Hospital i Arhus 2002 - 150 års jubilæum, red. Johannes Nielsen og Eddie Danielsen, Århus 2002. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A24316564 Bestil materiale]

*Aarhus gennem tiderne II, red. Jens Clausen m.fl., Kbh. 1940, s. 435 ff. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035512 Bestil materiale]

*Thyge Klemaan, En berømt arkitekt i Aarhus, Århus 1969. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91133032 Bestil materiale]