Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12: Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:000202002 l.jpg|450px|thumb|right|”Mejlen” i Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12.  Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000202002 l.jpg|350px|thumb|right|”Mejlen” i Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12.  Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
<div class="tright">{{#display_map:
<div class="tright">{{#display_map:
56.15367812466776, 10.204250510450455~[[Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12]];
56.15367812466776, 10.204250510450455~[[Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12]];
Linje 8: Linje 8:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Sociale og velgørende institutioner'']]
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Sociale og velgørende institutioner'']]


Ejendommen på '''Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12''' er opført i 1883 og indviet i januar 1884. Ejendommen, der i daglig tale kaldes '''Mejlen''', er tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]]. I 2009 blev ejendommen fredet.
'''Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12''' er en adresse på [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]], hvorpå der står en iøjnefaldende bygning opført i 1883 og indviet i januar 1884. Ejendommen, der i daglig tale kaldes "Mejlen", blev tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]]. I 2009 blev ejendommen fredet.


===Historie===
=== Historie ===
Ejendommen blev opført for [[Sct. Stefansforeningen]] i 1883 og fungerede indtil 1954 som børnehave under navnet [[Børnely]].
Ejendommen blev opført for [[Sct. Stefansforeningen]] i 1883 og fungerede indtil 1954 som børnehave under navnet [[Børnely]].


Ejendommen blev efterfølgende overtaget af [[Aarhus Kommune]], og en ungdomsklub flyttede ind i bygningen. Ungdomsklubben blev kaldt [[Ungdomsklubben Mejlen|Mejlen]] efter dens tidligere placering i [[Mejlgade]], og bygningen er siden også benævnt med den titel.  
Da Børnely havde forladt de gamle lokaler på Asylgade, blev de overtaget af [[Aarhus Kommune]], der flyttede en ungdomsklub ind i det gamle børneasyl. Ungdomsklubben blev kaldt [[Ungdomsklubben Mejlen|Mejlen]] efter dens tidligere placering i [[Mejlgade]], og bygningen er siden også benævnt med den titel.  


I huset åbnede også [[Seniorklubben Mejlen]], og hvor ungdomsklubben lukkede i 1966, fortsatte seniorklubben i bygningen.  
I huset åbnede også [[Seniorklubben Mejlen]], og hvor ungdomsklubben lukkede i 1966, fortsatte seniorklubben i bygningen.  


Omkring 1970 blev bygningen lejet ud til [[Røde Kors, Aarhus|Røde Kors]], der i de efterfølgende år brugte bygningen til forskellige formål, ligesom Aarhus Marineforening fra 1983 også holdt til i bygningen.
Omkring 1970 blev bygningen lejet ud til [[Røde Kors, Aarhus|Røde Kors]], der i de efterfølgende år brugte bygningen til forskellige formål, ligesom [[Aarhus Marineforening]] fra 1983 også holdt til i bygningen.


=== Arkitektur og fredning ===
=== Arkitektur og fredning ===
Linje 30: Linje 29:


Ud over, at bygningen gemmer på historien om det hastigt voksende bysamfund i slutningen af 1800-tallet, fortæller Mejlen også historien om diakonissebevægelse, hvor det ikke blot var bevægelsens søstre, der gennem ord og handling skulle sprede det kristne budskab, men også bevægelsens bygningerne, der skulle udtrykke formåen, styrke og varighed.  
Ud over, at bygningen gemmer på historien om det hastigt voksende bysamfund i slutningen af 1800-tallet, fortæller Mejlen også historien om diakonissebevægelse, hvor det ikke blot var bevægelsens søstre, der gennem ord og handling skulle sprede det kristne budskab, men også bevægelsens bygningerne, der skulle udtrykke formåen, styrke og varighed.  


=== Ejere af Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 ===
=== Ejere af Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 ===
Linje 47: Linje 45:
=== Se også ===
=== Se også ===
* [[Fredede bygninger i Aarhus]]
* [[Fredede bygninger i Aarhus]]
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=29450 Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12]}}


== Litteratur & kilder ==
== Litteratur & kilder ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=29450 Se arkivalier omhandlende Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 på AarhusArkivet]}}


* Aarhus Byråds Forhandlinger: 06.07.1882, 15.02.1883, 22.02.1883,
* Aarhus Byråds Forhandlinger: 06.07.1882, 15.02.1883, 22.02.1883,