154
redigeringer
Odderbanen: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| (13 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Oddergrisen, Børge Venge 1952.jpg|thumb|right|400px|Oddergrisen på perronen på [[Aarhus Hovedbanegård]].]] | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.150343, 10.204647~[[Banegårdspladsen 1]]; | |||
|width=350 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.150343, 10.204647 | |||
|align=right | |||
}}</div>[[Fil:Oddergrisen, Børge Venge 1952.jpg|thumb|right|400px|Oddergrisen på perronen på [[Aarhus Hovedbanegård]].]] | |||
Jernbanestrækningen Aarhus-Odder-Hov blev åbnet i 1884 drevet af Hads-Ning Herreders Jernbane. I 2012 blev Odderbanen fusioneret med [[Grenåbanen]] i selskabet [[Aarhus Nærbane]] | Jernbanestrækningen Aarhus-Odder-Hov blev åbnet i 1884 drevet af Hads-Ning Herreders Jernbane. I 2012 blev Odderbanen fusioneret med [[Grenåbanen]] i selskabet [[Aarhus Nærbane]] | ||
| Linje 15: | Linje 22: | ||
===Kong Hans og godsejeren=== | ===Kong Hans og godsejeren=== | ||
Den aarhusianske storgrosserer [[Hans Broge]], i Aarhus kaldet Kong Hans, havde fra det første møde i 1874 haft en fremtrædende rolle i processen frem mod jernbanens tilblivelse. Broge havde oparbejdet et efter datidens forhold enormt forretningsimperium, hvis vigtigste handelsvare var landbrugsprodukter. Han havde en stor interesse i at få jernbanen vendt mod Aarhus, så egnens landmænd ikke skulle få den skøre idé at sende deres produkter til udskibning i den nyanlagte Esbjerg Havn. | [[Fil:Hans Broge ca 1890.jpg|thumb|left|250px|Storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] spillede en afgørende rolle i Odderbanens tilblivelse]] | ||
Den aarhusianske storgrosserer [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], i Aarhus kaldet Kong Hans, havde fra det første møde i 1874 haft en fremtrædende rolle i processen frem mod jernbanens tilblivelse. Broge havde oparbejdet et efter datidens forhold enormt forretningsimperium, hvis vigtigste handelsvare var landbrugsprodukter. Han havde en stor interesse i at få jernbanen vendt mod Aarhus, så egnens landmænd ikke skulle få den skøre idé at sende deres produkter til udskibning i den nyanlagte Esbjerg Havn. | |||
I 1881 rejste han i et ganske udsædvanligt brev sagen for [[Aarhus Byråd]]. I brevet tilbød Broge Aarhus Kommune 24.000 kr. kontant. Kommunen skulle til gengæld købe aktier i Odderbanen for 200.000 kr. og opføre [[Skt. Clemens Bro]], som havde været på tegnebrættet længe. | I 1881 rejste han i et ganske udsædvanligt brev sagen for [[Aarhus Byråd]]. I brevet tilbød Broge Aarhus Kommune 24.000 kr. kontant. Kommunen skulle til gengæld købe aktier i Odderbanen for 200.000 kr. og opføre [[Skt. Clemens Bro]], som havde været på tegnebrættet længe. | ||
| Linje 21: | Linje 30: | ||
Beløbet ville skæppe anseeligt i den noget slukne kommunekasse. Det dækkede reelt ’kun’ over en kontant donation på 10.000 kr. til finansieringen af Sct. Clemens Bro. Resten af beløbet kan vel bedst betegnes som et forlig om en skatterestance, som Aarhus Kommune og Broge gennem nogen tid havde kæmpet om. Broge lovede endvidere i fremtiden at være ubetinget skattepligtig til [[Aarhus Kommune]], hvis begge sager var afsluttet inden udgangen af 1884. Det var meget store ord fra en mand, som gennem nogen tid havde levet i skattely i [[Brabrand-Årslev Kommune]]. Byrådet tog imod Broges udstrakte hånd, men kommunen ville i første omgang ikke tegne aktier for mere end 50.000 kr. | Beløbet ville skæppe anseeligt i den noget slukne kommunekasse. Det dækkede reelt ’kun’ over en kontant donation på 10.000 kr. til finansieringen af Sct. Clemens Bro. Resten af beløbet kan vel bedst betegnes som et forlig om en skatterestance, som Aarhus Kommune og Broge gennem nogen tid havde kæmpet om. Broge lovede endvidere i fremtiden at være ubetinget skattepligtig til [[Aarhus Kommune]], hvis begge sager var afsluttet inden udgangen af 1884. Det var meget store ord fra en mand, som gennem nogen tid havde levet i skattely i [[Brabrand-Årslev Kommune]]. Byrådet tog imod Broges udstrakte hånd, men kommunen ville i første omgang ikke tegne aktier for mere end 50.000 kr. | ||
Det fik den lettere excentriske godsejer [[Frederik Christian Emil von Holstein-Rathlou]], [[Ratlousdal]], til at reagere. Godsejeren havde også været engageret i jernbaneprojektet siden 1874. Holstein- | Det fik den lettere excentriske godsejer [[Frederik Christian Emil von Holstein-Rathlou]], [[Ratlousdal]], til at reagere. Godsejeren havde også været engageret i jernbaneprojektet siden 1874. Holstein-Rathlou havde store interesser at beskytte i området syd for Odder. Her ejede han de to store gårde, [[Gersdorffslund]] og [[Rodsteenseje]], og han havde i 1881 bygget havn i Hou. | ||
Gennem et intensivt forhandlingsforløb i 1881-82 fik Holstein-Rathlou, Aarhus Kommune og [[Aarhus Amt]] efterhånden presset hinanden til at købe aktier 200.000 kr. hver | Gennem et intensivt forhandlingsforløb i 1881-82 fik Holstein-Rathlou, Aarhus Kommune og [[Aarhus Amt]] efterhånden presset hinanden til at købe aktier 200.000 kr. hver især. Og med støtte fra de andre kommuner langs banen samt fra private donatorer var der i 1882 endelig samlet nok lokale penge sammen. Kort tid efter kvitterede Rigsdagen med at vedtage loven, som kunne sætte anlægsarbejdet i gang. | ||
Med sit store aktiekøb fik Holstein-Rathlou trukket banen til Hou, hvor der blev bygget en temmelig stor endestation med værelser til personale. Banen blev indviet under stor festivitas | Med sit store aktiekøb fik Holstein-Rathlou trukket banen til Hou, hvor der blev bygget en temmelig stor endestation med værelser til personale. Banen blev indviet under stor festivitas den 18. juni 1884, hvor det første tog rullede ud fra stationen i Hou. | ||
===Fællesskab med DSB=== | ===Fællesskab med DSB=== | ||
I første omgang kom banen dog kun til at gå til Viby. Herfra og ind til [[Aarhus Hovedbanegård]] delte man frem til 1. oktober 1917 et fælles spor med DSB. I oktober 1882 blev der afsluttet overenskomst med Statsbanerne om tilslutningen ved Viby og benyttelsen af Statsbanernes spor fra Viby til Aarhus og banens medbenyttelse af Aarhus station. Det var heri bestemt, at banen foruden den årlige afgift skulle betale Statsbanerne 40.000 kr. én gang for alle. | [[Fil:Odderbanen station, Børge Venge.jpg|thumb|right|350px]] | ||
I første omgang kom banen dog kun til at gå til Viby. Herfra og ind til [[Aarhus Hovedbanegård]] delte man frem til den 1. oktober 1917 et fælles spor med DSB. I oktober 1882 blev der afsluttet overenskomst med Statsbanerne om tilslutningen ved Viby og benyttelsen af Statsbanernes spor fra Viby til Aarhus og banens medbenyttelse af Aarhus station. Det var heri bestemt, at banen foruden den årlige afgift skulle betale Statsbanerne 40.000 kr. én gang for alle. | |||
===Endestationen sløjfes=== | ===Endestationen sløjfes=== | ||
| Linje 35: | Linje 46: | ||
De første 60 år var Odderbanen overordnet set en god forretning. Banen havde givet et udbytte til aktionærerne på 1,399 mill. kr. | De første 60 år var Odderbanen overordnet set en god forretning. Banen havde givet et udbytte til aktionærerne på 1,399 mill. kr. | ||
Hele 52 driftsår havde givet overskud - samlet 3.218.631 kr. De resterende blot | Hele 52 driftsår havde givet overskud - samlet 3.218.631 kr. De resterende blot otte driftsår havde givet et samlet underskud 212.081 kr. | ||
Af rejsende havde banen i de første 60 år befordret godt 18 millioner og mere end 3,6 millioner tons gods. | Af rejsende havde banen i de første 60 år befordret godt 18 millioner og mere end 3,6 millioner tons gods. | ||
| Linje 44: | Linje 55: | ||
===Aarhus Nærbane=== | ===Aarhus Nærbane=== | ||
I forbindelse med strukturreformen i 2007 overgik ejerskabet af Odderbanen til [[Midttrafik]] under Region Midtjylland. 9. december 2012 blev Odderbanen fusioneret med [[Grenåbanen]] i selskabet [[Aarhus Nærbane]]. Planerne om en nærbane havde været undervejs siden 1999, men flere forhold bl.a. omkring indkøb af nye togsæt fik sagen til at trække ud. | I forbindelse med strukturreformen i 2007 overgik ejerskabet af Odderbanen til [[Midttrafik]] under Region Midtjylland. Den 9. december 2012 blev Odderbanen fusioneret med [[Grenåbanen]] i selskabet [[Aarhus Nærbane]]. Planerne om en nærbane havde været undervejs siden 1999, men flere forhold bl.a. omkring indkøb af nye togsæt fik sagen til at trække ud. | ||
Nærbanen indgår i projektet omkring [[Aarhus Letbane]]. | Nærbanen indgår i projektet omkring [[Aarhus Letbane]]. | ||
===Stationer=== | ===Stationer=== | ||
En tur fra Aarhus mod Hou | [[Fil:Odderbanen Børge Venge, 1959.jpg|thumb|right|300px|Banestation ved [[Viby]] i 1959]] | ||
En tur fra Aarhus mod Hou forløb således: | |||
* Aarhus H | * [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus H]] | ||
* Viby J | * [[Viby|Viby J]] | ||
* Tranbjerg | * [[Tranbjerg]] | ||
* Gunnestrup | * [[Gunnestrup]] | ||
* Mårslet | * [[Mårslet]] | ||
* Beder | * [[Beder]] | ||
* Egelund | * [[Egelund]] | ||
* Malling | * [[Malling]] | ||
* Assendrup | * Assendrup | ||
* Odder | * Odder | ||
| Linje 89: | Linje 102: | ||
[[Kategori: Trafik & transport]] | [[Kategori: Trafik & transport]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | |||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||
<!-- Koordinatet er for Århus Hovedbanegård --> | |||