Dansk Konservesfabrik A/S: Forskelle mellem versioner

TrineG (diskussion | bidrag)
Oprettede siden med '=== Etablering af fabrikken === '''Dansk Konservesfabrik A/S''' blev etableret i Munkegade 19 i december 1914 af direktør Aage Herschend og landbrugskandidat [[Jesp...'
 
Balthasar (diskussion | bidrag)
Ingen redigeringsopsummering
(9 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
=== Etablering af fabrikken ===
<div class="tright">{{#display_map:
'''Dansk Konservesfabrik A/S''' blev etableret i [[Munkegade 19]] i december 1914 af direktør [[Aage Herschend]] og landbrugskandidat [[Jesper Jørgen Jespersen]] med en begyndende aktiekapital på 20.000 kr. Fabrikken strakte sig over fire etager, og indeholdte bl.a. byens største køleanlæg.  
56.159563, 10.204114~[[Gammel Munkegade 19B]];
|width=350
|height=200
|zoom=15
|center=56.159563, 10.204114
|align=right
}}</div>=== Etablering af fabrikken ===
'''Dansk Konservesfabrik A/S''' blev etableret i [[Gammel Munkegade]] 19 i december 1914 af direktør [[Aage Herschend]] og landbrugskandidat [[Jesper Jørgen Jespersen]] med en begyndende aktiekapital på 20.000 kr. Fabrikken strakte sig over fire etager, og indeholdte bl.a. byens største køleanlæg.  


Under krigen blev der udvidet af flere omgange, og gav arbejde til op imod 70 medarbejder og funktionærer.
Under krigen blev der udvidet af flere omgange, og gav arbejde til op imod 70 medarbejder og funktionærer.
Fabrikken opstod på baggrund af nye afsætningsmuligheder på det tyske fødevaremarked under 1. verdenskrig, hvor bl.a. afsætningen af den danske gullaschproduktion opnåede nye højder. Dansk Konservesfabrik havde da også gullaschen som et af sine hovedprodukter, mens leverpostej og bouillonterninger også var at finde i produktionen. Da produktionen var på sit højeste, kunne fabrikken producere op imod 70.000 bouillonterninger om dagen. Disse blev, efter den fuldautomatiske produktion, pakket i blikdåser så saltet i terningerne ikke fordampede.  
Fabrikken opstod på baggrund af nye afsætningsmuligheder på det tyske fødevaremarked under 1. verdenskrig, hvor bl.a. afsætningen af den danske gullaschproduktion opnåede nye højder. Dansk Konservesfabrik havde da også gullaschen som et af sine hovedprodukter, mens leverpostej og bouillonterninger også var at finde i produktionen. Da produktionen var på sit højeste, kunne fabrikken producere op imod 70.000 bouillonterninger om dagen. Disse blev, efter den fuldautomatiske produktion, pakket i blikdåser så saltet i terningerne ikke fordampede.


=== Herschends gullaschfabrik ===
=== Herschends gullaschfabrik ===
Linje 14: Linje 21:
Efter rundvisningen var Århus Stiftstidende da også så overbeviste, at artiklen afsluttedes med en konklusion om ''’… at hr. Herschends Gullasch ikke egner sig til haandgranater. Den er ikke til at dø af ’''.
Efter rundvisningen var Århus Stiftstidende da også så overbeviste, at artiklen afsluttedes med en konklusion om ''’… at hr. Herschends Gullasch ikke egner sig til haandgranater. Den er ikke til at dø af ’''.
   
   
Fabrikkens medvind i krigsårene afspejlede sig også tydeligt i aktiekapitalen som blev udvidet af flere omgange. I 1915 med 10.000 kr. og i 1916 blev først 120.000 kr. tilføjet mens yderlig 500.000 kr. blev tilføjet i efteråret. Herschends tro på at hans produkt adskilte sig fra de øvrige krigsproducenters, kunne også ses i fabrikkens fremtidsvisioner. Flere ejendomme blev opkøbt for at føre foretagendet videre, også efter krigens afslutning. I 1917 blev slagtermester [[Frederik Hasles]] forretning på [[Lille Torv 6A]] opkøbt, og i 1918 blev otte ejendomme i Norsgade og to på Nørre Allé tilføjet. I 1918 blev der ydermere udvidet med en filial i København.
Fabrikkens medvind i krigsårene afspejlede sig også tydeligt i aktiekapitalen som blev udvidet af flere omgange. I 1915 med 10.000 kr. og i 1916 blev først 120.000 kr. tilføjet mens yderlig 500.000 kr. blev tilføjet i efteråret. Herschends tro på at hans produkt adskilte sig fra de øvrige krigsproducenters, kunne også ses i fabrikkens fremtidsvisioner. Flere ejendomme blev opkøbt for at føre foretagendet videre, også efter krigens afslutning. I 1917 blev slagtermester [[Frederik Hasles]] forretning på [[Lille Torv]] 6A opkøbt, og i 1918 blev otte ejendomme i [[Norsgade]] og to på [[Nørre Allé]] tilføjet. I 1918 blev der ydermere udvidet med en filial i København.


=== Visionen om det danske hjemmemarked ===
=== Visionen om det danske hjemmemarked ===
Linje 26: Linje 33:


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* Aarhus gennem tiderne II, Nyt nordisk forlag, 1940
*Det talte man om … - rids fra Århus i 100 år, Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget, 1986
*Det talte man om … - rids fra Århus i 100 år, Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget, 1986
* D.K. Kogebog, 1918
* D.K. Kogebog, udgivet af Dansk Konservesfabrik A/S 1918
*Århus Stiftstidende 27.08.1916
*Århus Stiftstidende den 27.08.1916
 
[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]