Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966): Forskelle mellem versioner
Amanda R (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (3 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Frederik m r draiby.jpg|300px|thumb|right|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] | [[Fil:Frederik m r draiby.jpg|300px|thumb|right|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] | ||
'''Frederik Marius Rasmussen Draiby''' (født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død den 16. april 1966 i Aarhus) var stadsarkitekt. | |||
Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling | Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling - ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. [[Badeanstalten Spanien|Badeanstalten]] i [[Spanien]] og [[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]] hører til hans fornemmeste værker. | ||
== Baggrund == | === Baggrund === | ||
Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten Vilhelm Dahlerup. | Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten Vilhelm Dahlerup. | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København. | I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København. | ||
== Draibys arkitektur i Aarhus == | === Draibys arkitektur i Aarhus === | ||
Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede [[Stadsarkitektens Kontor]], som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i [[Stadion Allé]]-kvarteret. | Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede [[Stadsarkitektens Kontor]], som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i [[Stadion Allé]]-kvarteret. | ||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Til Vestre Kirkegård, der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. Badeanstalten i Spanien, bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her foldede han funktionalismen ud både i eksteriør og interiør. | Til Vestre Kirkegård, der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. Badeanstalten i Spanien, bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her foldede han funktionalismen ud både i eksteriør og interiør. | ||
== Draibys påvirkning af Aarhus == | === Draibys påvirkning af Aarhus === | ||
'''Oversigt over Draiby bygninger i Aarhus''' | '''Oversigt over Draiby bygninger i Aarhus''' | ||
*[[Badeanstalten Spanien]] | *[[Badeanstalten Spanien]] | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
*[[Den Permanente Søbadeanstalt]] | *[[Den Permanente Søbadeanstalt]] | ||
== Bygninger og kvarterer, som Draiby har haft indflydelse på restaurering som stadsarkitekt == | === Bygninger og kvarterer, som Draiby har haft indflydelse på restaurering som stadsarkitekt === | ||
*[[Sjette Frederiks Kro]] | *[[Sjette Frederiks Kro]] | ||
*[[Stadion Allé]]-kvarteret | *[[Stadion Allé]]-kvarteret | ||
| Linje 35: | Linje 35: | ||
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]] | [[Kategori:Arkitekter & bygmestre]] | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]]. | * [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]]. | ||
Nuværende version fra 14. nov. 2024, 12:52
Frederik Marius Rasmussen Draiby (født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død den 16. april 1966 i Aarhus) var stadsarkitekt.
Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling - ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. Badeanstalten i Spanien og Store Kapel på Vestre Kirkegård hører til hans fornemmeste værker.
Baggrund
Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten Vilhelm Dahlerup.
I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København.
Draibys arkitektur i Aarhus
Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede Stadsarkitektens Kontor, som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i Stadion Allé-kvarteret.
Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggeskiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved Poul Martin Møllers Vej (1925-27) og dobbelthusene ved Marienlund (1926). Den harmoniske karré ved Søndre Ringgade og Trepkasgade skyldes også Draiby.
Til Vestre Kirkegård, der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. Badeanstalten i Spanien, bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her foldede han funktionalismen ud både i eksteriør og interiør.
Draibys påvirkning af Aarhus
Oversigt over Draiby bygninger i Aarhus
- Badeanstalten Spanien
- Store Kapel på Vestre Kirkegård
- Rækkehuse ved Poul Martin Møllers Vej
- Dobbelthusene ved Marienlund (1926).
- Karré ved Søndre Ringgade
- Karre ved Trepkasgade
- Den Permanente Søbadeanstalt
Bygninger og kvarterer, som Draiby har haft indflydelse på restaurering som stadsarkitekt
Se også
Frederik Marius Rasmussen Draiby på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
Se arkivalier omhandlende Frederik Marius Rasmussen Draiby i AarhusArkivet |
Litteratur og kilder
- Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
- Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.
- Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416
56° 9' 35.58" N, 10° 10' 43.27" E
