Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
 
(5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Caspar Peter Rothe Ingerslev.jpg|200px|thumbnail|C.P.R. Ingerslev]]
[[Fil:Caspar Peter Rothe Ingerslev.jpg|200px|thumbnail|C.P.R. Ingerslev]]
'''Caspar Peter Rothe Ingerslev'''. Godsejer, prokurator
'''Caspar Peter Rothe Ingerslev''' (født den 2. august 1800 i Aarhus, død den 20. september 1864 i Aarhus) var godsejer og prokurator i Aarhus.


Født 2. august 1800 i Århus, død 20. september 1864 i Århus, begravet fra Marselisborg på Viby kirkegård.  
Han er begravet fra [[Marselisborg]] [[Viby Kirke|Viby kirkegård]].


Søn af rådmand Hans Peter Ingerslev og Severine Elisabeth Rothe. Blev i 1828 gift med Marie Meulengracht (1800-1857); de fik fire børn blandt andre [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]].
Caspar Peter Rothe Ingerslev var søn af rådmand [[Hans Peter Ingerslev (1762-1830)|Hans Peter Ingerslev]] og Severine Elisabeth Rothe. Han blev i 1828 gift med Marie Meulengracht (1800-1857). De fik fire børn, blandt andre [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]].


C.P.R. Ingerslev var politiker, prokurator, justitsråd og kancelliråd. Efter sin juridiske eksamen i 1818 blev han godsforvalter på [[Lyngbygård]]. I 1830 blev han godsejer til Ruggaard ved Ebeltoft. I 1832 købte han sammen med svogeren Harald Rothe [[Marselisborg Gods]]. I 1835 overtog han selv godset og havde det til sin død.
C.P.R. Ingerslev var politiker, prokurator, justitsråd og kancelliråd. Efter sin juridiske eksamen i 1818 blev han godsforvalter på [[Lyngbygård]]. I 1830 blev han godsejer til Ruggaard ved Ebeltoft. I 1832 købte han sammen med svogeren Harald Rothe [[Marselisborg Gods]]. I 1835 overtog han selv godset og havde det til sin død.


Ingerslev var gennem årene aktiv i flere forskellige sammengænge: medstifter af Brandforsikringen Jylland, kassekontrollør ved Bankkontoret i Aarhus, medlem af [[Aarhus Amtsråd]] 1842-1864, formand for Viby-Tiset Sogneforstanderskab 1848-1864, formand i repræsentantskabet for Nørrejyske Kreditforening.
I årene 1834-1848 vaar Casper Peter Rothe Ingerslev stænderdeputeret samt medlem af Rigsdagen og Rigsraadet i forskellige korte perioder.


Endvidere var han stænderdeputeret i Viborg, medlem af Folketinget 1853-1854, medlem af Landstinget 1862-1864 og Rigsrådets Landsting 1864.
Ingerslev var gennem årene aktiv i flere forskellige sammenhænge: medstifter af Brandforsikringen Jylland, kassekontrollør ved Bankkontoret i Aarhus, medlem af [[Aarhus Amtsråd]] 1842-1864, formand for [[Viby-Tiset Kommune|Viby-Tiset]] Sogneforstanderskab 1848-1864, formand i repræsentantskabet for Nørrejyske Kreditforening.
 
Endvidere var han stænderdeputeret i Viborg, medlem af Folketinget 1853-1854, medlem af Landstinget 1862-1864 og Rigsrådets Landsting 1864.  


====Nekrolog====
====Nekrolog====
Ved Ingerslevs død skrev Aarhuus Stiftstidende denne nekrolog:<ref>Stiftstidende 20. september 1864 - Lundskov.dk Det gamle Aarhus</ref>
Ved Ingerslevs død skrev Aarhuus Stiftstidende denne nekrolog:<ref>Stiftstidende 20. september 1864 - Lundskov.dk Det gamle Aarhus</ref>
:"Vor By og Egn har lidt et smerteligt Tab ved den altfor tidlige Bortgang af en Mand, som var velanseet og skattet i en viid Kreds: Justitsraad, Ridder af Dannebrog, Ingerslev til Marselisborg, som efter et ulykkeligt Fald med Hesten paa en Ridetur for en halv Snes Dage siden fik et blodgangstilfælde, der endte hans Liv i Gaar Eftermiddag. [...] Ingerslev udmærkede sig ved en rastløs, ufortrøden Virkelyst, som ogsaa strakte sig til det offentlige Liv, og da hans practiske Blik og store forretningsdygtighed var almindelig erkjendt, saa har han i sit Liv været mere end nogen anden i vor Kreds hædret og bebyrdet med offentlige Hverv. [...] Som Politiker hørte han til de Mænd, som ikke uden Betænkelighed og Modstræben havde seet paa den Udvikling i demokratisk Retning, som vort constituelle Liv siden 1848 tog; men ligesom han erkjendte at dog i det Hele taget det fulgte System havde arbeidet godt, saaledes var han navnlig i de senere Aar moderat i sine Anskuelser om de Forandringer, som burde tilstræbes. I den ydre Politik hylde han det saakaldte Heelstatssystem, som ogsaa her med Maadehold i sin Optræden."
'':"Vor By og Egn har lidt et smerteligt Tab ved den altfor tidlige Bortgang af en Mand, som var velanseet og skattet i en viid Kreds: Justitsraad, Ridder af Dannebrog, Ingerslev til Marselisborg, som efter et ulykkeligt Fald med Hesten paa en Ridetur for en halv Snes Dage siden fik et blodgangstilfælde, der endte hans Liv i Gaar Eftermiddag. [...] Ingerslev udmærkede sig ved en rastløs, ufortrøden Virkelyst, som ogsaa strakte sig til det offentlige Liv, og da hans practiske Blik og store forretningsdygtighed var almindelig erkjendt, saa har han i sit Liv været mere end nogen anden i vor Kreds hædret og bebyrdet med offentlige Hverv. [...] Som Politiker hørte han til de Mænd, som ikke uden Betænkelighed og Modstræben havde seet paa den Udvikling i demokratisk Retning, som vort constituelle Liv siden 1848 tog; men ligesom han erkjendte at dog i det Hele taget det fulgte System havde arbeidet godt, saaledes var han navnlig i de senere Aar moderat i sine Anskuelser om de Forandringer, som burde tilstræbes. I den ydre Politik hylde han det saakaldte Heelstatssystem, som ogsaa her med Maadehold i sin Optræden."''


Nogle dage senere kunne avisen dog meddele:  
Nogle dage senere kunne avisen dog meddele:  
:" Den tidligere Meddelelse om, at Døden skulde skyldes et ulykkeligt Fald med Hesten er efter Lægernes Udsagn næppe rigtigt."
'':"Den tidligere Meddelelse om, at Døden skulde skyldes et ulykkeligt Fald med Hesten er efter Lægernes Udsagn næppe rigtigt."''


====Mindesten====
====Mindesten====
Linje 26: Linje 28:
==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
* C.F. Bricka: ''Dansk Biografisk leksikon''. 1887-1905
* C.F. Bricka: ''Dansk Biografisk leksikon''. 1887-1905
 
* Schmidt, F. August, Viby Sogns Historie Bind 1, 1942
==Noter==


[[Kategori:Politikere]]
[[Kategori:Politikere]]
[[Kategori: Adel & godsejere]]
[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]

Nuværende version fra 11. nov. 2024, 08:31

C.P.R. Ingerslev

Caspar Peter Rothe Ingerslev (født den 2. august 1800 i Aarhus, død den 20. september 1864 i Aarhus) var godsejer og prokurator i Aarhus.

Han er begravet fra MarselisborgViby kirkegård.

Caspar Peter Rothe Ingerslev var søn af rådmand Hans Peter Ingerslev og Severine Elisabeth Rothe. Han blev i 1828 gift med Marie Meulengracht (1800-1857). De fik fire børn, blandt andre Hans Peter Ingerslev.

C.P.R. Ingerslev var politiker, prokurator, justitsråd og kancelliråd. Efter sin juridiske eksamen i 1818 blev han godsforvalter på Lyngbygård. I 1830 blev han godsejer til Ruggaard ved Ebeltoft. I 1832 købte han sammen med svogeren Harald Rothe Marselisborg Gods. I 1835 overtog han selv godset og havde det til sin død.

I årene 1834-1848 vaar Casper Peter Rothe Ingerslev stænderdeputeret samt medlem af Rigsdagen og Rigsraadet i forskellige korte perioder.

Ingerslev var gennem årene aktiv i flere forskellige sammenhænge: medstifter af Brandforsikringen Jylland, kassekontrollør ved Bankkontoret i Aarhus, medlem af Aarhus Amtsråd 1842-1864, formand for Viby-Tiset Sogneforstanderskab 1848-1864, formand i repræsentantskabet for Nørrejyske Kreditforening.

Endvidere var han stænderdeputeret i Viborg, medlem af Folketinget 1853-1854, medlem af Landstinget 1862-1864 og Rigsrådets Landsting 1864.

Nekrolog

Ved Ingerslevs død skrev Aarhuus Stiftstidende denne nekrolog:[1] :"Vor By og Egn har lidt et smerteligt Tab ved den altfor tidlige Bortgang af en Mand, som var velanseet og skattet i en viid Kreds: Justitsraad, Ridder af Dannebrog, Ingerslev til Marselisborg, som efter et ulykkeligt Fald med Hesten paa en Ridetur for en halv Snes Dage siden fik et blodgangstilfælde, der endte hans Liv i Gaar Eftermiddag. [...] Ingerslev udmærkede sig ved en rastløs, ufortrøden Virkelyst, som ogsaa strakte sig til det offentlige Liv, og da hans practiske Blik og store forretningsdygtighed var almindelig erkjendt, saa har han i sit Liv været mere end nogen anden i vor Kreds hædret og bebyrdet med offentlige Hverv. [...] Som Politiker hørte han til de Mænd, som ikke uden Betænkelighed og Modstræben havde seet paa den Udvikling i demokratisk Retning, som vort constituelle Liv siden 1848 tog; men ligesom han erkjendte at dog i det Hele taget det fulgte System havde arbeidet godt, saaledes var han navnlig i de senere Aar moderat i sine Anskuelser om de Forandringer, som burde tilstræbes. I den ydre Politik hylde han det saakaldte Heelstatssystem, som ogsaa her med Maadehold i sin Optræden."

Nogle dage senere kunne avisen dog meddele: :"Den tidligere Meddelelse om, at Døden skulde skyldes et ulykkeligt Fald med Hesten er efter Lægernes Udsagn næppe rigtigt."

Mindesten

Mindestensvejen i Skåde Skov blev der i 1866 af bønderne på Marselisborg Gods rejst en stor granitsten for Ingerslev hvorpå der står:

Denne Sten er Aar 1866 reist for Casper Peter Rothe Ingerslev til Minde om hans utrættelige Virksomhed i det Offentliges Tieneste.

• Se mindestenens beliggenhed på kortet.

Litteratur og kilder

  • C.F. Bricka: Dansk Biografisk leksikon. 1887-1905
  • Schmidt, F. August, Viby Sogns Historie Bind 1, 1942
  1. Stiftstidende 20. september 1864 - Lundskov.dk Det gamle Aarhus