John Gaarn (1786-1856): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
 
(15 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
<big>'''Skibskaptajn John Jensen Gaarn (1786-1856)'''</big>
[[Fil:John Gaarn, Meyer, ca. 1855.jpg|thumb|right|350px|Potræt af skibskaptajn John Gaarn. Maler: Hubart Meyer, ca. 1855, Den Gamle By.]]
'''John Gaarn''' (født den 22. juli 1786 i Byrum Sogn på Læsø, død den 30. november 1856 i Aarhus) var skibskaptajn med bopæl i Aarhus.


'''Familen'''
Han var søn af skipper og boelsmand Jens Gaarn og hustru Karen Bertelsdatter.


John Gaarn blev født den 22. juli 1786 i Byrum Sogn på Læsø som søn af skipper og boelsmand Jens Gaarn og Karen Bertelsdatter. John Gaarn blev den 20. januar 1811 i Aarhus Domkirke gift med Mette Kirstine Creutzberg, død 6. marts 1826. Hun var datter af guldsmed Friderich Janus Creutsberg.  
Gift første gang den 20. januar 1811 i [[Aarhus Domkirke]] med Mette Kirstine Creutzberg, død den 6. marts 1826, datter af guldsmed Friderich Janus Creutsberg.<br>Gift anden gang den 19. marts 1827 i Aarhus Domkirke med Ane Sophie Larsen, født i 1805.  


John og Mette fik børnene: [[Jens Johnsen Gaarn (1813-1856)]] medlem af borgerrepræsentationen 1844-49, Frederik Garn (1815-), Caroline Gaarn 1817-1863), Jørgen Gaarn (1820-1822).  
===Privatliv===
Hvor John Gaarn boede sin første tid i Aarhus vides ikke. Den 20. marts 1813 fik han skøde på en ejendom på adressen, der i dag ville svare til [[Mindegade]] 5 for en betaling af 616 Rdl. 4 sk. sølv. Ejendommen lå i nærheden af [[Mindet]] og [[Aarhus Havn]] og har dermed haft en god placering for en skipper. Her boede han sammen med sin hustru, Mette Kirstine Creutzberg. Sammen fik de børnene, [[Jens Johnsen Gaarn (1813-1856)]], Frederik Garn (1815-), Caroline Gaarn (1817-1863) og Jørgen Gaarn (1820-1822).


Da Mette døde indrykkede Jens og Frederik i Stiftstidende den 10. marts 126:
John Gaarns første hustru døde den 6. marts 1826, og i den forbindelse indrykkede sønnerne, Jens og Frederik Gaarn, følgende annonce i Aarhus Stiftstidende:
”Grumme Død! du saarede os dybt, idet du Aftenen den 6. Marts Kl. 10½, efter 12 Dages haarde Lidelser bortrev fra os og vor gode Fa- der Skipper John Gaarn vor inderlig elskede Moder. Mette Kirstine Gaarn, f. Greutzberg, i hendes Alders 37 Aar. Saameget smerteligere er for os hendes alt for tidlige Bortgang, som vor gode Fader - med hvem hun i 15 Aar deelte Livets Glæder og Sorger - just nu er paa en Reise til Engelland, da vi umyndige Smaae haardest trænge til hans faderlige Trøst og Opmuntring. Med blødende Hjerter bekjendtgjøres dette herved paa vor gode Faders, Søsters og egne Vegne, for frav. Slægt og Venner. Aarhuus, d. 8. Marts 1826 Jens Gaarn Frederik Gaarn.”
: ''”Grumme Død! du saarede os dybt, idet du Aftenen den 6. Marts Kl. 10½, efter 12 Dages haarde Lidelser bortrev fra os og vor gode Fa- der Skipper John Gaarn vor inderlig elskede Moder. Mette Kirstine Gaarn, f. Greutzberg, i hendes Alders 37 Aar. Saameget smerteligere er for os hendes alt for tidlige Bortgang, som vor gode Fader - med hvem hun i 15 Aar deelte Livets Glæder og Sorger - just nu er paa en Reise til Engelland, da vi umyndige Smaae haardest trænge til hans faderlige Trøst og Opmuntring. Med blødende Hjerter bekjendtgjøres dette herved paa vor gode Faders, Søsters og egne Vegne, for frav. Slægt og Venner. Aarhuus, d. 8. Marts 1826 Jens Gaarn Frederik Gaarn.”''


John Gaarn giftede sig igen den 19. marts 1827 med Ane Sophie Larsen f. 1805, de fik sønnen Johan Gaarn f. 1828.
John Gaarn giftede sig hurtigt igen - den 19. marts 1827 - med den knap 20 år yngre, Ane Sophie Larsen. Hun flyttede ind hos ham i [[Mindegade]], og året efter fik de sønnen, Johan Gaarn.


John Gaarns sønner fulgte alle senere i hans fodspor og blev skipper. Desuden blev den ældste søn, [[Jens Johnsen Gaarn (1813-1856)]], medlem af Borgerrepræsentationen. Datteren, Caroline Gaarn, blev godt gift med købmand [[Andreas Malling]].


Skipper John Gaarn får den 20. marts 1813 skøde på ejendommen matriculno. 326 [Husnr. 1827]  og gamle husno. 114 [Husnr. 1787] i dag [[Mindegade 5]], matr. nr. 118 [Husnr. 1869] for 616 Rdl. 4 sk. Sølv.
===Erhvervet som skipper===
John Gaarn havde i starten af sin skipperkarriere en jagt - dvs. et etmastet fragtskib - med navnet Lammet. Med dette tilbød han godstransport mellem Aarhus og Altona/Hamborg og Riga. Ofte solgte han også varer fra sit skib, blandt andet det bedste tørrede rug, ekstra godt Riga-hør, gåsefjer og dun, sennep, bastmåtter og russiske grønne ærter.


Året efter tog han tog borgerskab som skipper.
I 1845 var Gaarn med til at redde 15 fiskere, der var drevet bort med isen. Ni år senere var det hans egen tur til at blive samlet op af et forbisejlende skib under en hjemrejse med Lammet fra England med en ladning stenkul. Besætningen blev sejlet tilbage til England. Efter forlydender var fartøjet ikke forsikret. Men det blev benyttet igen og var således en tur i Riga i 1851.


Pr. 1.2. 1845 bor der i Gaarns hus i Mindegade 326:
Forretningen gik formodentligt godt, for i 1848 byggede John Gaarn sammen med købmand [[Henrik Schandorff (1817-1897)]] og [[Andreas Malling]] briggen Ægir hos skibsbygmester Høyer. Det var et af de største skibe bygget i byen i lang tid. Det sejlede hurtigt ud på en lang tur og var først hjemme igen i 1854. Det er formodentlig på grund af Ægir, at John Gaarn i 1849 valgte at sælge sin anpart i skonnertskibet, Lovise Augusta.


John J. Gaarn, 60 Aar, f. Læsøe, gift Skipper
Gennem sit arbejde som skipper tog John Gaarn del i det store opsving i handelen, der knyttede Aarhus tæt til havne i Vesteuropa og Østersøen i midten af 1800-tallet.


Ane Sophie Larsen 40 - , f. Ødum, hans Kone
John Gaarn var - foruden at være skipper - også politisk aktiv og blev i 1844 nyvalgt til [[Borgerrepræsentationen]]. I 1848 blev han ligeledes valgt ind i [[Havnekommissionen]] og [[Skovkommissionen]].


Johan Gaarn 18 - , f. Aarhus, ugift, deres Søn
===Gravsten på søndre kirkegård===
[[Fil:Gravsten John Gaarn.jpg|350px|thumb|right|John Gaarns gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
Sømand, Boie Laur. Michael Christian Smith, 16 Aar, f. Læsøe, Skoledisc
Da John Gaarn døde som 70-årig den 30. november 1856, boede familien stadig på Mindegade 5. Hans død blev bekendtgjort i [[Aarhus Stiftstidende]] den 1. december 1856, hvor der stod:
: ''"Natten mellem den 29 og 30 November bortkaldtes ved en blid og rolig Død, efter længere Tids tiltagende Svaghed og 6 Ugers haarde Lidelser, Skibscaptain John Gaarn, i hans 70. Aars Alder. - Dette bekjendtg. sørgeligst for fravær. Slægt og Venner af hans efterladte Enke og Børn<br>Aarhuus, d. 30. November 1856."''
Trine Marie Brønnum, 20 - , ugift, f. Aarhus Tjenestepige


Fredr. Johnsen Gaarn, 30 - , gift, f. Aarhus, Skipper
Han blev begravet på den nu nedlagte Søndre Kirkegård. I dag er hans gravsten bevaret i den sydlige ende af Rådhusparken, der ligger, hvor Søndre Kirkegård førhen lå.


Louise Aug. Bonnesen 25 - , - - hans Kone
I 1857 købte sejlmager Bæhr John Gaarns hus i Mindegade på auktion for 8.025 rigsdaler. Ane Sophie Gaarn flyttede til [[Fredensgade]] 15 ved [[Fredens Torv]], hvor hun levede af sine midler, der formodentlig ikke var så få.


==Litteratur og kilder==
*Sejrs sedler, 1811-01-22, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000026172
*Sejrs sedler, 1826-03-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000026182
*Sejrs sedler, 1827-04-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000026183
*Sejrs sedler, 1827-04-27, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000026180
*Sejrs sedler, 1828-08-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000026188
*Sejrs sedler, 1828-10-24, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000026187
*Sejrs sedler, 1832-06-01, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000026191
*Sejrs sedler, 1835-06-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000026194
*[http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling herunder John Gaarn i Aarhus ]
*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Aarhus Amt, søgeord: Gaarn, https://ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp


'''Erhvervet'''
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
 
 
Gaarn var, foruden at være skibsreder, også politisk aktiv og blev i 1844 nyvalgt til
Borgerrepræsentationen, og han indvælges i 1848 i [[Havnekommissionen]] og [[Skovkommissionen]].
 
Gaarn havde til at starte med jagten (etmastet fragtskib) ”Lammet” og tilbød godstransport mellem Aarhus og Altona/Hamborg og Riga. Han udbød blandt andet det bedste tørrede rug, ekstra godt Riga hør, gåsefjer, sennep, bastmåtter, russiske grønne ærter og dun til salg.
 
I 1845 var Gaarn med til at redde 15 fiskere, der var drevet bort med isen. 9 år senere var det hans egen tur til at blive samlet op af et forbisejlende skib under en hjemrejse med ”Lammet” fra England med en ladning stenkul. Besætningen blev sejlet tilbage til England. Efter forlydender var fartøjet ikke forsikret. Men det blev benyttet igen og var således en tur i Riga i 1851.
I 1849 vælger Gaarn at sælge sin anpart i skonnertskibet "Lovise Augusta" .
 
Forretningen har formodentligt gået godt, for i 1848 byggede Gaarn sammen med købmand
[[Henrik Schandorff]] og [[Andreas Malling]] briggen Ægir hos skibsbygmester Høyer. Det var et af de største skibe bygget i byen i lang tid. Det sejlede hurtigt ud på en lang tur og var første hjemme igen i 1854.
 
 
'''Gravsten på søndre kirkegård'''
 
 
Da John Jensen Gaarn døde som 70-årig den 30.11.1856, boede familien ved [[Mindet]] i Aarhus (Mindegade 5, matr. nr. 118). Af [[Aarhus Stiftstidende]] den 1. december 1856 fremgik det, at "Natten mellem den 29 og 30 November bortkaldtes ved en blid og rolig Død, efter længere Tids tiltagende Svaghed og 6 Ugers haarde Lidelser, Skibscaptain John Gaarn, i hans 70. Aars Alder. - Dette bekjendtg. sørgeligst for fravær. Slægt og Venner af hans efterladte Enke og Børn Aarhuus, d. 30. November 1856."
 
Sejlmager Bæhr købte på auktion Gaarns hus i Mindegade i 1857 for 8.025 rigsdaler.
 
 
Hans gravsten på [[Søndre Kirkegård]] nu [[Rådhusparken]] blev flyttet i forbindelse med nedlæggelsen af kirkegården i 1938 til skellet mod [[Banegårdsgade]], hvor den fortsat kan ses:
"Skibskaptajn John Gaarn, f. 22. juli 1786, død 30. nov. 1856. Liggende sandsten, ca. 63 × 48 cm, med fordybet versalindskrift, hvorover relief af antikt fartøj."
 
 
 
==Artikler==
Sejrs Sedler.
 
[http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling herunder John Gaarn i Aarhus ]
[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
 
{{#coordinates:primary|56.153095|10.201163}}

Nuværende version fra 7. nov. 2024, 12:50

Potræt af skibskaptajn John Gaarn. Maler: Hubart Meyer, ca. 1855, Den Gamle By.

John Gaarn (født den 22. juli 1786 i Byrum Sogn på Læsø, død den 30. november 1856 i Aarhus) var skibskaptajn med bopæl i Aarhus.

Han var søn af skipper og boelsmand Jens Gaarn og hustru Karen Bertelsdatter.

Gift første gang den 20. januar 1811 i Aarhus Domkirke med Mette Kirstine Creutzberg, død den 6. marts 1826, datter af guldsmed Friderich Janus Creutsberg.
Gift anden gang den 19. marts 1827 i Aarhus Domkirke med Ane Sophie Larsen, født i 1805.

Privatliv

Hvor John Gaarn boede sin første tid i Aarhus vides ikke. Den 20. marts 1813 fik han skøde på en ejendom på adressen, der i dag ville svare til Mindegade 5 for en betaling af 616 Rdl. 4 sk. sølv. Ejendommen lå i nærheden af Mindet og Aarhus Havn og har dermed haft en god placering for en skipper. Her boede han sammen med sin hustru, Mette Kirstine Creutzberg. Sammen fik de børnene, Jens Johnsen Gaarn (1813-1856), Frederik Garn (1815-), Caroline Gaarn (1817-1863) og Jørgen Gaarn (1820-1822).

John Gaarns første hustru døde den 6. marts 1826, og i den forbindelse indrykkede sønnerne, Jens og Frederik Gaarn, følgende annonce i Aarhus Stiftstidende:

”Grumme Død! du saarede os dybt, idet du Aftenen den 6. Marts Kl. 10½, efter 12 Dages haarde Lidelser bortrev fra os og vor gode Fa- der Skipper John Gaarn vor inderlig elskede Moder. Mette Kirstine Gaarn, f. Greutzberg, i hendes Alders 37 Aar. Saameget smerteligere er for os hendes alt for tidlige Bortgang, som vor gode Fader - med hvem hun i 15 Aar deelte Livets Glæder og Sorger - just nu er paa en Reise til Engelland, da vi umyndige Smaae haardest trænge til hans faderlige Trøst og Opmuntring. Med blødende Hjerter bekjendtgjøres dette herved paa vor gode Faders, Søsters og egne Vegne, for frav. Slægt og Venner. Aarhuus, d. 8. Marts 1826 Jens Gaarn Frederik Gaarn.”

John Gaarn giftede sig hurtigt igen - den 19. marts 1827 - med den knap 20 år yngre, Ane Sophie Larsen. Hun flyttede ind hos ham i Mindegade, og året efter fik de sønnen, Johan Gaarn.

John Gaarns sønner fulgte alle senere i hans fodspor og blev skipper. Desuden blev den ældste søn, Jens Johnsen Gaarn (1813-1856), medlem af Borgerrepræsentationen. Datteren, Caroline Gaarn, blev godt gift med købmand Andreas Malling.

Erhvervet som skipper

John Gaarn havde i starten af sin skipperkarriere en jagt - dvs. et etmastet fragtskib - med navnet Lammet. Med dette tilbød han godstransport mellem Aarhus og Altona/Hamborg og Riga. Ofte solgte han også varer fra sit skib, blandt andet det bedste tørrede rug, ekstra godt Riga-hør, gåsefjer og dun, sennep, bastmåtter og russiske grønne ærter.

I 1845 var Gaarn med til at redde 15 fiskere, der var drevet bort med isen. Ni år senere var det hans egen tur til at blive samlet op af et forbisejlende skib under en hjemrejse med Lammet fra England med en ladning stenkul. Besætningen blev sejlet tilbage til England. Efter forlydender var fartøjet ikke forsikret. Men det blev benyttet igen og var således en tur i Riga i 1851.

Forretningen gik formodentligt godt, for i 1848 byggede John Gaarn sammen med købmand Henrik Schandorff (1817-1897) og Andreas Malling briggen Ægir hos skibsbygmester Høyer. Det var et af de største skibe bygget i byen i lang tid. Det sejlede hurtigt ud på en lang tur og var først hjemme igen i 1854. Det er formodentlig på grund af Ægir, at John Gaarn i 1849 valgte at sælge sin anpart i skonnertskibet, Lovise Augusta.

Gennem sit arbejde som skipper tog John Gaarn del i det store opsving i handelen, der knyttede Aarhus tæt til havne i Vesteuropa og Østersøen i midten af 1800-tallet.

John Gaarn var - foruden at være skipper - også politisk aktiv og blev i 1844 nyvalgt til Borgerrepræsentationen. I 1848 blev han ligeledes valgt ind i Havnekommissionen og Skovkommissionen.

Gravsten på søndre kirkegård

John Gaarns gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Da John Gaarn døde som 70-årig den 30. november 1856, boede familien stadig på Mindegade 5. Hans død blev bekendtgjort i Aarhus Stiftstidende den 1. december 1856, hvor der stod:

"Natten mellem den 29 og 30 November bortkaldtes ved en blid og rolig Død, efter længere Tids tiltagende Svaghed og 6 Ugers haarde Lidelser, Skibscaptain John Gaarn, i hans 70. Aars Alder. - Dette bekjendtg. sørgeligst for fravær. Slægt og Venner af hans efterladte Enke og Børn
Aarhuus, d. 30. November 1856."

Han blev begravet på den nu nedlagte Søndre Kirkegård. I dag er hans gravsten bevaret i den sydlige ende af Rådhusparken, der ligger, hvor Søndre Kirkegård førhen lå.

I 1857 købte sejlmager Bæhr John Gaarns hus i Mindegade på auktion for 8.025 rigsdaler. Ane Sophie Gaarn flyttede til Fredensgade 15 ved Fredens Torv, hvor hun levede af sine midler, der formodentlig ikke var så få.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=John_Gaarn_(1786-1856)&oldid=95968"