Louis Freiderich Heinrich Greffel (1856-1935)

Oversergent Louis Greffel

Bondefangerorkesteret under ledelse af tidligere oversergent Louis Freiderich Heinrich Greffel (1856-1935) i gården Kannikegade 12.

W. Jensen, Theodor Jensen, P.M. Jensen og Louis Freiderich Heinrich Greffel (1856-1935) fotograferet i forbindelse med Børnehjælpsdagen i 1904.

Louis Freiderich Heinrich Greffel (født den 16. oktober 1856 i Altona, Tyskland, død den 15. december 1935 i Aarhus) var oversergent, danselærer, gymnastiklærer og regissør.

Han var søn af overtrompeter Friederich Bernhard Greffel (1826-1876) og Emilie Magdalene Greffel, født Eickenhoff.

Preussisk indvandrer

Folketællingerne viser, at Louis Greffel var tysker – eller preusser for at være helt nøjagtig. Faderen Friederich Bernhard Greffel var trompetist og havde på trods af sit tyske ophav deltaget i 1864-krigen på dansk side, da familien var emigreret til Danmark allerede før krigens udbrud.

Mens krigen rasede, befandt Louis sig i København sammen med moderen Emilie Magdalene Greffel. Tiden i København har nok ikke været let for den tyske Emilie Magdalene Greffel – højgravid og alene med tre småbørn.

Faderen fik succes i Aarhus

Endvidere kan man gennem kirkebøger se, at Louis Freiderich Heinrich Greffels lillesøster kom til verden i Aarhus i 1866, da Greffel var ti år gammel. Faderen var blevet tilknyttet 3. Dragonregiment, der havde base i Aarhus.

Ved ankomsten til Aarhus mødte forældrene mange tyske fæller – faktisk siges det, at der ved 3. dragonregiments musikkorps på dette tidspunkt kun var én dansker tilknyttet. Greffels far steg hurtigt i graderne og blev forfremmet til overhornist. Hans musiktalent brugte han også til at holde mange koncerter på byens forlystelsesetablissementer såsom pavillonerne i Vennelystparken og Riis Skov. Netop ved Vennelyst stod han i mange år i spidsen som dirigent for orkestret.

Vaskede for dragonerne

Faderens musikalske succes i Aarhus blev dog kortvarig. I 1876 - blot 50 år gammel - døde han af et slagtilfælde. Igen var moderen alene – denne gang med seks børn at forsørge. For at hjælpe familien lidt på vej blev der i Aarhus Håndværkerforenings festsal afholdt koncert og forestilling, hvor indtægterne gik til enkefru Greffel. Det blev til i alt 622 kr. – en ikke ubetydelig sum i 1876.

Gennem 3. Dragonregiment fik moderen en fast indtægt som bestyrer af regimentets vask. Louis Greffel var blevet 20 år gammel og flyttet hjemmefra, men de to ældste søstre hjalp til i vaskeriet. Efterhånden som alderdommen satte ind, blev det dog sværere for moderen at forsørge sig selv. I Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller fremgår det, at Aarhus Byråd i 1911 behandlede en ansøgning fra enkefruen om alderdomsunderstøttelse. Ansøgningen blev afvist, da hun ikke havde dansk indfødsret – noget, hun havde søgt byrådet om indstilling til allerede i 1907.

Bondefangerorkestrets dirigent

I 1870'erne var Louis Greffel blevet tilknyttet 8. regiment, 20. bataljon, og her blev han i 32 år.

I 1880'erne ernærede Louis Greffel sig desuden med at drive danseskole, som han reklamerede for i byens avis, hvor han bl.a. skrev: ”Mit sædvanlige Kursus for Voxne begynder Onsdagen Kl. 8 om Aften i Kystpavillonen. Indmeldelse i mit Hjem, Norsgade 15”.

Ligesom sin fader var det dog mest sin musikalske karriere, Louis Greffel blev kendt for i Aarhus. Greffel var blandt andet dirigent for det berømte Bondefangerorkester, der for eksempel spillede til Børnehjælpsdagene. Derudover arbejdede han gennem flere år som gymnastiklærer. I 1904 blev han ansat som maskinmand og regissør på Kasino-Teatret i Rosenkrantzsgade, mens han i 1911 kortvarigt arbejdede som musiker på amerikadamperen Hellig Olav.

Da Louis Greffel døde i 1935, skrev Århus Stiftstidende en nekrolog med ordene:

”Død, 79 Aar. Var i sin Underofficerstid en dygtig Gymnastiklærer, vellidt overalt - gik i Brechen for privat Velgørenhed, navnlig naar det drejede sig om Børnene, saaledes ihærdig Medhjælper ved Børnehjælpsdagene og andre Lejligheder... I mere end 15 Aar efter at han var traadt tilbage fra Hæren ansat paa Kasino-Teatret som Maskinmand og Ressigør. Her gjorde han sig særligt afholdt og ved hans 75 Aars Fødselsdag fejredes han ved en natlig Fest paa Scenen.”

Litteratur og kilder

• SejrsSedler.dk
• byraadet.aarhusarkivet.dk