Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886) (vis kildekode)

Versionen fra 14. okt. 2024, 11:13

64 bytes tilføjet , 14. oktober 2024

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

2.666

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Schmidten,_ukendt_år,_J._Peteresn_&_søn,_KBH.jpg|300px|thumb|right|Ulrich Christian von Schmidten.]]
-Korpsintendant, borgmester '''Ulrich Christian v. Schmidten''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 26. maj 1868-1885 som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]. Herudover Kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af Dannebrog.
+'''Ulrich Christian von Schmidten''' (født den 10. februar 1815 i København, død den 6. februar 1886 i Aarhus) var korpsintendant, borgmester og medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 26. maj 1868 til 1885 som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]. Herudover Kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af Dannebrog.
-Født 10. februar 1815 i København, død 6. februar 1886 i Aarhus.
 Forældre: kammerjunker, borgmester, etatsråd Marcus Pauli Karenus Holst von Schmidten og hustru Lovisa Augusta Bjørn.
-Gift 3. oktober 1848 i København med Hanne Cecilie Wilhelmine Barner, født 6. juni 1819 i København, død 22. september 1892 i Aarhus, datter af volontær i rentekammeret, fideikommisbesidder, kammerherre Helm Gotthardt Barner og hustru Johanne Kirstine Johnsen.
+Gift den 3. oktober 1848 i København med Hanne Cecilie Wilhelmine Barner, født de 6. juni 1819 i København, død den 22. september 1892 i Aarhus, datter af volontær i rentekammeret, fideikommisbesidder, kammerherre Helm Gotthardt Barner og hustru Johanne Kirstine Johnsen.
 ===Karriere===
-Schmidten, der var student fra Sorø, blev i 1840 cand.jur. To år efter blev han ansat som kancellist i generalstabens bureau, og fra 1846 virkede han her som 2. fuldmægtig. Ved krigens begyndelse i 1848 valgte [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Læssøe Læssøe] Schmidten til intendant ved armékorpsets stab, og det lykkedes hurtigt Schmidten fra grunden at skabe et korpsintendantur, ligesom han forstod at tilrettelægge et effektivt samarbejde med Læssøe og dennes efterfølgere. Efter Tre-årskrigen udnævntes han til chef for arméintendanturen, og man drog her nytte af hans arbejde i hærorganisationsspørgsmål. I 1864 var han atter at finde som korpsintendant ved felthæren, og under rømningen af [https://da.wikipedia.org/wiki/Dannevirke Dannevirke] arbejdede han i Flensborg for hærens forplejning under gennemmarchen og for evakueringen af materiel og lazaretter. Men på grund af tidspresset blev mange af de trufne foranstaltninger utilstrækkelige, og fra pressens side rettedes en hård kritik mod intendanturen. Under den sidste del af krigen måtte Schmidten derfor finde sig i at have en kommittéret ved sin side. Fra sommeren 1864 indtog han på ny sin stilling i Krigsministeriet, men da samarbejdet med minister Neergaard ofte gav anledning til gnidninger, besluttede han at opgive dette arbejde.
+Schmidten, der var student fra Sorø, blev i 1840 cand.jur. To år efter blev han ansat som kancellist i generalstabens bureau, og fra 1846 virkede han her som 2. fuldmægtig. Ved krigens begyndelse i 1848 valgte [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Læssøe Læssøe] Schmidten til intendant ved armékorpsets stab, og det lykkedes hurtigt Schmidten fra grunden at skabe et korpsintendantur, ligesom han forstod at tilrettelægge et effektivt samarbejde med Læssøe og dennes efterfølgere. Efter Treårskrigen udnævntes han til chef for arméintendanturen, og man drog her nytte af hans arbejde i hærorganisationsspørgsmål. I 1864 var han atter at finde som korpsintendant ved felthæren, og under rømningen af [https://da.wikipedia.org/wiki/Dannevirke Dannevirke] arbejdede han i Flensborg for hærens forplejning under gennemmarchen og for evakueringen af materiel og lazaretter. Men på grund af tidspresset blev mange af de trufne foranstaltninger utilstrækkelige, og fra pressens side rettedes en hård kritik mod intendanturen. Under den sidste del af krigen måtte Schmidten derfor finde sig i at have en kommitteret ved sin side. Fra sommeren 1864 indtog han på ny sin stilling i Krigsministeriet, men da samarbejdet med minister Neergaard ofte gav anledning til gnidninger, besluttede han at opgive dette arbejde.
 ===Borgmesterposten===
@@ Linje 27: / Linje 26: @@
 *Udvalget for skovvæsenet 1870-75
 *Udvalget for bygninger og inventariesager 1873-75
-*Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning|vandværket]] 1875
+*Udvalget for [[Vandforsyningen i Aarhus|vandværket]] 1875
 *Svendeprøvekommissionen 1885
 ==Litteratur og kilder==
 *Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
-*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
+*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
 [[Kategori: Politikere]]
+[[Kategori: Politik]]
 [[Kategori: Embedsmænd]]
 [[Kategori: Det 19. århundrede]]
 [[Kategori: Borgmester & byråd]]