11.873
redigeringer
m (→Kilder) |
No edit summary |
||
(20 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map:lines= | <div class="tright">{{#display_map:lines= | ||
56. | :56.14813735800553 10.196574237435485 | ||
:56.148069563013465 10.196775077923403 | |||
:56.14804278261316 10.197035727428338 | |||
:56.14803670737481 10.19718990574716 | |||
:56.14804342914591 10.197497521834299 | |||
:56.1480438111276 10.197513727006923 | |||
:56.14807584742939 10.198555209724267 | |||
:56.14807641275192 10.198571022434074 | |||
:56.14809411121463 10.199061753015638 | |||
:56.14811878689582 10.199916254969304 | |||
:56.148119343024796 10.199932996558756 | |||
:56.148126929154564 10.200150913843563 | |||
:56.14816397786877 10.201238217691037 | |||
:56.14816445045866 10.201254293054188 | |||
:56.14819227219852 10.202153229109072 | |||
:56.14820023768921 10.202313287769 | |||
:56.14821660126092 10.202801192821926 | |||
:56.148262077942725 10.2034727811231 | |||
:56.14841343807755 10.204553049790587 | |||
:56.14848254979322 10.20502017744575 | |||
:56.148488612630075 10.20513544720012 | |||
:56.14848703881718 10.205388919089446 | |||
:56.148462902649314 10.206260488161226 | |||
:56.14843870552733 10.20712847053214 | |||
:56.14838937370102 10.207947879405149 | |||
:56.148383579708046 10.208044327470164 | |||
:56.1483703070373 10.208271681296367 | |||
:56.148250360766994 10.209246689417931 | |||
:56.14823874635966 10.209341095897415 | |||
:56.14821632872496 10.209492901738262 | |||
:56.148200645640685 10.209599126194778 | |||
:56.148117713560985 10.210288587747748 | |||
:56.14800976727738 10.211220026642694 | |||
:56.14761345190181 10.212305774357041~Jægergårdsgade~Celebesvej til Frederiks Allé~red~0.40~10 | |||
|width=378 | |width=378 | ||
|height=200 | |height=200 | ||
Linje 6: | Linje 39: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Luftfoto jaegergaardsgade sdfi.JPG|350px|thumb|right|Luftfoto af Jægergårdsgade. 2023.<br> Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.]] | |||
[[Fil:Jægergårdsgade set mod Frederiks Alle, 1908. Ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Jægergårdsgade set mod [[Frederiks Allé]] i 1908.]] | |||
[[Fil:Århus Oliefabrik, 1906, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Århus Oliemølle, 1906.]] | |||
[[Fil:Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med Familien Rosenstedt foran, 1915, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med familien Rosenstedt foran, 1915.]] | |||
'''Jægergårdsgade''' (tidl. Jægergårdsvej) ligger i bykvarteret [[Frederiksbjerg]]. Gaden går fra [[Sydhavnsgade]] på [[Aarhus Havn|havnen]] til [[Frederiks Allé]] over en strækning på 1100 meter. | |||
=== Jægergården og Centralværkstedet === | |||
Jægergårdsgade strækker sig over 1100 meter og går fra Sydhavnhavnsgade i øst til Frederiks Allé i vest. | |||
Frem til 1924, hvor [[Frederiksbjerg Grundejerforening]] bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en navneændring af gaden hed Jægergårdsgade '''Jægergaardsvej''', og selv om det er svært at forestille sig i dag, har her faktisk engang ligget en jægergård. | |||
[[Jægergården]], der blev opført i 1724, lå på [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborgs]] jorder, der dengang hørte under [[Viby Sogn]], og fungerede som bolig for herregårdsskytten. Gården lå ud for [[Marselisborg Allé]] og har gennem tiderne fungeret som både skovriderbolig, traktørsted, værtshus, epidemilazaret og stiftamtmandsbolig. I 1843 solgte godsejer, [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)]], på Marselisborg Jægergården til købmand [[Anders Malling]], der flyttede ind på gården. Efter få år erkendte han, at det ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’ og flyttede derfor tilbage til byen. I 1857 blev Jægergården privatbolig for fabrikant [[Mads Pagh Bruun (1809-1884)|Mads Pagh Bruun]], og under hans tid var den et samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede. | |||
Bruun døde i 1884, og året efter blev Jægergården overtaget af DSB, som brugte ejendommen som administrationsbygning for [[Centralværkstedet]]. I 1910 opførte DSB en ny administrationsbygning – den i dag fredede ejendom på [[Jægergårdsgade 97]] – og den gamle Jægergård blev nedrevet for at gøre plads til Centralværkstedets udvidelser. Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Aarhus Kommune opførte en [[Jægergården (kommunal administrationsbygning)|ny administrationsbygning]] på samme grund, som den gamle gård havde ligget, og også med navnet Jægergården. | |||
[[ | === Aarhus Oliefabrik === | ||
[[ | Gadestykke øst for [[M.P. Bruuns Gade]] blev præget af forskellige former for industri. Udover Centralværkstedet blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt i 1872 ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som [[Århus Oliefabrik]] - eller blot ”Oliemøllen”. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. Fabrikken voksede med tiden og udvidede på området ved Jægergårdsgade lige som den mellem 1915-1918 byggede et stort, nyt anlæg på [[Aarhus Havn|havnen]]. Først i 1996 blev det store fabriksanlæg ved Jægergårdsgade nedrevet og i 2003 åbnede [[Bruuns Galleri]] på oliefabrikkens gamle grund. | ||
===Slagtehuset=== | |||
For enden af Jægergårdsgade lå fra 1895 byens [[Aarhus Offentlige Slagtehus|offentlige slagtehus]]. Slagtehuset betød både en betydelig forbedring af og kontrol med kødkvaliteten, men også handel med kvæg og heste blev flyttet fra byens andre torve til slagtehusets markedsplads. I forbindelse med flytningen af kvæghandelen blev i 1907 på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange handlende. Restauranten fik det passende navn [[Kohalen]] og findes fortsat i dag med adresse på nr. 164A. | |||
=== Travl handelsgade === | |||
Frederiksbjerg er et af byens ”nye” kvarterer, der opstod i kølvandet på den eksplosive befolkningstilvækst Aarhus oplevede fra midten af 1800-tallet og frem, hvor indbyggertallet voksede fra ca. 7.800 i 1850 til godt 50.000 indbyggere i 1901. Jægergårdsgade fungerede som forbindelsesvej mellem landevejen mod Skanderborg ([[Frederiks Allé]]) og Hads Herreds Vej ([[Strandvejen]]), og efterhånden som indbyggertallet i Aarhus steg, gjorde trafikken det i Jægergårdsgade også, og gadens vestlige del udviklede sig hurtigt til at være en travl beboelses- og forretningsgade. | |||
===Apotek, biograf og spøg og skæmt=== | |||
I år 1900 fik gaden sit efter apotek, da [[Sct. Pauls Apotek|Sct. Pauls Apothek]] blev indviet i en smuk, ny bygning i palæstil på [[Jægergårdsgade 79|nr. 79]] tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]]. R.F. Clausen var en af byens helt store arkitekter, og han står blandt meget andet også bag [[Marselisborg Gymnasium]] samt flere af karréejendommene rundt om [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. I dag drives der restaurant og cocktailbar i det gamle apotek – stadig under samme navn. | |||
Godt et halvt århundrede senere fik Jægergårdsgade også en topmoderne biograf med flere sale, da [[Folketeatret]] slog dørene op i en ny, stor ejendom, der strakte sig over husnumrene [[Jægergårdsgade 64-70|64-70]]. Biografen lukkede i 2002 og i dag holder blandt [[Netto]] til i ejendommen. | |||
I over 75 år var Jægergårdsgade og hjemsted for [[Pariserhuset]] (først med adresse på [[Jægergårdsgade 64|nr. 64]], herefter [[Jægergårdsgade 60|nr. 60]] også slutteligt [[Jægergårdsgade 21|nr. 21]]), der omkring 1944 blev åbnet af Niels V. Korsgaard med salg af hjemmelavede ting som sangskjulere, bordløbere, julekalendere, lys og servietter – det meste fabrikeret af hustruen Irma. Efter få år kunne fru Irma ikke længere følge med, og salget fra forretningen var efterhånden mest importerede varer som masker, fastelavnstønder og nytårskrudt. | |||
I | |||
Efter årtusindeskiftet blev Jægergårdsgade en markant forretningsbygning rigere, da [[Bruuns Galleri]] i 2003 åbnede med en masse detailbutikker forbundet til banegårdshallen. | |||
[[ | |||
Den stigende og tungere trafik i Jægergårdsgade var hård ved den gamle brostensbelægning, og op gennem første halvdel af 1900-tallet steg klagerne over den bumlede belægning. Gaden blev dog først asfalteret i 1951 efter blandt andet et hårdt pres på byrådet fra [[Jægergårdsgades Sammenslutning]]. Det færdige resultat blev fejret med flagallé og musik i gaden. | |||
Jægergårdsgade | I dag er der fortsat musik og fest i gaden, når Jægergårdsgade hvert år, den første lørdag i maj, holder Maj Marked. | ||
=== Adresser og bygninger === | === Adresser og bygninger === | ||
* [[Jægergårdsgade 2A]]. | * [[Jægergårdsgade 2A]]. | ||
* [[Jægergårdsgade 39]]. | * [[Jægergårdsgade 39]]. | ||
Linje 43: | Linje 85: | ||
* [[Jægergårdsgade 71]]. | * [[Jægergårdsgade 71]]. | ||
* [[Jægergårdsgade 78]]. Fotograf Johansens Ejendom. 2-etages vaaningshus med delvis beboelse i kælder samt en latrinebygning opført i 1898. | * [[Jægergårdsgade 78]]. Fotograf Johansens Ejendom. 2-etages vaaningshus med delvis beboelse i kælder samt en latrinebygning opført i 1898. | ||
* [[Jægergårdsgade | * [[Jægergårdsgade 81]]. 3 1/2 etages bygning, bygget med rødsten og tegltag med tre ovenlysvinduer samt skorsten. Ejendommen er opført i 1884 af murermester Carstensen. | ||
* [[Jægergårdsgade 130]] | * [[Jægergårdsgade 83]]. Opført 1890 af [[Arbejdernes Byggeforening]] efter tegninger af arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllertz]]. Deler adresse med [[Fredericiagade 39]]. | ||
* [[Jægergårdsgade 97]]. Aarhus Centralværksted Kontorer opført i 1910 efter tegninger af arkitekt Povl Baumann. | |||
* [[Jægergårdsgade 99]]. Aarhus Kommunes administrationsbygning "Jægergården" opført i 2001. | |||
* [[Jægergårdsgade 101A-P]]. Danske Banks domicil i seks etager med 11.400 kvadratmeter kontorer tegnet af Arkitema Architects. Opført 2019. | |||
* [[Jægergårdsgade 107]]. Bygning opført i 1946 for Stevedoreklubben efter tegninger af arkitekt P. Kyed Knudsen. Senere benyttet som "Værestedet" for socialt udsatte. | |||
* [[Jægergårdsgade 130]]. | |||
* [[Jægergårdsgade 142]]. 4,5 etagers hjørneejendom bygget i gule blændersten med mansardskifertag, muligvis tegnet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. | * [[Jægergårdsgade 142]]. 4,5 etagers hjørneejendom bygget i gule blændersten med mansardskifertag, muligvis tegnet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. | ||
* [[Jægergårdsgade 144]]. 4,5 etages hjørneejendom med mansardtegltag og nybarokke stilelementer. Ejendommen er opført i 1912 af murermester N. Nielsen og tegnet af arkitekt M. B. Fritz. | * [[Jægergårdsgade 144]]. 4,5 etages hjørneejendom med mansardtegltag og nybarokke stilelementer. Ejendommen er opført i 1912 af murermester N. Nielsen og tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|M. B. Fritz]]. | ||
* [[Jægergårdsgade 148]]. 4 1/2 etages bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten [[Thorkel Møller]]. | * [[Jægergårdsgade 148]]. 4 1/2 etages bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten [[Thorkel Møller]]. | ||
* [[Jægergårdsgade 150]]. 4 1/2 etages hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.E. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen. | * [[Jægergårdsgade 150]]. 4 1/2 etages hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.E. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen. | ||
* [[Jægergårdsgade 152]]. 3-etagers rødstensejendom oprindeligt opført som administrationsbygning for [[Aarhus Offentlige Slagtehus]] i 1895. | |||
* [[Jægergårdsgade 164A]] (tidl. Jægergårdsgade 152). Rødstensejendom drevet som [[Kohalen|Restaurant Kohalen]] siden 1907. | * [[Jægergårdsgade 164A]] (tidl. Jægergårdsgade 152). Rødstensejendom drevet som [[Kohalen|Restaurant Kohalen]] siden 1907. | ||