Jægergårdsgade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(24 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
<div class="tright">{{#display_map:lines=
<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.146810236235545,10.214435241506562:56.14761791484094,10.212297422327401:56.14787725628497,10.211584961285517:56.148010237370656,10.211220574734904:56.14824919116044,10.209343125895591:56.148395086992885,10.208030186632561:56.14843773585883,10.207300009437974:56.148460894500175,10.2065302154507:56.14848537511079,10.205100147386771:56.14848089279705,10.204916416069251:56.148330124561674,10.203940266483489:56.14827052738318,10.203473269287814:56.14821904652169,10.202727840718143:56.14820933477397,10.202200786646717:56.148165355045,10.201204410315317:56.14815267875529,10.200157390709341:56.1480641330127,10.197482226213976:56.14805516828644,10.19708660038428:56.14805813242036,10.196969664619168:56.14806560302513,10.196883833930691:56.148080544230346,10.196815437600812:56.14813059722548,10.196714854762753~Jægergårdsgade~Celebesvej til Frederiks Allé~red~0.40~10
:56.14813735800553 10.196574237435485
:56.148069563013465 10.196775077923403
:56.14804278261316 10.197035727428338
:56.14803670737481 10.19718990574716
:56.14804342914591 10.197497521834299
:56.1480438111276 10.197513727006923
:56.14807584742939 10.198555209724267
:56.14807641275192 10.198571022434074
:56.14809411121463 10.199061753015638
:56.14811878689582 10.199916254969304
:56.148119343024796 10.199932996558756
:56.148126929154564 10.200150913843563
:56.14816397786877 10.201238217691037
:56.14816445045866 10.201254293054188
:56.14819227219852 10.202153229109072
:56.14820023768921 10.202313287769
:56.14821660126092 10.202801192821926
:56.148262077942725 10.2034727811231
:56.14841343807755 10.204553049790587
:56.14848254979322 10.20502017744575
:56.148488612630075 10.20513544720012
:56.14848703881718 10.205388919089446
:56.148462902649314 10.206260488161226
:56.14843870552733 10.20712847053214
:56.14838937370102 10.207947879405149
:56.148383579708046 10.208044327470164
:56.1483703070373 10.208271681296367
:56.148250360766994 10.209246689417931
:56.14823874635966 10.209341095897415
:56.14821632872496 10.209492901738262
:56.148200645640685 10.209599126194778
:56.148117713560985 10.210288587747748
:56.14800976727738 10.211220026642694
:56.14761345190181 10.212305774357041~Jægergårdsgade~Celebesvej til Frederiks Allé~red~0.40~10
|width=378
|width=378
|height=200
|height=200
Linje 6: Linje 39:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Luftfoto jaegergaardsgade sdfi.JPG|350px|thumb|right|Luftfoto af Jægergårdsgade. 2023.<br> Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.]]
[[Fil:Jægergårdsgade set mod Frederiks Alle, 1908. Ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Jægergårdsgade set mod [[Frederiks Allé]] i 1908.]]
[[Fil:Århus Oliefabrik, 1906, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Århus Oliemølle, 1906.]]
[[Fil:Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med Familien Rosenstedt foran, 1915, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med familien Rosenstedt foran, 1915.]]
'''Jægergårdsgade''' (tidl. Jægergårdsvej) ligger i bykvarteret [[Frederiksbjerg]]. Gaden går fra [[Sydhavnsgade]] på [[Aarhus Havn|havnen]] til [[Frederiks Allé]] over en strækning på 1100 meter.


'''Jægergårdsgade''' (tidl. Jægergårdsvej) ligger i bykvarteret [[Frederiksbjerg]]. Gaden går fra [[Celebesvej]] på [[Aarhus Havn|havnen]] til [[Frederiks Allé]] over en strækning på 1100 meter.
=== Jægergården og Centralværkstedet ===
Jægergårdsgade strækker sig over 1100 meter og går fra Sydhavnhavnsgade i øst til Frederiks Allé i vest.  


=== Jægergården ===
Frem til 1924, hvor [[Frederiksbjerg Grundejerforening]] bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en navneændring af gaden hed Jægergårdsgade '''Jægergaardsvej''', og selv om det er svært at forestille sig i dag, har her faktisk engang ligget en jægergård.  
Oprindelig navngivet Jægergårdsvej efter en skovriddergård kaldet Jægergård, som blev opført i 1724. Gården lå på herregården [[Marselisborg|Marselisborgs jorder]] og skulle oprindelig tjene som bolig for herregårdsskytten. Den lå ud for [[Marselisborg Allé]] og kom gennem tiderne til at fungere som skovriderbolig, traktørsted, værtshus, privatbolig, epidemilazaret, stiftamtmandsbolig og privatbolig for
M.P. Bruun og blev i 1885 overtaget af DSB til administrationsbygning. Sluttelig blev den nedrevet i 1910 for at give plads til DSB’s Centralværksteder.


Indtil 1923 hed vejen Jægergaardsvej og førte fra [[Frederiks Allé]] til [[Marselisborg Allé]]. Det var en markvej anlagt af [[Mads Pagh Bruun]], som havde en [[Sukkerhuset|klædefabrik]] lidt fra vejen.  
[[Jægergården]], der blev opført i 1724, lå på [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborgs]] jorder, der dengang hørte under [[Viby Sogn]], og fungerede som bolig for herregårdsskytten. Gården lå ud for [[Marselisborg Allé]] og har gennem tiderne fungeret som både skovriderbolig, traktørsted, værtshus, epidemilazaret og stiftamtmandsbolig. I 1843 solgte godsejer, [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)]], på Marselisborg Jægergården til købmand [[Anders Malling]], der flyttede ind på gården. Efter få år erkendte han, at det ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’ og flyttede derfor tilbage til byen. I 1857 blev Jægergården privatbolig for fabrikant [[Mads Pagh Bruun (1809-1884)|Mads Pagh Bruun]], og under hans tid var den et samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.


Jærgergårdsvejen skiftede i 1924 navn til Jægergårdsgade. Frederiksbjerg Grundejerforening bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om at få ændret navnet.  
Bruun døde i 1884, og året efter blev Jægergården overtaget af DSB, som brugte ejendommen som administrationsbygning for [[Centralværkstedet]]. I 1910 opførte DSB en ny administrationsbygning – den i dag fredede ejendom på [[Jægergårdsgade 97]] – og den gamle Jægergård blev nedrevet for at gøre plads til Centralværkstedets udvidelser. Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Aarhus Kommune opførte en [[Jægergården (kommunal administrationsbygning)|ny administrationsbygning]] på samme grund, som den gamle gård havde ligget, og også med navnet Jægergården.


[[Fil:Jægergårdsgade set mod Frederiks Alle, 1908. Ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Jægergårdsgade set mod [[Frederiks Allé]] i 1908.]]
=== Aarhus Oliefabrik ===
[[Fil:Århus Oliefabrik, 1906, ukendt fotograf.jpg|200px|thumb|right|Århus Oliemølle, 1906.]]
Gadestykke øst for [[M.P. Bruuns Gade]] blev præget af forskellige former for industri. Udover Centralværkstedet blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt i 1872 ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som [[Århus Oliefabrik]] - eller blot ”Oliemøllen”. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. Fabrikken voksede med tiden og udvidede på området ved Jægergårdsgade lige som den mellem 1915-1918 byggede et stort, nyt anlæg på [[Aarhus Havn|havnen]]. Først i 1996 blev det store fabriksanlæg ved Jægergårdsgade nedrevet og i 2003 åbnede [[Bruuns Galleri]] på oliefabrikkens gamle grund.


=== Århus Oliefabrik ===
===Slagtehuset===
I 1872 blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som [[Århus Oliefabrik]]. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. I folkemunde blev den faldt ”oliemøllen.” Fabrikken voksede med tiden, og mellem 1915-1918 byggede Århus Oliefabrik et nyt anlæg på [[Aarhus Havn|havnen]].  
For enden af Jægergårdsgade lå fra 1895 byens [[Aarhus Offentlige Slagtehus|offentlige slagtehus]]. Slagtehuset betød både en betydelig forbedring af og kontrol med kødkvaliteten, men også handel med kvæg og heste blev flyttet fra byens andre torve til slagtehusets markedsplads. I forbindelse med flytningen af kvæghandelen blev i 1907 på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange handlende. Restauranten fik det passende navn [[Kohalen]] og findes fortsat i dag med adresse på nr. 164A.


=== Boligbyggeri ===
=== Travl handelsgade ===
I 1870 var der 300 beboere på [[Frederiksbjerg]]. Bydelen var en del af [[Viby]] sogn, hvilket gjorde det besværligt at have virksomhed i Aarhus. Der var også problemer med transporten, da der kun var få forbindelsesveje ind til Aarhus midtby. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]] sig for at købe de 88 tønder land, som lå syd for banen. Dette førte til, at man byggede en ny bro, [[Bruunsbro]], over banen. Efter broen blev taget i anvendelse, voksede Frederiksbjerg hurtigt, det samme gjorde Jægergårdsgade. I de første år efter broens opførelse var de fleste huse opført i Jægergårdsgade mindre huse i ét plan. Mange af dem blev senere ombygget eller erstattet af større byggerier.
Frederiksbjerg er et af byens ”nye” kvarterer, der opstod i kølvandet på den eksplosive befolkningstilvækst Aarhus oplevede fra midten af 1800-tallet og frem, hvor indbyggertallet voksede fra ca. 7.800 i 1850 til godt 50.000 indbyggere i 1901. Jægergårdsgade fungerede som forbindelsesvej mellem landevejen mod Skanderborg ([[Frederiks Allé]]) og Hads Herreds Vej ([[Strandvejen]]), og efterhånden som indbyggertallet i Aarhus steg, gjorde trafikken det i Jægergårdsgade også, og gadens vestlige del udviklede sig hurtigt til at være en travl beboelses- og forretningsgade.


=== Forretningsgade ===
===Apotek, biograf og spøg og skæmt===
[[Fil:Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med Familien Rosenstedt foran, 1915, ukendt fotograf.jpg|200px|thumb|right|Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med familien Rosenstedt foran, 1915.]]
I år 1900 fik gaden sit efter apotek, da [[Sct. Pauls Apotek|Sct. Pauls Apothek]] blev indviet i en smuk, ny bygning i palæstil på [[Jægergårdsgade 79|nr. 79]] tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]]. R.F. Clausen var en af byens helt store arkitekter, og han står blandt meget andet også bag [[Marselisborg Gymnasium]] samt flere af karréejendommene rundt om [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. I dag drives der restaurant og cocktailbar i det gamle apotek – stadig under samme navn.


Jærgergårdsgade har gennem tiden udviklet sig til at være en livlig forretningsgade. Det skyldes blandt andet, at den største del af trafikken sydpå gik gennem gaden.  
Godt et halvt århundrede senere fik Jægergårdsgade også en topmoderne biograf med flere sale, da [[Folketeatret]] slog dørene op i en ny, stor ejendom, der strakte sig over husnumrene [[Jægergårdsgade 64-70|64-70]]. Biografen lukkede i 2002 og i dag holder blandt [[Netto]] til i ejendommen.


Jægergårdsgade fik i 1900 et apotek. Bygningen var opført af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] i palæstil. Apoteket blev kaldt [[Sct. Pauls Apotek]], efter [[Skt. Pauls Kirke]] som allerede lå i kvarteret. Den første apoteker [[Holger Skouboe]] var den, der betalte for byggeriet.
I over 75 år var Jægergårdsgade og hjemsted for [[Pariserhuset]] (først med adresse på [[Jægergårdsgade 64|nr. 64]], herefter [[Jægergårdsgade 60|nr. 60]] også slutteligt [[Jægergårdsgade 21|nr. 21]]), der omkring 1944 blev åbnet af Niels V. Korsgaard med salg af hjemmelavede ting som sangskjulere, bordløbere, julekalendere, lys og servietter – det meste fabrikeret af hustruen Irma. Efter få år kunne fru Irma ikke længere følge med, og salget fra forretningen var efterhånden mest importerede varer som masker, fastelavnstønder og nytårskrudt.  


===Ejendomme og adresser===
Efter årtusindeskiftet blev Jægergårdsgade en markant forretningsbygning rigere, da [[Bruuns Galleri]] i 2003 åbnede med en masse detailbutikker forbundet til banegårdshallen.


* '''[[Jægergårdsgade 2A]]'''
Den stigende og tungere trafik i Jægergårdsgade var hård ved den gamle brostensbelægning, og op gennem første halvdel af 1900-tallet steg klagerne over den bumlede belægning. Gaden blev dog først asfalteret i 1951 efter blandt andet et hårdt pres på byrådet fra [[Jægergårdsgades Sammenslutning]]. Det færdige resultat blev fejret med flagallé og musik i gaden.


* '''[[Jægergårdsgade 39]]'''
I dag er der fortsat musik og fest i gaden, når Jægergårdsgade hvert år, den første lørdag i maj, holder Maj Marked.


* '''[[Jægergårdsgade 42-44]]'''
=== Adresser og bygninger ===
* [[Jægergårdsgade 2A]].
* [[Jægergårdsgade 39]].
* [[Jægergårdsgade 42-44]].
* [[Jægergårdsgade 60]]. 4 etages ejendom af rødsten, inspireret af den italienske neo-renæssance. Bygningen er opført i 1899 for Rasmus Nielsen. <br>I denne ejendom har spøg- og skæmt-forretningen ''[[Pariserhuset]]'' haft til huse fra 1957 til 1992; den startede i nr. 64 i 1944 og flyttede i 1992 til ''Jægergårdsgade 21''.
* [[Jægergårdsgade 61]].
* [[Jægergårdsgade 62]]. 3 1/2 etages hvidmalet ejendom med tegltag og to kviste og karnap på anden etage. Ejendommen er opført i 1923 for Svinth og tegnet af arkitekten Alf Skjøt Petersen.
* [[Jægergårdsgade 71]].
* [[Jægergårdsgade 78]]. Fotograf Johansens Ejendom. 2-etages vaaningshus med delvis beboelse i kælder samt en latrinebygning opført i 1898.
* [[Jægergårdsgade 81]]. 3 1/2 etages bygning, bygget med rødsten og tegltag med tre ovenlysvinduer samt skorsten. Ejendommen er opført i 1884 af murermester Carstensen.
* [[Jægergårdsgade 83]]. Opført 1890 af [[Arbejdernes Byggeforening]] efter tegninger af arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllertz]]. Deler adresse med [[Fredericiagade 39]].
* [[Jægergårdsgade 97]]. Aarhus Centralværksted Kontorer opført i 1910 efter tegninger af arkitekt Povl Baumann.
* [[Jægergårdsgade 99]]. Aarhus Kommunes administrationsbygning "Jægergården" opført i 2001.
* [[Jægergårdsgade 101A-P]]. Danske Banks domicil i seks etager med 11.400 kvadratmeter kontorer tegnet af Arkitema Architects. Opført 2019.
* [[Jægergårdsgade 107]]. Bygning opført i 1946 for Stevedoreklubben efter tegninger af arkitekt P. Kyed Knudsen. Senere benyttet som "Værestedet" for socialt udsatte.
* [[Jægergårdsgade 130]].
* [[Jægergårdsgade 142]]. 4,5 etagers hjørneejendom bygget i gule blændersten med mansardskifertag, muligvis tegnet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]].
* [[Jægergårdsgade 144]]. 4,5 etages hjørneejendom med mansardtegltag og nybarokke stilelementer. Ejendommen er opført i 1912 af murermester N. Nielsen og tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|M. B. Fritz]].
* [[Jægergårdsgade 148]]. 4 1/2 etages bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten [[Thorkel Møller]].
* [[Jægergårdsgade 150]]. 4 1/2 etages hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.E. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.
* [[Jægergårdsgade 152]]. 3-etagers rødstensejendom oprindeligt opført som administrationsbygning for [[Aarhus Offentlige Slagtehus]] i 1895.
* [[Jægergårdsgade 164A]] (tidl. Jægergårdsgade 152). Rødstensejendom drevet som [[Kohalen|Restaurant Kohalen]] siden 1907.


* '''Jægergårdsgade 60'''. 4 etages ejendom af rødsten, inspireret af den italienske neo-renæssance. Bygningen er opført i 1899 for Rasmus Nielsen. <br>I denne ejendom har spøg- og skæmt-forretningen ''[[Pariserhuset]]'' haft til huse fra 1957 til 1992; den startede i nr. 64 i 1944 og flyttede i 1992 til ''Jægergårdsgade 21''.
=== Se også ===
 
* '''[[Jægergårdsgade 61]]'''
 
* '''Jægergårdsgade 62'''. 3 1/2 etages hvidmalet ejendom med tegltag og to kviste og karnap på anden etage. Ejendommen er opført i 1923 for Svinth og tegnet af arkitekten Alf Skjøt Petersen.
 
* '''[[Jægergårdsgade 71]]'''
 
* '''Jægergårdsgade 83'''. 3 1/2 etages bygning, bygget med rødsten og tegltag med tre ovenlysvinduer samt skorsten. Ejendommen er opført i 1884 af murermester Carstensen.
 
* '''[[Jægergårdsgade 130]]'''
 
* '''Jægergårdsgade 142'''. 4,5 etagers hjørneejendom bygget i gule blændersten med mansardskifertag, muligvis tegnet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]].
 
* '''Jægergårdsgade 144'''. 4,5 etages hjørneejendom med mansardtegltag og nybarokke stilelementer. Ejendommen er opført i 1912 af murermester N. Nielsen og tegnet af arkitekt M. B. Fritz.
 
* '''Jægergårdsgade 148'''. 4 1/2 etages bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten [[Thorkel Møller]].
 
* '''[[Jægergårdsgade 150]]'''. 4 1/2 etages hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.E. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.
 
*'''Jægergårdsgade 152-154'''. [[Kohalen|Restaurant Kohalen]] siden 1907
 
===Se også===
* [[Frederiksbjerg]]
* [[Frederiksbjerg]]


Linje 69: Linje 105:
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=J%C3%A6gerg%C3%A5rdsgade Jægergårdsgade]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=J%C3%A6gerg%C3%A5rdsgade Jægergårdsgade]}}


== Kilder ==
== Litteratur og kilder ==
*[https://www.aarhusarkivet.dk/locations/1183 Læs mere om Jægergårdsgade på AarhusArkivet]
*[https://www.aarhusarkivet.dk/locations/1183 Læs mere om Jægergårdsgade på AarhusArkivet]
*Preben Rasmussens udklipssamling
*Preben Rasmussens udklipssamling

Nuværende version fra 14. okt. 2024, 06:36

Indlæser kort...
Luftfoto af Jægergårdsgade. 2023.
Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Jægergårdsgade set mod Frederiks Allé i 1908.
Århus Oliemølle, 1906.
Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med familien Rosenstedt foran, 1915.

Jægergårdsgade (tidl. Jægergårdsvej) ligger i bykvarteret Frederiksbjerg. Gaden går fra Sydhavnsgadehavnen til Frederiks Allé over en strækning på 1100 meter.

Jægergården og Centralværkstedet

Jægergårdsgade strækker sig over 1100 meter og går fra Sydhavnhavnsgade i øst til Frederiks Allé i vest.

Frem til 1924, hvor Frederiksbjerg Grundejerforening bad byrådet om en navneændring af gaden hed Jægergårdsgade Jægergaardsvej, og selv om det er svært at forestille sig i dag, har her faktisk engang ligget en jægergård.

Jægergården, der blev opført i 1724, lå på herregården Marselisborgs jorder, der dengang hørte under Viby Sogn, og fungerede som bolig for herregårdsskytten. Gården lå ud for Marselisborg Allé og har gennem tiderne fungeret som både skovriderbolig, traktørsted, værtshus, epidemilazaret og stiftamtmandsbolig. I 1843 solgte godsejer, Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864), på Marselisborg Jægergården til købmand Anders Malling, der flyttede ind på gården. Efter få år erkendte han, at det ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’ og flyttede derfor tilbage til byen. I 1857 blev Jægergården privatbolig for fabrikant Mads Pagh Bruun, og under hans tid var den et samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.

Bruun døde i 1884, og året efter blev Jægergården overtaget af DSB, som brugte ejendommen som administrationsbygning for Centralværkstedet. I 1910 opførte DSB en ny administrationsbygning – den i dag fredede ejendom på Jægergårdsgade 97 – og den gamle Jægergård blev nedrevet for at gøre plads til Centralværkstedets udvidelser. Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Aarhus Kommune opførte en ny administrationsbygning på samme grund, som den gamle gård havde ligget, og også med navnet Jægergården.

Aarhus Oliefabrik

Gadestykke øst for M.P. Bruuns Gade blev præget af forskellige former for industri. Udover Centralværkstedet blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt i 1872 ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som Århus Oliefabrik - eller blot ”Oliemøllen”. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. Fabrikken voksede med tiden og udvidede på området ved Jægergårdsgade lige som den mellem 1915-1918 byggede et stort, nyt anlæg på havnen. Først i 1996 blev det store fabriksanlæg ved Jægergårdsgade nedrevet og i 2003 åbnede Bruuns Galleri på oliefabrikkens gamle grund.

Slagtehuset

For enden af Jægergårdsgade lå fra 1895 byens offentlige slagtehus. Slagtehuset betød både en betydelig forbedring af og kontrol med kødkvaliteten, men også handel med kvæg og heste blev flyttet fra byens andre torve til slagtehusets markedsplads. I forbindelse med flytningen af kvæghandelen blev i 1907 på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange handlende. Restauranten fik det passende navn Kohalen og findes fortsat i dag med adresse på nr. 164A.

Travl handelsgade

Frederiksbjerg er et af byens ”nye” kvarterer, der opstod i kølvandet på den eksplosive befolkningstilvækst Aarhus oplevede fra midten af 1800-tallet og frem, hvor indbyggertallet voksede fra ca. 7.800 i 1850 til godt 50.000 indbyggere i 1901. Jægergårdsgade fungerede som forbindelsesvej mellem landevejen mod Skanderborg (Frederiks Allé) og Hads Herreds Vej (Strandvejen), og efterhånden som indbyggertallet i Aarhus steg, gjorde trafikken det i Jægergårdsgade også, og gadens vestlige del udviklede sig hurtigt til at være en travl beboelses- og forretningsgade.

Apotek, biograf og spøg og skæmt

I år 1900 fik gaden sit efter apotek, da Sct. Pauls Apothek blev indviet i en smuk, ny bygning i palæstil på nr. 79 tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen. R.F. Clausen var en af byens helt store arkitekter, og han står blandt meget andet også bag Marselisborg Gymnasium samt flere af karréejendommene rundt om Skt. Pauls Kirkeplads. I dag drives der restaurant og cocktailbar i det gamle apotek – stadig under samme navn.

Godt et halvt århundrede senere fik Jægergårdsgade også en topmoderne biograf med flere sale, da Folketeatret slog dørene op i en ny, stor ejendom, der strakte sig over husnumrene 64-70. Biografen lukkede i 2002 og i dag holder blandt Netto til i ejendommen.

I over 75 år var Jægergårdsgade og hjemsted for Pariserhuset (først med adresse på nr. 64, herefter nr. 60 også slutteligt nr. 21), der omkring 1944 blev åbnet af Niels V. Korsgaard med salg af hjemmelavede ting som sangskjulere, bordløbere, julekalendere, lys og servietter – det meste fabrikeret af hustruen Irma. Efter få år kunne fru Irma ikke længere følge med, og salget fra forretningen var efterhånden mest importerede varer som masker, fastelavnstønder og nytårskrudt.

Efter årtusindeskiftet blev Jægergårdsgade en markant forretningsbygning rigere, da Bruuns Galleri i 2003 åbnede med en masse detailbutikker forbundet til banegårdshallen.

Den stigende og tungere trafik i Jægergårdsgade var hård ved den gamle brostensbelægning, og op gennem første halvdel af 1900-tallet steg klagerne over den bumlede belægning. Gaden blev dog først asfalteret i 1951 efter blandt andet et hårdt pres på byrådet fra Jægergårdsgades Sammenslutning. Det færdige resultat blev fejret med flagallé og musik i gaden.

I dag er der fortsat musik og fest i gaden, når Jægergårdsgade hvert år, den første lørdag i maj, holder Maj Marked.

Adresser og bygninger

Se også

Jægergårdsgade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Jægergårdsgade

Litteratur og kilder

  • Læs mere om Jægergårdsgade på AarhusArkivet
  • Preben Rasmussens udklipssamling
  • Kurt Lundskov, ”Det gamle Aarhus” fra 2011
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018