Aarhus Forbrændingsanstalt: Forskelle mellem versioner
Maja1293 (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Af de åbne byrådsforhandlinger fra 1931-32 fremgår det, at Belysningsudvalget i [[Aarhus Kommune]] indstillede et forslag om "Opførelse af en Forbrændingsanstalt for Dagrenovation samt Udvidelse af Elektricitetsværket" (Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A, s. 114). | Af de åbne byrådsforhandlinger fra 1931-32 fremgår det, at Belysningsudvalget i [[Aarhus Kommune]] indstillede et forslag om "Opførelse af en Forbrændingsanstalt for Dagrenovation samt Udvidelse af Elektricitetsværket" (Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A, s. 114). | ||
Behovet for en ny forbrændingsanstalt skulle bl.a. findes i den kendsgerning, at kommunens overenskomstaftale om Lossepladsen i [[Mølleengen]] fra 1. januar 1932 udløb. Samtidig var det af betydning, at [[Hammelbanen]] ville nedsætte prisen for transport, så affald fremadrettet kunne borttransporteres. | Behovet for en ny forbrændingsanstalt skulle bl.a. findes i den kendsgerning, at kommunens overenskomstaftale om Lossepladsen i [[Mølleengen]] fra den 1. januar 1932 udløb. Samtidig var det af betydning, at [[Hammelbanen]] ville nedsætte prisen for transport, så affald fremadrettet kunne borttransporteres. | ||
Belysningsudvalget fik endvidere, fremgår det af de lukkede byrådsforhandlinger, bevilliget | Belysningsudvalget fik endvidere, fremgår det af de lukkede byrådsforhandlinger, bevilliget studierejser til henholdsvis England, Tyskland og Gentofte med henblik på besøg af lignende forbrændingsanstalter. | ||
På mødet berettede borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og i | På mødet berettede borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og i byrådet var der bred enighed om, at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus. | ||
== Aarhus Forbrændingsanstalt på AarhusArkivet == | == Aarhus Forbrændingsanstalt på AarhusArkivet == | ||
Nuværende version fra 10. okt. 2024, 10:33
Aarhus Forbrændingsanstalt blev opført i 1933 på Gasværksvej. Det var en del af Aarhus Belysningsvæsen.
Af de åbne byrådsforhandlinger fra 1931-32 fremgår det, at Belysningsudvalget i Aarhus Kommune indstillede et forslag om "Opførelse af en Forbrændingsanstalt for Dagrenovation samt Udvidelse af Elektricitetsværket" (Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A, s. 114).
Behovet for en ny forbrændingsanstalt skulle bl.a. findes i den kendsgerning, at kommunens overenskomstaftale om Lossepladsen i Mølleengen fra den 1. januar 1932 udløb. Samtidig var det af betydning, at Hammelbanen ville nedsætte prisen for transport, så affald fremadrettet kunne borttransporteres.
Belysningsudvalget fik endvidere, fremgår det af de lukkede byrådsforhandlinger, bevilliget studierejser til henholdsvis England, Tyskland og Gentofte med henblik på besøg af lignende forbrændingsanstalter.
På mødet berettede borgmester H.P. Christensen om rejsen og systemerne, og i byrådet var der bred enighed om, at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus.
Aarhus Forbrændingsanstalt på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A
- Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 B
