Studsgade: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| (13 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map:lines= | |||
56.16074513800837,10.212212121310829:56.160561763382454,10.211914396596878:56.160446211871665,10.211785834445053:56.16028795633984,10.211648251253314:56.16014226058543,10.211499391917835:56.15952932369422,10.210222800668275:56.159345943546,10.209943125510943:56.158932707444215, 10.209431134892128 | |||
~Studsgade~Fra Nørreport til Graven og Klostergade~red~0.40~10 | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:000427005 l.jpg|350px|thumb|right|Gadeliv i Studsgade ud for [[Studsgade 20|nr. 20]] under besættelse, hvor hestevognene fik en renæssance. Ejendommene til venstre i billedet er i dag nedrevet og erstattet af andet byggeri. Stadsarkitektens Kontor, ca. 1943, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Studsgade blev sandsynligvis anlagt i 1100-tallet, som vejen der gik nordud af byen, og ligger i dag i kvarteret [[Latinerkvarteret]]. Gaden går mellem [[Graven]]/[[Klostergade]] og [[Nørreport]]. | |||
===Fund fra vikingetiden og middelalderen=== | |||
Ligesom i dag, hvor vejstykket syd for Paradisgade er brostensbelagt, mens vejstykket nord for Paradisgade er asfalteret, tyder arkæologiske fund af forskellige middelalderlige vejbelægningstyper på, at de to gadestykker ikke blev anlagt samtidigt. | |||
Selvom området oprindeligt lå uden for det voldanlæg, som omkransede Aarhus i vikingetiden og middelalderen, lå her en del bybebyggelse. Ved Studsgade er der blandt andet fundet arkæologiske fund af forskellige grubehuse. | |||
=== Rulpis og Sturis === | |||
Gennem årene har der været flere bud på, hvor navnet Studsgade stammer fra. Nogle mener, at gaden indtil midten af 1500-tallet blev kaldt '''Rulpis Gade''', mens andre mener, at gaden allerede i 1400-tallet blev kaldt '''Sturisgade'''. Også ordet Sturisgade har der været forskellige tolkninger på. Et bud har været et forvansket ord for Storgade, men i dag hælder de fleste til, at gaden er opkaldt efter rådmand [[Jep Sture|Jep Sturis]], der i 1488 boede i en ejendom i gaden. Han havde måske navnet Sturis afledt af, at han boede ved et stort krat uden for nordvolden, som i østjysk dialekt blev til ‘sture riis’. Her nord for byen finder man tilsvarende ‘[[Knudrisgade|knude riis]]’ og ‘[[Riis Skov|riis skov]]’. I Aarhus Jordskyldsbog fra 1562 omtales ‘Sturisgade’ og ‘Sturis Port’ flere gange. Navnet udviklede sig i tidens løb til Studsgade. | |||
===Snevringen og Rykind=== | |||
Ved Studsgade findes også de besynderlige navne [[Snevringen]] og [[Rykind]]. Hvor Snevringen er en smal gyde, der siden middelalderen har forbundet Studsgade og [[Mejlgade]], er Rykind det uofficielle navn på en lille trekantet plads, der ligger hvor Snevringen munder ud i Studsgade. Tidligere gik en smøge herfra ned mod [[Graven]]. I gamle skøder blev smøgen kaldt [[Tanggaden]]. Husene på østsiden af Rykind blev renoveret i 2003, og her fandt man genbrugstømmer fra slutningen af 1500-tallet, hvilket gør træværket i husene til noget af det ældste i Aarhus by. | |||
=== Apotheket og Jylland blev nedrevet === | |||
Studsgades nordlige ende munder ud i [[Nørreport]]. | |||
På trods af navnet har der aldrig eksisteret en Nørre Port, men indtil 1857 lå her [[Studsgades Port]]. Navnet Nørreport blev opfundet af stadsingeniør [[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)|A.J. Rambøll]] og vedtaget af [[Aarhus Byråd|byrådet]] i 1938. Nørreport var på dette tidspunkt blot syv meter bred og var ved at sande til i den stigende trafik, og efterhånden som antallet af biler steg, steg også presset på Nørreport. Allerede i 1930’erne diskuterede man i byrådet en udvidelse af Nørreport, så de konstante trafikpropper kunne afhjælpes, men først i 1960’erne kom der handling bag diskussionen, og det kom blandt andet til at gå ud over Studsgade. | |||
Det første ”offer” for gadeudvidelsen var [[Hotel Jylland]] på Studsgades nordøstlige hjørne, der blev bragt til fald i 1960 sammen med andre ejendomme mellem Mejlgade og Studsgade. Hotel Jylland var en fin bindingsværksejendom fra 1700-tallet, men gadestykket ud til Nørreport var efter sigende så smalt, at forbipasserende uden for hotellet ikke kunne passere, hvis hotellets gæster havde åbne vinduer. [[Den Gamle By]] ville gerne have overtaget bygningen, men da der ikke kunne rejses penge til dette, blev den nedrevet. | |||
Det var dog ikke kun gamle ejendomme, der måtte lade livet for gadeudvidelsen. På det nordvestlige hjørne af Studsgade lå den store hjørneetageejendom, [[St. Clemens Apothek]], der stod færdig i år 1900, og dermed kun havde 65 år på bagen, da den blev nedrevet i 1965. Ejendommen strakte sig over adresserne Studsgade 37-41 og var en rød murstensejendom i fire etager med fine detaljer, som vindueskarnapper og spidse gavle. | |||
=== Politiet lukkede Øltønden === | |||
Der findes dog stadig mange smukke og gamle ejendomme i Studsgade, der er med til at fortælle gadens lange historie, og mange af disse er kategoriseret som bevaringsværdige. Heriblandt er [[Studsgade 3]], der siden 1984 har rummet [[Café Englen]]. Inden Englen rykkede ind i bygningen, var den hjem for mere kontroversielle beværtninger. Under besættelsen lå her [[Café Træfpunkt]], som blev kendt som et tyskervenligt sted, og efter krigen kom beværtningen ikke overraskende i modvind og lukkede i 1947. I 1970’erne hed stedet [[Øltønden]], og det var et af Aarhus' notoriske værtshuse. Det blev så slemt, at politiet så sig nødsaget til helt at lukke stedet i 1983, og samtidig fratog de ejeren alkoholbevillingen. | |||
Ud over Studsgades mange bevaringsværdige ejendomme findes her også noget så sjældent i en aarhusiansk kontekst som fire fredede ejendomme på stribe. Det drejer sig om de fire købmandsgårde, der strækker sig over husnumrene [[Studsgade 29]], [[Studsgade 31]], [[Studsgade 33]] og [[Studsgade 35]]. Nr. 29 og nr. 35 er begge fra 1700-tallet, mens nr. 31 og 33 er fra 1800-tallet. Ved nr. 33 er pigstens- og brostensbelægningerne endda blevet fredet, da de ”udgør en betydelig og særdeles vigtig del af matriklens samlede udtryk, og understøtter med deres gedigne materialekarakter traditionelle gårdrum i indre by”, som det hedder i fredningssagen. | |||
=== Adresser på Studsgade === | |||
*[[Studsgade 3]] | |||
*[[Studsgade 6]] | |||
*[[Studsgade 8-10]] | |||
*[[Studsgade 9]] | |||
*[[Studsgade 16]] | |||
*[[Studsgade 17]] | |||
*[[Studsgade 25]] | |||
*[[Studsgade 27]] | |||
*[[Studsgade 29]] | |||
*[[Studsgade 31]] | |||
*[[Studsgade 33]] | |||
*[[Studsgade 35]] | |||
*[[Studsgade 39]] | |||
*[[Studsgade 42]] | |||
*[[Studsgade 46]] | |||
*[[Studsgade 48]] | |||
===Nedlagte adresser på Studsgade=== | |||
*[[Studsgade 23-25]] | |||
== Studsgade på AarhusArkivet == | == Studsgade på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2361 Studsgade]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2361 Studsgade]}} | ||
== | ==Litteratur og kilder== | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | ||
*Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013 | |||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||
Nuværende version fra 8. okt. 2024, 12:11
Studsgade blev sandsynligvis anlagt i 1100-tallet, som vejen der gik nordud af byen, og ligger i dag i kvarteret Latinerkvarteret. Gaden går mellem Graven/Klostergade og Nørreport.
Fund fra vikingetiden og middelalderen
Ligesom i dag, hvor vejstykket syd for Paradisgade er brostensbelagt, mens vejstykket nord for Paradisgade er asfalteret, tyder arkæologiske fund af forskellige middelalderlige vejbelægningstyper på, at de to gadestykker ikke blev anlagt samtidigt.
Selvom området oprindeligt lå uden for det voldanlæg, som omkransede Aarhus i vikingetiden og middelalderen, lå her en del bybebyggelse. Ved Studsgade er der blandt andet fundet arkæologiske fund af forskellige grubehuse.
Rulpis og Sturis
Gennem årene har der været flere bud på, hvor navnet Studsgade stammer fra. Nogle mener, at gaden indtil midten af 1500-tallet blev kaldt Rulpis Gade, mens andre mener, at gaden allerede i 1400-tallet blev kaldt Sturisgade. Også ordet Sturisgade har der været forskellige tolkninger på. Et bud har været et forvansket ord for Storgade, men i dag hælder de fleste til, at gaden er opkaldt efter rådmand Jep Sturis, der i 1488 boede i en ejendom i gaden. Han havde måske navnet Sturis afledt af, at han boede ved et stort krat uden for nordvolden, som i østjysk dialekt blev til ‘sture riis’. Her nord for byen finder man tilsvarende ‘knude riis’ og ‘riis skov’. I Aarhus Jordskyldsbog fra 1562 omtales ‘Sturisgade’ og ‘Sturis Port’ flere gange. Navnet udviklede sig i tidens løb til Studsgade.
Snevringen og Rykind
Ved Studsgade findes også de besynderlige navne Snevringen og Rykind. Hvor Snevringen er en smal gyde, der siden middelalderen har forbundet Studsgade og Mejlgade, er Rykind det uofficielle navn på en lille trekantet plads, der ligger hvor Snevringen munder ud i Studsgade. Tidligere gik en smøge herfra ned mod Graven. I gamle skøder blev smøgen kaldt Tanggaden. Husene på østsiden af Rykind blev renoveret i 2003, og her fandt man genbrugstømmer fra slutningen af 1500-tallet, hvilket gør træværket i husene til noget af det ældste i Aarhus by.
Apotheket og Jylland blev nedrevet
Studsgades nordlige ende munder ud i Nørreport.
På trods af navnet har der aldrig eksisteret en Nørre Port, men indtil 1857 lå her Studsgades Port. Navnet Nørreport blev opfundet af stadsingeniør A.J. Rambøll og vedtaget af byrådet i 1938. Nørreport var på dette tidspunkt blot syv meter bred og var ved at sande til i den stigende trafik, og efterhånden som antallet af biler steg, steg også presset på Nørreport. Allerede i 1930’erne diskuterede man i byrådet en udvidelse af Nørreport, så de konstante trafikpropper kunne afhjælpes, men først i 1960’erne kom der handling bag diskussionen, og det kom blandt andet til at gå ud over Studsgade.
Det første ”offer” for gadeudvidelsen var Hotel Jylland på Studsgades nordøstlige hjørne, der blev bragt til fald i 1960 sammen med andre ejendomme mellem Mejlgade og Studsgade. Hotel Jylland var en fin bindingsværksejendom fra 1700-tallet, men gadestykket ud til Nørreport var efter sigende så smalt, at forbipasserende uden for hotellet ikke kunne passere, hvis hotellets gæster havde åbne vinduer. Den Gamle By ville gerne have overtaget bygningen, men da der ikke kunne rejses penge til dette, blev den nedrevet.
Det var dog ikke kun gamle ejendomme, der måtte lade livet for gadeudvidelsen. På det nordvestlige hjørne af Studsgade lå den store hjørneetageejendom, St. Clemens Apothek, der stod færdig i år 1900, og dermed kun havde 65 år på bagen, da den blev nedrevet i 1965. Ejendommen strakte sig over adresserne Studsgade 37-41 og var en rød murstensejendom i fire etager med fine detaljer, som vindueskarnapper og spidse gavle.
Politiet lukkede Øltønden
Der findes dog stadig mange smukke og gamle ejendomme i Studsgade, der er med til at fortælle gadens lange historie, og mange af disse er kategoriseret som bevaringsværdige. Heriblandt er Studsgade 3, der siden 1984 har rummet Café Englen. Inden Englen rykkede ind i bygningen, var den hjem for mere kontroversielle beværtninger. Under besættelsen lå her Café Træfpunkt, som blev kendt som et tyskervenligt sted, og efter krigen kom beværtningen ikke overraskende i modvind og lukkede i 1947. I 1970’erne hed stedet Øltønden, og det var et af Aarhus' notoriske værtshuse. Det blev så slemt, at politiet så sig nødsaget til helt at lukke stedet i 1983, og samtidig fratog de ejeren alkoholbevillingen.
Ud over Studsgades mange bevaringsværdige ejendomme findes her også noget så sjældent i en aarhusiansk kontekst som fire fredede ejendomme på stribe. Det drejer sig om de fire købmandsgårde, der strækker sig over husnumrene Studsgade 29, Studsgade 31, Studsgade 33 og Studsgade 35. Nr. 29 og nr. 35 er begge fra 1700-tallet, mens nr. 31 og 33 er fra 1800-tallet. Ved nr. 33 er pigstens- og brostensbelægningerne endda blevet fredet, da de ”udgør en betydelig og særdeles vigtig del af matriklens samlede udtryk, og understøtter med deres gedigne materialekarakter traditionelle gårdrum i indre by”, som det hedder i fredningssagen.
Adresser på Studsgade
- Studsgade 3
- Studsgade 6
- Studsgade 8-10
- Studsgade 9
- Studsgade 16
- Studsgade 17
- Studsgade 25
- Studsgade 27
- Studsgade 29
- Studsgade 31
- Studsgade 33
- Studsgade 35
- Studsgade 39
- Studsgade 42
- Studsgade 46
- Studsgade 48
Nedlagte adresser på Studsgade
Studsgade på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
