Rasmus Otto Mønsted (1838-1916): Forskelle mellem versioner

'''Rasmus Otto Mønsted''' – bedre kendt som '''Otto Mønsted''' – (født den 23. november 1838 på Lyngsbæksgård ved Ebeltoft, død den 4. september 1916 i København) var grundlægger af [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|OMA]], Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, medlem af [[Aarhus Byråd]] i 1885-1891 og en af de økonomisk bærende kræfter bag etableringen af [[Aarhus Teater]].  

Han var søn af proprietær, cand.pharm. Niels Secher Mønsted (1803-1891) og hustru Charlotte Amalie Dorothea Marie Møller (1805-1882).

Ikke alle var dog lige glade for margarinen. Det stigende salg af margarine påvirkede nemlig efterspørgslen på rigtigt smør, og smørpriserne faldt som følge heraf. Det påvirkede landbokredsene, hvis medlemmer tjente mindre. Smørproducenterne og landbrugspartiet [[Venstre]] kæmpede i slutningen af 1800-tallet imod margarinens indførelse for at beskytte det eksporterede danske smørs omdømme samt for at sikre indtjeningen. Det førte til, at "Loven om Kunstsmør" blev gennemført i 1885. Den var et forsøg på at imødekomme de utilfredse bønder og blev derfor ikke helt så gennemarbejdet, som den kunne. Konsekvenserne var i høj grad begrænset til mærkningen og emballagen af margarinen, som det nu skulle hedde. På den måde adskiltes smør og margarine mere fra hinanden. Loven løste langt fra konflikten, men blev nærmere starten på det, der senere er blevet kaldet "Smørkrigen". I 1888 kom en ny lov: Man lagde restriktioner på farvningen af margarinen, der naturligt var bleghvid, da det var fremstillet af animalsk fedt blandet med skummetmælk.  

Hvad Otto Mønsted tænkte om lovene, véd vi ikke, men han opfyldte de nye lovkrav til punkt og prikke. De var dog en klods om benet på ham, hvorfor han i 1888 åbnede sin første margarinefabrik i England. Det skaffede ham hurtigt en god andel af det engelske marked, samtidig med at han dér ikke var underlagt de danske restriktioner. Faktisk gik det så godt, at han måtte udvide med endnu en fabrik i England i 1894.

En del af Mønsteds succes skyldtes helt sikkert, at markedet var klar til produktet, men en del af æren må også tilskrives Mønsteds talent for markedsføring. Han fik med tiden opbygget et stærkt varemærke i forbrugernes bevidsthed. Det skete ved en ret nytænkende tilgang til markedsføringen, hvor OMA fik oprettet indregistrerede mærker, som de satte på deres varer. Samtidig blev forbrugere opfordret til at lede efter disse mærker som en kvalitetssikring.

Inspireret af rejser til blandt andet Egypten blev elefanter, kameler og beduiner eksotiske OMA-varemærker. OMA havde generelt mange vellykkede reklamekampagner, og det landskendte slogan ''Sig navnet – OMA'' bringer stadig genkendelse.

Mønsted havde en stor interesse for Aarhus og byens potentiale. Det var en af grundene til, at han blev medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] i 1885-91. Her var han blandt andet formand for udvalget, der håndterede [[Aarhus Gasværk]]. Generelt nåede han at have en del bestyrelsesposter. Han var i 1889-93 formand for [[Aarhus Handelsforening]] og sad i bestyrelsen ved [[Jydsk-Engelsk Dampskibsselskab]] – et selskab, som hans svigerfar, Hans Broge, havde etableret. Da både Broge og Mønsted eksporterede til England, var dette en vigtig post for deres foretagender.  

Trods de mange tiltag, Mønsted kom op med, var der en stærk retning i udviklingen af markedet. [[FDB fabrikkerne]] satte sig mere og mere på markedet, da de havde tætte forbindelser til brugsforeningerne. Det afskar de andre fabrikanter fra en væsentlig del af markedet, hvorfor FDB blev den største fabrikant i 1910'erne.