Lis Særkjær Petersen (1940-2020): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(14 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Lis Særkjær Petersen (1940-).jpg|thumbnail|Lis Særkjær Pertesen]]
[[Fil:Lis Særkjær Petersen (1940-).jpg|thumbnail|Lis Særkjær Petersen]]
Sekretær, politiker, rådmand '''Lis Særkjær Petersen''' medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]]
'''Lis Særkjær Petersen''' (født den 31. oktober 1940 i [[Brabrand]], død den 19. januar 2020 i Viby J) var sekretær, rådmand samt medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]] 1982-2001.


Født 31. oktober 1940.
===Personlig baggrund===
Lis Petersen havde rødder i et politisk bevidst snedkerhjem i Brabrand. Her blev hun boende det meste af sit liv. Hun blev uddannet som kontorassistent og erhvervede sig senere en lederuddannelse for offentligt ansatte. Som sekretær på Sygehusenes Uddannelsescenter kom hun i berøring med kvinder, hvis samfundsinteresse og -engagement hun blev en del af, og hun blev aktiv i den lokale partiforening i Socialdemokratiet.


===Den politiske karriere===
===Den politiske karriere===
Sekretær Lis (Særkjær) Petersen blev indvalgt i [[Aarhus Byråd|byrådet]] 17. november 1981 som det eneste nye navn på den socialdemokratiske liste, der led et mandattab ved valget, fra 13 til 11. Ved valget fik 11 kvinder plads i byrådet. Det blev sagt, at det var ”kvindernes valgår”. Tre af de 11 kvinder var socialdemokrater. Hun blev valgt med stigende stemmetal til og med valget i 1998. Hun stod stærkt blandt kvinderne i partiet. Ved valget i efteråret 2001 stillede hun ikke op.  
Lis Særkjær Petersen blev indvalgt i [[Aarhus Byråd|byrådet]] den 17. november 1981 som det eneste nye navn på den socialdemokratiske liste, der led et mandattab ved valget på to: fra 13 til 11 mandater. Ved valget fik 11 kvinder plads i byrådet. Det blev sagt, at det var ”kvindernes valgår”. Stadig var det dog kun tre af de 11 kvinder, der var socialdemokrater. Lis Særkjær blev valgt med stigende stemmetal til og med valget i 1998. Det afspejlede både en veludviklet evne til at fremføre og gennemføre mærkesager og en evne til at samle meningsfæller omkring sig, og især stod hun stærkt blandt kvinderne i partiet. Ved valget i efteråret 2001 stillede hun ikke op.  


Ved [[Eva Tørnæs (1947-)|Eva Tørnæs]] pludselige afgang fra 1. Afdeling 11. august 1993 overtog Lis Særkjær Petersen rådmandsposten for 1. Afdeling frem til 31. december 1993. Januar 1994 efterfulgte hun [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]] som rådmand for Magistratens 3. Afdeling, Sundhed og Omsorg. Hun var første kvinde som rådmand på området, og hun følte det som sin opgave at effektivisere bl.a. plejehjemsområdet ved sammenlægninger af mindre enheder til større. Hun skabte herved et godt forhold til det meget kvindedominerede arbejdsområde, hvor antallet af kvindelige ledere voksede.  
Den første udvalgsperiode havde hun i Socialudvalget, hvilket hun betragtede som sine politiske "læreår". Som formand for Teknisk Udvalg efter 1986 fik hun lejlighed til at påvirke affaldshåndteringen i mere miljømæssig retning med en større grad af genanvendelse og bl.a. lukning af de ældre lossepladser. Ved [[Eva Tørnæs (1947-)|Eva Tørnæs']] pludselige afgang fra 1. Afdeling den 11. august 1993 overtog Lis Særkjær Petersen rådmandsposten for 1. Afdeling frem til den 31. december 1993.  


I byrådsgruppen samlede hun de kvindelige kolleger om sig, og på den måde blev der skabt en vis opposition, eller ligefrem splittelse, mod [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsens]] ledelse. Uroen betød, at borgmesterfløjen i flere tilfælde måtte holde ”hulemøder for at dæmpe besværlighederne i gruppen”. Der blev talt om fløje, og flere benyttede da også borgmesterens meget fravær til at promovere sig selv. Lettere blev det ikke af, at [[Vagn Særkjær (1942-)|Vagn Særkjær]], med hvem rådmanden delte adresse, i 1986 udgav en bog under titlen ”Politik bag dørene”, der karakteriserede byrådsgruppen og samarbejdet i denne. Som følge heraf måtte Vagn Særkjær forlade byrådsgruppen  31. marts 1986.  
Januar 1994 efterfulgte hun [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]] som rådmand for Magistratens 3. Afdeling, Sundhed og Omsorg. Hun var første kvinde som rådmand på området, og hun følte det som sin opgave at effektivisere bl.a. plejehjemsområdet ved sammenlægninger af mindre enheder til større.  


Ved Thorkild Simonsens afgang som borgmester 20. oktober 1997 meldte hun sig som borgmesterkandidat. Valget faldt imidlertid på [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]]. Hun genopstillede ikke til byrådsvalget i 2002.  
Lis Særkjær havde sine meningers mod og var ikke tilbageholdende med at kvalificere den socialdemokratiske byrådsgruppes interne diskussioner. Hendes situation blev ikke nem, da [[Vagn Særkjær (1942-)|Vagn Særkjær]], med hvem hun delte adresse, i 1986 udgav en bog under titlen ”Politik bag dørene”, der karakteriserede byrådsgruppen og samarbejdet i denne. Som følge heraf måtte Vagn Særkjær forlade byrådsgruppen den 31. marts 1986. Lis Særkjærs popularitet blandt vælgerne var dog meget høj, og ved sit sidste valg opnåede hun 10.429 personlige stemmer.
 
Ved Thorkild Simonsens afgang som borgmester den 20. oktober 1997 meldte hun sig som borgmesterkandidat. Valget faldt imidlertid på [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]]. Hun kunne dog tage et skridt frem og fik posten som 1. viceborgmester og leder af Magistraten for Familie- og beskæftigelsesområdet. I denne egenskab stod hun i spidsen for en omlægning af dagtilbudsområdet og gennemførte pasningsgarantien efter en stor forøgelse af antal børne- og vuggestuepladser.
 
Hun genopstillede ikke til byrådsvalget i 2002.  


=== Medlem af... ===
=== Medlem af... ===
*Udvalget for sociale institutioner m.m. 1982-1985.
*Udvalget for sociale institutioner m.m. 1982-1985  
*Udvalget for fast ejendom og grønne områder m.m. 1986-1989.
*Udvalget for fast ejendom og grønne områder m.m. 1986-1989  
*Udvalget for sociale institutioner m.m. 1990-1993.
*Udvalget for sociale institutioner m.m. 1990-1993  
*Udvalget for tekniske anliggender 1986-1993.  
*Udvalget for tekniske anliggender 1986-1993   
 
=== Rådmand for....===
Magistraten for 1. afdeling, Familie- og beskæftigelsesområdet 11. august 1993-31. december 1993
Magistraten for Sundhed og Omsorg 1994-1997
Magistraten for 1. afdeling, Familie- og beskæftigelsesområdet 1998-2001


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. - Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.  
*Århus Stiftstidende, 23. januar 2020


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politik]]

Nuværende version fra 4. okt. 2024, 08:41

Lis Særkjær Petersen

Lis Særkjær Petersen (født den 31. oktober 1940 i Brabrand, død den 19. januar 2020 i Viby J) var sekretær, rådmand samt medlem af Aarhus Byråd for Socialdemokratiet 1982-2001.

Personlig baggrund

Lis Petersen havde rødder i et politisk bevidst snedkerhjem i Brabrand. Her blev hun boende det meste af sit liv. Hun blev uddannet som kontorassistent og erhvervede sig senere en lederuddannelse for offentligt ansatte. Som sekretær på Sygehusenes Uddannelsescenter kom hun i berøring med kvinder, hvis samfundsinteresse og -engagement hun blev en del af, og hun blev aktiv i den lokale partiforening i Socialdemokratiet.

Den politiske karriere

Lis Særkjær Petersen blev indvalgt i byrådet den 17. november 1981 som det eneste nye navn på den socialdemokratiske liste, der led et mandattab ved valget på to: fra 13 til 11 mandater. Ved valget fik 11 kvinder plads i byrådet. Det blev sagt, at det var ”kvindernes valgår”. Stadig var det dog kun tre af de 11 kvinder, der var socialdemokrater. Lis Særkjær blev valgt med stigende stemmetal til og med valget i 1998. Det afspejlede både en veludviklet evne til at fremføre og gennemføre mærkesager og en evne til at samle meningsfæller omkring sig, og især stod hun stærkt blandt kvinderne i partiet. Ved valget i efteråret 2001 stillede hun ikke op.

Den første udvalgsperiode havde hun i Socialudvalget, hvilket hun betragtede som sine politiske "læreår". Som formand for Teknisk Udvalg efter 1986 fik hun lejlighed til at påvirke affaldshåndteringen i mere miljømæssig retning med en større grad af genanvendelse og bl.a. lukning af de ældre lossepladser. Ved Eva Tørnæs' pludselige afgang fra 1. Afdeling den 11. august 1993 overtog Lis Særkjær Petersen rådmandsposten for 1. Afdeling frem til den 31. december 1993.

Januar 1994 efterfulgte hun Jens Arbjerg Pedersen som rådmand for Magistratens 3. Afdeling, Sundhed og Omsorg. Hun var første kvinde som rådmand på området, og hun følte det som sin opgave at effektivisere bl.a. plejehjemsområdet ved sammenlægninger af mindre enheder til større.

Lis Særkjær havde sine meningers mod og var ikke tilbageholdende med at kvalificere den socialdemokratiske byrådsgruppes interne diskussioner. Hendes situation blev ikke nem, da Vagn Særkjær, med hvem hun delte adresse, i 1986 udgav en bog under titlen ”Politik bag dørene”, der karakteriserede byrådsgruppen og samarbejdet i denne. Som følge heraf måtte Vagn Særkjær forlade byrådsgruppen den 31. marts 1986. Lis Særkjærs popularitet blandt vælgerne var dog meget høj, og ved sit sidste valg opnåede hun 10.429 personlige stemmer.

Ved Thorkild Simonsens afgang som borgmester den 20. oktober 1997 meldte hun sig som borgmesterkandidat. Valget faldt imidlertid på Flemming Knudsen. Hun kunne dog tage et skridt frem og fik posten som 1. viceborgmester og leder af Magistraten for Familie- og beskæftigelsesområdet. I denne egenskab stod hun i spidsen for en omlægning af dagtilbudsområdet og gennemførte pasningsgarantien efter en stor forøgelse af antal børne- og vuggestuepladser.

Hun genopstillede ikke til byrådsvalget i 2002.  

Medlem af...

  • Udvalget for sociale institutioner m.m. 1982-1985
  • Udvalget for fast ejendom og grønne områder m.m. 1986-1989
  • Udvalget for sociale institutioner m.m. 1990-1993
  • Udvalget for tekniske anliggender 1986-1993  

Rådmand for....

Magistraten for 1. afdeling, Familie- og beskæftigelsesområdet 11. august 1993-31. december 1993 Magistraten for Sundhed og Omsorg 1994-1997 Magistraten for 1. afdeling, Familie- og beskæftigelsesområdet 1998-2001

Litteratur og kilder

  • Århus Stiftstidende, 23. januar 2020