Aarhus Stift: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(87 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|thumbnail|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]]
[[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|500px|thumb|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]]
'''Aarhus Stift''' har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46  i Aarhus.
Bispeembedet har gennem tiderne haft forskellige [[Bispegårde i Aarhus | bispegårde]] i byen.


Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været ''[[Henrik Wigh-Poulsen]]''. Stiftamtmanden for Aarhus er vicedirektør ''Torben Sørensen'', der i dag hører under Statsforvaltning Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing.
'''Aarhus Stift''' er en betegnelse for det store administrative distrikt, der er lokaliseret omkring Aarhus. Det strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord.
===Stift, provsti og sogne===
Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark.  


Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og omfatter i dag 14 provstier. I hvert provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.
Aarhus Stift består af et [[Sogne i Aarhus Kommune|stort antal sogne]], som efter enevældens indførelse i 1660 kom til at indgå i både kirkelige og politiske administrative strukturer. I den kirkelige administrative struktur hører sognene under et mindre antal pastorater, der igen hører under én af fire provstier i stiftet. I den politiske administrative struktur er sognene derimod samlet i herreder, som tidligere var underlagt nogle få amter, der til sammen spændte over hele stiftets område. I dag findes herrederne og amterne ikke længere.


I Aarhus Stift er der under de 14 provstier 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.
Aarhus Stift har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46 i Aarhus, men tidligere har bispeembedet haft hovedsæde på forskellige [[Bispegårde i Aarhus|bispegårde]] i byen.


I hvert stift findes en [[Aarhus Domkirke | domkirke]], hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet.  
===Stiftets ledelse===
Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. I hvert stift findes en [[Aarhus Domkirke|domkirke]], hvor biskoppen er den ledende præst.


I Aarhus er stiftamtmanden (vice)direktøren for statsforvaltningen.
Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden i stiftet, og historisk set har de tilsammen skulle forvalte stiftets økonomiske anliggender. Her har biskoppen varetaget kirkens interesser, mens stiftamtmanden - med hjælp fra en række amtmænd - i stedet har varetaget kongens og regeringens.


Under Aarhus Stift hører:
Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark, og stiftamtmanden i Aarhus Stift er samtidig (vice)direktøren for statsforvaltningen.


[[Aarhus Vestre Provsti]]
===Provstier, pastorater og sogne===
Aarhus Stift omfatter i dag 14 provstier. I hver provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.


[[Aarhus Nordre Provsti]]
De 14 provstier i Aarhus Stift er inddelt i 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.


[[Aarhus Søndre Provsti]]
Af de 14 provstier i Aarhus Stift ligger kun fire inden for [[Aarhus Kommune|Aarhus Kommunes]] grænser. De er:
* [[Aarhus Vestre Provsti]]
* [[Aarhus Nordre Provsti]]
* [[Aarhus Søndre Provsti]]
* [[Aarhus Domprovsti]]


[[Aarhus Domprovsti]]
Se mere om provstierne ved at følge linksene ovenfor eller læs mere om [[Sogne i Aarhus Kommune|sognene i Aarhus Kommune her]].


===Biskopper i Aarhus===
===Biskopper i Aarhus===
Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed ''Reginbrand'' der blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begyndte.
Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed Reginbrand, og han blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begyndte.


Biskoppen er ledende præst ved domkirken, og er den øverste gejstlige myndighed i Aarhus stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. Biskoppens opgaver i dag er at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster. Deltager også ved kirkeindvielser.  
Biskoppen er ledende præst ved [[Aarhus Domkirke|domkirken]] og den øverste gejstlige myndighed i Aarhus Stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. I dag er biskoppens opgaver at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster samt at at deltage ved kirkeindvielser.  


====Biskopper før Reformationen====
====Biskopper før Reformationen====
* 1070? Christian (Kristjern)
* ca. 948: [[Reginbrand (-978)]]
* 1134? Ulkil (Ulkeld, Ulvketil)
* ca. 970: [[Popo (-999)]] (omdiskuteret)
* 1138? Illuge
* ca. 990: [[Albert]] (omdiskuteret)
* 1165? Eskil (Medvirkede til oprettelsen af et cistercienserkloster i Aarhus)
* ca. 1060: [[Kristjern]]
* 1165–1191 Svend (Øm klosters grundlægger)
* ca. 1134: [[Ulkild (-1134)]]
* 1191–1204 [[Peder Vognsen]]
* ca. 1138: [[Illuge]]
* 1204–1215 Skjalm Vognsen
* ca. 1165: [[Eskild (-1166)]]
* 1215–1224 Ebbe Vognsen
* 1165-1191: [[Svend (-1191)]]
* 1224–1246 Peder Elavsøn
* 1191-1204: [[Peder Vognsen (-1204)]]
* 1246–1249 (Strid om bispevalg)
* 1204-1215: [[Skjalm Vognsen (-1215)]]
* 1249–1260 Peder Ugotsøn
* 1215-1224: [[Ebbe Vognsen (-1234)]]
* 1260–1261 (Strid om bispevalg)
* 1224-1246: [[Peder Elafsen (-1246)]]
* 1261–1272 Tyge 1.
* 1246-1249: (Strid om bispevalg)
* 1272–1276? Peder 4.
* 1249-1260: [[Peder Ugotsen (-1260)]]
* 1276? -1288 Tyge 2.
* 1260-1261: [[Arnfast (-1263)]] (Strid om bispevalg)
* 1288–1306 Jens Assersøn
* 1261-1272: [[Tyge (-1272)|Tyge 1. (-1272)]]
* 1306–1310 Esger Juul
* 1273-1276: [[Peder Aaby]]
* 1310–1325 Esger Bonde
* 1276-1288: [[Tyge (-1288)|Tyge 2. (-1288)]]
* 1325–1352 Svend
* 1288-1306: [[Jens Assersøn (-1306)]]
* 1352–1369 Poul
* 1306-1310: [[Esger Juel (-1325)]]
* 1369–1386 Oluf
* 1310-1325: [[Esger Bonde (-1325)]]
* 1386–1395 [[Peder Jensen Lodehat]]
* 1325-1352: [[Svend]]
* 1395–1424 Bo Mogensen
* 1352-1369: [[Poul (-1366)]]
* 1424–1449 Ulrik Stygge
* 1369-1386: [[Oluf (-1386)]]
* 1449–1482 [[Jens Iversen Lange]]
* 1386-1395: [[Peder Jensen Lodehat (-1416)]]
* 1482–1490 Ejler Madsen Bølle
* 1395-1423: [[Bo Mogensen Lang (-1423)]], (ca. 1423 måske [[Erik Othsen]])
* 1490–1520 Niels Clausen
* 1424-1449: [[Ulrik Stygge (-1449)]]
* 1520–1536 [[Ove Bille]]
* 1449-1482: [[Jens Iversen Lange (-1482)]]
* 1482-1490: [[Eiler Madsen Bølle (-1501)]]
* 1490-1520: [[Niels Clausen Skade (-1531)]]
* 1520-1536: [[Ove Bille (ca. 1475-1555)]]


====Biskopper efter Reformationen====
====Biskopper efter Reformationen====
* 1537–1557 Mads Lang
* 1537-1557: [[Mads Lang (-1557)]]
* 1557–1587 Lauritz Bertelsen
* 1557-1587: [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)]]
* 1587–1590 Peder Jensen Vinstrup
* 1587-1590: [[Peder Jensen Windstrup (1549-1614)]]
* 1591–1593 Albert Hansen
* 1591-1593: [[Albert Hansen (-1593)]]
* 1593–1626 Jens Gjødesen
* 1593-1626: [[Jens Gjødesen (1550-1626)]]
* 1626–1643 Morten Madsen
* 1626-1643: [[Morten Madsen (1596-1643)]]
* 1645–1660 Jacob Matthiesen
* 1645-1660: [[Jacob Matthiesen (1602-1660)]]
* 1660–1664 Hans Brochmand
* 1660-1664: [[Hans Enevoldsen Brochmand (1621-1664)]]
* 1664–1691 Erik Grave
* 1664-1691: [[Erik Mogensen Grave (1624-1691)]]
* 1691–1713 Johannes Braem
* 1691-1713: [[Johan Braem (1648-1713)]]
* 1713–1738 Johannes Ocksen
* 1713-1738: [[Johannes Ocksen (1667-1738)]]
* 1738–1764 Peder Jacobsen Hygom
* 1738-1764: [[Peder Jacobsen Hygom (1692-1764)]]
* 1764–1777 Poul Mathias Bildsøe
* 1764-1777: [[Poul Mathias Bildsøe (1710-1777)]]
* 1777–1788 Jørgen Hee
* 1777-1788: [[Jørgen Hee (1714-1788)]]
* 1788-1805 Hector Frederik Janson
* 1789-1805: [[Hector Frederik Janson (1737-1805)]]
* 1805-1829 Andreas Birch
* 1805-1829: [[Andreas Birch (1758-1829)]]
* 1829-1830 Peter Hans Mønster
* 1829-1830: [[Peter Hans Mønster (1773-1830)]]
* 1830-1845 [[Jens Paludan-Müller (1771-1845)]]
* 1830-1845: [[Jens Paludan-Müller (1771-1845)]]
* 1845-1881 [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)]]
* 1845-1881: [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)]]
* 1881-1884 Bruun Juul Fog
* 1881-1884: [[Bruun Juul Fog (1819-1896)]]
* 1884-1905 [[Johannes Clausen]]
* 1884-1905: [[Johannes Clausen (1830-1905)]]
* 1905-1907 [[Fredrik Christian Nielsen]]
* 1905-1907: [[Fredrik Christian Nielsen (1846-1907)]]
* 1907-1916 [[Hans Sophus Sørensen]]
* 1907-1916: [[Hans Sophus Sørensen (1856-1936)]]
* 1916-1931 [[Thomas Larsen Schiøler (1861-1939)]]
* 1916-1931: [[Thomas Larsen Schiøler (1861-1939)]]
* 1931-1940 [[Fritz Charles Bruun-Rasmussen]]
* 1931-1940: [[Fritz Charles Bruun-Rasmussen (1870-1964)]]
* 1940-1961 [[Christian Julius Skat Hoffmeyer]]
* 1940-1961: [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)]]
* 1962-1963 [[Kai Jensen (1899-1963)|Kai Jensen]]
* 1962-1963: [[Kai Jensen (1899-1963)]]
* 1963-1979 [[Henning Niels Høirup]]
* 1963-1979: [[Henning Niels Høirup (1909-1995)]]
* 1979-1994 [[Herluf Eriksen]]
* 1979-1994: [[Herluf Eriksen (1924-2016)]]
* 1994-2015 [[Kjeld Holm]]
* 1994-2015: [[Kjeld Holm (1945-2024)]]
* 2015- [[Henrik Wigh-Poulsen]]
* 2015->: [[Henrik Wigh-Poulsen (1959-)]]


===Stiftamtmand===
===Amter, amtmænd og stiftamtmænd===
Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmand, der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter.
Efter enevældens indførelse i 1660 blev [[Aarhus Amt|Aarhus Stift inddelt i amter]], der var regionale, politiske og administrative enheder forskellige fra den kirkelige inddeling i provstier.  


Sammen med biskoppen udgør stiftamtmanden ''stiftsøvrigheden'' for folkekirken, som forvalter kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd.
Hvert amt var ledet af en amtmand, og alle amtmænd inden for Aarhus Stift var underlagt en ''stiftsbefalingsmand''. Denne titel blev fra midten af 1700-tallet ændret til ''stiftamtmand''. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand og skulle holde det overordnede tilsyn med stiftets øvrige amtmænd. Til sammen var stiftamtmænd og amtmænd kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter. Som repræsentanter stod de i direkte korrespondance med regeringen og skulle drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.


Indtil 1793 havde stiftamtmanden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.
Stiftamtmanden og amtmændene varetog altså kongens og regeringens interesser, mens biskoppen varetog kirkens. Til sammen udgjorde de stiftsøvrigheden for folkekirken, som forvaltede de økonomiske anliggender i stiftet. Indtil 1793 havde stiftamtmanden desuden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.


Stiftamtmænd og amtmænd stod i direkte korrespondance med regeringen, og skulle som kongens/regeringens lokale repræsentanter drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.
Efter kommunalreformen i 2007 er det blevet statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.
 
Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.


====Stiftamtmænd i Aarhus====
====Stiftamtmænd i Aarhus====
* 1660–1661: [[Henrik Thott]]
* 1660-1661: [[Henrik Thott (1606-1675)]]
* 1661–1666: [[Erik Rosenkrantz]]
* 1661-1666: [[Erik Rosenkrantz (1612-1681)]], også amtmand i 1675-1681
* 1666–1671: [[Jørgen Friis]]
* 1666-1671: [[Jørgen Friis (1623-1680)]]
* 1671–1674: [[Henrik Rantzau]]
* 1671-1674: [[Henrik Rantzau (1599-1674)]]
* 1674–1675: [[Mogens Friis]]
* 1674-1675: [[Mogens Friis (1623-1675)]]
* 1675–1681: [[Erik Rosenkrantz]]
* 1675-1681: [[Erik Rosenkrantz (1612-1681)]], også amtmand i 1661-1666
* 1681–1686: [[Ove Juul]]
* 1681-1686: [[Ove Juul (1615-1686)]]
* 1686–1688: [[Mogens Skeel]]
* 1686-1688: [[Mogens Skeel (1650-1694)]]
* 1688–1699: [[Niels Friis]]
* 1688-1699: [[Niels Friis (1665-1699)]]
* 1699–1702: [[Fredrik Vind]]
* 1699-1702: [[Frederik Vind (1662-1702)]]
* 1702–1725: [[Christian Ludvig von Plessen]]
* 1702-1725: [[Christian Ludvig von Plessen (1676-1752)]]
* 1726–1730: [[Poul Vendelbo Løvenørn]]
* 1725-1730: [[Poul de Løvenørn (1686-1740)]]
* 1730–1740: [[Ejler Holck]]
* 1730-1740: [[Eiler Holck (1695-1740)]]
* 1740–1747: [[Jacob Benzon]]
* 1740-1747: [[Jacob Benzon (1688-1775)]]
* 1747–1752: [[Christian Ulrik Nissen]]
* 1747-1752: [[Ulrik Christian Nissen (1691-1756)]]
* 1752–1758: [[Hans Frederik von Levetzau]]
* 1752-1758: [[Hans Frederik von Levetzau (1711-1763)]]
* 1758–1763: [[Oluf Borch de Schouboe]]
* 1758-1763: [[Oluf Borch de Schouboe (1689-1763)]]
* 1763–1780: [[Peder Rosenørn]]
* 1763-1780: [[Peder Rosenørn (1711-1790)]]
* 1780–1784: [[Christian Frederik Güldencrone]]
* 1780-1784: [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)]]
* 1784–1802: [[Ove Høegh-Guldberg]]
* 1784-1802: [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]
* 1803–1804: [[Caspar Vilhelm von Munthe af Morgenstierne]]
* 1803-1804: [[Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne (1744-1811)]]
* 1804–1820: [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]
* 1804-1820: [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]]
* 1820–1828: [[Peter Otto Rosenørn]]
* 1820-1828: [[Peder Otto Rosenørn (1778-1828)]]
* 1828–1843: [[Carl Gustav Rosenørn]]
* 1828-1843: [[Carl Gustav Rosenørn (1784-1858)]]
* 1843–1857: [[Jens Andreas Graah (1787-1873)]]
* 1843-1857: [[Jens Andreas Graah (1787-1873)]]
* 1858–1868: [[Thorkild Christian Dahl | Torkild Christian Dahl]]
* 1858-1868: [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]]
* 1870–1894: [[Theodor August Jes Regenburg]]
* 1868-1870: [[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)]]
* 1894–1894: [[Vilhelm Bardenfleth]]
* 1870-1894: [[Theodor August Jes Regenburg (1815-1895)]]
* ---
* 1894-1894: [[Vilhelm Bardenfleth (1850-1933)]]
* 1915-1926: [[Hans Carl Dons]]
* 1895-1915: [[Carl Vilhelm Johannes Dreyer (1845-1934)]]
* 1926-1951: [[Valdemar Hvidt]]
* 1915-1926: [[Hans Carl Dons (1855-1937)]]
* ---
* 1926-1951: [[Valdemar Hvidt (1881-1963)]]
* 1981-1999: [[Leif Groth]]
* 1981-1999: [[Leif Groth (1931-2009)]]
* 1999-? [[Peter Christensen]]
* 1999-2007: [[Peter Christensen (1945-)]]
* 2007->: [[Torben Sørensen]]
* 2007-2019: [[Torben Sørensen (1960-)]]
* 2019-2022: Erling Brandstrup
* 2022->: Jacob Hess


==Se også bispegårde==
=== Se også ===
*[[Aarhusgård]]
*[[Aarhus Amt]]
*[[Aarhus Bispegård]]
*[[Aarhus Amtskommune]]
*[[Fredensgade 36|Bispegården Fredensgade]]
*[[Aarhus Domkirke]]
*[[Bispegårde i Aarhus]]


==Kilder og litteratur==
==Litteratur og kilder==
* J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie.'' Første Halvbind. 1904
* J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie.'' Første Halvbind. 1904
* Jens Clausen et al.: ''Aarhus Gennem Tiderne, I-IV''. 1939
* Jens Clausen et al.: ''Aarhus Gennem Tiderne, I-IV''. 1939
* Jørgen Bloch: ''Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660-1848''. 1895
* Jørgen Bloch: ''Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660-1848''. 1895
*Palle Rosenkrantz: ''Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935'', Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf


==Eksterne henvisninger==
==Eksterne henvisninger==
Linje 158: Linje 165:
* [http://www.digdag.dk/index.php/enhedstyper/24-stiftamt| digdag.dk Stiftsøvrigheden historie] (link juli 2018)
* [http://www.digdag.dk/index.php/enhedstyper/24-stiftamt| digdag.dk Stiftsøvrigheden historie] (link juli 2018)
* [https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/f%C3%A5-indblik-i-biskoppernes-historie Kristendom.dk Bispeembedets historie] (link august 2018)
* [https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/f%C3%A5-indblik-i-biskoppernes-historie Kristendom.dk Bispeembedets historie] (link august 2018)
*J. Bloch: "Stiftamtmænd og amtmænd i kongeriget Danmark og Island 1660-1848", udgivet af Rigsarkivet i 1895, indscannet af Slægtsforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/921863.pdf


[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]
[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]
[[Kategori: Religion]]
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Nuværende version fra 4. okt. 2024, 07:26

Kort over Aarhus Stift 2018.

Aarhus Stift er en betegnelse for det store administrative distrikt, der er lokaliseret omkring Aarhus. Det strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord.

Aarhus Stift består af et stort antal sogne, som efter enevældens indførelse i 1660 kom til at indgå i både kirkelige og politiske administrative strukturer. I den kirkelige administrative struktur hører sognene under et mindre antal pastorater, der igen hører under én af fire provstier i stiftet. I den politiske administrative struktur er sognene derimod samlet i herreder, som tidligere var underlagt nogle få amter, der til sammen spændte over hele stiftets område. I dag findes herrederne og amterne ikke længere.

Aarhus Stift har i dag kontorer på Dalgas Avenue 46 i Aarhus, men tidligere har bispeembedet haft hovedsæde på forskellige bispegårde i byen.

Stiftets ledelse

Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. I hvert stift findes en domkirke, hvor biskoppen er den ledende præst.

Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden i stiftet, og historisk set har de tilsammen skulle forvalte stiftets økonomiske anliggender. Her har biskoppen varetaget kirkens interesser, mens stiftamtmanden - med hjælp fra en række amtmænd - i stedet har varetaget kongens og regeringens.

Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark, og stiftamtmanden i Aarhus Stift er samtidig (vice)direktøren for statsforvaltningen.

Provstier, pastorater og sogne

Aarhus Stift omfatter i dag 14 provstier. I hver provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.

De 14 provstier i Aarhus Stift er inddelt i 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.

Af de 14 provstier i Aarhus Stift ligger kun fire inden for Aarhus Kommunes grænser. De er:

Se mere om provstierne ved at følge linksene ovenfor eller læs mere om sognene i Aarhus Kommune her.

Biskopper i Aarhus

Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed Reginbrand, og han blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, Skt. Nicolai Kirke, begyndte.

Biskoppen er ledende præst ved domkirken og den øverste gejstlige myndighed i Aarhus Stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. I dag er biskoppens opgaver at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster samt at at deltage ved kirkeindvielser.

Biskopper før Reformationen

Biskopper efter Reformationen

Amter, amtmænd og stiftamtmænd

Efter enevældens indførelse i 1660 blev Aarhus Stift inddelt i amter, der var regionale, politiske og administrative enheder forskellige fra den kirkelige inddeling i provstier.

Hvert amt var ledet af en amtmand, og alle amtmænd inden for Aarhus Stift var underlagt en stiftsbefalingsmand. Denne titel blev fra midten af 1700-tallet ændret til stiftamtmand. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand og skulle holde det overordnede tilsyn med stiftets øvrige amtmænd. Til sammen var stiftamtmænd og amtmænd kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter. Som repræsentanter stod de i direkte korrespondance med regeringen og skulle drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.

Stiftamtmanden og amtmændene varetog altså kongens og regeringens interesser, mens biskoppen varetog kirkens. Til sammen udgjorde de stiftsøvrigheden for folkekirken, som forvaltede de økonomiske anliggender i stiftet. Indtil 1793 havde stiftamtmanden desuden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.

Efter kommunalreformen i 2007 er det blevet statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.

Stiftamtmænd i Aarhus

Se også

Litteratur og kilder

  • J. Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Historie. Første Halvbind. 1904
  • Jens Clausen et al.: Aarhus Gennem Tiderne, I-IV. 1939
  • Jørgen Bloch: Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660-1848. 1895
  • Palle Rosenkrantz: Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935, Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Stift&oldid=95187"