Dansk Kvindesamfunds Hus: Forskelle mellem versioner

[[Fil:FrueKirkeplads1975.jpg|thumb|400px|right|Frue Kirkeplads i 1975 med Dansk Kvindesamfunds palæagtige hus i baggrunden.]]

Dansk Kvindesamfund blev grundlagt i 1871 med det formål at give kvinder mulighed for at blive mere selvstændige medlemmer af familie og stat bl.a. ved at åbne adgang for selverhvervelse. Kvindesamfundet blev dannet på en tid, hvor kvinder ikke havde valgret, hvor kvinder havde begrænset adgang til uddannelse, og hvor der ikke fandtes ligeløn. Kvinders adgang til at forsørge sig selv gennem arbejde uden for hjemmet var vanskelig, og enlige kvinder var ofte henvist til at bo hos familiemedlemmer.

Det arkitektoniske resultat blev en tre etagers bygning i røde mursten med en fire etagers bred frontispice symmetrisk placeret i midten. Den røde murstensfacade fremstår fortsat i dag med klassicistiske dekorationer såsom gesimser og en tandsnitsfrise under tagudhænget, og i hver ende afrundes bygningen med skrå hjørnefag, hvorefter to sidefløje fortsætter langs Vestergade og [[Nygade]]. Den palæagtige bygning var ved indvielsen en monumental modsætning til de omkringliggende lave huse. Der har igennem tiden været delte meninger om huset. Det er på humoristisk vis blevet kaldt ”det herreløse hus” med henvisning til beboersammensætningen bestående af kvinder. I 1972 kaldte [[Aarhus Stiftstidende]] huset for et arkitektonisk misfoster, idet der blev argumenteret med, at det med sin højde var for tungt og harmonerede dårligt med omgivelserne bl.a. bestående af [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirke og Kloster]]. Aarhus Kommuneatlas har dog siden, i 1997, anerkendt huset som værende af en bygningskulturel værdi med en tildeling af bevaringsværdien 3, hvilket på skalaen svarer til ”høj bevaringsværdi.”

Ifølge samtidens vejvisere bestod beboerne i de 48 lejemål i 1930’erne af forskelligartede grupper. Nogle var beskæftiget inden for kontorerhverv såsom kontorassistenter og bogholdersker, andre med tøjhandel og fremstilling såsom en broderihandlerske og en modehandler. Dertil kom arbejdersker, telefonistinder, en massøse og en farmaceut m.fl. Dansk Kvindesamfunds aktiviteter i huset omfattede på den tid debatmøder om aktuelle problemer og driften af en ungdomsklub.

Disse aktiviteter blev i de følgende årtier øget, og i 1970’erne afholdt kvindesamfundet kurser i fødselsforberedelse, feministisk selvforsvar, tale- og mødeteknik og yoga. Frem til ca. 1970 var der permanente ventelister på værelserne i huset, men efter 1960’ernes kulturelle omvæltninger og økonomiske velstandsstigning, hvor bl.a. et stigende antal kvinder var kommet ud på arbejdsmarkedet og havde opnået en øget uafhængighed, begyndte antallet af ansøgninger at falde. Dansk Kvindesamfund holdt dog fortsat fast i, at husets boliger udelukkende skulle lejes ud til enlige selverhvervende kvinder. I 1973 rummede huset både et- og toværelses boliger, og huslejen lå på 170-300 kr., hvilket svarer til 1.000-1.800 kr. i 2014-kurs. En del kvindelige studerende forsøgte ellers på denne tid at få en bolig i huset, men blev afvist. Princippet var nemlig, at beboere ved indflytningstidspunktet skulle være på arbejdsmarkedet. Der var dog ikke noget i vejen for, at de på et senere tidspunkt kunne begynde at studere. Beboersammensætningen bestod i 1975 af et højt antal ansatte inden for sundhedssektoren svingende fra læger over sygeplejersker og hjemmehjælpere til læge- og tandlægestuderende. Dertil kom bogholdere og bankansatte, lærere og kontorassistenter samt en husassistent, en servitrice og en slagteriarbejder.

Imens husets boliger var forbeholdt de selverhvervende kvinder, så blev stueetagen indrettet til forskellige erhvervslejemål uden nogen direkte forbindelse til Dansk Kvindesamfund.  

Klostergården eksisterede frem til 1983, hvor den sidenhen lokalt kendte kok [[René Knudsen]] sammen med sin hustru Anita Knudsen åbnede [[Restaurant René]] i lokalerne. Under sloganet ”En stjerne i centrum” fik Restaurant René igennem 1980’erne og 1990’erne succes med servering af gourmetmad og med udlejning af selskabslokaler og lokaler til møder og konferencer. Siden 1996 har [[Restaurant Lotus]] været beliggende på adressen, hvor Chan A. Quach serverer kinesiske retter.

Liste over restauranter i huset:

Det var Dansk Kvindesamfund, der stod for aktiviteterne i huset, men ejerskabet var dog overladt til aktieselskabet ”Dansk Kvindesamfunds Hus i Aarhus A/S”. Dette selskab var i udgangspunktet ejet af Dansk Kvindesamfund og en kreds af aktionærer, men som omtalt i afsnittet om husets opførelse 1928-30 skød Aarhus Oliefabriks direktør [[Malthe Conrad Holst]] penge i selskabet og blev storaktionær. I 1943 og 1944 blev selskabet ramt af økonomiske problemer, da en række håndværksmestre, som havde pant i huset, krævede deres penge udbetalt. Situationen var så alvorlig, at husets eksistens var truet. Malthe Conrad Holst skød atter penge i selskabet, og en række småaktionærer forærede deres aktier til Dansk Kvindesamfund, hvorved huset overlevede. Inden sin død i 1951 testamenterede Holst sin ejerandel til [[Aarhus Universitet]], som dog først endeligt fra 1958 kom til at indgå som medejer af selskabet, der nu blev omdannet til et interessentselskab. Dette fælles ejerskab varede frem til 1991, hvor Aarhus Universitet besluttede at afhænde sin ejerandel af selskabet. Dansk Kvindesamfund undersøgte mulighederne for selv at drive huset videre alene, hvilket ikke viste sig muligt, og Kvindesamfundet var derfor også tvunget til at afhænde sin ejerandel. Dermed var det slut med det formål, som huset var opført til.

Liste over ejere:

* [http://danskkvindesamfund.dk/hvem-er-vi/historie/historik.html Dansk Kvindesamfunds historie]

* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussen udklipssamling]

* [https://www4.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_ejendomsoplysninger? Tingbøger online]

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

[[Kategori: Det 20. århundrede]]