Mejlgade 19: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(9 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:000207082 l.jpg|400px|thumb|right|Den fredede gård på Mejlgade 19. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
<div class="tright">{{#display_map:
<div class="tright">{{#display_map:
56.158278324347194, 10.211958380491087~[[Mejlgade 19]];
56.158278324347194, 10.211958380491087~[[Mejlgade 19]];
Linje 7: Linje 9:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Mejlgade 19.jpg|400px|thumb|right|Mejlgade 19 med Aarhus Domkirke i baggrunden, 1974. Fotograf: Poul Pedersen.]]
'''Mejlgade 19''' er et af de ældste huse i Aarhus. Ejendommen består i virkeligheden af flere bygninger. Butikken mod [[Mejlgade]] er en sammenbygning af to gavlhuse fra årtierne omkring år 1600. Langs [[Graven]] rager gavlen fra et højt, gammelt pakhus ud over gaden, og inde i gården ligger en anden sidebygning af samme alder. Den hviler på en kælder fra slutningen af middelalderen.


[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 19''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Butikker'']]
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 19''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Butikker'']]


Bygningen blev fredet i 1919.  
'''Mejlgade 19''' / '''Graven 2''' er et af de ældste huse i Aarhus. Ejendommen består i virkeligheden af flere bygninger. Butikken mod [[Mejlgade]] er en sammenbygning af to gavlhuse fra årtierne omkring år 1600. Langs [[Graven]] rager gavlen fra et højt, gammelt pakhus ud over gaden, og inde i gården ligger en anden sidebygning af samme alder. Den hviler på en kælder fra slutningen af middelalderen.  
 
=== Fredning ===
Af fredningssagen fra den 29. marts 1919 fremgår det, at man vurderede, at bygningens kulturhistoriske værdi overordnede knyttede sig til Juuls Gård som en velbevaret repræsentant for en købmandsgård med butik og beboelse i forhuset, lager og stald i side- og baghus samt i dette tilfælde farveproduktion i udhusbygningen, idet gården fra 1848 til 2010 fungerede som farvergård. 
 
De bærende fredningsværdier knyttede sig overordnet til den enestående helhed med forhus, sidehuse og baghus, som på grund af den homogene farve- og materialeholdning fremstod som en samlet helhed. Hertil kom kampestenssoklerne, bindingsværket med samtlige detaljer, herunder forhusets og nordre sidehus’ udkragede øvre etage, de gennemstukne dobbeltfornaglede bjælkeender, facadens udskårne volutknægte og overgangsfodens udsmykning, det grundmurede sidehus med portåbninger og de teglhængte, stort set ubrudte heltage med traditionelle skorstenspiber med sokkel og gesims. Hertil kom de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder revleportene med gangdøre, butiksvinduerne og -døren med portal, de et- og torammede vinduer med varierende inddeling, revledøre, hvoraf nogle er udsmykket med flammering, fyldingsdøre, granittrapper, udvendige kældernedgange af granit og den udvendige ligeløbstrappe af træ samt den traditionelle materialeholdning.
 
I det indre knyttede de bærende fredningsværdier sig til de stort set ældre grundplaner, som kom til udtryk i forhusets kælder til opbevaring, i stueetagen med butikslokaler og beboelse på første sal med stuer en suite mod gaden og køkken mod gården, i baghusets beboelsesdel og stald, i udhusets farveproduktionsrum med ovn samt i de uopvarmede tagetager. Hertil kom de ældre bygningsdele og  -detaljer, herunder bremersten, bræddegulve, pigstensgulve, pudsede vægge og vægge med synligt, overkalket bindingsværk, lofter med synlige bjælker og kopbånd, loftbrædder med påsatte lister og butikkens stuklofter. Endvidere komm revle- og fyldingsdøre, der for en stor del er tofyldingsdøre, samt indstukne hængsler, låsekasser, greb, gerichter, etagevindovne, et støbejernskomfur, hollandske fliser, vinduernes rundposte, butikkens indbyggede reoler med skuffer, slagbænken, pengeskabet og kælderens 1600-tals tømmerkonstruktion med stolper, kopbånd, dragere og bjælker i egetræ. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
 
=== Abraham Lewis===
I 1830 rykkede den unge jødiske købmand Abraham Lewis ind i købmandsgården. Kort før han åbnede butikken, indrykkede han en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], som lød således:
 
''”At jeg først i næste Uge tiltræder den Gaard paa Hjørnet af denne Byes Middelgade (Mejlgade) og Graven, som jeg har kjøbt, og at jeg deri fortsætter den i samme førte Boutique og Bonde-Handel, med de gangbareste Artikler, saavel i større og mindre Partier, som en detaille; dette undlader jeg ikke at bekjendtgøre for mine ærede Handelsvenner og Bekjendtere og for dem der fremtidigen ville unde mig deres Søgning.”''


Lewis havde tidligere arbejdet for byens store jødiske købmand, [[Philip Hartvig Ree]]. Fra den nyåbnede butik solgte han smør fra Liverpool, brænde fra Vejle, schweizeroste fra Sjælland, franske vine, københavnsk kornbrændevin, og mange andre ting, som man gjorde i datiden. På de store markeder var han også aktiv og solgte korn, uld og huder til England, Rusland og Norge.
Mejlgade 19 blev fredet i 1919. Bygningen har matrikelnummer 1031 og havde fra 1827-1869 bygningsnummer 143A.


I 1837 blev han ramt af en af datidens finanskriser. Han kunne betale sin gæld til de store kreditorer, men de mindre kreditorer fik ikke deres penge. Under et besøg i byens borgerlige klub året efter fornærmede han en af disse kreditorer, og som hævn lod han Lewis sætte i gældsfængsel. Det var meget sjældent, at en af byens borgere blev sat i gældsfængsel, da man normalt holdt sig for god til dette. Fornærmelsen har dog tilsyneladende været så alvorlig, at man gjorde en undtagelse i dette tilfælde.


[[Fil:Mejlgade 19_gården.jpg|300px|thumb|left|Gården bag I. C. Juuls Eftf., Mejlgade 19, set mod Graven 2, 1975. Fotograf: Poul Pedersen.]]
[[Fil:Mejlgade 19_gården.jpg|300px|thumb|right|Gården bag I. C. Juuls Eftf., Mejlgade 19, set mod Graven 2, 1975. Fotograf: Poul Pedersen.]]


=== I. C. Juuls Eftf.===
=== Fra to gavlhuse til ét forhus ===
Ejendommen består i virkeligheden af flere bygninger. Butikken mod [[Mejlgade]] er en sammenbygning af to gavlhuse, hvor det nordre blev opført omkring år 1600, mens det søndre blev opført omkring 1625. Langs [[Graven]] rager gavlen fra et højt, gammelt pakhus ud over gaden, og inde i gården ligger en anden sidebygning af samme alder.


Få år efter Abraham Lewis havde forladt Mejlgade 19 flyttede [[I. C. Juul]] ind, og bygningen bærer i dag stadig hans præg, da skiltet ''I. C. Juuls Eftf.'' stadig findes på bygningens facade. I. C. Juul og hans efterfølgere havde en farvehandel, som endte med at blive Danmarks ældste.  
Hvem der oprindeligt har opført Mejlgade 19, ved vi ikke. Omkring 1670 var ejendommen dog ejet af lektor ved katedralskolen [[Hans Nielsen Wandal (1644-1685)|Hans Wandal]], og senere i 1600-tallet blev den købt af kandestøber [[Hans Nielsen Gotlænder (1630-1718)|Hans Nielsen Gotlænder]], der også havde [[Mejlgade 21]] og [[Mejlgade 25|25]] i sin besiddelse. Vi ved også, at det søndre forhus på et tidspunkt i 1600-tallet blev ombygget til et hus langs med Mejlgade, et såkaldt langhus. I 1750 blev det nordre gavlhus også ombygget og slået sammen med det søndre, så de kom til at fremstå som et samlet forhus med front mod Mejlgade.


De første mange år fungerede hans butik dog som en købmandsforretning, hvor man kunne købe sild fra Trondheim, cigarer, citroner, sålelæder og gammel cognac. I. C. Juul Eftf. lå oprindeligt i [[Mejlgade 50]], inden han flyttede ind i Mejlgade 19. I. C. Juul begyndte efterhånden at fokusere på salg af malervarer. Maling blev bestilt og blandet på stedet. Den dag i dag findes der i Mejlgade 19 en spand, som stort set alle ansatte i tidens løb har sat deres navn på. Der er desuden et bord, som bærer præg af årtiers maling, som er blevet tørret af på det.  
Når det kommer til 1700-tallet, kan vi sætte nogle ejernavne på såsom regimentskvartermester [[Niels Langballe (1687-1752)|Niels Langballe]] og kapellan Hans Michael Seehuus, men det er småt med spændende historier om den gamle bygning i oplysningstidens århundrede. Dem har vi til gengæld mange af, når vi kommer til 1800-tallet. Det er her, at forhuset får sine butiksruder, og stuetagen blev omdannet fra herskabsbolig til forretning. Det er også i 1800-tallet, at [[I.C Juul]] overtog ejendommen, der kom til at rumme hans virksomhed i over 160 år.  


Da I. C. Juul i 1892 fejrede 50 års jubilæum som handelsdrivende i Aarhus, flagede man i [[Mejlgade]] og tilstødende gader.
=== Lewis kom i gældsfængsel ===
Inden I.C. Juul flyttede ind, var gården hjemsted for den unge jødiske købmand [[Abraham Lewis (1797-1853)|Abraham Lewis]], der flyttede ind i 1830. Lewis havde tidligere arbejdet for byens store jødiske købmand, [[Philip Hartvig Rée (1807-1841)|Philip Hartvig Ree]]. Fra den nyåbnede butik solgte han smør fra Liverpool, brænde fra Vejle, schweizeroste fra Sjælland, franske vine, københavnsk kornbrændevin, og mange andre ting, som man gjorde i datiden. På de store markeder var han også aktiv og solgte korn, uld og huder til England, Rusland og Norge. Derudover havde han i 1817 været involveret i en lyssky affære, hvor han forsøgte at smugle nogle varer uden om tolden, men blev opdaget. 20 år senere kom Lewis atter i problemer, da han i 1837 blev han ramt af en af datidens finanskriser. Det lykkedes ham at betale sin gæld til de store kreditorer, men de mindre kreditorer fik ikke deres penge. Under et besøg i byens borgerlige klub året efter fornærmede han en af disse kreditorer, og som hævn lod han Lewis sætte i gældsfængsel. Det var meget sjældent, at en af byens borgere blev sat i gældsfængsel, da man normalt holdt sig for god til dette. Fornærmelsen har dog tilsyneladende været så alvorlig, at man gjorde en undtagelse i dette tilfælde.


=== Juuls Gård ===
Få år efter Abraham Lewis havde forladt Mejlgade 19, flyttede I.C. Juul ind i 1848, og bygningen bærer i dag stadig både hans navn og præg, da skiltet [[J.C. Juuls Efterfølger|I.C. Juuls Eftf.]] endnu findes på bygningens facade. De første mange år fungerede Juuls butik som en almindelig købmandsforretning, hvor man kunne købe alt fra sild fra Trondheim til cigarer, citroner og gammel cognac. I.C. Juul begyndte efterhånden at fokusere på salg af malervarer, hvilket viste sig at være en god forretning. Maling blev bestilt og blandet på stedet, og forretningen endte med at blive landets ældste malerforretning.
Den dag i dag findes der i Mejlgade 19 en skuffe, som ansatte i tidens løb har sat deres navn på – det blev til mange navne gennem mange år. Der er desuden et bord, som bærer præg af årtiers maling, som er blevet tørret af på det. Juul stod også bag opførelsen af det smalle hus langs Graven i 1851. Det skulle bruges til produktion af maling. i 1878 overdrog han forretningen til M.M. Duus, men blev boende i ejendommen til sin død i 1898.


I 1980’erne lod ejerne, havearkitekt Lars Rohde og keramikeren ”Josef” – med det borgerlige navn Ingerlise – ejendommen gennemgå en omfattende renovering. Malerforretningen i forhuset fortsatte ufortrødent, og samtidigt lejede det unge kunstinteresserede par også lokaler ud til andre lokale kunsthåndværkere. Igen i 1990 fortsatte renoveringen, efter tømmermester Helge Kragelund overtog gården efter den detroniserede byggematador Kurt Thorsen, der for en kort stund også ejede Mejlgade 19. Ligesom de tidligere ejere drev Kragelund farvehandelen videre i forhuset, mens den resterende del af ejendommen blev lejet ud til forskelligt erhverv og beboelse. I 2010 var det dog slut med 162 år farvehandel i Mejlgade 19, da farvehandelen måtte sætte låget på bøtten og lukke.


=== Knægte, pigsten og fredning ===
Det er over 100 år siden, at Mejlgade 19 blev fredet, og siden er fredningen blevet udvidet og præciseret. Af fredningssagen fremgår det, at Juuls Gård er en velbevaret repræsentant for en købmandsgård med butik og beboelse i forhuset, lager og stald i side- og baghus samt i dette tilfælde farveproduktion i udhusbygningen, idet gården fra 1848 til 2010 fungerede som farvergård. Derudover kan man i sagen også læse, at ''”Bygningernes indbyrdes placering og ens farve- og materialeholdning danner sammen med gårdrummets pigstensbelægning et enestående kulturmiljø, der har en stemningsfuld atmosfære med stor autenticitet"''.


Derudover er gården et smukt og i Aarhus sjældent eksempel på en gård fra renæssancen med et knægtbåret øvre stokværk – altså en bindingsværkbygning, hvor den øverste etage rækker lidt ud over den nederste. Knægtene, der holder den øverste etage ud mod gader, er desuden udskåret med fine detaljer, og ejendommen er i det hele taget fyldt med detaljer.”
Bygningens høje alder kan også aflæses af de mange bevarede bygningsdele som bremersten, pigstensgulve, lofter med synlige bjælker, vægge med overkalket bindingsværk, revledøre, hængsler, gerichter, støbejernskomfur og meget meget andet.




== Se også ==
=== Se også ===
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].


Linje 58: Linje 54:
* Sejr, Emanuel: Gamle Århusgader, 1960.
* Sejr, Emanuel: Gamle Århusgader, 1960.


* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
* [https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1096528 Fredningssag ved Slots- og kulturstyrelsen]


[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nuværende version fra 24. sep. 2024, 10:52

Den fredede gård på Mejlgade 19. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.
Indlæser kort...
Mejlgade 19 hører til den bygningshistoriske kategori:
Butikker

Mejlgade 19 / Graven 2 er et af de ældste huse i Aarhus. Ejendommen består i virkeligheden af flere bygninger. Butikken mod Mejlgade er en sammenbygning af to gavlhuse fra årtierne omkring år 1600. Langs Graven rager gavlen fra et højt, gammelt pakhus ud over gaden, og inde i gården ligger en anden sidebygning af samme alder. Den hviler på en kælder fra slutningen af middelalderen.

Mejlgade 19 blev fredet i 1919. Bygningen har matrikelnummer 1031 og havde fra 1827-1869 bygningsnummer 143A.


Gården bag I. C. Juuls Eftf., Mejlgade 19, set mod Graven 2, 1975. Fotograf: Poul Pedersen.

Fra to gavlhuse til ét forhus

Ejendommen består i virkeligheden af flere bygninger. Butikken mod Mejlgade er en sammenbygning af to gavlhuse, hvor det nordre blev opført omkring år 1600, mens det søndre blev opført omkring 1625. Langs Graven rager gavlen fra et højt, gammelt pakhus ud over gaden, og inde i gården ligger en anden sidebygning af samme alder.

Hvem der oprindeligt har opført Mejlgade 19, ved vi ikke. Omkring 1670 var ejendommen dog ejet af lektor ved katedralskolen Hans Wandal, og senere i 1600-tallet blev den købt af kandestøber Hans Nielsen Gotlænder, der også havde Mejlgade 21 og 25 i sin besiddelse. Vi ved også, at det søndre forhus på et tidspunkt i 1600-tallet blev ombygget til et hus langs med Mejlgade, et såkaldt langhus. I 1750 blev det nordre gavlhus også ombygget og slået sammen med det søndre, så de kom til at fremstå som et samlet forhus med front mod Mejlgade.

Når det kommer til 1700-tallet, kan vi sætte nogle ejernavne på såsom regimentskvartermester Niels Langballe og kapellan Hans Michael Seehuus, men det er småt med spændende historier om den gamle bygning i oplysningstidens århundrede. Dem har vi til gengæld mange af, når vi kommer til 1800-tallet. Det er her, at forhuset får sine butiksruder, og stuetagen blev omdannet fra herskabsbolig til forretning. Det er også i 1800-tallet, at I.C Juul overtog ejendommen, der kom til at rumme hans virksomhed i over 160 år.

Lewis kom i gældsfængsel

Inden I.C. Juul flyttede ind, var gården hjemsted for den unge jødiske købmand Abraham Lewis, der flyttede ind i 1830. Lewis havde tidligere arbejdet for byens store jødiske købmand, Philip Hartvig Ree. Fra den nyåbnede butik solgte han smør fra Liverpool, brænde fra Vejle, schweizeroste fra Sjælland, franske vine, københavnsk kornbrændevin, og mange andre ting, som man gjorde i datiden. På de store markeder var han også aktiv og solgte korn, uld og huder til England, Rusland og Norge. Derudover havde han i 1817 været involveret i en lyssky affære, hvor han forsøgte at smugle nogle varer uden om tolden, men blev opdaget. 20 år senere kom Lewis atter i problemer, da han i 1837 blev han ramt af en af datidens finanskriser. Det lykkedes ham at betale sin gæld til de store kreditorer, men de mindre kreditorer fik ikke deres penge. Under et besøg i byens borgerlige klub året efter fornærmede han en af disse kreditorer, og som hævn lod han Lewis sætte i gældsfængsel. Det var meget sjældent, at en af byens borgere blev sat i gældsfængsel, da man normalt holdt sig for god til dette. Fornærmelsen har dog tilsyneladende været så alvorlig, at man gjorde en undtagelse i dette tilfælde.

Juuls Gård

Få år efter Abraham Lewis havde forladt Mejlgade 19, flyttede I.C. Juul ind i 1848, og bygningen bærer i dag stadig både hans navn og præg, da skiltet I.C. Juuls Eftf. endnu findes på bygningens facade. De første mange år fungerede Juuls butik som en almindelig købmandsforretning, hvor man kunne købe alt fra sild fra Trondheim til cigarer, citroner og gammel cognac. I.C. Juul begyndte efterhånden at fokusere på salg af malervarer, hvilket viste sig at være en god forretning. Maling blev bestilt og blandet på stedet, og forretningen endte med at blive landets ældste malerforretning. Den dag i dag findes der i Mejlgade 19 en skuffe, som ansatte i tidens løb har sat deres navn på – det blev til mange navne gennem mange år. Der er desuden et bord, som bærer præg af årtiers maling, som er blevet tørret af på det. Juul stod også bag opførelsen af det smalle hus langs Graven i 1851. Det skulle bruges til produktion af maling. i 1878 overdrog han forretningen til M.M. Duus, men blev boende i ejendommen til sin død i 1898.

I 1980’erne lod ejerne, havearkitekt Lars Rohde og keramikeren ”Josef” – med det borgerlige navn Ingerlise – ejendommen gennemgå en omfattende renovering. Malerforretningen i forhuset fortsatte ufortrødent, og samtidigt lejede det unge kunstinteresserede par også lokaler ud til andre lokale kunsthåndværkere. Igen i 1990 fortsatte renoveringen, efter tømmermester Helge Kragelund overtog gården efter den detroniserede byggematador Kurt Thorsen, der for en kort stund også ejede Mejlgade 19. Ligesom de tidligere ejere drev Kragelund farvehandelen videre i forhuset, mens den resterende del af ejendommen blev lejet ud til forskelligt erhverv og beboelse. I 2010 var det dog slut med 162 år farvehandel i Mejlgade 19, da farvehandelen måtte sætte låget på bøtten og lukke.

Knægte, pigsten og fredning

Det er over 100 år siden, at Mejlgade 19 blev fredet, og siden er fredningen blevet udvidet og præciseret. Af fredningssagen fremgår det, at Juuls Gård er en velbevaret repræsentant for en købmandsgård med butik og beboelse i forhuset, lager og stald i side- og baghus samt i dette tilfælde farveproduktion i udhusbygningen, idet gården fra 1848 til 2010 fungerede som farvergård. Derudover kan man i sagen også læse, at ”Bygningernes indbyrdes placering og ens farve- og materialeholdning danner sammen med gårdrummets pigstensbelægning et enestående kulturmiljø, der har en stemningsfuld atmosfære med stor autenticitet".

Derudover er gården et smukt og i Aarhus sjældent eksempel på en gård fra renæssancen med et knægtbåret øvre stokværk – altså en bindingsværkbygning, hvor den øverste etage rækker lidt ud over den nederste. Knægtene, der holder den øverste etage ud mod gader, er desuden udskåret med fine detaljer, og ejendommen er i det hele taget fyldt med detaljer.” Bygningens høje alder kan også aflæses af de mange bevarede bygningsdele som bremersten, pigstensgulve, lofter med synlige bjælker, vægge med overkalket bindingsværk, revledøre, hængsler, gerichter, støbejernskomfur og meget meget andet.


Se også

Mejlgade 19 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Mejlgade 19

Kilder og litteratur

  • Preben Rasmussens Samling
  • Sejr, Emanuel: Gamle Århusgader, 1960.
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Mejlgade_19&oldid=94776"